Aroma: The Cullural History of Smell
Anmeldes af Joel Leonard Kat

Katz, Joel Leonard

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

ANMELDELSERCONSTANCE CLASSEN, DAVID HOWES & ANTHONY SYNNOTT: Aro­ma: The Cultural History of Smell. London & New York: Routledge 1994. 248 sider. ISBN 0-415-11472-1 hardback, pris £37.50. ISBN 0-415-11473-X paperback, pris £12.99.Denne bog er skrevet af tre antropologer fra Concordia Universitetet i Montreal i Canada. De skriver i introduktionen, at bogen søger at: „consolidate the work on smell in different fields, including history, sociology and anthropology...as well as integrating relevant data from a wide range of other sources, with the purpose of providing a historical and cross-cultural account of beliefs and practices conceming smell. Aroma, indeed, offers the first comprehensive exploration of the cultu­ral role of odours in different periods of We­stern history up to and including the present, and in a wide range of non-Western societies." (s. 5).Aroma er inddelt i tre afsnit. Det første, „In search of lost worlds" (s. 13-92), er en se­lektiv historisk gennemgang, der følger bru­gen af dufte i den vesteuropæiske tradition, fra antikken over middelalderen til moderne tider. Det andet afsnit, „Explorations in olfactory difference" (s. 95-158), fremstår som et etno­grafisk kompendium over brugen af dufte i en lang række ikke-vestlige kulturer. Det tredje afsnit, „Odour, power and society", er en ret kort fremstilling af lugtens rolle i et par ideo­logier (f.eks. nazismen), i moderne erfaringer (skrifter om Auschwitz) samt i den nutidige forbrugskultur.En anden rimelig ny udgivelse om lugte er Annick Le Guérers bog Scent: The Mysterious and Essential Powers of Smell (oversat fra fransk af Robert Miller, Turtie Bay Books, N.Y. 1992). Denne bog gør det muligt at fore­tage en lærerig komparativ analyse af Classen et al.s udgivelse Aroma. Forfatteren Le Gué- rer, der har en doktorgrad i kulturantropologi fra Sorbonne, repræsenterer klart en fransk til­gang til emnet, hvilket kommer tydeligt frem, når hendes bog sidestilles med Aroma, der er skrevet i en markant anglo-nordamerikansk akademisk stil. Le Guérer deler sin bog i fire afsnit. Første del (s. 3-38) undersøger lugtens muligheder for at frastøde og tiltrække, dens brug i magi og religion, samt videnskaben og folkloren om lugt i forførelsen. Det andet af­snit (s. 39-108) behandler sammenhænge mel­lem lugt og sygdomsopfattelser, pest og efter­følgende lægende virkninger. Det tredje afsnit (s. 109-140), med undertitlen „Biood and In- cense", graver i det tætte forhold mellem de to førnævnte størrelser i de gamle ægypteres, jø­ders og aztekers offerritualer. Den fjerde del (s. 141-204), „The Philosophical Nose", til­stræber at præsentere de måder, på hvilke vestlige filosoffer har betragtet den mest ud­tryksfulde af vore sanser. Scent slutter med en række eksempler på brugen af lugt i psykiatri­en (psykosens lugt), i medicinsk ætiologi („Alzheimer’s disease may be caused by a substance carried to the brain through the ol­factory canals" (s. 217)) og i rumforskningen.I modsætning hertil er de afsluttende be­mærkninger i Aroma koncentreret om, hvad forfatterne kalder „The aroma of commodity" (s. 180). Deres ærinde er de kunstige lugte i parfumeindustrien og kommercialiseringen: „The question is, will smell, seduced by an endless procession of olfactory simulcra, suc- comb to its postmodem fate, or will it - ever elusive - transcend its postmodem categoriza- tions to remind us of our organic nature and even hint at the realm of the spirit" (s. 205). Man undrer sig, når man har læst hele bogen, men specielt efter det sidste afsnit, hvor me­gen indflydelse den tak, der udtrykkes på side vii, har haft: „Our research was funded in part by the Olfactory Research Fund, New York...". Forfatterne undlader at fortælle os, at Olfactory Research Fund er den stærke ameri­kanske parfumeindustris finansielle institu­tion. Hvilken del af forskningen blev betalt af parfumeindustrien? Bider hunden den hånd, som giver den mad? Kan læseren stole på for-191fatteme, når de udtaler: „The opinions expres- sed in this book are, of course, entirely our own“ (s. vii)?Lige fra bogens begyndelse og ihukom­mende Le Guérer - hvis bog står i Aromas lit­teraturliste - vækker den svulstige Madison Avenue-sprogtype den opmærksomme læsers skepsis. 1 introduktionen hævder de at være „the first“, hvilket, så vidt jeg kan afgøre, ikke er sandt. Det sidste tiår har frembragt mæng­der af fremragende - specielt historiske studi­er - om lugte. Fragrance af Edwin T. Morris (Greenwich, Ct. 1984) er et førsteklasses ek­sempel. Denne titel såvel som mange andre findes ikke i Aromas litteraturliste, og samti­dig kan man spørge sig selv, hvordan forfatter­ne kunne undlade at læse klassikere som Eugene Rimmel: The Book ofPerfumes (Lon­don, 1865), der endda er skrevet på deres eget modersmål. Sammenlignet med de historiske beskrivelser i de to førnævnte bøger og ligele­des den, der findes i Scent, er den historiske gennemgang i Aroma nogenlunde på højde med en andenårs studerendes skriverier.Le Guérers Scent begynder med duftens magi som et universelt træk ved menneskelig kultur. Ved hjælp af en forfinet, eklektisk, filo­sofisk sans leder Le Guérer læseren ind i en fa­scinerende præsentation af antropologiske ek­sempler fra Mikronesien, Ny Guinea og tune­siske beduiner, hvilket fører hende frem til at fokusere på de lugtudtryk, man finder i den vestlige civilisation. Selv når man læser den engelske oversættelse genkender, nærmest lugter (!), man noget umiskendeligt fransk i hendes argumentationsmåde, som bryder overtalelsesevnens grænser.1 modsæming hertil begynder Aroma med en spørgeskemaundersøgelse. Det anglo- nordamerikanske samfundsvidenskabelige mindreværdskompleks udtrykkes i den nær­mest maniske brug af kvantitative data uden hensyntagen til deres relevans eller gyldighed for argumentationen. „A survey conducted by Anthony Synnott at Montreal’s Concordia University asked 270 students and professors to comment on the role of smell in their lives. The question, ‘What are your favourite smells?’ elicited a wide range of responses." (s. 1). Forfatterne fokuserer på forskellighed frem for at søge efter en fællesnævner.Det andet afsnit i Aroma, „Explorations in olfactory difference", repræsenterer den anglo-nordamerikanske antropologis stærke side, nemlig den feltarbejdsbaserede mono­grafi. Inden for dette afsnits 63 sider beskrives 32 forskellige kulturer og deres respektive lugtsystemer, eller „cosmologies" som Clas­sen et al. kalder dem. Lugtklassifikationer blandt suya-indianeme i Brasilien, serer ndut i Senegal, kineserne og 29 andre kulturer bliver sammenlignet og modstillet i et sandt informa- tionspotpourri. I stedet for at præsentere én kultur af gangen, har forfatterne valgt at hoppe frem og tilbage på en måde, jeg bedst kan sam­menligne med tv-serien Hiil Street, hvor man frem for at koncentrere sig om en historie, klipper mange fortællinger sammen på en slags kludetæppefacon. „Our objective has been to be comprehensive rather than exhaust- ive.“ (Aroma, s. 9). Men den dårlige organise­ring af de mange empiriske eksempler gør det umuligt for læseren at få en sammenhængende læsning. I modsætning til Le Guérer, som i si­ne kultursammenligninger holder en enkelt stil, overvælder Classen et al. deres læsere med en hulter til bulter-bunke af eksempler, der resulterer i en kakafoni af indtryk, som læ­seren bagefter har svært ved at holde ude fra hinanden.Måske som følge af en eller anden under­bevidst indflydelse fra sponsorerne i parfume­industrien er undertitlerne i det andet afsnit præget af kunstige reklameslogans så som: „Do Yams Have Noses: The Odors of Hunting and Gathering" (s. 149). Generelt er sproget i Aroma pysse-nysseligt og afspejler en klar for­kærlighed for tegneserie- og fjemsynsjargon, hvilket er upassende for et antropologisk værk. Et eksempel: „The inhabitants of the South Pacific island of Nauru, for their part, believe that by drinking a perfume potion of scented coconut milk, one’s body and breath will become irresistibly fragrant." (Aroma s. 125, original fremhævning). Den ironiske tone i denne informative udtalelse er rædsels­fuld. For det andet, så ville ens krop og ånde blive velduftende ved at drikke denne blan­ding. Det er ikke kun noget som naurueme tror. Le Guérer beskriver det samme folk (Scent, s. 17), men opretholder en helt klar re­spekt i sin beskrivelse, medens Classen et al. generelt virker nedsættende.Den insisteren på forskellighed frem for fællestræk, som jeg ovenfor har nævnt, er en svaghed som Classen et al. forfalder til i deres analytiske metode, her belyst gennem et citat fra et underafsnit med titlen „A Laugh of Jas­mins: The Aesthetics of Smell" (Aroma, s. 124): „Yet what is experienced as fragrant va-192ries greatly from one culture to another. The cattle-raising Dassanetch of Ethiopia, for example, find nothing more attractive than the odour of cattle, a scent which carries notions of fertility and social status for them. Dassa­netch men, consequently, decorate themselves with cattle bones and hides and even wash their hånds with cattle urine, as well as smea- ring their bodies with cow manure" (ibid.). Der står ‘bvadr’ skrevet mellem linjerne. Men Classen et al. virker uvidende om, at parrings­sekreter fra bjergløver og andre fækale og uri­nale lugte er ingredienser i Vestens massepro­ducerede parfumer. I de rigtige doser kan dis­se lugte forekomme indbydende såvel for pa­risere som for montrealere. Sådanne lugte kan måske være universelle konstanter. Men den­ne mulige konklusion er på forhånd udelukket via metoden, der bekræfter forskellighed, som Classen et al. benytter. Selv lugten af løg blandt dogonfolket i Mali (ibid.), som forfat­terne latterliggør, kan måske være passende for dogon folkets kropslugt og dermed opnå en parfumelignende funktion. Løg kommer i forskellige sorter, hvilket forfatterne slet ikke tager højde for i deres alt for overfladiske be­handling af emnet. Den ekstremt kulturbund- ne tilgang hos forfatterne, som må siges at være utilgivelig i en antropologisk kontekst, fjerner kraften i det ellers så stærke potentiale, det omfattende etnografiske materiale ffem- byder.Classen et al. gør en dyd ud af fra start til slut at præsentere sig selv og deres resultater som canadiske. Inden for en canadisk kon­tekst er der dog flere punkter som må påtales. For det første, bor og arbejder de i et officielt to-sproget land, i den fransktalende by. Mont­real, men den minimale franske indflydelse på deres bog er bemærkelsesværdig. Ligeledes kan man kun beklage det suspekte fravær af andre forfattere, herunder Canadas store en­gelsktalende tænker, Marshall McLuhan, der for en række år siden leverede en glimrende beskrivelse af lugt i bogen Understanding Media (New York 1967). Uheldigvis er Aroma præget af det had-kærligheds-forhold, som canadiere, specielt de engelsktalende, nærer til USA. Frem for at opfatte sig som uafhæn­gig, har engelsktalende canadiere en tendens til at inkludere sig selv i Nordamerika, når de har lyst til det, medens de eksempelvis, når de er i udlandet, bærer et Ahomsflag for at vise deres canadiskhed. Ligesom Classen et al. sta­ver de ‘colour’ på den britiske måde, når demanifesterer uafhængighed, og ‘color’, når de føler sig nordamerikanske. Under indflydelse af den økonomiske bistand fra The Olfactory Foundation bliver tendensen til at lefle for amerikanismerne fuldstændigt overdrevet, og sproget i Aroma relegerer enhver akademisk ambition til et tv-serie-niveau. Form og ind­hold er forbundet.Som jeg har vist, er Le Guérers Scent en fransk bog, mens Classen et al.s Aroma er anglo-canadisk. Men under den kulturelle fer­nis findes en dybere fundamental skelnen på et epistemologisk niveau, hvor Scent tilhører antropologien, mens Aroma fremstår som et etnologisk øvelsesstykke. Forskellen er signi­fikant. Vive la différence!Joel Leonard Katz Antropolog og forfatter KøbenhavnPHILIP EDWARDS: The Story of the Voya- ge. Sea Narratives in Eighteenth-Century England. Cambridge, New York & Mel- bourne: Cambridge University Press, 1994. Cambridge Studies in Eighteenth Century English Literature and Thought 24. 244 si­der. ISBN 0-521-41301-X hardback, pris £35.00.Det lover ikke godt når man begynder med indledningen til denne bog. At der vitterlig er blevet skrevet overordentlig mange - for­mentlig omtrent et par tusinde - bereminger om rejser til søs i England i det 18. århundrede kan ikke komme bag på ret mange. At kun for­svindende få af forfatterne til disse mange be­retninger har gjort sig fortjent til en plads i lit­teraturhistorien er heller ingen overraskelse. Men at forfatteren ikke vil gøre andet med det­te materiale end „pragmatisk og empirisk" at „samle, sortere, sammenligne og illustrere" nogle udvalgte eksempler, at han vil nøjes med at påpege teksternes individualitet og for­skellighed snarere end at afdække mønstre og regelmæssigheder, opfatter jeg og sikkert mange andre læsere snarere som en advarsel mod bogen end som en indbydelse til den ef­terfølgende fremstilling.Når man derfor straks bladrer videre til konklusionen bliver det faktisk ikke bedre. Hvorfor, spørger Philip Edwards efter 200 si­ders gennemgang, kan disse mange rejsebe­skrivelser da overhovedet gøre krav på vores193

Constance Classen, David Howes & Anthony Synnott: Aroma: The Cullural History of Smell

https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/115467/163777

Constance Classen, David Howes & Anthony Synnott: Aroma: The Cullural History of Smell

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)