Ebbesen, M. A.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Smaastykker.Da de Seest Bymændskyldtes for ulovligt Købmandskab.I Rigsarkivet findes som Bilag til Journal for Ribeog Aarhus Stifter en Mængde Pakker med indkomneSkrivelser til Rentekammeret. Flere af disse Pakkerer saa medtagne, at de ikke taaler at pakkes ud, dade i tidligere Tid har været udsat for Mishandlingog Fugtighed; men en Del er dog saa velbevarede,at de kan laanes paa Arkivets Læsestue. Mellem dissefindes en ejendommelig Sag vedrørende Smuglerietved den dansk«slesvigske Toldgrænse.Det var d. 16. Maj 1748, at Mølleren i Vrenderupved Kolding, Marcus Madsen, satte sig til at skriveet Brev til selve Kongen om, at Bønderne i Seestspillede under Dække med Toldvæsenet og førtestor ulovlig Handel med Køer og Stude. Efter enunderdanig Indledning berettede Marcus Madsen isit Brev, at en af Vadstedriderne, d. v. s, en af deMænd, der bistod Toldbetjentene, førte stor Kvæg=handel sammen med de tre Bønder, Troels Jensen,Poul Hansen og Hans Bertelsen. Den angivne Vad«stedrider hed Andreas Pedersen. Mølleren meddelteendvidere, at han flere Gange i sin Egenskab afTilsynsmand havde opdaget disse Ulovligheder ogværet de omtalte Mænd til stor Hinder; men hanhavde herfor høstet Had og Forfølgelse og menteSMAASTYKKER 151ikke, at hans Modstand var tilstrækkelig. Da de andreTilsynsmænd var »ganske unyttige«, kunde de nævnteGaardmænd gøre, hvad de lystede.Endvidere udtalte Brevskriveren sin Forargelse over,at en Mand, der nyder Hans Majestæts gode Løn,kunde være med til slig Utroskab. Selv frygtede hanfor at gribe direkte ind af Hensyn til »sit Liv ogsine Lemmers Forlis«, eftersom Andreas Pedersen varet »slemt og ondt Menneske, der vilde være en Truselmod ham og hans fattige Gods«, hvis han ikke blevtaget i Forvaring før Sagens Undersøgelse.Mølleren beklagede sig desuden over, at den ulov«lige Handel var til stor Skade for de fattige og ærlige,idet Folk kunde handle mere fordelagtigt med deBønder, der snød Toldvæsenet. Grunden til den ringeRespekt forToldvæsenet søgte han i den Omstændighed,at der ikke i de senere Aar var givet Tilsynsmændenenødvendige Instrukser. Især havde den grasserendeKvægsyge vendt op og ned paa Toldernes Arbejde.Mange var ligefrem af den Mening, at Tilsynsmæn*dene ikke havde Ret til at fungere mere.Endelig beder Angivren om vedblivende at maattevære Tilsynsmand for Seest, saafremt det behagerHans Majestæt at beholde Tilsynsmændene, og hvadSagens videre Forløb angaar, anmoder han om friProces (Beneficium Paupertatis) og »Pardon i Naade«for de, der skulde vidne i Sagen, da Tjenestefolk o. 1.ellers gerne kunde vidne falsk af Frygt for Følgerne.Gennem Rentekammeret sendte Kongen den mod«tagne Sag til Stiftamtmand Gabel paa BrammingeHovedgaard, for at han kunde undersøge Sagen. Gabelforetog i den Anledning en Rejse til Kolding ogindhentede en skriftlig Erklæring hos Kammerherre,Amtmand von Biilow.Denne begynder sin Erklæring med at oplyse, at152 M. A. EBBESENde Kolding Toldbetjente selv i en Forestilling tilKammerkollegiet havde oplyst, at i Sognene Syd forKolding var de fleste Landmænd — Tilsynsmændeneiberegnet — ikke i Stand til at legitimere deres Kvæg,siden Kvægsygen brød ud, da enhver paa alle muligeMaader søgte at forsyne sig.Et Par orienterende Bemærknineer kan maaske hervære paa sin Plads. Fra ældgammel Tid var Største«delen af den danske Eksport af Stude og Øksnegaaet til Holland; men pna Grund af Toldforhøjelseri 1691 og 1718 var Handelen med Holland blevetmindre og mindre, i Stedet solgtes nu de fleste Studeog Øksne i Hertugdømmerne til en noget lavere Pris.Imidlertid blev Hollands Kvægbestand omkring 1740angrebet af en heftig Pest, saa Landet igen maattety til de danske Eksportører. Medens den samledeToldafgift for Stude og Øksne i 1736 beløb sig til 17,773Rdl. steg den i 1741 til 52,978 Rdl. I 1745 var dendog igen sunket til 29,088 Rdl., vel sagtens paa Grundaf, at Kvægsygen nu ogsaa havde bortrevet en storDel af Danmarks Kvægbestand. I 1747 saa man sigligefrem nødsaget til at forbyde al Udførsel af Græs»øksne og ustaldede Øksne, saaledes at kun Staldøksneog »Stude kunde sælges til Udlandet.Det er indlysende, at en Kvægpest, der greb omsig i det Omfang som den her omtalte, var i højGrad generende for Toldvæsenet. I normale Tiderhavde man nøjagtige Lister over hver Mands Besæt»ning; men naar Kvæget døde i Flokkevis var det etuoverkommeligt Arbejde at holde Listerne a jour,og Folk benyttede Lejligheden til fri Handel.Amtmand von Biilow udtalte da ogsaa i sin Er»klæring, at han intet hellere ønskede, end at derkunde komme ordnede Forhold i det Amt, der varham betroet, og mente ogsaa, at Befolkningen gerneSMAASTYKKER 153vil holde sig Loven efterrettelig. — Derimod havdeAmtmanden intet til overs for Angiveren, som hanbetegnede som »et ugudeligt, ryggesløst og maliciøstMenneske«, der idelig laa i Proces med sine Med«mennesker o. bl. a. havde voldt Rytter» og Landmillits«sessionerne mange Besværinger, saavel i AmtmandensTid som i hans Forgængers. Det almindelige Rygtevar ham imod, og hans egen Sognepræst gav ham etdaarligt Skudsmaal.Amtmanden kunde derfor ikke tilraade, at MarcusMadsen fik fri Proces. Ikke alene kunde han dervedgenere alle sine Modstandere; men det kunde*endogbefrygtes, at han vilde tjene store Summer derved,især hvis han erholdt Pardon for Vidnerne, idethan saa kunne forskaane dem, der betalte ham derfor,selv om de var de største Defraudanter (Smuglere).Angiveren havde endnu aldrig givet saadanne Beviserpaa Ærlighed, der gjorde ham egnet til at lede enUndersøgelse i Toldsvig, og hvis han skulde lede enKommission, vilde han sikkert ikke lede den i KongensInteresse.Med Amtmand v. Biilows Skrivelse fulgte følgendeAttest fra de sigtede Bønder i Seest: »Vi underskrevne,Hans Kongelige Majestæts Rytterbønder i Seest, un«drer os højligen over, at Marcus Madsen, Møller iVrenderup Mølle, ikke har bluet og undset sig vedsaa haardelig at beføre os arme og fattige Menneskerfor vores allernaadigste Arve Konge og Herre, dahan ved sin til Hans Kongelige Majestæt allernaadigstindgivne Suplik saa ildesindet og falskelig har angivetos som de, der skulde findes utro og ved Underslæbog Toldsvig svigagteligen handle og defraudere voresallernaadigste Konge, da han beskylder os som de,der bruger stor ulovlig Handel i een Complot medhverandre, med Heste og Hopper, samt Køer og154 M. A. EBBESENStude. Sandelig, vi kan ingenlunde begribe, hvad derhar tilskyndet dette onde Menneske til denne for«rædderiske Gerning; thi ingenlunde har han dertilhaft mindste Føje eller Aarsag formedelst ringeste afos begången Utroskab. Langt mindre har hans Sam#vittighed af nogen redelig og ærlig Intention tvungetham til saadant; thi det kan enhver, som kender ham,med Sandhed sige, som almindeligt siges om saadanet Menneske, at hans Ærlighed tvinger ham ikke;men det eneste og vigtigste, som har drevet ham tildenne onde Gerning, har uden Tvivl været hans Ugu*delighed og Malitie, da det er aabenbart for Gud og be»bevisligt nok for alle dem, der kender ham, at han er etmaliciöst, opsætsigt, uroligt og trættekært Menneske,der tragter efter og søger sin Lyst i andres Ulykke,Ruin og Fordærvelse. Til hvad Forargelse han paanogle Aar har været Menigheden, som han skuldevære et Lem udi, beviser tydeligt nok hans egen ogvores Sognepræst, velærværdige Hr. Humble ved sinos meddelte Attest under 8. hujus, som herhos ved«fæstet følger.«Derefter gennemgaaes i Enkelthederne den vedhæf«tede Attest fra Sognepræsten. Heraf fremgaar det, atMarcus Madsen, til Trods for, at han har en dygtigog vindskibelig Kone, fører et løsagtigt Levned. Bl. a.var han ved en Absolution i Seest Kirke blevet udlagtsom Fader til et af Maren Hansdatter født uægteBarn. I 18 Maaneder havde han ikke søgt HerrensBord, og hans gamle Fader havde han i høj Gradmishandlet, ja endog slaaet ham. Ang. det omtalteBarn havde han prøvet paa at frasværge sig Skyldenved et fremmed Tingsted; men Dommeren der havdehenvist ham til Koldinghus Birketing, saa det ikkelykkedes for ham.Til Slut anfører Bønderne i deres Attest, at de vilSMAASTYKKER 155blive ruineret ved en Proces, da Marcus Madsen ikkeer i Stand til at erstatte dem deres Udlæg til Pro«kuratorer, eftersom han intet ejer.Ogsaa fra Toldkammeret i Kolding blev der affattetAttester, hvori Tolderen erklærede, at Vadstedridernevar ærlige og flittige Mennesker, der passede deresEmbeder og bl. a. havde opbragt en Del Kvæg tilKonfiskation.Den Skrivelse, der kaster det klareste Lys overSagen, er dog en Attest fra Vadstedriderne selv, idetde hævder, at det hele er en ren og skær Hævnakt.De havde nemlig i September 1747 opbragt 24 Studeog 2 Køer, som var blevet konfiskeret. MarcusMadsen var mistænkt for at være Hovedmanden idet paagældende Smugleri, men havde nægtet atkende noget til Kreaturerne. Da de var opbragt paaen Indhegning i Gjelleballe Skov, som Marcus Madsennetop havde lejet, havde han dog- stadig Skinnetimod sig. Hvis han havde været Ejer af Kreaturerneeller en Del af dem, havde han ved Konfiskationenlidt et stort Tab, hvad der let kunde skabe Hævn«tanker i hans uligevægtige Sind.Andreas Pedersen fremhæver endvidere, at han flereGange har været i Ordstrid med Angiveren. Blandtandet havde Marcus Madsen flere Gange kaldt hamfor en Drabsmand, fordi han havde været til Stedeved et uopklaret Mord i Vejen; men da Højesterethavde frifundet ham ved Dom af 7. Maj 1741, kundehan ikke finde sig i slige Chikanier. At han ellernogen af de andre Vastedridere skulde have begaaetUlovligheder, benægtes paa det bestemteste.Det var saaledes ikke noget godt Skudsmaal, derfra de forskellige Sider blev givet Marcus Madsen,og da Stiftamtmand Gabel havde gennempløjet deforskellige Dokumenter, (hvert af Skrivelserne var156 M. A. EBBESENpaa flere Foliosider), tog han ikke i Betænkning atslutte sig til de anklagedes Parti.Den 23. Juli 1748 skrev han til Rentekammeret,at det vilde være til Hans Majestæts Skade og Rytter»bøndernes Ruin, om Marcus Madsen fik fri Proces,og det vilde kun føre til, at han med sin bekendteTrættekærhed vilde anklage en Mængde Mennesker,saa ingen i Egnen kunde vide sig sikker. Slutteligkonstaterer han følgende:1. »At bemeldte Marcus Madsen skal være bekendtfor et ugudeligt, trættekært og maliciøst Menneske,som. der ofte for hans andre Forhold er klaget over.2. At hverken de beskyldte Bymænd eller Bønderi Seest formodes at have begaaet nogen stor ulovligKøbmandskab, ej heller at Vadriderne med dennemskal have colluderet.3. At Aarsagen til bemeldte Marcus Madsen gjorteAngivelse formentlig skal have sin Rod i og Oprin«delse af Had og Hævn mod Vadstedriderne, fordide i deres Tjenestes Forretning har gjort, hvad deburde, og Tid efter anden opbragt en Del Heste ogKvæg til Konfiskation«.Hermed sluttede en Sag, der ikke alene giver oset Indblik i, hvad Forstyrrelse et uligevægtigt Menneskekunde afstedkomme, men tillige afslører de Vanskelig«heder Kvægsygen førte med sig for Toldvæsenets Folk,M. A. Ebbesen.Galgen ved Hvolbøl.Kong Frederik II befalede i 1561, at den, der hem»melig uddrev Øksne af Riget, skulde have forbrudtsine Øksne og straffes som for andre stjålne Koster,det vil sige ved Hængning, da både Varernes Værdi

Da de Seest Bymænd skyldtes for ulovligt Købmandsskab

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/75607/109581

Da de Seest Bymænd skyldtes for ulovligt Købmandsskab

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)