Ladewig Petersen, E[rling]

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

agtet af danske historikere. En konsekvent kulturhistorisk tilgang til Kalmaru-nionens historie ville have været noget nyt og kunne have givet spændenderesultater, også for den politiske histories vedkommende. Der er tilløb til det fle-re gange, men resultaterne udnyttes ikke efter fortjeneste. Christian 1.s uden-landsrejse er allerede nævnt; det havde været oplagt at sammenligne Erik afPommerns store udenlandsrejse i 1423-25 med Christian 1.s. Til begge kongersrejser er der overleveret et ganske godt kildemateriale, og det er i virkelighedenvores eneste mulighed for at skildre forholdene ved deres hof, selvom det altsåi disse tilfælde er hoffer på rejse. Forholdene ved Christian 2.s hof lader sig velogså til en vis grad oplyse, og kunne sammen med de to andre kongers sigemeget om hofkulturen under Kalmarunionen. Kapitlet om unionskronerne iVadstena – der munder ud i en overbevisende rekonstruktion af Filippas ellerstabte krone – er elementært spændende, men kunne have været set i lyset afresultaterne af den omfattende internationale forskning i herskersymboler.Noget tyder på, at Erik af Pommerns giftermål med den engelske Filippa betøden vis engelsk påvirkning. Fra England kan Erik i hvert fald have hentet inspi-ration til både de såkaldte våbenbreve, hvorved modtagerne ophøjedes i adels-standen og til den af ham indstiftede ridderorden. Sammenholdt med forhol-dene under Christian 1. (der som bekendt også indstiftede en ridderorden)kunne det have oplyst os om kontinuitet og brud i unionskongedømmets ydremanifestation, selvom kildematerialet ikke rækker til undersøgelser af den art,der er foretaget for den ældre enevældes vedkommende.2 En kulturhistoriskfremstilling af den brede befolkning leder man forgæves efter, så også dennemulighed lader Vivian Etting uudnyttet. Medmindre fremstillingens indhold erbestemt af forlaget, synes det nærmest som om forfatteren har tvivlet på bære-kraften af en kulturhistorisk tilgangsvinkel, selvom det er den, der interessererhende mest. Som resultatet foreligger, får læseren en bog med enkelte gode kul-turhistoriske afsnit iblandet politisk historie, der lader en del tilbage at ønske.Anders Leegaard KnudsenNYERE  OG NYESTE TIDR. PO-CHIA HSIA: The World of Catholic Revival, 1540-1770. Cambr. UP 1998. –xi + 240 s.,ill.; £ 12.95 (pb.).ROBERT BIRELEY: The Refashioning of Catholicism, 1450-1700. London, Macmil-lan 1999. – vii + 231 s.; £ 12.99 (pb.).En samlet revision af modreformationen og den katolske reform – la controrifor-ma og la riforma cattolica – har længe været undervejs, forberedt af en næstenendeløs række specialstudier fra begge sider af konfessionstæppet. En stor delhar haft karakter af lokale eller regionale studier, f.eks. det franske samleværkom Frankrigs 175 bispedømmer, deriblandt Jean Delumeaus bind om Rennesstift, som hører til de bedre. At netop Delumeau fremdrages skyldes hans bogom katolicismen mellem Luther og Voltaire (Paris 1971; eng. oversættelse570 Kortere anmeldelser2 Se f.eks Sebastian Olden-Jørgensen: Statsceremoniel, hofkultur og politisk magt iovergangen fra adelsvælde til enevælde - 1536 til 1746. Fortid og Nutid 1996, s. 3-20.1978), hvis to hovedteser gik ud på, at kristianiseringen af den lokale befolkningførst fandt sted som et produkt af den katolske reform, og at folk i oplysnings-tiden blev trætte af kirkens advarsler om evig straf og gradvis blev sækulariseret.Samleværket skulde altså efterprøve teserne, men det afslører også betydeligeregionale forskelle.Siden 1970erne har den internationale forskning også undersøgt og analyse-ret en række emner tematisk. På tærskelen står Hubert Jedins firebindsværk omtridentinerkonciliet 1545-63, der klart strukturerer dets – dogmatiske og admi-nistrative – indhold gennem tre faser, indtil pavestolen endelig fik bugt medkonciliarismen, der siden senmiddelalderen havde generet dens politiske ogcentralistiske mål – og nu banede vejen for absolutistiske former. Siden harPaolo Prodi netop betonet – og måske overbetonet – kuriens rolle som avant-garde for den verdslige absolutisme, men samtidig – og med rette – understre-get den politiske og administrative centralisering. Tridentinerkonciliet løsteblot ikke alle problemer, gejstlighedens residenspligt, ophobningen af embederog beneficier. Den italienske kirke havde som den skotske historiker Denis Haypåpegede altfor mange og fattige stifter, som næsten nødvendiggjorde ophob-ningen. Siden har en amerikansk historiker, Barbara Hallman dokumenteretophobningen af embeder og beneficier 1492-1663, et noget ejendommeligtsted at standse, hvis man vil undersøge konsekvenserne af konciliet. Det kurialebureaukrati i 1500-tallet har den engelske historiker Peter Partner undersøgt,med understregning af pavernes høje kvalitet, centralisering og patron-klient-relationerne.Tilsammen kan man antage, at denne underskov af specialundersøgelser harkunnet bane vejen for de to synteser, der fremkom i de forløbne to år, R. Po-chia Hsia’s (University of New York) og Robert Bireleys (Ignatius Loyola Uni-versity, Chicago). Begge må siges at være vellykkede, selvom prisen i anmelde-rens øjne må tilfalde den sidste: hans bog er helstøbt, lysende klar og har entese, der gennemføres konsekvent.For Bireley skyldes katolicismens gen- eller omforming – refashioning, et ord,som selv en stor ordbog ikke kender – mellem 1450 og 1700 impulser ellerudfordringer udefra, fem i alt: statsmagtens vækst, sociale og økonomiskeændringer, den europæiske ekspansion, humanismen (der allerede i 1400-tallethavde kritiseret kirken) og – den traditionelle forklaring – de protestantiskereformationer. Under denne synsvinkel må de gængse etiketter – katolsk refor-mation og modreformation – naturligvis blive utilstrækkelige. Synspunktetunderstøttes af den tyske forsknings (Heinz Schilling, Wolfgang Reinhardt)betoning af konfessioner og konfessionaliseringsprocessen og dens konsekven-ser. Men selvom Bireley oftere bruger betegnelsen ‘socialdisciplinering’, kanman dog savne Gerhard Oestreichs studier.Femdelingen udelukker naturligvis ikke, at elementerne fungerede isoleret,tværtimod betoner Bireley. Især tillægger han tridentinerkonciliet afgørendebetydning: den katolske kirke fik orden i sit bo, pavemagten overvandt koncili-arismen, den pavelige absolutisme grundfæstes, pavemagten blev centraliseretosv., ganske som i verdslige – også protestantiske – stater, hvor stænderne fun-gerer som parallel til konciliarismen. På mange måder følger Bireley her Delu-meaus fortolkning, omend mere velvilligt; enkeltmennesket fik ved skriftemåletkontakt med og vejledning af præsten; netop her for velvilligt, fordi både Delu-meau og John Bossy i skriftemålet også ser et kontrolinstrument, et led i social-disciplineringen.På debetsiden understreger Bireley ligesom Konrad Repgen, at pavemagten571Nyere og nyeste tid– Urban VIII og Innocens X – 1648 forskertsede sin internationale position gen-nem sin uforsonlighed. Ligeledes fremhæver han slagsmålet i Wien mellem‘høge’ og ‘duer’ – kardinal Dietrichstein og den kejserlige skriftefader Lamor-maimi, SJ – forud for freden i Prag 1635. Denne episode parallelliseres med Ga-lileis konfrontation kort forinden med den romerske inkvisition, der fastholdtskriften bogstaveligt og støttede sig til Aristoteles og Thomas Aquinas overforden frembrydende empiri.Tilpasning til de nye rammer står da som en hovedtese; samme synspunktanlægger Hsia i sin bog, der sætter sig som mål at behandle fire temaer, reor-ganisationen af den katolske kirke ovenfra – herunder dens doktriner – veksel-virkningen mellem politik og religion i Europa, den fornyede katolicismes soci-ale og økonomiske manifestationer og mødet mellem det katolske Europa ogden oversøiske verden; beskedent føjer Hsia til, at hvis bogen kan give anled-ning til debat og forskning, vil den have tjent sit formål. Begge forfattere læggeraltså hovedvægten på katolicismens forvandlings- og omformningsproces overet langt tidsspand; Bireley fra 1450, da den interne, humanistiske kritik i Italienfik mæle, frem til 1700; Hsia derimod 1540, da jesuiterordenen grundlægges ogfrem til dens opløsning i Latinamerika 1767, et træk, der således nærmest fårsymbolsk betydning.Som det vil fremgå, behandler begge bøger de samme emner og uden størreforskelle. At anmelderen vil give Bireley fortrinnet beror på, at hans perspektivhar større og mere generel gyldighed. Om etiketterne refashioning og revival heltdækker forløbet, får stå hen; tilpasning, modernisering og ajourføring underindflydelse af ydre impulser vilde måske indfange pointen bedre.E. Ladewig PetersenLENA TÖRNBLOM: Kastelholm, en nyckel till Sverige. Ett slottsläns politiska ochmilitära betydelse åren 1470-1523. (Bibliotheca Historica 11. Finska Histo-riska Samfundet) Helsingfors 1996. 204 s.»Nøglen til Sverige,« således beskrev linköpingbispen Hans Brask Kastelholmslot for Gustav Vasa i 1525. Lena Törnblom har valgt at lade denne betegnelsedække hele perioden 1470-1523, og ikke blot Gustav Vasas første tid ved mag-ten.Emnet for Lena Törnbloms afhandling er Kastelholms slot og slotslens poli-tiske og militære betydning på regionalt og rigsplan. Der gives ingen forklaringpå den kronologiske begrænsning – fra Sten Sture d.æ.’s valg til rigsforstandertil afslutningen af oprøret på Ålandsøerne og Gustav Vasas kongevalg – menden er vist tildels bestemt af det skriftlige kildemateriale. Slottets tidlige historieer dårligt kendt, og der er stadig tvivl om grundlæggelsestidspunktet og date-ringerne af de ældste byggefaser.1 Almindeligvis antages det dog, at de ældstedele af Kastelholm opførtes i slutningen af 14. årh. Forfatteren vil imidlertid572 Kortere anmeldelser1 Jf. Anna-Paula Andersson og Piotr Palamarz: »Kastelholms slotts Södra länga och densk dubbelrumsanläggningen; resultat av de byggnadshistoriska undersökningarna.«Åländsk Odling 48 (1988), s. 35-73. Heri kritiseres en af Törnbloms tidligere under-søgelser af Kastelholm; til gengæld er Anderssons og Palamarz’ artikel ikke optaget i lit-teraturlisten i det her anmeldte værk.

Robert Bireley: The Refashioning of Catholicism, 1450-1700. London, Macmillan, 1999.

https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/download/55827/76033

Robert Bireley: The Refashioning of Catholicism, 1450-1700. London, Macmillan, 1999.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)