Christoffersen, Signe Blaabjerg

Husted, Emil

Sørensen, Ditte Maria Brasso

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Danskernes engagement i politiske partier har de seneste årtier været faldende. Da Socialdemokraterne og Venstre var på deres højeste i 1950’erne, kunne begge partier bryste sig af imponerende medlemstal på hhv. 286.000 og 200.000. I dag er billedet dog væsentligt anderledes. Ved en opgørelse foretaget i 2012 var begge partiers med-lemstal faldet til ca. 45.000. Det svarer til et medlemstab på næsten 85 procent for Socialdemokraternes vedkom-mende (Kosiara-Pedersen & Hansen 2012). I dag er det således mindre end 4 % af alle danskere, der er med-lemmer af et politisk parti (Folketinget 2015). Samme tendens gør sig gældende for fagbevægelsen, der traditio-nelt set har udgjort en betydningsfuld platform for dan-skernes politiske engagement. Eksempelvis mistede LO i årene 1995-2010 en fjerdedel af forbundets medlemmer, hvilket er en udvikling, der langt fra opvejes af den øgede tilslutning til såkaldte „gule“ fagforeninger (Ibsen et al. 2012). Vender vi blikket mod stemmeprocenten ved folke-tings- og kommunalvalg er denne fortsat høj. Dog synes det efterhånden at kræve en målrettet PR-kampagne at hive danskerne til stemmeurnerne. Ved det seneste kom-munal – og regionsrådsvalg gik Indenrigsministeriet, re-gionerne og kommunerne derfor sammen om kampagnen „Tænk dig om, før du IKKE stemmer“ i et forsøg på at knække den faldende stemmeprocent, der ved kommu-nalvalget i 2009 var den laveste i 35 år. Efterfølgende kunne en rapport fra Københavns Universitet konklu-dere, at de mange TV-indslag, kampagner på sociale me-dier og SMS-opfordringer sandsynligvis var medvirkende til, at valgdeltagelsen steg fra 65,8 procent i 2009 til 71,9 procent i 2013 (Bhatti et al. 2015: 4). Noget kunne således tyde på, at danskerne er ble-vet mindre aktive i forhold til konventionelle former for politisk deltagelse. Spørgsmålet er dog, hvorvidt faldet i deltagelse er et tegn på afmagt og ligegyldighed i be-folkningen, eller om borgere i dag blot benytter sig af alternative former for demokratisk deltagelse? Fremvæk-sten af globale folkebevægelser som f.eks. Det Arabiske Forår, Indignados, Anonymous og Occupy Wall Street samt utraditionelle partier som f.eks. Podemos i Spanien, Syriza i Grækenland, Movimento Cingue Stelle i Italien og Alternativet i Danmark kunne pege i retning af sidst-nævnte, hvormed spændingen mellem parlamentarisk og ekstra-parlamentarisk deltagelse revitaliseres (Angus 2001; Graeber 2013; Maeckebergh 2009; West 2013). Hvis nye former for deltagelse søger at genoplive og gen-skabe det parlamentariske system ved samtidig at operere både indenfor og udenfor det, hvordan skal vi så forstå demokratisk deltagelse i dag? Kan og bør denne form for deltagelse anspores? Og hvad vil dette eventuelt betyde for det liberale demokrati og muligheden for demokrati-sering internationalt? Alle artikler i dette temanummer viser, at parlamen-tariske og ekstra-parlamentariske former for deltagelse er tæt sammenfiltrede – og måske med rette. Måske er der ingen iboende modsætning mellem det repræsenta-tive demokrati og alternative former for deltagelse? Den første artikel i temanummeret sætter scenen for den ef-terfølgende diskussion af forskellige former for politisk deltagelse samt potentielle spændinger og modsætninger mellem disse. Palle Svensson åbner temanummeret med spørgsmålet om, hvor meget borgere deltager i moderne, indirekte demokratier. Svensson sætter fokus på den danske forskning på området og efterspørger et mere systematisk og ajourført engagement med den politiske deltagelse i Danmark, der ligger udenfor de velbelyste kerneaktiviteter. Emil Husteds artikel tilbyder et sådant engagement, når han med udgangspunkt i Ernesto Laclau og Chan-tal Mouffes diskursteori præsenterer en ny typologi for organiseringen af alternativ politisk deltagelse. To case-studier af henholdsvis Occupy-bevægelsen og Alternati-vet illustrerer typologiens relevans og peger samtidig på indbyggede modsætninger, udfordringer og muligheder. Husted henleder bl.a. vores opmærksomhed på de ud-fordringer, der er forbundet med at være en alternativ organisering og samtidig en del af det parliamentariske introduktion Signe Blaabjerg Christoffersen, Ditte Maria Brasso Sørensen & Emil HustedTemaredaktører  4 T IDSSKRIF TE T POLIT IK  INTRODUK TIONsystem. I temanummerets tredje artikel fokuserer Acar Kutay på en anden udfordring, nemlig den udfordring der er forbundet med, at civilsamfundet i stigende grad promoveres økonomisk indenfor EU. Kutay viser, at ek-sisterende normative standarder ikke er kalibreret til en politisk virkelighed karakteriseret af teknokratisk styre og nye former for management. Afslutningsvist diskuterer han, hvordan vi i dag kan tilgå spørgsmål om økonomisk støtte af civilsamfundet kritisk. Michael Böss’ normative bidrag argumenterer for, at det repræsentative demokrati udgør den ideelle de-mokratiske deltagelsesform suppleret af deliberation og deltagelse på et lokalt plan. Alene udgør deliberation og deltagelse imidlertid ikke et holdbart alternativ til det repræsentative system, hvilket debatter om danskernes deltagelse, engagement og effektivitet tjener til at illu-strere. Böss’ tilslutning til det repræsentative system går igen i det interview med Uffe Elbæk, som afslutter tema-nummeret. Interviewet skitserer det alternative projekt, men forsøger samtidig at forholde sig kritisk til det ved inddragelse af de øvrige artikler i temanummeret. Det bliver gennem interviewet tydeligt, hvordan Alternativet i et forsøg på at etablere sig som alternativ samtidig assi-mileres til et eksisterende parlamentarisk system. Hermed opstår nye udfordringer i relation til, hvordan deltagelse og deliberation bedst finder sted indenfor repræsentative rammer.Samlet set illustrerer bidragsyderne på glimrende vis, hvordan politisk deltagelse ikke kun kan forstås indenfor en konventionel parlamentarisk ramme. Igennem tema-nummerets fem artikler vises det, hvordan demokratisk deltagelse nogle gange spirer og udvikles i opposition til det parlamentariske system – men også derfor i stadig sammenhæng med dette. Hvorvidt demokratiet er i krise og har brug for redning, og hvorvidt en sådan redning afhænger af noget alternativt, må være op til læseren at vurdere. referencerAngus, I. (2001).  Emergent publics: An essay on social movements and democracy. Winnipeg: Arbeiter Publishing.Bhatti, Y., Dahlgaard, J.O., Hansen, J.H. & Hansen, K.M. (2015). Mo-biliseringsinitiativer ved KV13. København: CVAP Working Paper Series, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.Folketinget (2015) „Om de politiske partier“, http://www.ft.dk/Demo-krati/Partier/Om%20de%20politiske%20partier.aspx, 25-03-2015Graeber, D. (2013). The democracy project: A history, a crisis, a movement. London: Allen Lane.Ibsen, F., Høgedahl, L. & Scheuer, S. (2012). Kollektiv handling: Faglig organisering og skift af fagforening. Frederiksberg: Nyt fra Samfunds-videnskaberne.Kosiara-Pedersen, K. & Hansen, K.M. (2012). Danske partimedlemmer 2012. Dokumentations-rapport fra projektet, Moderne Partimed-lemskab. København: Center for Valg og Partier, Institut for Stats-kundskab, Københavns Universitet.Maeckelbergh, M. (2009). The will of the many: How the alterglobaliza-tion movement is changing the face of democracy. London: Pluto Press.West, D. (2013). Social movements in global politics. Cambridge: Polity Press.

Introduktion

https://tidsskrift.dk/politik/article/download/27608/24331

Introduktion

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)