Andresen, Mette

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

MONA 2012 -2104 l I t t e r A t U rAnmeldelse af Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse  – en kritisk fagdi-daktik. 2. udgave, 1. oplag. Aarhus, 2012. Oversat af Alf Andersen og Ib Høy Hansen. Tilpasset danske forhold af Birgitte Pon-top pidan. Didaktiske Bidrag. Klim.Svein Sjøbergs Naturfag som almendan-nelse – en kritisk fagdidaktik foreligger nu i en ajourført og gennemrevideret udgave. Bogen udkom første gang på dansk i 2005, men i den nye udgave be-tones ifølge forlaget det samfundsrelate-rede perspektiv og de unges vurderinger, erfaringer og interesse i forhold til både skole, miljø og naturfag. Den er bearbej-det med henblik på danske forhold af Bir-gitte Pontoppidan, lektor ved VIAUC og ansat på Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet. Foruden forord, indledning, emneregister og referencer indeholder bogen 11 kapitler, i alt 470 si-der. Den løbende tekst er suppleret med tekstrammer med eksempler, kommen-tarer, associationer, stof til yderligere læsning samt henvisninger til litteratur og internetadresser. Hvert kapitel er op-summeret og forsynet med spørgsmål og opgaver til fordybelse. I indledningen opsummeres målene for arbejdet med bogen:•	 At give en kritisk fremstilling af natur-videnskabens kultur, dens egenart og idealer, dens rolle i skole og samfundsvein sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisketMette Andresen, Matematisk Institut, Universitetet i Bergen91358_mona-2-2012_.indd   104 5/14/12   10:28 AMSvein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket 105MONA 2012 -2l I t t e r A t U r•	 At stimulere til diskussion og reflek-sion omkring naturvidenskaben som almendannelse•	 At gøre en lærer eller formidler bedre rustet til at træffe begrundede valg og til at argumentere for den slags valg over for elever, forældre og andre men-nesker.For at nå disse mål anlægger bogen, sta-dig ifølge indledningen, følgende per-spektiv:•	 Den vil forsøge at placere naturviden-skaben i den sammenhæng som natur-videnskaben fortjener, midt i kulturen, midt i den filosofiske debat, som en vigtig faktor i samfundsudviklingen, som både problemløser og problem-skaber, omgivet af etiske vurderinger, samfundsmæssige konsekvenser og så videre. Kort sagt, en menneskelig akti-vitet med alle de positive og negative sider som også al anden menneskelig aktivitet indbefatter.•	 Bag dette ligger en tro på, at en frem-stilling af naturvidenskaben som en problemfyldt menneskelig aktivitet ikke vil skræmme eleverne, snarere tværtimod – måske ligefrem tiltrække flere (og andre?) elever end nu. Desuden er et sådant billede af videnskaben et rigtigere og mere autentisk billede end det ret polerede billede som skolens na-turfag hyppigt formidler.•	 Fremstillingen vil tilstræbe at balan-cere mellem to yderpunkter som hver for sig ikke er særlig holdbare: mellem glorificering og næsegrus beundring på den ene side og foragt og afvisning på den anden.De skitserede mål og perspektiv er uæn-drede fra første udgave fra 1999 (på norsk). Indledningen afsluttes med en omfat-tende oversigt over bogen, hvor indhol-det i de 11 kapitler præsenteres ganske grundigt. De følgende udpluk giver et indtryk af bogen uden at foregive en fuldstændig redegørelse for dens ind-hold. Kapitel 1: Udgangspunkter. Her præ-senteres fagområdet naturfagsdidaktik som en bro mellem naturvidenskaben og det pædagogiske, som pædagogisk refleksion anvendt på naturfagligt ind-hold. Fagdidaktik defineres som fagenes didaktik, hvor didaktik ses som den un-derordnede del af fagområdet pædago-gik der handler om “de vurderinger, der ligger bag udvælgelse og strukturering af fagenes indhold”. Fagdidaktik kom-mer dermed til at handle om “didaktiske overvejelser i konkrete indholdsmæssige sammenhænge, knyttet til det, vi omta-ler som fag” (s. 35). På denne baggrund når forfatteren frem til at opstille de fag-didaktiske spørgsmål Hvad?, Hvorfor?, Hvordan? suppleret med For hvem?. Det konstruktivistiske læringssyn introdu-ceres, og idet videnskab inden for den konstruktivistiske teoriramme opfattes som resultat af menneskers virksomhed, bliver naturfag en del af kulturarven, og altså et kulturfag. Dermed sættes faget ind i en sociokulturel ramme.91358_mona-2-2012_.indd   105 5/14/12   10:28 AMMONA 2012 -2Mette Andresen106 l I t t e r A t U rreference til bl.a. PISA og TIMSS. Der er et afsnit om danske PISA-resultater, og kapitlet indeholder en kritisk diskussion af PISA. Kapitel 6: Hvorfor skal alle lære na-turfag? De almindelige dimensioner i debatten er 1) videnskabens produkter, 2) videnskabens processer og 3) viden-skaben som social institution – begrun-delser og argumenter gennemgås kritisk i kapitlet. De gængse argumenter for na-turfag i skolen deles op i fire kategorier, nemlig 1) økonomisk gavn, 2) personlig og praktisk gavn i dagliglivet, 3) som for-beredelse til demokratiske afgørelser og 4) som verdensbillede og del af kulturar-ven. En hovedkonklusion i kapitlet er at demokrati- og kulturargumenterne er de mest holdbare, men ofte også de mindst benyttede. Kapitel 7: Naturvidenskab – hvad er det? Spørgsmålet diskuteres ud fra en række perspektiver såsom videnskabs-filosofi, -historie og -sociologi. Faget ses udefra og indefra, og paradigmeskiftet behandles fra positivistiske forestillinger inden for naturvidenskaben om entydigt bevisbare sandheder til en opfattelse af viden som noget der vil kunne kritise-res, modbevises eller ligefrem falsifice-res. Til sidst i kapitlet omtales den nye tendens til at naturvidenskabens natur også gøres til emne i undervisningen, og en række grundlæggende pointer ved-rørende grundtrækkene i videnskabens natur trækkes frem med henblik på at indgå i formidlingen af et passende fag-syn. Kapitel 8: Den problematiske viden- Kapitel 2: Love, teorier og den slags … Naturvidenskabens mål, mening og ken-detegn diskuteres, og i kapitlet indføres en terminologi for begreber, hypoteser, love, modeller osv. Kapitel 3: Videnskab, teknologi og samfund: Et nordisk perspektiv. Her præ-senteres data med relation til den posi-tion naturvidenskab og teknologi har i de nordiske lande. I forhold til tidligere udgaver er dette kapitel opdateret med nyere undersøgelser og resultater, med vægt på forskelle og ligheder mellem de nordiske lande, primært Danmark, Sve-rige og Norge. Kapitel 4: Naturfaglig analfabetisme og New Age – et tegn i tiden? Her tages en del udfordringer op som både Norge og andre lande står over for. Forskeres og ingeniørers ændrede roller skildres, fra helte der holdt fremtiden i deres hæn-der, til en form for ‘prygelknabe’ som må tage ansvaret for forurening, miljøøde-læggelser og en truende klimakatastrofe. Pro tes ter imod videnskaben og teknolo-gien i form af uvidenhed, afvisning og såkaldte alternativer er eksemplificeret blandt andet ved den norske prinsesse Märtha Louises engleskole. Denne så-kaldte postmoderne overtro forsøges forklaret som resultat af at naturviden-skabens autoritet angribes på linje med angrebene på faglig, politisk og kunst-nerisk autoritet i de postmoderne strøm-ninger. Kapitel 5: Naturfag i skole og samfund beskriver situationen og de udfordrin-ger og problemer som naturfaget står over for i skole og samfund i dag, med 91358_mona-2-2012_.indd   106 5/14/12   10:28 AMSvein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket 107MONA 2012 -2l I t t e r A t U rskab: Kritik og tvivl. En postmoderne kritik af videnskaben identificeres og diskuteres. Naturvidenskaben som sub-kultur behandles med henblik på at vise at en del af videnskabens værdier er temmelig tvivlsomme hvis de gøres til menneskelige idealer på alle livets om-råder. Det hævdes endvidere at natur-videnskab kan forekomme unaturlig – videnskabens idealer og normer hænger tydeligt sammen med forestillinger om det moderne samfund, og denne sam-menhæng bliver uddybet i kapitlet. Såvel politisk styring som markedssty-ring af forskning og undervisning er eksempler på ændringer i vilkårene for naturvidenskabens udvikling hvorved dens selvstændighed og troværdighed påvirkes. Kapitel 9: Børn møder videnskaben: Læringspsykologien. Vægten lægges på Piagets teorier og det konstruktivistiske læringssyn i sociokulturelt perspektiv. Vygotskij og Gardner inddrages også ligesom begrebet hverdagsforestillin-ger. Præsentationen af disse forskellige teorier og syn munder ikke i kapitlet ud i sammenhængende anbefalinger til hvordan undervisningen i naturfag bør gribes an. Kapitel 10: Drenge, piger og naturfag: Et internationalt perspektiv. Ud fra den antagelse at de unges holdninger, vær-dier og idealer vil være bestemmende for deres valg af fremtid og beskæfti-gelse, behandles de affektive sider af faget. Der refereres til nyere forskning i unges holdninger til naturvidenskab, teknologi, miljø og samfund. Kønsfor-skelle i interessen for naturvidenskab diskuteres. Selvom data og resultater fra internationale undersøgelser frem-lægges omfattende og detaljeret, med hovedvægt bl.a. på ROSE-projektet, inde-holder kapitlet ikke en kritisk stillingta-gen til disse. Kapitel 11: Naturfag i skolen – nogle udviklingstræk. Her vurderes forholdet mellem fagets produkt og dets proces-ser. Eksperimentets rolle tages op, og det samme gør internationale udvik-lingstræk i tænkningen omkring na-turfag i skolen. Samlebetegnelsen STS (Science, Tech nology and Society) som omfatter læreplan- og læremiddelud-vikling, behandles i forbindelse med diskussionen af integrerede naturfag. Det konkluderes at naturvidenskaberne har stærke fælles træk både indholds-mæssigt og metodisk, og at det derfor kan være en god idé at betragte fagene i tæt sammenhæng i skolen, mens ar-gumenter som ‘børn lærer bedst ved at se helheder’ refereres uden yderligere debat. Til slut i kapitlet refereres der også til det synspunkt at ‘Mange mener, at man skal fortsætte med at formidle naturfagene på det, de mener er fagets egne præmisser. Det er ikke uventet, at mange naturvidenskabsfolk er skeptiske overfor meget af det, der sker med sko-lens naturfag.’ (s. 445). Bogen er i sin nye udgave blevet opda-teret så der refereres til de seneste resul-tater fra bl.a. PISA, og eksempler og hen-visninger til for eksempel den offentlige debat er opdateret. De grundtemaer og emner som behandles i bogen, er som 91358_mona-2-2012_.indd   107 5/14/12   10:28 AMMONA 2012 -2Mette Andresen108 l I t t e r A t U ri de tidligere udgaver, men som nævnt er der gjort mere ud af specielt danske forhold. Alt i alt fremstår den som en absolut aktuel bog der er relevant og læseværdig for en temmelig omfattende målgruppe, omfattende lægfolk med en personlig interesse for naturvidenskab i uddannelsessystemet og uden for, læ-rere i og uden for det naturvidenskabe-lige fagområde og på alle niveauer, po-litikere og andre beslutningstagere samt ikke mindst elever og studerende der be-skæftiger sig med naturvidenskabelige fag, samfundsfag eller humaniora.91358_mona-2-2012_.indd   108 5/14/12   10:28 AM

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

https://tidsskrift.dk/mona/article/download/36000/37352

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)