Andresen, Mette

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

MONA 2012 -396 l I t t e r A t U rMatematikundervisning og læreres professionelle udviklingMette Andresen, Matematisk Institut, Universitetet i BergenAnmeldelse af Per Sigurd Hundeland (2011). Lærerens motiver og valg – En stu-die av matematikklærere på videregå-ende skole. Portal Forlag, Kristiansand, ISBN:978-82-92712-47-4 254 sider, norsk. Per Sigurd Hundeland er førsteama-nuensis (universitetslektor) ved Univer-sitetet i Agder. Han har tidligere arbejdet i en årrække i videregående skole (gym-nasiet) samt været engageret i lærebogs-produktion. Ifølge bogens egen bagsidetekst giver den et unikt indblik i et kvalitativt forsk-ningsprojekt hvor forfatteren gennem et år fulgte tre lærere i deres arbejde ved en videregående skole og dermed afdæk-kede interessante forhold ved matema-tikundervisningen gennem observatio-ner, samtaler og interviews. Videre siger teksten at bogen er nyttig for alle som ønsker en dybere forståelse for komplice-rede spørgsmål knyttet til matematikun-dervisning på videregående trin, fx som baggrund for videre forskning, for lære-planudvikling eller for skoleledelse. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling der indgik som delprojekt i et større matematikdidaktisk forsknings-projekt som blev gennemført på Høgsko-len i Agder, HiA (nu Universitetet i Agder, UiA) i perioden 2004-2007. Forsknings-projektet Læringsfellesskap i matematikk (Learning Communities in Mathematics, LCM), som er godt beskrevet i bogen, in-volverede samarbejde mellem matema-tikdidaktiske forskere fra HiA og mate-92177_mona-3-2012_.indd   96 8/6/12   11:04 AMMatematikundervisning og læreres professionelle udvikling 97MONA 2012 -3l I t t e r A t U rmatiklærere på syv forskellige skoler på alle niveauer og drejede sig om at udvikle undervisning og fagfællesskab i en ret-ning som, i mangel af en passende norsk term, kaldtes “inquiry”. Forfatteren, der selv har en baggrund som gymnasielærer i matematik, har i sin afhandling undersøgt spørgsmålet “Hva vektlegger lærere når de forbere-der og gjenomfører sin matematikun-dervisning?”. Ph.d.-studiet har dermed drejet sig om hvad man kan kalde lære-rens realkompetencer, som omfatter alt hvad en lærer kan, og som er relevant for professionsudøvelsen, med henblik på at afdække hvilken rolle kompeten-cerne spiller for lærerens undervisning. Formålet med studiet var at bidrage til fortsat at opretholde et højt niveau inden for uddannelsen af matematiklærere ud fra forståelsen af læreren som en vigtig enkeltfaktor for elevernes læring og som en vigtig aktør i forbindelse med uddan-nelsessystemets behov for udvikling og ændringer. Forfatterens tese er at hvis der opnås større viden om hvordan læ-rere tænker om deres egen praksis, vil det være lettere at forstå hvilken slags ændringer lærere vil være positivt stemt over for at implementere. Erfaringsud-veksling mellem nye og erfarne lærere er en anden værdifuld gevinst. Bogens indhold er struktureret i 8 ka-pitler plus referencer. I kapitel 1, “Intro-duktion”, skitserer forfatteren sin egen baggrund, præsenterer ph.d.-studiets forskningsspørgsmål (som er gengivet ovenfor) og gør rede for studiets relevans. Kapitel 2, “Tidligere studier” (10 sider), og kapitel 3, “Teoretiske perspektiver” på godt 20 sider, giver begge en god oversigt (over hver sit emne) som med udbytte vil kunne læses som en lille selvstændig artikel fx af didaktikstuderende i forbin-delse med opgaveskrivning, eller de vil kunne bruges som undervisningsoplæg på læreruddannelsen eller tilsvarende steder. Ligeså vil kapitel 4, “Gennemfø-relse, metoder og metodologisk diskus-sion” (godt 30 sider), kunne være til stor nytte i forbindelse med gennemførelse af empirisk baserede projekter fx på læ-reruddannelsen. Det omfangsmæssige tyngdepunkt er kapitel 5, “Data og analyse”, som fylder tæt på halvdelen af bogens i alt 254 si-der. Her præsenteres og behandles ikke bare tre sæt af interviews med de tre læ-rere, men også udvalgte observationer fra selve undervisningen. Præsentation og analyse af datamaterialer er fint af-balanceret så man som læser kan få en forestilling om hvordan læreren og un-dervisningen fremstod for forfatteren, og et tydeligt indtryk af hvordan disse ind-tryk er fortolket, sat sammen og derefter relateret til det teoretiske grundlag for studiet i kapitel 6, “Resultater”. På 14 sider opsummerer forfatteren sine resultater, først “Generelt” og derefter med specielt henblik på “Lærerne i skolesystemet”, “Elevernes indsats og læring”, “Lærerens rolle i klasserummet” samt “Lærernes kompetencer” i underafsnittene “Kom-petencens kilder”, “Tre grundlæggende kompetencer” og “KOM-projektets kom-petencebeskrivelse”. Endelig diskuteres i sidste afsnit spørgsmålet “Hvad vil det 92177_mona-3-2012_.indd   97 8/6/12   11:04 AMMONA 2012 -3Mette Andresen98 l I t t e r A t U rsige at være kompetent?”. Forfatteren drager den konklusion at man kan være kompetent på mange måder, og at in-terviewene viste at indholdet i lærernes kompetence omfatter en række detaljer som han ikke på forhånd var i stand til at definere. Fx viste lærerne i studiet kompetence til at vurdere de forskellige sider i dilemmaet som opstod når et stort pensum skulle gennemgås inden for en begrænset tidsressource, og der opstod behov for at differentiere undervisnin-gen. Det blev også klart at lærernes kom-petencer udvikles kontinuerligt i et sam-spil med de udfordringer læreren møder i sit daglige virke. Det var gennemgående at lærdom fra egen praksis stod centralt blandt kompetencen kilder, hvilket be-tyder at lærerne næsten udelukkende refererede til egne erfaringer fra deres undervisning og ikke til indholdet i de-res formelle uddannelse(r) når de skulle fortælle om hvad de lagde vægt på når de forberedte og gennemført deres under-visning. Man kan derfor ikke vurdere læ-reres kompetence udelukkende på bag-grund af deres formelle uddannelse, som kun er at betragte som et udgangspunkt. I den grad det er ønskeligt at påvirke ind-holdet i kompetencen hos fremtidige ma-tematiklærere, må der lægges ressourcer til at følge op på kompetenceudviklingen hos praktiserende lærere. Kapitel 7, “Implikationer”, tager be-hovet for fortsatte ressourcer til kom-petenceudvikling hos lærere op igen og diskuterer blandt andet deltagelse i forskningsprojekter som LCM som en mulig løsning. Et interessant fund fra forfatterens studium trækkes frem: Data fra undersøgelsen dokumenterede at læ-rerne kommunikerede i et specialudvik-let sprog som i høj grad var tilpasset det arbejde de udførte, var rigt på metaforer og var præcist. Lærerne benyttede kun i ringe grad et forskningsbaseret profes-sionelt sprog til at beskrive vigtige fæ-nomener inden for lærervirksomheden. Dette kan hævdes at være uhensigts-mæssigt i den udstrækning man mener at det professionelle sprog giver en øget bevidsthed om de pågældende fænome-ner. I så fald skal der ske en nærmere integration af praksis i den teoretiske læreruddannelse. Et andet fund er for-fatterens afdækning af en høj grad af systemloyalitet hos lærerne, hvilket in-debar at lærerne lægger vægt på at følge systemet og indrette sig efter de rammer som er sat. Evalueringssystemet repræ-senterer dermed, ifølge forfatteren, mu-ligvis den rammefaktor som sætter den største hindring for lærernes udvikling af undervisningen og ændring af den pædagogiske praksis. Sammenfattende giver forfatteren sit forskningsspørgsmål flere svar. I kapitel 8, “Kritisk kvalitetsdiskussion” (5 sider), gennemgår forfatteren kort sit studie med udgangspunkt i syv kriterier (Lester & Lambdin, 1997) for god forsk-ning i matematikdiaktik: studiets værdi, sammenhæng, gennemførelse, åbenhed, etiske problemstillinger, troværdighed og tydelighed. Afsnittet er kort, øjensynlig fordi disse kriterier har været indarbej-det i designet af studiet og dermed for de flestes vedkommende  allerede diskuteret 92177_mona-3-2012_.indd   98 8/6/12   11:04 AMMatematikundervisning og læreres professionelle udvikling 99MONA 2012 -3l I t t e r A t U ri tidligere kapitler. Den anførte litteratur i kapitel 9, “Referencer”, er opdateret, re-levant og dækkende for emnet så den vil kunne være nyttig fx i forbindelse med opgaveskrivning på læreruddannelsen eller tilsvarende steder. I kapitel 10, “Appendix”, findes en oversigt over observationerne af under-visning hos de tre lærere samt den fælles interviewguide og tilpassede spørgsmål til de tre lærere. Bogen rummer umiddelbart interes-sant læsning for alle som har været el-ler er (hhv. ønsker at blive!) involveret i forsknings- og udviklingsprojekter som beskæftiger sig med matematikunder-visning og læreres professionelle ud-vikling. Og de enkelte kapitler vil som nævnt kunne være gode bidrag i forbin-delse med undervisning og uddannelse af matematiklærere.92177_mona-3-2012_.indd   99 8/6/12   11:04 AM

Matematikundervisning og læreres professionelle udvikling

https://tidsskrift.dk/mona/article/download/35986/37340

Matematikundervisning og læreres professionelle udvikling

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)