Kragelund, T. Tobiassen

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

130 T. TOBIASSEN KRAGELUNDiDen gamle Smed fortællerDen gamle Landsbysmed fortæller. »Jeg er fødtden 17. Februar 1861 paa Fruerlund Mark i Hunde¬rup Sogn. Min Bedstefar Anders Hansen f. 1793, død1859, var først Smed i Kragelund, Hunderup Sogn.Smedemester Knud Hansen.Da min Far var 6 Aar flyttede Familien til St. Da¬rum Sogn, og Bedstefar blev Bysmed der.Min Far lærte Smedehaandværket hos sin Far,og da min Mor og Far blev gift købte de en lilledaarlig Ejendom paa Fruerlund Mark og byggededer Smedie.Vi havde det meget fattigt i mit Hjem, men jegmaa sige, at det var ikke noget særligt for der varmegen Fattigdom i de fleste Hjem den Gang. — Forat spare paa Føden, kom vi Børn ud at tjene, saaDEN GAMLE SMED 131snart vi var store nok til at passe Gæs. Jeg kom udsom Gaasepasser da jeg var 7 Aar.Helt fra lille af laa det mig i Blodet, at jeg vildevære Smed, men Far vilde ikke give Lov. Jeg skuldetjene Løn, som Far hentede hver Gang, vi naaede tilNovember, mit Tøj sørgede Mor for.Da jeg var 18 Aar sagde jeg til min Far. »Nu erjeg myndig og bestemmer over mig selv, nu gaarjeg i Smedelære.«Jeg kom i Smedelære hos Smeden i Jedsted, iVilslev Sogn. Det er ganske naturligt at jeg i mangeMaader fra Begyndelsen var fortrolig med Smede-haandværket, da jeg om Vinteren i min Skoletidofte havde hjulpet Far i Værkstedet, og da Bedste¬far ogsaa var Smed blev der hjemme i min Barn¬dom, snakket meget om Smedning og hvad dertilhørte. Senere fik jeg selv Smedeforretning i Vilslev,hvor jeg svang Hammeren i over 50 Aar.Min Bedstefar kendte kun til at have Tørvekul(Klynekul) paa Essen. Det var ogsaa udmærket atsmede ved Tørvekul, men det var noget slemtGrisseri, da Kulasken herfra fløj over heleSmedien, til Tider var det saa slemt, at man ikkekunde se Smeden naar man saa ind gennem Døren,kun det gloende Jern paa Ambolten var synligt,samt de utallige Gnister, der fløj fra Jernet, naar derhamredes paa det.Der var god Grund til at tale om den »SorteSmed«. Den megen Aske, Sod og Røg der kom frade hjemmebrændte Tørvekul sværtede saa megetat Smedens Tøj, Ansigt og Hænder var næsten lige-saa sorte som Kul.Min Far lærte Smedehaandværket, mens derendnu kun brugtes Tørvekul. Han fortalte ofte omden store Lettelse det var, da der kom Stenkul i9*132 T. TOBIASSEN KRAGELUNDHandelen, og Tørvekullet kunde blive blandet medrigtige Kul.Foran alle gamle Smedier var der i min Barn¬dom og Ungdom nedgravet en svær Egepæl, somvar 6 til 7 Tommer i Firkant og ragede ca. 1 Alen1) Skruepæl med Beslag set fra Siden. En svær Bøjleer sat omkring Pælen, og paa de to lange Gevind medMøtrik til at holde to Stykker Tværjern, hvorimellemden Møtrik, der skulde forarbejdes, kunde spændesfast. — 2) Skruepælen set fra oven.aver Jorden. Pælen der havde Beslag, kaldtes»æ Skruepæl« og brugtes naar der skulde skæresGevind i en Akselmøtrik til Hjul.Min Bedstefar var i ca. 1820'erne blandt de førsteSmede her paa Egnen der lavede Møtrikker til atsætte for Vognhjulene. Før i Tiden brugtes der»Lundstik«, det vil sige at Vognakselen gik gennemHjulet, saa der kunde sættes en Splide for, nedgennem den Ende der stak uden for.Det var ikke alene i mit Hjem der blev talt omBedstefar som en Foregangsmand i Arbejdet medVognbeslag med Møtrik for Vognhjulene. — JegDEN GAMLE SMED 133talte en Gang med en gammel Mand i Vilslev, oghan fortalte om en stor Begivenhed, det var da hanhos min Bedstefar i St .Darum købte en Vogn medMøtrik for Hjulene.Til at skære Gevind i en Møtrik brugtes som an¬ført »æ Skruepæl«, imellem de to Stykker Jern, dersad i Bøjlen omkring Pælen, blev den smedede Mø¬trik sat i Klemme, og saa skruedes der til for atholde den fast.I den smedede Møtrik var der lavet et Hul i Mid¬ten, og her skulde Skæretappen sættes ind for atskære Gevind i Møtrikken, det var et Arbejde derfordrede Kræfter, da der ikke kunde tales om enrigtig Skæring af Gevindet, det blev nærmest pres¬set eller klemt i Jernet.Skæretappen blev sat'fast i et Hul i Midten af etStykke Stangjern der var godt 2 Alen langt, og saatog 2 Mand fat i hver sin Ende af Stangjernet ogvandrede rundt omkring Pælen, alt imens de tryk¬kede nedefter for at faa Skæretappen drejet nedigennem Møtrikken. Det var altsaa ikke det godeHaandværkstøj, men de menneskelige Kræfter dergav Resultat.Skæretappens Gevind filede Smeden selv, saa deter let forstaaeligt at det ikke var nøjagtigt ellerkunde blive nøjagtigt.En saadan Skæretap blev lavet af Jern, og var1) En Akselmøtrik til Vognen set forfra.2) samme set fra Siden.134 T. TOBIASSEN KRAGELUNDderfor ikke vanskelig at file til. Naar Tappen varfærdiglavet og Gevind filet som den skulde være,blev den »Sæthærdet« d. v. s. at det yderste af Jer¬net blev meget haardt, og derfor kunde skære.Smeden lavede til Sæthærdningen selv en Blan¬ding af Sod, Salt og Horn (Hornet var fra HestenesHove). Denne Blanding blev smurt paa det Jern,der skulde sæthærdes hvorefter Jernet kom i Es¬sen for at blive hvidglødende, og derefter straks iVand for hurtig at blive afkølet. Det yderste Lagaf Jernet var derefter saa haardt som Glas (dogikke sprødt).Det var kun specielle Ting der blev sæthærdet.Min Far lavede ogsaa Kaffemøller. »Det er nogetPillearbejde« sagde han, »og saa skal Mølleværketsæthærdes for ellers holder det jo ikke.«De gamle Smede huggede ogsaa selv deres Fileder særlig brugtes til Filing af Hestenes Hove, naarder skulde lægges Sko under.Filen blev smedet af Jern, og deri huggedes me¬get tætte Riller, naar dette Arbejde var færdigt blevFilen sæthærdet.Da jeg var udlært og i 1884 som Svend kom tilVinum i Døstrup Sogn, lærte jeg at sæthærde paaen anden Maade. Smeden i Vinum købte paa Apo¬teket Blodludsalt, hvoraf lidt blev strøet paa dethvidglødende Jern lige inden det blev afkølet iVandet.Anvendelse af Staal var meget lidt brugt i Bedste¬fars og min Fars Tid, og heller ikke meget i den Tidjeg lærte Haandværket. Det blev anvendt i Plov¬skær der blev smedet af Jern der delvis blev kløvetog i det kløvede Jern blev indlagt et Stykke StaalDEN GAMLE SMED 135som derefter blev svejset sammen med Jernet ogformet til et Plovskær.Andre skærende Redskaber, som f. Eks. Knivelavedes ligeledes af Jern der blev kløvet, hvorefteret smalt Stykke Staal lagdes ned i Rillen for at blivesvejset sammen med Jernet og derefter hamret tilKniv.Til at lave et godt skærende Redskab fordredesmegen Øvelse. Ja, selv efter at vi kunde købe Staal¬plader, fordredes der ogsaa nogen Øvelse og Kend¬skab til Materialet for at lave et godt Redskab af ensaadan Staalplade. Lavede man en Kniv til enHakkelsemaskine af en saadan Staalplade og der¬efter hærdede den i Vand, da vred den sig saa denikke kunde bruges.Jeg havde i Smedien staaende et Trug hvori dervar Kogødning oprørt i Vand til en tyk Välling. —Naar jeg ha*rdede Genstande deri som var smedetaf en Staalplade, f. Eks. som anført Knive til en Hak¬kelsemaskine eller en Haandkniv, da beholdt Gen¬standene deres rigtige Form og var som de skulde,være.Af Staalplader har jeg smedet mange Spader,som særlig var efterspurgt til lettere Gravearbejdersamt til Havespader. Disse Spader, smedet af Staal¬plader, blev alle hærdet i Truget med den opløste Ko-gødning.Jeg maatte nøje passe paa at der ikke kom formeget Vand og for lidt Kogødning i Truget. Vællin¬gen skulde være passende tyk for at give den retteHærdning, og for at Pladen ikke skulde vride sig ogkomme ud af Facon.«Knud Hansen tilføjer. — »Nu bruges den Slagsikke mere, og en skønne Dag er det hele glemt. — De136 T. TOBIASSEN KRAGELUNDtekniske Fremskridt ersaa omfattende, at det enebliver videnskabeligt afpasset efter det andet. — Nutales der forøvrigt om Hærdning i Olie, noget lig¬nende skal vore Forfædres Smede have gjort, omdem fortælles det, at de smedede og hærdede i Talg*)eller Fedt.«T. Tobiassen Kragelund.Da Set. Josephs Hospital i Esbjerg rejstesVed at læse Dr. Brinchs »Erindringer fra Es¬bjergs Barndom« i »Fra Ribe Amt« 1951, faar manet godt Billede af en af de Mænd, der slog sig ned iden unge By, og som af Kærlighed og Interesse forByens Tarv paatog sig Opgaver, som nu overladestil Bystyret.Som omtalt skulde der indsamles Kr. 10000,00 forat faa Set. Josephs Søstrene til at bygge et Hospital,og det lykkedes Dr. Brinch at faa 120 Borgere til at'give V7 af deres Skattebeløb.Da det maaske har Interesse at se, hvad der be¬taltes i Skat Aar 1903, bringes hermed Regnskabetfor Indsamlingen, samt en Fortegnelse over Bidrag¬yderne. Skattebeløbet er altsaa 7 Gange saa stortsom de anførte Bidrag.Olaf Hedegaard.Fortegnelseoverde Skatteydere i Esbjerg, der have sammenskudt og skæn¬ket Trediedelen af Købesummen for Byggegrunden til St.Josephs Hospital i Esbjerg, med Angivelse af hver enkeltSkatteyders Bidrag.Skibsbygmester Abrahamsen 46 04Maskininspektør Agerlin 34 50*) Jævnfør »Fra Ribe Amt« 1915 S. 128.

Den gamle Smed fortæller

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/75796/109770

Den gamle Smed fortæller

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)