Johansen, Jens Chr. V.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

525Kortere anmeldelsercise notehenvisninger. Som man kan se af oversigten, kommer forfatteren vidtomkring i sin gennemgang, og teksten suppleres udmærket af et omfatten-de billedmateriale, hvoraf det meste er i farver. Bogen er velskreven, og manmærker tydeligt forfatterens engagement, der dog desværre også kan føre til, atsproget undertiden bliver patetisk, undertiden bliver præget af talesprogetsmere overfriske vendinger. Det gør imidlertid ikke bogen mindre spændendeat læse.Arne Søby ChristensenPERNILLE ULLA KNUDSEN: Lovkyndighed og vederhæftighed, sjællandske byfoge-der 1682-1801. Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2001. viii + 434 s., 225 kr.Denne afhandling af historikeren Pernille U. Knudsen blev forsvaret for denjuridiske ph.d. grad i 2001. Det siger meget om den retshistoriske forskningsvilkår i Danmark, at hun ikke kunne komme igennem med sit emne ved Dethumanistiske Fakultet, men måtte henvende sig til Det juridiske Fakultet for atfå iværksat et forskningsprojekt om et ellers så indlysende historisk emne somde danske byfogeder. Den kronologiske ramme 1682-1801 er klar, idet byfogederne netop i 1682fik mere magt, eftersom magistraterne i alle mindre byer blev nedlagt, og byfo-geden derved blev den eneste, der varetog lokaladministrationen, mens 1801danner slutstenen på en udvikling, hvorved byfogederne på Sjælland også fiktillagt borgmesterembedet (med undtagelse af Roskilde). Den geografiske ram-me: seks købstæder på Sjælland (og begrundelsen for at vælge øen) kan tilgengæld diskuteres, men bliver det ikke. Valget søges til en vis grad forklaretmed, at købstæderne er eksempler på forskellige embedskumuleringstempi,men det kan forfatteren næppe have vidst, før hun gik i gang med at vælgekøbstæder til undersøgelsen, da spørgsmålet om embedskumuleringer strengttaget må høre med som et af afhandlingens resultater.Bogen er delt i to hovedafsnit: en prosopografisk undersøgelse og en analyseaf retspraksis, begge afsnit med diverse kapitler, der behandler forskelligeemner. Det kapitel, der handler om »Eksamensforordning og eksamination«, eroverbevisende og er et decideret nybrud. Det har længe været den herskendeopfattelse, at enevældens retsbetjente var inkompetente, korrupte og vankun-dige. Det synes også at have været en af årsagerne til, at den juridiske embeds-eksamen blev indført i 1736. Men gennem anvendelsen af eksamensprotokol-lerne fra Det juridiske Fakultet kan Pernille Knudsen dokumentere, at detlangtfra var så slemt. Ud af de seks byers 59 byfogeder blev de 18 eksamineretpå universitetet i perioden efter 1736; her kunne forfatteren godt have skrevet,at det egentlig kun var de 30, der havde mulighed for at blive eksamineret efterindførelsen af juridisk embedseksamen: så var statistikken ovenikøbet blev flot-tere. Det kan dog undre, at Pernille Knudsen vil have den senere byfoged iSkælskør, Jacob Severin Payngk til ved sin eksamen i maj 1758 at besvare etspørgsmål om »kontrastævning« ved at benytte Engelbrecht Hesselbergs Juridi-ske Collegium, der ifølge litteraturlisten først udkom i 1763. I forlængelse af det-te kapitel skal kap. 9 om »Byfogedernes syn på lovgivningen« ses, hvor de svaranalyseres, som retsbetjentene afgav i 1752 på foranledning af en reces om revi-sion af lovgivningen. På tilsvarende vis har kapitel 12 om »Rådstue- og politiret«uomtvisteligt karakter af et nybrud. Pernille Knudsen gør her op med forestil-lingen om, at antallet af retssager i det 18. århundrede faldt, idet hun doku-526 Kortere anmeldelsermenterer, at sagerne i realiteten blot skiftede forum og forlod bytinget ogrådstueretterne for i stedet at blive anlagt ved politiretten. Skridtet fra erkendelsen af at byfogederne ikke var så inkompetente og tilanalysen af de enkelte byfogeder er langt mere problematisk, hvilket hængersammen med den valgte metode. Pernille Knudsen betegner sin undersøgelsesom inspireret af den mikrohistoriske forskningstradition, hvorefter det i denefterfølgende sætning påpeges, at der netop ikke er tale om mikrohistorie,uden at der dog gøres rede for, hvilken kritik der evt. kunne rettes mod opfat-telsen af, at værket er mikrohistorisk. Til gengæld kaster forfatteren sig ud i enlidt forvirret redegørelse for forskellen mellem mikrohistorikere og udøvere afen ‘histoire serielle’-metode, hvor det her skal påpeges, at de sidstnævnte histo-rikere ikke (som Pernille Knudsen åbenbart tror) arbejder med »samples« –heller ikke »et meget stort sample«.Det siger sig selv, at når der anvendes en mikrohistorisk-inspireret metode, vilsammenligninger indtage en meget begrænset plads, og Pernille Knudsen afvi-ser da også at sammenligne med andre europæiske lande med mindre sådannesammenligninger er meningsfulde (s. 10), men i sin analyse af forligskommis-sionerne i kapitel 13 viger hun ikke tilbage for at sammenligne de danske for-ligskommissioner med kommissionerne i Stavanger, og de norske sammen-ligninger kunne også på andre områder givetvis have været foretaget i langthøjere grad, end tilfældet er. I sin diskussion af embedskumulering går Pernille Knudsen også ind i endebat om birkerne og deres funktion og karakter, som imidlertid forekommerat være meget af en konstruktion. Forfatteren får det s. 168f. til at se ud, somom alle adelige med en hovedgård efter enevældens indførelse fik birkeret, ogderefter følger en decideret konstruktion fra forfatterens hånd, der lyder: »detfører naturligt videre til det andet hensyn fra statens side nemlig det, at birke-retten i bund og grund kan betragtes som en privatisering (Pernille Knudsensfremhævning) af retsvæsenet«. Længere nede på siden skyder forfatteren så sinegen konstruktion i sænk, når vi får at vide, at »at læse privatisering af rets-udøvelsen i 1700-tallet ind i birkeudlægningen kan således let føre til kontra-faktisk historieforskning«. Det er naturligvis korrekt, at antallet af birk steg itiden efter enevældens indførelse, men det skal ses i sammenhæng med tilde-lingen af friherreprivilegier i 1671, hvor blot en begrænset del af adelen fik dis-se rettigheder, og privatiseringen er det vist kun forfatteren selv, der bringer påbane. At de kongelige rytterdistrikter i 1700-tallet også blev oprettet som birker,burde ikke forlede nogen til at mene, at der var tale om en privatisering.Bogen er desværre skæmmet af en helt ubegribelig mangel på korrektur-læsning. Forskellige trykfejl og inkonsistente passager kan som regel forklaresog undskyldes; i dette værk bliver det forstyrrende på den måde, at læseren rentfaktisk sidder og venter på, at en ny fejl dukker op. Lad gå med at en artikel s. 271, note 14 dateres til 1895, men at den finske retshistoriker Pia Letto-Vanamo henholdvis kaldes Letto-Vanamo og Letto-Vanomo (i litteraturlisten tregange med a og tre gange med o) ser langtfra kønt ud. Det er vel også almin-deligt vedtaget på dansk, at en sætning skal indeholde et verbum (se s. 157). Pås. 156 får vi at vide, at 12 ud af 17 sjællandske byfogeder også var blevet birke-dommere eller herredsfogeder; første gang oplysningen kommer, var dennesammenlægning af embeder sket så tidligt som i 1801, anden gang er årstallet1848. Ordet »kapellan« er s. 335 også stavet »kapellen«, og på tilsvarende vis ibestemt form »kapellenen«.Lovkyndighed og vederhæftighed er en ph.d.-afhandling, der skrives under vej-527Kortere anmeldelserledning, og de anførte eksempler på fejl og manglende korrekturlæsning kankun føre til den konklusion, at der et eller andet sted er gået noget galt. Når detfor læseren bliver spændende blot at sidde og vente på den næste fejl i stedetfor at koncentrere sig om sammenhængen, er der tale om ligegyldighed over-for læseren. For det drejer sig langt hen ad vejen om, at der ikke er blevet tagettid til at benytte stavekontrollen og rette elementære trykfejl, der kunne haveværet fundet med funktionen »søg og erstat«. Det er synd, for der skal ikke her-ske tvivl om, at afhandlingen sine steder indeholder store kvaliteter, og PernilleKnudsens kendskab til kildematerialet er upåklageligt.Jens Chr. V. JohansenNIELS HØFFDING: Revolutionen, Napoleon og kvinderne – fra hofsamfund til dik-tatur. Gyldendal 2001, 328 s., kr. 299.Hovedpersonerne i denne bog er Hortense de Beauharnais, Madame de Cha-stenay, Madame de La Tour du Pin, Madame de Boigne og ikke mindst Napo-leons ivrige antagonist, Madame de Stäel. Men dertil kommer, at der i fremstil-lingen trækkes på en lang række andre både mænds og kvinders memoirevær-ker fra tiden. I indledningen bringes en række overvejelser om memoirers anvendelighedi en slags forsvar for at præsentere »en kollektivitet af kvindelige memoirefor-fattere fra nogenlunde samme sociale lag«, og disse memoirer »fremtræder somvidnesbyrd om den tids politiske kultur«. Så vidt, så godt, men man skal ikkemange sider ind i teksten, før det ene tager det andet, og man ender med lidtaf et – i øvrigt absolut læsværdigt – repetitionskursus i den franske revolution,dens forhistorie og det efterfølgende forløb med særligt henblik på de nævntekvinders rolle.Mod slutningen forekommer det dog så som så med det »kollektive« indtryk,og det sidste afsnit – »Perspektivering til nutiden« – forekommer en kendepåhæftet. Men det er måske sket i erkendelse af, at det om de nævnte fem kvin-der ikke er muligt at sige andet og mere, end at de var meget forskellige.Anders Monrad MøllerOLE NØRREGAARD PEDERSEN: Operation Genforening. Statsbanerne og Sønder-jylland 1918-1928. Danmarks Jernbanemuseum 2001. Det Historiske HusAps, 162 s., 236 kr.Allerede af titlen fremgår, at Genforeningen, der af eftertiden først og fremmesthuskes for store festligheder kulminerende med det berømte ridt på den hvidehest, i virkeligheden var en langvarig og kompliceret proces. Forberelsernebegyndte så såre, man kunne se, at en grænseændring ville blive en realitet. Derblev sendt folk på opklaringsrejse allerede i begyndelsen af 1919 og helt ved vejsende var man først, da den nye grænsestation i Padborg kunne indvies i maj1928. Hele forløbet viser en traditionsrig etat i arbejde under usædvanlige vil-kår. Og det syntes at være lykkedes særdeles godt ikke mindst takket være denpionerånd, som de glædelige omstændigheder i høj grad opmuntrede.Der var særlige transporter af Den Internationale Kommission for Slesvig, afafstemningsberettigede, af danske gendarmer og danske tropper, af festdelta-

Pernille Ulla Knudsen: Lovkyndighed og vederhæftighed, sjællandske byfogeder 1682-1801. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001.

https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/download/56036/76242

Pernille Ulla Knudsen: Lovkyndighed og vederhæftighed, sjællandske byfogeder 1682-1801. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)