Tamm, Ditlev

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

265offentlighedens, politikernes og filantropernes opmærksomhed. Det fremgår også indirekte af nogle af de illustrationer, som Duedahl har valgt, som forestiller fattigdommen og forråelsen i samfundet (f.eks. s. 88, 168 og 188). Det står ikke anført, at der er tale om stik eller træ-snit og derfor billeder, der har tjent som illustration i trykte udgivelser som f.eks. Knud Gamborgs interiør fra værtshuset Holger Danske i Kø-benhavn (bogens s. 88), der illustrerede en reportage fra Københavns slum i Illustreret Tidende i august 1874. Portrættet af Jens Nielsen selv (s. 329) deklareres ganske enkelt som en tegning, selv om det må være et xylografi, antagelig med fotografisk forlæg. Bogen er med fuldt note-apparat. Dog mangler litteraturliste og register.Jes Fabricius Møller | Jon P. Gissel: Konservatisme og kulturkamp. Det radikale stormløb i kul-turkampen i Danmark i sidste trediedel af 1800-tallet og konservatismens svar, Munch & Lorenzen, Aarhus 2014, 356 s., 375 kr.Forfatteren til denne bog hører til dem, der går mod strømmen og tilsyneladende trives med det. Han har skrevet en utraditionel dispu-tats om historikeren og juristen Johannes Steenstrup (Den indtrængen-de forståelse, Johannes Steenstrups historiesyn, Museum Tusculanums For-lag 2003), og i det foreliggende værk søger han at se, hvad han opfat-ter som kulturkampen i sidste del af 1800-tallet i et nyt lys. Det er der kommet en velskreven og på mange måder interessant bog ud af, som nuancerer det traditionelle billede af radikalismen som totalt overle-gen og konservatismen som defensiv uden egentlige intellektuelt mod-spil, når Georg Brandes og hans fæller rykkede frem. Gissel beskriver selv sin intention som en „stræben efter retfærdighed. Både sandhed og retfærdighed. Jeg giver dem en stemme, som ikke er blevet hørt.“ Det sidste er naturligvis en sandhed med modifikationer. De stemmer, som Gissel nu drager frem, blev skam hørt i samtiden, men de vandt ikke samme genklang som andres, og det kan man måske også godt forstå, når man læser bogens som regel meget dækkende og udmærket formidlede gengivelse af deres tanker.  Bogen består af to dele. Den første kaldes for „Kampen“ og hand-ler først og fremmest om stormløbet mod og forsvaret af traditionelle konservative værdier med kristendommen i centrum. Anden del, „Vi-den“, handler om holdningen til menneskelig viden, dens muligheder og begrænsninger. En pointe for Gissel er, at kritik eller postulater om at være „frigørende“ ofte er båret af had. Han taler om kulturra-dikalismen som båret af „en forbavsende ringe argumentationskraft“. Samtidig fremhæver han sit nøglebegreb „konservatisme“ som en ikke Anmeldelser266entydig sag med forskellige emner, alt efter om det er kulturel, teolo-gisk eller politisk konservatisme. Der omtales en række i dag mere el-ler mindre glemte personer, hvoraf de vigtigste er Henrik Scharling, Hans Martensen, Ernst v. d. Recke, Carl Ploug, K.G. Brøndsted, Johan-nes Steenstrup, Harald Westergaard og Julius Paludan. Bogen frem-træder på mange måder mere som en art kommenteret og ræsonne-ret kildegennemgang end en egentlig fri fremstilling. Det betyder – og det er positivt – at vi kommer godt rundt og får et solidt indtryk af, hvad de enkelte konservative egentlig skrev. På den anden side er det naturligvis ganske vanskeligt at fastholde et overblik, når der springes fra den teologiske professor Henrik Scharling til en række tidsskrif-ter, videre til Det kongelige Teater, der – måske ikke helt uforståeligt – ikke viste den helt store entusiasme over for de danske skuespil, der kom fra de „konservative“ nationalromantikere. Hertil kommer så Stu-denterforening, skole og universitet og meget andet. Tidligt i bogen hører vi om Henrik Scharlings kritik af Ibsens Brandt og Peer Gynt. Det er ikke imponerende læsning og måske med til at tegne et billede af „de konservative“ som mere indskrænkede, end godt er. En god pointe er, at de konservative, selv om man udefra kunne se dem som en grup-pe, alligevel var individualister, som ikke handlede eller skrev efter en forud lagt plan, og som indbyrdes opviste stærkt afvigende meninger og havde forskellige holdninger også til det tema, der er centralt i bo-gens første del, nemlig kristendommen og de kristne værdiers betyd-ning. Sådan er det også med konservative i dag. Der er ikke korpsånd eller nødvendigvis gensidig sympati. Gissels valg at bygge bogen op omkring de enkelte konservative bi-drag til debatten betyder, at vi ikke får en egentlig præsentation og vurdering af bogens skjulte hovedperson, nemlig Georg Brandes. In-direkte tegnes et billede af Brandes som en illoyal og fanatisk debat-tør, en uforskammet herre, som bevidst mistolker sine modstandere, gør nar af guldalderlitteraturen, hader kristendommen og er forblin-det af sit had, og som i virkeligheden velfortjent ikke fik det litteratur-professorat, som mange dengang og også i dag mener, at han burde have været selvskrevet til. Men modbilledet af den blændende retori-ker, den vidt belæste litterat, der på en helt anden måde end sine sam-tidige i faget havde blik for, hvad de rørte sig i udlandet, og som var med til skabe en retning i dansk litteratur, der med J.P. Jacobsen nå-ede det ypperste, kommer vi til at savne. Det giver bogen en slagside, at naturalisme, materialisme og positivisme skildres så negativt, mens Gissel på sin vis sympatisk ikke lægger skjul på, sine egne værdier, som han helt åbenbart finder reflekteret hos de konservative i perioden.  Uden at det siges helt tydeligt, aner man, at Gissel trækker en pa-rallel mellem Brandestilhængernes arrogance over for de konservati-Anmeldelser267ve og den måde, marxistisk inspirerede universitetslærere behandlede deres modstandere på i 1970’erne. Det er et overstået kapitel, men det er efter Gissels opfattelse radikalismens sejr ikke, og han spørger der-for i afslutningen af bogens første del, hvordan det kunne komme så vidt. Undervejs har vi bl.a. mødt den ellers konservative kultusminister Fischer, der beundrede Brandes, og også andre fra samme „lejr“, som faktisk godt kunne se, at Brandes var noget særligt. Denne anmelder må erkende også at høre hjemme dér. Læsningen af Brandes i gymna-sieårene og senere var et gennembrud for forståelsen af, hvad littera-tur kan og er, og det er svært at komme uden om, at det ikke var en stjernestund for universitetet at foretrække en anden frem for ham. En helt anden sag, som måske også ligger uden for bogens anliggende, vil-le som sagt have været at søge at komme bag om nationalikonet Bran-des og se ham i en mere end national sammenhæng, hvor han måske ville fremtræde i en mere naturlig målestok, end han er kommet til i dansk sammenhæng. Bogen rummer mange interessante afsnit, og vi kommer vidt omkring fra oldtiden til i dag. Om det så er Gyldendals Bibliotek fra 1920’erne, der i denne anmelders barndom stadig var en øjenåbner til verdenslitteraturen med sine mere end 50 bind, får det et par ord med på vejen, fordi Bibelen ikke er med blandt de religiøse skrifter. Frem-hæves kan bl.a. omtalen af biskop Martensens kristelige etik og den debat, som den gav anledning til. I det hele taget er Gissels beherskel-se af både litteratur, politik og teologi et stort plus i bogen. I videns-delen får vi også interessante gennemgange af Johannes Steenstrups metode, hvor Gissel er på hjemmebane, af Harald Westergaard og den franske statistiker Quetelet, af darwinismens betydning, mens afsnit-tet om Julius Paludan og Zola tydeligt viser denne litteraturprofessors begrænsning. Gissel lægger ikke skjul på sin sympati for sine nu næsten glemte „konservative“ og deres anliggende, at hævde kristne og nationale værdier, og han har selvfølgelig en pointe, når han kan påpege mod-standernes bevidste fortielser og fordrejninger og slet skjulte arrogan-ce over for andres meninger. For den, som interesserer sig for dansk åndshistorie i slutningen af 1800-tallet, er der meget at hente i denne grundige gennemgang af store og små bidrag rundt omkring i tids-skrifter og bøger, som nu er så godt som glemt. De skrev godt på beg-ge sider, og det er værd at hæfte sig ved. Man kan diskutere Gissels tese, at de kulturradikale vandt, og om det er rigtigt at stille debatten så skarpt op mellem to lejre. Efter denne anmelders opfattelse er tiden som regel god til at vise, hvad der har varig værdi, og det gælder kun meget lidt af det meget, som Gissel her præsenterer os for, og selv det lidet kan i virkeligheden kun læses i dag, hvis man har en viden om hi-Anmeldelser268storie og åndelige strømninger, som det danske gymnasium gør sit for at udrydde, så den totale glemsel ville true, hvis ikke Gissel med denne bog havde iværksat en redningsaktion. Og som sagt, vil man på bega-vet vis ledes gennem et stykke overset dansk intellektuel historie, så er bogen en rigtig god mulighed for det. Så må man tage Gissels idiosyn-krasier med i købet, men de er nu kun med til at vise, at der stadig er kampgejst.Ditlev Tamm | Kurt L. Frederiksen: Ejnar Mikkelsen, Gyldendal, København 2015, 315 s., 299,95 kr.Polarforskeren var i de første årtier af 1900-tallet af tiden store idoler og helteskikkelser. Historier om at udsætte sig selv for isnende kulde og frostskader og i menneskehedens navn bemægtige sig og kortlæg-ge uvejsomme områder var godt stof for publikum, og det kan ikke un-dre. De satte deres liv på spil, og skønt dette blev motiveret på forskel-lig måde – f.eks. ved stræben efter nationale og videnskabelige lande-vindinger – så var noget mystisk uudgrundeligt over det vovemod, de udviste. Peary, Scott, Amundsen, Nansen, Rasmussen – de synes alle at have været af en ganske særlig støbning.  Ligeså Ejnar Mikkelsen. Han blev født som søn af en håndværker i Vendsyssel, men tog tidligt ud at sejle. Han kom med på nogle af pe-riodens store opdagelsesrejser, bl.a. til polaregnene. Han fik i denne forbindelse kendskab til Østgrønland og forestod i 1925 sammen med en gruppe grønlandske nybyggere koloniseringen af Scoresbysund (grønlandsk: Ittoqqortoormiit). Hans kendskab til området blev afgø-rende for hans deltagelse i den danske delegation i forbindelse med retssagen 1931-33 ved Den Internationale Domstol i Haag, der skulle afgøre, om Danmark eller Norge havde suverænitet over det stykke af Østgrønland, som Norge havde gjort krav på. Det har tydeligvis været forfatterens ambition at lave en medriven-de og levende personskildring, og i bogens tidlige afsnit kan man end-da tale om, at biografien har væsentlige fællestræk med en historisk roman. Denne forhåbning er langt hen ad vejen lykkedes. Forfatteren formår at vække en skikkelse til live, som denne anmelder med skam må erkende, at han ikke kendte, inden han læste bogen, men som ef-terfølgende står som en både i dansk og grønlandsk historisk sammen-hæng uomgængelig personlighed i perioden. Kildematerialet består i høj grad af de offentlige fremstillinger af de historiske begivenheder, som findes enten i de opdagelsesrejsendes Anmeldelser

Jon P. Gissel: Konservatisme og kulturkamp. Det radikale stormløb i kulturkampen i Danmark i sidste trediedel af 1800-tallet og konservatismens svar. Aarhus, 2014.

https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/download/56834/77033

Jon P. Gissel: Konservatisme og kulturkamp. Det radikale stormløb i kulturkampen i Danmark i sidste trediedel af 1800-tallet og konservatismens svar. Aarhus, 2014.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)