Johannsen, Hugo

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

231henvist til en underordnet rolle. Som denne anmelder læser det, ude-lukker det på ingen måde, at politiske motiver kan have spillet en rol-le for udviklingen af helgenkulten i forbindelse med visse medlemmer af den danske kongeslægt; det er kun alt for åbenlyst, at det var tilfæl-det. Det væsentlige er, at Sønnesyn relativerer og dermed modificerer rækkevidden af denne synsmåde. Artiklen er en påmindelse om, at en-hver kynisk-materialistisk læsning af middelalderens religiøse tekster er groft reduktionistisk; en påmindelse om, at den radikale historiker-tradition, som har betydet så meget for dansk historieforskning, også på nogle væsentlige områder har blokeret for dybere forståelse og ind-levelse.Michael H. Gelting | Paul Nawrocki: Der frühe dänische Backsteinbau. Ein Beitrag zur Ar-chitekturgeschichte der Waldemarzeit (Studien zur Backsteinarchitek-tur, Band 9), Lukas Verlag, Berlin 2010, 336 s., ill., EUR 56,00.Paul Nawrockis doktorafhandling repræsenterer den første samlede oversigt over dette kapitel i Nordeuropas romanske arkitektur – et be-mærkelsesværdigt byggeri, der ofte negligeres i de store oversigtsvær-ker, formentlig til dels på grund af sproglige barrierer. Det videnskabelige studium af den nordeuropæiske teglstensarki-tektur, som fra midten af 1100-tallet dukker op i stenfattige regioner som Altmark, Brandenburg, Nordtyskland, Friesland, Østholsten og Danmark, indledtes allerede i l800-tallet af tyske forskere som Von Quast, Adler og Stiehl og fra dansk side af Kornerup og Løffler. Studi-erne tjente til start som materialsamlinger for samtidens historiseren-de arkitektur, men blev op gennem 1900-tallet videreført med vægt på spørgsmål om datering, skolernes indbyrdes afhængighed, teknikkens oprindelse og mulige italienske ophav. De danske monumenter er for flertallets vedkommende beskrevet i Danmarks Kirker (1933ff.; http://danmarkskirker.natmus.dk). Bogen favner bredt og indledes med et overblik over kirkebyggeri-ets begyndelse i Danmark og – specifikt – teglstensarkitekturens histo-riske kontekst med særlig vægt på Valdemarstiden. Introduktionen ef-terfølges af en generel redegørelse for tegl som byggemateriale fra old-tiden frem til 1100-tallets gennembrud og nyopdagelse i Nordeuropa. Det næste store afsnit omhandler teglstensarkitekturens særlige form-sprog, som det kommer til udtryk i behandlingen af murflader, døre, vinduer og gesimser. Herefter rettes søgelyset tilsvarende mod de fore-trukne detailformer i den danske teglstensarkitekturs førstegrøde på Sjælland og dens udstråling til Jylland og Nordtyskland. Efterfølgen-Anmeldelser232de omtales den særlige gruppe af teglstenskirker i Vendsyssel samt en række eksempler i Sønderjylland. Her påkalder Valdemar den Stores renovering af forsvarsmuren Dannevirke sig naturligvis særlig interes-se, navnlig fordi den og dens materiale, lateribus coctis, i samtidige kil-der fremhæves som en af kongens særlige bedrifter. Et andet centralt kapitel omhandler de skiftende vurderinger af den nordeuropæiske teglstensarkitekturs begyndelse og de forskellige „skolers“ eventuelle indbyrdes afhængighed. Fremstillingen afrundes med en redegørelse for de tidlige nordeuropæiske teglstensskolers inspirationskilder, dvs. dels en mulig import fra Rhinlandet sideløbende med importen af tuf-sten til Ribe Domkirke, dels indkaldelse af eksperter fra Norditalien. Værket rundes af med et detaljeret katalog bestående af 29 monografi-er over de vigtigste monumenter i den danske „skole“. Sidst, men ikke mindst er bogen forsynet med en meget omfattende bibliografi samt et register.  Forfatteren understreger (s. 9), at fremstillingen ikke er baseret på selvstændige arkæologiske undersøgelser. Til gengæld demonstrerer han en imponerende fortrolighed med den danske litteratur, som han således indirekte gør tilgængelig for ikke-danskkyndige fagfolk. Man savner dog Birgit Als Hansen og Morten Aaman Sørensens store ka-talogværk Ornamenterede middelalderlige gulvfliser i Danmark (Nordiske Fortidsminder, Serie B, bind 23), København 2005, ligesom Birgit Als Hansens undersøgelser af middelalderlige teglovne burde være ind-draget (Bygningsarkæologiske Studier, 1985, s. 7-18). Men herudover er hans kendskab til den relevante, navnlig tyske litteratur også meget omfattende, om end man savner henvisninger til litteraturen om de italienske monumenter, som inddrages (Chiaravalle Milanese, Chiara-valle della Colomba, Morimondo etc.). En undtagelse herfra er det ro-manske teglstenbyggeri i den venetianske lagune (San Marco, Torcel-lo), der foreslås som en mulig italiensk inspirationskilde, snarere end de oftest fremhævede monumenter i Lombardiet. Dette er nyt og for-tjener en nærmere undersøgelse. Bogen er først og fremmest en oversigt, som ydermere favner brede-re end den tidlige danske teglstensarkitekur. Som sådan er den yderst værdifuld også for danske fagfolk. Men hvad bringer forfatteren af nye erkendelser vedrørende bogens egentlige emne? Gennemgangen af den sjællandske „skoles“ karakteristiske detaljer (forsænkede søjler, trapezkapitælet, stavmotivet etc.) er set før, men gennemføres meget nuanceret og tilføjes nye aspekter. Derimod giver forfatteren sig ikke kritisk i kast med de centrale spørgsmål om tidsfæstelsen af hovedmo-numenterne (Ringsted og Sorø) og deres omkreds. Analysen af katalogets monumenter, som opregnes i alfabetisk ræk-kefølge, afspejler en tilsvarende forsigtighed. Østpartiet af Ringsted Anmeldelser233Klosterkirke, hvor de ovennævnte særtræk allerede er benyttet, da-teres således i pagt med traditionen til årtiet før kirkefesten og hel-genkåringen af Knud Lavard 1170 – en opfattelse, som for længst er betvivlet. Ligeledes fastholdes den traditionelle datering af den fem-tårnede kirke i Kalundborg (som pryder omslaget) til Esbern Snares tid, dvs. slutningen af 1100-tallet, mens den nyere sendatering afvises. Den omstændighed, at flere af de kirker, som gentager detaljerne fra Ringsted og Sorø, ifølge skriftlige kilder først stod færdige i århund-redets sidste årti (Gumløse 1192, Bergen 1193), taler for en revision af den traditionelle kronologi. Forfatteren, der ikke synes at have haft kontakt med danske forskere, har således ikke kendt den upublicere-de dendrokronologiske datering af Nørre Løgum (tidligst 1188), en jysk aflægger af den sjællandske „skole“, men han kunne derimod have inddraget dendrodateringen af Bindslev (ca. 1190), en af landsbykir-kerne i den vendsysselske gruppe (Arkæologiske udgravninger i Danmark 1998, s. 354). Efter afslutningen af manuskriptet er endnu en af grup-pens medlemmer, kirken i Mårup (1200-04) dendrokronologisk da-teret (Thomas Bertelsen, Nationalmuseets Arbejdsmark, 2009, s. 71-90), og senest har Hans Krongaard Kristensen (Hikuin 36, 2009, s. 29-44) overbevisende argumenteret for, at gruppen med dens karakteristiske lisénarkitektur har hentet inspiration i Børglum Domkirkes oprindeli-ge udformning. Endelig har man i 2011 syd for Ribe Domkirke udgra-vet kælderen af en teglbygning, som blev nedrevet 1230 og arkæolo-gisk kan tidsfæstes til tidsrummet 1145-75 (Morten Søvsø). Denne byg-ning af teglsten i lille format (24x12x6 cm) er foreløbig en enlig svale, men viser, at det tidlige teglstensbyggeri i Danmark manifesterer sig i flere indbyrdes uafhængige skoler, ganske svarende til det overord-nede billede af situationen i Nordeuropa. Den midtsjællandske tegl-stensarkitektur med dens karakteristiske detaljer behøver således ikke at repræsentere det ældste byggeri i det nye materiale. Såfremt påvis-ningen af fundamentet til en teglmuret(?) apsis, ældre end den retlin-jede korgavl til det nedrevne cistercienserkloster i Esrum (grundlagt 1153) står til troende, har det forudgående benediktinske munkesam-fund allerede eksperimenteret med tegl før midten af århundredet (s. 164: „Nach dieser Deutung muss ihr leider verlorenes Mauerwerk als das älteste bekannte Backsteinmauerwerk Nordeuropas gelten“). Vi savner således endnu en oversigt over det tidlige danske tegl-stensbyggeri, som tegner et klarere billede af de forskellige byggehyt-ter og deres kronologi, ligesom forholdet til den norditalienske påvirk-ning fortjener yderligere uddybning. Men dette er et fremtidsperspek-tiv. Paul Nawrocki fortjener stor anerkendelse for sit værk, som utvivl-somt i mange år fremover vil stå som en uomgængelig håndbog og in-spirationskilde, ikke blot for tysktalende forskere, men også danske. Anmeldelser234Han har således gjort et arbejde for dansk middelalderarkæologi, som i mangt og meget svarer til det, Hubert Krins udrettede for snart et halvt århundrede siden med dissertationen Die frühen Steinkirchen Dä-nemarks (Hamburg 1968).Hugo Johannsen (1942-2014), anmeldelsen er forfattet i 2012. | Carsten Jahnke: Die Hanse, Reclam, Stuttgart 2014, 245 s., 7,80 euro.Længe før alle omvæltninger på det moderne bogmarked udviklede det tyske Reclam-forlag sit koncept med ganske små og meget billige bøger. De er bedst kendt for de omfattende udgivelser af tysk skønlit-teratur, men der er også faglitteratur imellem. I denne serie har Car-sten Jahnke udgivet en pædagogisk bog, som på et par hundrede små sider ikke bare giver en oversigt over „den tyske hanse“ og dens histo-rie, men kommer med mange nye synspunkter. Bogen er meget spar-somt annoteret, men har til slut en nogenlunde fyldig litteraturover-sigt for hvert kapitel. Jahnke lægger ud med en kort litteraturoversigt, hvor han placerer de vigtigste værker og påpeger, at de ikke overraskende er præget af deres tid. Særligt betoner han, hvordan hansaen i høj grad kunne bru-ges i den tyske rigsdannelsesfase og under kejserriget, fordi den blev opfattet som tysk, borgerlig og ekspansiv til søs. I nyere tid er hansaen snarere set som en forløber for EU eller et forbillede for fredeligt in-ternational udveksling af varer og tanker. Det er klart og præcist om den tyske tradition og skrevet til et tysk publikum. Han kunne dog for mig gerne også have gjort en anelse mere ud af hanseopfattelsen i de lande, som hansebyerne handlede på. Den er som bekendt knap så entydigt positiv, og det havde måske været værd at præsentere et tysk publikum også for det – og diskutere det lidt mere. Når det kommer til at placere sig selv, betoner Jahnke primært sit værk som led i en mere kildeorienteret retning, frigjort fra disse poli-tiske overtoner. Samtidig omtaler han dog tidligt hansaen – eller han-serne – som økonomisk institution og placerer dermed et stykke ad ve-jen sig selv i den neoinstitutionelle økonomiske historie. Derudover er der en meget gennemgående linje i bogen, nemlig opfattelsen af han-saen som et frivilligt netværk. Efter det historiografiske indledningskapitel følger et kapitel om hansaens opståen. Ved siden af indledningen er det utvivlsomt bogens mest kontroversielle. Jahnke afviser alle tanker om en slags tysk pro-Anmeldelser

Paul Nawrocki: Der frühe dänische Backsteinbau. Ein Beitrag zur Architekturgeschichte der Waldemarzeit. (Studien zur Backsteinarchitektur 9). Berlin, 2010.

https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/download/56819/77018

Paul Nawrocki: Der frühe dänische Backsteinbau. Ein Beitrag zur Architekturgeschichte der Waldemarzeit. (Studien zur Backsteinarchitektur 9). Berlin, 2010.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)