Kyvsgaard, Britta

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 2001H A R M O N I  E L L E R  D IS H A R M O N I M E L L E M  DE N O R D IS K E  L A N D EA f  f o r s k n i n g s c h e f , d r . j u r . B r it t a  K y v s g a a r dUntil the beginning o f  the 1990 s, a standing Nordic committee has wor­ked towards harmonization o f  the penal codes within the Nordic countri­es. This committee has since been disbanded. While the Nordic countries have retained many similarities in the fie ld  ofpenal policy, the develop­ment o f  community sanctions and measures during the last decade has resulted in increasing divergence. Community service is the only new sanction that has been adopted by a ll o f  the Nordic countries, yet its spe­cifics vary considerably between nations. In addition to this, each o f  the Nordic countries has adopted its own unique set o f  additional sanctions and measures, thus further increasing Nordic divergence on penal mat­ters. This article examines whether penal policies in the Nordic countries remain sim ilar enough to be meaningfully characterized as a group, or whether it makes better sense to compare them individually with the other nations o f  Europe. *I 1976 udsendte Europarådet betænkningen ”A lternative Penal Measures to Imprisonment” .1 Heri anbefales, at medlemslandene overvejer mulighederne for i højere grad at anvende alternativer til fængselsstraf, herunder at udvikle allere­de eksisterende former samt at finde nye former for alternativer til frihedsstraf. Baggrunden for denne anbefaling er, at man har observeret en tendens til, at medlemslandene så vidt muligt søger at undvige brugen a f fængselsstraf. Denne tendens ønsker man at stimulere, idet det understreges, at alternative sanktions­former kan fremme en resocialisering og er mindre bekostelige end fængsels­straf.16 år senere, i 1992, vedtog Europarådet regler vedrørende ”community sancti­ons and measures” .2 Om baggrunden herfor siges bl.a.:”The last two decades have seen an unprecedented development in non-custodial sanctions and measures in the legislation o f the majority o f member states which make possible a more creative approach to dealing with the problem o f offences and sanctions. This is due, inter alia, to an augmentation o f criminal law intervention in combating crime, a desire to diversify sanctions so as to achieve a more appropriate reaction to offences, and to the defi­ciencies o f imprisonment which has not been shown to be more effective in terms o f pre­venting recidivism than sanctions and measures implemented in the community, but which does entail high costs.’”* Title in English: Harmony or Disharmony in the Development o f Community Sanctions and Mea­sures in the Nordic Countries. Original in Danish.90 Britta KyvsgaardDet er denne udvikling, der er temaet for de følgende artikler, idet de belyser, i hvilket omfang de enkelte nordiske lande har indført nye former for samfunds­sanktioner m.v.,jf. nedenstående afgrænsning.Formålet med sådant temanummer er vel ganske indlysende. Det er at infor­mere om væsentlige krim inalpolitiske forhold i de nordiske lande. Temanum­meret tjener endvidere det formål at belyse mulige paralleller i udviklingen i de nordiske lande. E r der stadig en høj grad a f krim inalpo litisk harmonisering i Norden, eller har opløsningen a f den nordiske strafferetskomité i begyndelsen af 1990’erne sat sig tydelige spor, således at landene søger i hver sin retning?Nærmere om temaets afgrænsning1 ovennævnte Europarådsrapport afgrænses ” community sanctions and measu­res” som sanktioner og tiltag, der gennemføres i frihed, og som indebærer visse restriktioner i den straffedes frihed gennem at pålægge vedkommende v ilkår og/eller forpligtelser. Bødestraffe er ikke i sig selv omfattet a f begrebet, mens de eventuelle samfundstiltag, der er forbundet med fuldbyrdelsen a f en bøde, er det.4Begrebet samfundssanktioner anvendes ikke i de nordiske lande. De sanktio­ner, der fuldbyrdes i samfundet, betegnes alm indeligvis med en negation, nem­lig  som ikke-frihedsberøvende sanktioner. En anden betegnelse er ”alternativ til frihedsstraf” , men denne betegnelse er antagelig for snæver, idet den vedrører sanktioner, der er skabt alene med henblik på at mindske brugen a f fængsels­straf. Ud fra konteksten er det givet, at Europarådets brug a f termen samfunds­sanktioner primært sigter på alternativer til frihedsstraf, men det kan ikke ude­lukkes, at begrebet også omfatter sanktioner, der egentlig er alternativer til ældre former for alternativer til fængselsstraf.I artiklerne i dette temanummer er der valgt både at beskrive nyere former for alternativer til frihedsstraf og andre fornyelser på sanktionsområdet, som ikke nødvendigvis er alternativer t il en frihedsstraf, fx konfliktråd. I lighed med Europarådets afgrænsning inkluderes dog ikke monetære sanktioner.Ved siden a f de egentlige sanktioner omtales endvidere nyere former for helt eller delvis fuldbyrdelse a f fængselsstraf i frihed. Dvs. behandling eller andre typer a f tiltag, der indebærer, at i hvert fald en del a f en fængselsstraf udståes uden for fængslet. A f  gammelkendte former inden for dette område er prøve­løsladelse og forskellige typer a f frigangsordninger.I de enkelte artikler sigtes på at beskrive det retlige grundlag for disse sankti­oner og tiltag, beslutningskompetence, vilkårsovertrædelser og reaktion herpå, anvendelsesområde, udviklingen i anvendelsen samt eventuel forskning og eva­luering på området.Divergens eller konvergens mellem de nordiske landeSom det fremgår a f de enkelte nationale artikler, er det alene samfundstjeneste,Harmoni eller disharmoni mellem de nordiske lande 91der har vundet indpas i alle de nordiske lande. Rammerne for brug a f samfunds­tjeneste varierer im idlertid ganske meget landene imellem, jf. også nedenståen­de skema.Skema over samfundstjeneste i de nordiske landeDanmark Finland Island Norge SverigeStartet som forsøg 1982 1991 1995 1984 1990Permanent 1992 1997 1998 1991 1998Beslutnings­kompetenceDomstolene Domstolene Kriminalforsorgen Domstolene DomstoleneSelvstændigsanktionNej, vilkår til betinget domJa Nej, administrativ ændring af ubetinget domJa, men efter april 2001 en del af en samfunnsstraffNej, knyttet til villkorlig dom eller skyddstilsynAnvendes kun, når ubetinget fængsels­straf er idømtNej Ja Ja, samt ved forvandlingsstrafNej 1 princippet: jaAnvendelses­område mht. straflængdePrincipielt ingen begrænsninger, men almindeligvis fængsel op til 1 årOp til fængsel i 8 mdr.Op til fængsel i 6 mdr. og op til den maksimale forvandl i ngsstraf på 1 årAlmindeligvis op til fængsel i 9 mdr., undtagel­sesvis op til fæng­sel i 1 årPrincipielt ingen begrænsninger, men almindeligvis op til fængsel i 1 årAnvendelses­område mht. kriminalitetens artPrimært spiri­tuskørsel m.v. samt berigelses­forbrydelserIngen begræns­ningerIngen begræns­ninger, men anvendes primært for spirituskørselPrimært berigel­sesforbrydelserIngen begrænsnin­ger, dog muligvis undtaget ”artbrott”Antal timer 30-240 timer 20-200 timer 40-240, for for­vandlingsstraf dog fra 20-480 timer20 -  360 timer, efter april 2001: 30-420 timer20-240 timerForvandlings­forhold mellem straflængde og antal timer i sam­fundstjenesteFindes ikke, dog i nogen grad for spirituskørsel m.v.I praksis svarer en time til en fæng­selsdag40 timer svarer til fængsel i 1 md.30 timer svarer til fængsel i 1 md. (efter april 2001)Findes ikke, dog forventes 40 timer for første md. og 20-25 timer for efterfølgende mdr.Antal domme/ administrative2348* 3658** 61*** 557* 3066*****  2000.** 1999.*** Gælder antal straffuldbyrdelser i 1999. Antal forvandlingsstraffe, afsonet ved samfundstjeneste, er ukendt.****1999. Desuden 252 i ” ungdomstjansf’, se den svenske artikel.Mest iøjnefaldende er det, at Island afviger fra de øvrige lande ved at beslutnin­gen om samfundstjeneste træffes a f en adm inistrativ myndighed. Det er det islandske Fængselsdirektorat, der, efter at en ubetinget frihedsstraf er idømt, kan beslutte at lade denne fuldbyrde ved samfundstjeneste. M en der er også mellem de øvrige lande forskelle på dette punkt, selv om det i alle tilfæ lde er domstolene, der træffer beslutningen om samfundstjeneste. Således er der, med den udformning, ordningen har, hverken i Norge eller i Danmark sikkerhed for, at samfundstjeneste reelt er et alternativ til en ubetinget dom. Det er der deri­mod i Finland, hvor man har en ”dobbeltprocedure” ved domstolene, idet dom-92 Britta Kyvsgaardstolene, først når der er idømt en ubetinget frihedsstraf (på op til 8 måneders fængsel) beslutter, om der kan idømmes samfundstjeneste.M ed hensyn til forvandlingsforholdet mellem længden a f den ubetingede straf og antal timer i samfundstjeneste er der rim elig stor overensstemmelse mellem Finland, Island og Norge. Med hensyn til længden a f den frihedsstraf, samfundstjeneste v il kunne afløse, er der derimod langt fra fælles fodslag mel­lem de nordiske lande, kun for så vidt det selvklare faktum, at det alm indeligvis drejer sig om kortvarige straffe. Endelig ses også, at samfundstjeneste anvendes i forskellig udstrækning i de enkelte lande.Konfliktråd er også noget, de fleste nordiske lande anvender eller forsøger sig med. Kun i Island anvendes dette tiltag ikke. Igen må det dog siges, at der er meget store forskelle i den måde, konfliktråd anvendes på. 1 Norge fungerer ord­ningen som et egentlig alternativ til straffesystemets behandling a f sagen, mens det i Finland og i det forsøg, der arbejdes med i Danmark, drejer sig om et sup­plement, dog således at konfliktrådsbehandlingen kan påvirke strafudmålingen. Tilsvarende gælder det forsøg, der er gennemført i Sverige.Elektronisk overvågning har klart vundet indpas i Sverige, hvor mange afso­ner en straf i hjemmet. I Norge v il der blive igangsat en forsøgsordning med elektronisk overvågning i løbet a f dette år. I Danmark har ordningen været over­vejet, men blev opgivet til fordel for en udvidet brug a f samfundstjeneste.I både Danmark, Island, Norge og Sverige findes der forskellige behandlings­programmer i eller uden for institutioner som alternativ til frihedsstraf for per­soner med et alkoholm isbrug og -  for Danmark, Island og Sverige -  også for personer med narkotikam isbrug. I Danmark og Sverige findes der endvidere særlige behandlingsordninger for seksualforbrydere.Derudover findes i enkelte a f landene samfundssanktioner og -tiltag, der ikke findes i nogen af de øvrige lande. De særlige ungdomssanktioner, der er der ind­ført eller påtænkes indført også i Danmark, Finland og Sverige, har således ale­ne målgruppen tilfæ lles, mens form og indhold afviger ganske meget fra hinan­den.Selv om der kan peges på mange fællestræk i de seneste års krim inalpolitiske udvikling i de nordiske lande, er det dog spørgsmålet, om de fællestræk, der kan spores, i særlig grad udmærker de nordiske lande. E r det ikke snarere sådan, at det svarer til udviklingstræk, der forefindes i hele eller det meste a f Vesteuropa? Et kik på den seneste statistik fra Europarådet,5 viser således, at de samfunds­sanktioner og -tiltag, der findes i de nordiske lande, også forekommer i en lang række andre lande i Europa, og at der generelt synes at være en bevægelse mod øget brug af samfundssanktioner. Dette er da også helt i tråd med den hovedkon­klusion, krim inalforsorgsdirektører fra 39 europæiske lande samt Canada og U SA  nåede frem til efter en tredages konference i Berlin, maj 2000, hvor man netop havde drøftet implementeringen a f ovennævnte regler for ” com niunity sanctions and measures” :Harmoni eller disharmoni mellem de nordiske lande 93”Custodial sanctions should, in principle, be a last resort, and community sanctions and measures should be preferred in many cases,”6Noter:' Resolution (76) 10 on some alternative penal measures to imprisonment.2 European rules on community sanctions and measures. Recommendation No. R  (92) 16 adopted by the Committee o f Ministers o f the Council o f Europe on 19 October 1992. Council o f Europe Press 1994.> Ibid. p. 25.4 Ibid. p. 22.5 Penological Information Bulletin, no. 22, December 2000, Council o f Europe.6 Ibid., p. 18.Adresse: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 D K  -  1216 København K. e-post: bky@jm.dk

Harmoni eller disharmoni mellem de nordiske lande

https://tidsskrift.dk/NTfK/article/download/71511/103472

Harmoni eller disharmoni mellem de nordiske lande

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)