Voss, Olfert

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Et interessant gravfund fra yngreromersk jernalder i Gesten sognAf Olfert Voss.Med forord af fhv. stationsforstanderC. Löwe Jensen, Gesten.For over 30 år siden blev jeg klar over, at der påen mark i Øster Gesten, som nu tilhører boelsmandAage Petersen, fandtes oldtidsgrave. Under grav¬ning efter sand blev der i 1930 fremdraget oldsa¬ger, som det lykkedes mig at få overdraget til Na¬tionalmuseet. I påskeferien 1954 fik jeg besøg afmin 19-årige dattersøn Jørgen Hartmann, der ogsåinteresserer sig for oldsager. Jeg inviterede ham datil at være med til en undersøgelse.Aage Petersen gav os elskværdigt tilladelse til atundersøge det pågældende stykke af marken, derikke var tilsået på det tidspunkt.De to første gravninger gav intet residtat, menved den trcdie gravning stødte vi på en righoldigkvindegrav. Med stor forsigtighed og et betydeligtskrabearbejde afdækkede vi graven og dens ind¬hold, som magister Olfert Voss beskriver i det føl¬gende. Samme forår gjorde vi endnu seks forsøgpå at finde flere grave, men de gav intet resultat.C. Löwe Jensen.74 OLFERT VOSSNationalmuseets samlinger blev i 1954 forøgetmed et smukt gravfund fra yngre romersk jern¬alder. Fundet er skænket til museet af udgraverne,fhv. stationsforstander C. Löwe Jensen, Gesten, oghans nevø Jørgen Hartmann, Søborg. Gennem Lö-iA0 0,5 1m1 i i . i i i i i i I iFig. 1. (Udgraveren) Jørgen Hartmanns skitse af graven.Numrene på planen svarer til numrene i teksten.we Jensen er museet i mange år blevet holdt under¬rettet om fund på egnen. I august 1930 blev der bl. a.fundet 7 lerkar og en jernkniv1), som — takketvære Löwe Jensens indsats — blev overdraget tilNationalmuseet.I foråret 1954 besluttede Löwe Jensen sammenmed Jørgen Hartmann at undersøge, om der varmulighed for flere fund i denne grusbanke; og detlykkedes at afdække det gravfund, der skal be¬skrives i det følgende.Fundbeskriuelse :Graven var anlagt umiddelbart på undergrun¬dens ler i en dybde af ca. 1,5 m; den var ca. 1 mGRAVFUND I GESTEN 75bred og ca. 2 m lang og orienteret øst-vest. Gravenvar helt stenfri og uden spor efter kisten.Af den døde fandtes ingen rester, men af grav¬godset (fig. 1) fremgår det, at den døde har væreten kvinde, der sandsynligvis har ligget med hove¬det i Vest.Gravgodset består af 2 ringspænder, 1 jernkniv,3 lerkar, 110 glasperler og 10 ravperler.1. Ringspænde af bronze (fig. 2.1), 4,5 cm idiam. Spændet er kun delvis bevaret, tegningen eren rekonstruktion. Det består af en flad, cirkulærring, der er forsynet med 4 kraftige punktcirkel-ornamenter. Langs ydersiden er indridset et zig-zagornament og langs indersiden er en række ind¬stemplede halvbuer.Ringspændet har sandsynligvis været anbragt påden dødes overkrop.2. Ringspænde af jern (fig. 2.2), 4,2 cm i diam.Det er en simpel, trind jernring, der er forsynetmed en torn.Anbringelsen midt i graven ved siden af jern¬kniven tyder på, at det har været et remspænde.3. Enægget jernkniv (fig. 2.3), 13,5 cm lang. Bla¬det er 7,2 cm langt og 1—1,3 cm bredt, odden liggeri forlængelse af ryggen.Kniven lå midt i graven, og den døde har måskehaft den i et bælte om livet.4. Miniature-lerkar (fig. 2.4), 4,7 cm højt. Over¬fladen er blank og tæt; ornamentikken består afindstrøgne furer, og man lægger særlig mærke tilsvastika-tegnet under bunden. Såvel lerkarret somornamentikken er lidt upræcist i udførelsen.Karret lå i vestenden af graven.5. Hankekar (fig. 2.5), 8,8 cm højt. Karret er ikkefuldstændigt, men har ganske sikkert været helt76 OLFERT VOSSFig. 2. Ringspænder, jernkniv og lerkarfra Øster Gesten graven.GRAVFUND I GESTEN 7778 OLFERT VOSSved gravlæggelsen. Det har også en blank og tætoverflade; på skulderen er det forsynet med to pa¬rallelle og lidt skødesløst indtrøgne furer, der påhver side af øret afsluttes med en kraftig cirkel.Dette kar stod sammen med det følgende i gra¬vens østende.6. Hankekar (fig. 2.6), 11,2 cm højt. Det er uor-namenteret og af noget grovere gods end det fore¬gående.7. Midt i graven lå endelig perlerne. De lå spredtinden for et område, der var 60—70 cm langt i gra¬vens længderetning og op til 20 cm bredt. Længstmod øst, altså nederst på perlekæden var denstørste perle (fig. 3.2) og ved siden af den de tohvide perler med den mørkerøde zig-zag stribe(fig. 3.1); de øvrige perlers placering er ikke nær¬mere oplyst. Fra andre grave fra denne tid2) ken¬der man flere former for perlekæder; i en rig kvin¬degrav fra Himlingøje på Sjælland havde den dødeen kort kæde med ravperler om halsen, og fæstnetpå brystet var der en lang række perler, der gikhelt ned til knæene. Det er ikke usandsynligt, atperlerne i denne grav fra Gesten har været ordnetpå lignende måde.De 110 glasperler fordeler sig på flere forskel¬lige typer, der alle er afbildet på fig. 3.1) 2 hvide perler med mørkerød zig-zag tegning.2) 1 gullig-grøn klar perle med een rød og eenblågrøn spidsoval tegning på siden.3) 3 mørkerøde perler formet som en terningmed afskårne hjørner. Foruden disse 3 heleperler var der brudstykker af endnu et par.4) 7 forskellige perler. Nederst til venstre en så¬kaldt guld-folie perle; det er en klar glasperle,GRAVFUND I GESTEN 79o «?»3B « O ■ C t t to I O C oc4 5O q m C) C co £» O 0 OG6© o79 O a ciao« o« 1©O il D 999099 O 11 O 0 ■ 0#*»»S 0® o •H u a o e155 0 o co m o At9999 6 O8 9 10Fig. 3. Glasperlerne fra Øster Gesten graven.80 OLFERT VOSSder omslutter et stykke guldfolie. Den midter¬ste perle i nederste række er sekskantet og afgrønt glas.5) 8 hvide perler.6) 7 blå perler.7) 8 grønne perler.8) 18 orangegule perler.9) 42 mørkeblå perler.10) 14 teglrøde perler.En særlig gruppe udgør de 10 ravperler. Der erto forskellige slags: 6 berlok-formede (fig. 4.1) og4 flade afrundede perler (fig. 4.2).Medens ringspænderne, jernkniven og lerkarre¬ne ganske sikkert er lavet på egnen, er perlernekommet langvejs fra, muligvis fra Mellemeuropa.Datering: Ud fra disse oldsager, spec. de berlok-formede ravperler kan graven dateres til yngreromersk jernalder, periode ca. 200—400 e. K.Lerkarrene fra denne grav er ret karakteristiskefor egnen, men det er former, der har været i bruggennem flere århundreder. Glasperler optræder rettalrigt i mange grave fra romersk og germanskjernalder. Alt for sjældent er de imidlertidblevet genstand for et nøjere studium, sikkertfordi der optræder så uendelig mange formerog en mængde forskellige farvenuancer, derkræver direkte sammenligning mellem perler framange lande for at man kan afgøre forskelle og lig¬heder. Nu kan man fotografere perlerne i farver,og det er på den måde blevet muligt at arbejde meddem på grundlag af fotografier. Om glasperler¬ne fra Gesten graven kan man ikke sige stort andetend at de højst sandsynligt alle er indført udefra;men hvorfra ved man endnu ikke. De kan stammeGRAVFUND I GESTEN 81fra Rhinegnene, fra Italien, fra Syrien eller måskehelt fra Ægypten. Ligesom lerkarrene gælderdet perlerne, at mange af typerne har været ibrug gennem flere århundreder. For at få en snæ¬ver datering må man have fat på særlige oldsags-41Ch liP ©2Fig. 4. Ravperlerne fra Øster Gesten graven.typer, de såkaldte ledetyper, der har været i brugi en ganske kort periode og helst inden for såstort geografisk område som muligt. Sådan en lede¬type har vi her i de berlokformede ravperler. Defindes foruden i Danmark (fig. 5) i Sydslesvig,Nordtyskland øst for Elben3), i Thiiringen4), Polenog Tjekkoslovakiet5). Typen er desværre ikke stu¬deret i sammenhæng i alle disse områder; men sik¬kert er det, at den overalt er knyttet til oldsagerfra yngre romersk jernalder, 3. og 4. årh. e. K.G82 OLFERT VOSSFig. 5. Danske fund med berlokformede ravperler.Kun perler, der findes i Nationalmuseets samling,er medtaget i denne liste.1. Lime s., Rødding h., Viborg a. (1969G). 2. Ørsted s.,Rougsø h., Randers a. (C. 25860-77). 3. Hvirring Præste¬gård, Hvirring s., Nim h., Skanderborg a. (C. 9020). 4. 0.Gesten, Gesten s., Anst h., Ribe a. (Journ. nr. 360/54).5. Freltofte, Nr. Lyndelse s., Åsum h., Odense a. Grav 4(C. 17941) og Grav 8 (C. 18160). 6. Røgnehøj, Ringe s.,Gudme h., Svendborg a. Grav 7 (C. 14186). 7. Nyrup, Høj¬by s., Ods h., Holbæk a. (G. 6873). 8. Landerslev mark,Gerlev s., Horns h., Frederiksborg a. (C. 6140 og C. 24026).9. Skyttemarksvej, St. Peders s., Tybjærg h., Præstø a. (C.20509-21 a). 10. Røttekildegård, Nestelø s., Hammer h.,GRAVFUND I GESTEN 83Præstø a. (C. 6021). 11. Lundby, Lundby s., Hammer h.,Præstø a. (C. 102-08). 12. Himlingøje »Baunehøj«, Him¬lingøje s., Bjeverskov h., Præstø a. (3309 og 3506). 13. Var¬pelev, Varpelev s., Stevns h., Præstø a. (C. 2295). 14. Høj¬rup, Højrup s., Stevns h., Præstø a. (8909). 15. Pilegård,Olsker s., Bornholm N. h. (G. 2706). 16. Heslegård, ØsterLarsker s., Bornholm 0. h., Grav 12 (C. 7524). 17. Kan¬nikegård, Bodilsker s., Bornholm S. h., Grav 187 (C. 960).18. Slamrebjerg, Bodilsker s., Bornholm S. h., Grav 126(C. 4670), Grav 73 (C. 4573), Grav 74 (C. 4871-72).Et enkelt stykke, bronze-ringspændet (fig. 2.1),kunne dog tyde på, at dette gravfund snarest måplaceres i 4. århundrede. Denne type er såvidt vi¬des endnu ukendt i sikkert daterede fund fra yngreromersk jernalder, men kendes fra den følgendeperiode, germansk jernalder (400—800).Denne grav har ikke været den eneste på grus¬banken i Øster Gesten. De fund, der tidligere ergjort her stammer også fra yngre romersk jern¬alder, og den her beskrevne grav er således bloteen af gravene — måske den sidste — på en grav¬plads fra yngre romersk jernalder.NOTER: 1) Nationalmuseets protokol nr. C. 21991-98.2) H. Norling-Christensen: Jærnaldergravpladsen vedHimlingøje. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1951. 3) E.Blume: Die germanischen Stammen und die Kulturenzwischen Oder und Passarge zur römischen Kaiserzeit.Mannus-Bibliothek nr. 8, 1912. *) Schultz og Zahn: DasFiirstengrab von Hassleben. Römisch-Germanische For-schungen 7, 1933. 5) Archeologicke Rozhledy V, 1953, p.30-32, fig. 20.

Et interessant gravfund fra yngre romersk jernalder i Gesten sogn

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/75856/109830

Et interessant gravfund fra yngre romersk jernalder i Gesten sogn

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)