Introduktion til en forskningsmetodik.
Anmeldes af Lars Holmber

Holmberg, Lars

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

/Alt har imidlertid en grænse. Fordelen ved dis­se fire eksempler er, at de gensidigt belyser hinanden, og at begrænsningen til fire gør, at bogen ikke er større eller dyrere, end den er til at komme i nærheden af. Også for studenter, for det er vel, når alt det ovenfor stående er ta­get i betragtning, i undervisningssammen­hæng, at Socialkonstruktivisme bedst vil finde sin plads, som indslag i studerendes litteratur­lister om konstruktivisme og/eller kønsforsk­ning. Men stå alene bør den ikke.Mikkel Venborg Pedersen Danske Afdeling Nationalmuseet KøbenhavnSØREN KRISTIANSEN & HANNE K. KROGSTRUP: Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels Forlag 1999.235 sider. ISBN 87-412-2708-5. Pris: 185 kr. (pb).I en tid, hvor antropologer diskuterer fagets fortid og fremtid, kan det være interessant at se nærmere på, hvad andre samfundsvidenskabe­lige faggrupper egentlig opfatter som kernen i antropologien. En sådan mulighed foreligger her, i skikkelse af en bog om deltagerobserva­tion, skrevet af henholdsvis en cand.mag. i samfundsfag og psykologi, nuværende ph.d.- stipendiat ved Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet, og en cand. scient.adm., ph.d. og lektor i samfundsviden­skabelig metode og evaluering sammesteds. Deres svar er entydigt: Antropologien udmær­ker sig først og fremmest ved sin metode, nem­lig deltagerobservationen. Forfatterne ønsker at hæve denne metodes anseelse fra en „slags eksotisk, antropologisk variant" (s.9) til at være en metode på linje med andre samfunds­videnskabelige forskningsmetoder.Der er dog yderligere en væsentlig pointe i bogen, idet forfatterne søger at „forankre me­toden inden for en bestemt teoretisk position" (s. 15), nemlig den fænomenologiske. Denne position indebærer, at „forskeren ikke [bør] interessere sig for sandhedsværdien af menne­skers subjektive opfattelser, men deres beskaf­fenhed og meningsindhold [...] Forskerens vigtigste opgave bliver at foretage en fortolk­ning af [den menneskelige] fortolkningspro­ces med henblik på at forstå den" (s. 14, 16; fremhævelse i originalen).Det er naturligvis rigtigt, at en væsentlig del af mange antropologiske studier sigter mod at „forstå forståelsen" (ibid.), men det virker overordentlig reduktionistisk at hævde, at det­te er det eneste, deltagerobservation som me­tode er anvendelig til, ligesom jeg vil hævde, at også „sandhedsværdien" af informanternes opfattelser er det væsentligt at forholde sig til. Deltagerobservation bliver i dag anvendt i mange forskellige sammenhænge, og er efter min mening velegnet til at indhente data om andet og mere end folks opfattelser. Når bogen tager et andet udgangspunkt, skyldes det for­mentlig, at forfatterne egentlig er nok så in­teresserede i at behandle det fænomenologiske teoriapparat, som de er i at redegøre for felt­metode.Bogens opbygning er sigende i denne sam­menhæng: Efter en introduktion om teori og metode, samt forståelse/fortolkning, følger et kort kapitel om metodens (og antropologiens) historie. I kapitel 2 behandles forskellige for­mer for observationsmetoder, kapitel 3 handler om transformationen af observationer til data, mens kapitel 4 handler om feltroller og felt­relationer. I disse kapitler vejer behandlingen af fænomenologien tungt. Først på side 131 kom­mer det kapitel, forfatterne med fordel kunne have struktureret bogen omkring, nemlig „Fa­ser og trin i deltagende observation". For den studerende/forsker, der vil anvende bogen som forberedelse til sit første feltarbejde, må det være meget svært at se sammenhængen i den teoretisk tunge første halvdel. Under gennem­læsningen forekom det i hvert fald mig, at såvel titel som bagsidenoter (der fremhæver deltager­observationsaspektet som det overordnede) var lettere misvisende i forhold til bogens faktiske opbygning. Det betyder ikke, at der ikke behandles interessante og relevante emner i bogens første halvdel, men de forbliver løsrev­ne fra en større sammenhæng.Bogens anden del er mere regelret struktu­reret, og særlig kapitel 5 kan tjene som en (kortfattet) introduktion til feltarbejdets faser. Kapitel 6 er helliget analysearbejdet, men lo­ver mere, end det holder. Her gennemgås 5 analysemodeller („grounded theory", idealty­pemodellen, væsensmetoden, procesmetoden og den dialektiske metode), men her mangler til gengæld konkrete eksempler. Her kunne forfatterne med fordel have inddraget deres egne erfaringer mere eksplicit. Kapitlet byg­ger i høj grad på Eneroth (1984), som er citeret 10 gange, men desværre ikke findes i littera­202turlisten. Endelig behandles i kapitel 7 spørgs­målet om validitet ud fra Alfred Schutz’ krav. Bogen lægger op til at kunne danne udgangs­punkt for feltforskning, men synes ikke konse­kvent med hensyn til forventninger til læse­rens forhåndsviden. Der gives for eksempel en meget grundig gennemgang af væsentlige ele­menter - belyst ved eksempler - i den ind­ledende fase af feltarbejdet, herunder afgræns­ning af feltet osv., mens der senere (s. 189) ad­vares mod at lægge for megen vægt på at kon­struere firefeltstabeller - uden at der bringes nogen eksempler på sådanne, endsige på, hvad de faktisk kan anvendes til. (Der findes ganske vist en firefeltstabel på side 48, men den er af helt oversigtsmæssig karakter.) I bogens første halvdel må det være svært at bevare overblik­ket, med mindre læseren på forhånd er relativt velbevandret inden for samfundsvidenskabe­lig teori. Denne del af bogen skæmmes af van­skeligt forståelige passager, der af og til synes præget af sjusk/hastværk. Det grelleste eksem­pel findes på side 93, hvor forfatterne vil „præ­cisere idealtypebegrebet: En idealtype dannes ved en ensidig betoning af et eller flere syns­punkter, som findes spredt og med uklare grænser ved en logisk databehandling danner et helhedsbillede". I figur 1 på side 101 er der ligeledes fejl i teksten. Litteraturlisten er som nævnt ikke komplet, og den er desuden ikke strengt alfabetisk opbygget.Som helhed virker bogen, trods sin opbyg­ning som lærebog (med opsummering af cen­trale begreber efter hvert kapitel), ikke særlig pædagogisk, nok fordi forfatterne vil for meget på en gang. Den behandler et stort udvalg af problemstillinger, men på en ustruktureret og forvirrende måde. Jeg mener ikke, den kan anbefales som grundbog, og jeg tror desværre heller ikke, den vil øge deltagerobservationens anseelse eller udbredelse nævneværdigt.Ser man bort fra disse anker, synes forfat­terne dog at være ganske godt inde i selve det stof, de beskæftiger sig med - så længe det gælder fænomenologien. Hvad antropologien angår, stiller sagen sig desværre anderledes. Et væsentligt spørgsmål for denne anmelder har været, hvordan bogen behandler de antropo­logiske rødder, der nævnes i indledningen. Her tages rimeligt nok - for en historisk oversigt - udgangspunkt i Malinowski, hvis undersøgel­ser ifølge forfatterne „fremhæves i moderne antropologisk litteratur som eksemplariske" (s.27). I en note nævnes det, at Tao Kongsbak i en artikel i nærværende tidsskrift „antyder [...]at Malinowskis så berømmede studier måske ikke helt lever op til de høje standarder, han selv satte for antropologisk feltarbejde". Dette citat er ganske symptomatisk for forfatternes tilgang til antropologien: De har tilsyneladen­de ikke læst kilderne. Hverken Boas, Mali­nowski eller Radcliffe-Brown findes i littera­turlisten, skønt de nævnes (men ikke citeres) i bogens første kapitel. Hvad dansk antropolo­gisk historie angår, bygger forfatterne tilsyne­ladende alene på Ole Høiris’ behandling heraf fra 1986. Til gengæld er der en del henvisnin­ger til (især amerikanske) klassiske sociologi­ske feltarbejder, som forfatterne synes mere fortrolige med.Hvad nutidig, dansk antropologisk littera­tur angår, trækker forfatterne i meget høj grad på to kilder, nemlig dels Hastrup og Ramløvs Feltarbejde fra 1989, samt først og fremmest dette tidsskrifts nr. 31, Metode. Bogen igen­nem bringes særligt udhævede rammer af én til to siders længde, hvor særlige fænomener behandles gennem et eksempel. Af eksempler fra de sidste 10 år tegner den ene af forfatterne (Kristiansen) sig for to. Dag Album og Judith Okely for hver et, mens artikler fra det nævnte nummer af Tidsskriftet Antropologi tegner sig for fem, samtidig med, at andre fem artikler citeres. Det må siges at være intensiv brug af en enkelt kilde.Det forekommer derfor ikke helt urimeligt at konstatere, at forfatternes viden om den an­tropologi, de trækker så stærkt på, er temmelig begrænset. Antropologien bliver stort set redu­ceret til rollen som leverandør af en metode, som andre samfundsvidenskaber kan benytte til fænomenologisk dataindsamling. Forfatter­ne skriver i epilogen, at „nogle antropologer nærer [modvilje] over for generelle metodean­visninger" (s.219), og at „modsat antropolo­gerne er vi af den opfattelse, at der er en vis raison i at skrive generelle metodebøger om metoder, som i deres natur er kontekstbundne" (s.220). Altså: Antropologer gider ikke struk­turere deres metode, derfor må der andre fag­grupper til. Forfatterne redegør ikke for deres kilder til antropologernes påståede modvilje mod at diskutere metode, og denne forbliver derfor et postulat, samtidig med at bogen selv dementerer forfatternes anden påstand: De be­sidder faktisk ikke tilstrækkelig viden om antropologi til at behandle emnet hverken kri­tisk eller ordentligt.Som udsagn er bogens holdning og hele tilblivelse derfor både interessant og lidt ned­203slående: Hvis den mere generelt afspejler de øvrige samfundsvidenskabers viden om og syn på antropologien, er der nok at tage fat på i det nye årtusind.Lars Holmberg Det retsvidenskabelige Institut D.Københavns UniversitetROBIN LAW (ed.): From Slave Trade to ‘Legitimate’ Commerce. The Commercial Transition in Nineteenth-century West Africa. Cambridge: Cambridge University Press 1995. 278 sider. ISBN 0-521-48127-9. Pris: £35.Bogens artikler analyserer udviklingen efter britisk afskaffelse af slavehandelen i Vestafri­ka i 1807 og forsøgene på at erstatte denne med legitim handel, hovedsageligt med pal­meolie. De fleste artikler diskuterer, om der var tale om krisetilpasning, eller om der fandt nogle større ændringer af sociale og økonomi­ske strukturer sted. Generelt menes transfor­mationerne at være sket ganske langsomt, ef­tersom den nye handel ofte var kontrolleret af eksisterende handelsmænd og baseret på sam­me sociale og økonomiske strukturer - slaver­ne begyndte blot at producere de nye eksport­varer, som for eksempel palmeolie (Lovejoy & Richardson; Lynn), gummi (McDougall), guld, kolanødder (Austin), kaffe, indigo, to­bak eller andre „koloniale produkter" (Kea).Lovejoy og Richardson viser, at efter det økonomiske kollaps i 1807 umiddelbart efter afskaffelsen af slavehandelen genvandt priser­ne i 1920’erne samme niveau som før 1807. Dette forklares med, at slavehandel med Cuba, Brasilien, Nordafrika og Mellemøsten ekspanderede, men også i høj grad på grund af øget intern afrikansk efterspørgsel på slaver, som blev brugt til at producere palmeolie, guld, kolanødder, bomuld og gummi til eks­port. Hvis der overhovedet var en krise, var den meget begrænset i tid og rum. Tilpasnin­gen skete glidende og forholdsvis hurtigt.Lynn argumenterer for, at handel med pal­meolie langs kysten var organiseret på samme måde, som slavehandlen havde været, og der var ingen større ændringer i den sociale struk­tur. Afskaffelsen af slavehandel havde heller ikke nogen større indflydelse på de britiske handelsmænd, som var velforberedte. Først en generation senere startede de på at introducerenye tilgange (som for eksempel at placere et skib på floderne i Niger Delta som permanent base for et firma, eller introduktionen af dampskibe), og først da skete der større socia­le og økonomiske ændringer i Vestafrika.I den tredje artikel analyserer Soumouni konsekvenserne af at afskaffe kongedømmet Dahomey og viser, at handel med palmeolie ikke erstattede slavehandelen fuldstændigt, som de britiske autoriteter havde håbet. Begge handelsformer sameksisterede og blomstrede. Tilsvarende analyserer Austin konsekvenserne af afskaffelsen af asante-kongedømmet, som solgte slaver til fante for europæiske varer købt med palmeolie. De udviklede også eks­port med kolanødder til det nye sokoto-kejser- rige. Med det guld, de opsparede på denne må­de, kunne de købe nye europæiske varer direk­te fra kysten. Slaverne blev solgt lokalt og inte­greret i produktionen af guld og kolanødder.Keas artikel afviger fra de andre ved ikke at omhandle den britiske afskaffelse af slave­handel, men den danske. Danmark forbød sla­vehandel 1792 og opfordrede i stedet til at etablere plantager langs Guldkysten. I stedet for at eksportere slaverne til De Vestindiske Øer blev de brugt på afrikanske plantager til at producere eksportafgrøder. Det gik dog ned ad bakke for plantagerne, og der var konstant brug for økonomisk tilskud for blot at holde dem ved lige. I 1850 solgte kongen sin ejen­dom til briterne.Mann vælger at fokusere på de konse­kvenser, afskaffelsen af slavehandel havde på de sociale (snarere end de politiske og økono­miske) relationer. Den tvetydige britiske hold­ning, der forbød eksport af slaver, men tolere­rede slaver i Afrika, gav ikke slaverne frihed, men gav slaverne flere manøvremuligheder, der tillod en omdefinering af rollerne i forhold til ejeren af slaverne. Slaverne havde ret til deres egen jord og hus, men de var tvunget til at arbejde for ejeren for at betale leje - som en slags fæstebønder. Samtidig havde de dog ret til at forlade deres ejere, hvilket de ofte gjorde, hvis de kunne finde en anden, der tilbød bedre forhold og bedre beskyttelse. Slavernes situa­tion forbedredes derfor langsomt og blev i sti­gende grad et patron/klientforhold.Martin baserer sit studie på Igboland og viser, hvordan udviklingen af palmeoliepro­duktion førte til større udnyttelse af kvinderne, eftersom de gjorde stort set alt arbejde fra ud­vindingen af olien til dens transport. Mænde- nes begrænsede bidrag bestod i at høste nød­204

Søren Kristiansen & Hanne K. Krogstrup: Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik

Copenhagen University Research Information System

Anmeldelse af: S. Kristiansen og H.K. Krogstrup: Deltagende observation: Introduktion til en forskningsmetodik

https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/115151/163502

Søren Kristiansen & Hanne K. Krogstrup: Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Copenhagen University Research Information System