Mik-Meyer, Nanna

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

125Vibeke Asmussen & Steffen Jöhncke (red.): Brugerperspektiver. Fra stofmisbrugtil socialpolitik? Århus: Aarhus Universitetsforlag 2004. 192 sider. ISBN 87 7288968 3. Pris: 198 kr.Antologien Brugerperspektiver handler om et væsentligt antropologisk projekt: at givestemme til personer, der oftest ikke høres i planlægning og gennemførelse af diversepolitiske initiativer. I denne antologi drejer det sig om personer, der har et stofbrug, fxalkohol, hash og ecstasy. Den røde tråd i antologien er, at selvom man taler meget ombrugerinddragelse i det sociale arbejde i dag, er stofbrugernes perspektiver ikke i nogetsærligt omfang inddraget i arbejdet. I antologiens indledningskapitel skitserer Asmussenog Jöhncke en række relevante diskussioner, der knytter sig til bestræbelsen på bruger-inddragelse. Redaktørerne redegør for, hvordan selve begrebet „bruger“ skal forstås ideres bog: Det har en dobbeltbetydning, i og med at det både henviser til et stofbrug ogtil et systembrug.Det er dog langtfra alle antologiens kapitler, der egentlig handler om et „systembrug“.Fokus i analyserne er i vid udstrækning stofbruget og de forskellige synspunkter, stof-brugere har på deres brug af euforiserende stoffer. Antologien beskæftiger sig desudenmed en særlig gruppe stofbrugere, nemlig dem, som selv søger behandling (fx Siigersog Grytnes’ kapitler) eller slet og ret ikke er del af behandlingssystemet (fx Sørensensog Asmussen & Moesby-Johansens kapitler). Antologiens empiri indbefatter såledesikke borgere – „klienter“, om man vil – som sendes i behandling med tvang. Netopdette forhold kan måske berettige betegnelsen „bruger“, da det sociale arbejde, somanalyseres i antologien, tager udgangspunkt i frivillighed, hvorfor forståelsen af „bruger“som „en aktiv person, der gør noget“, som jeg selv kæder brugerbegrebet sammen med,kan være rimelig nok. Skønt brugerbegrebet diskuteres grundigt, analyseres sammen-kædningen mellem „bruger“ og „handling“ til min forundring ikke af redaktørerne.Antologien rummer desuden analyser af personales og stofbrugeres holdninger tilstofbrug (Siigers kapitel om gadesygeplejerskers indsats og Grytnes analyse af være-steder). Endelig får man som uvidende læser – som jeg var på dette område – et udmærkethistorisk kapitel om etnografisk rusmiddelforskning skrevet af Dahl samt en introduktiontil fænomenet „brugerforeninger“ skrevet af Jepsen.Antologiens kapitler er overordnet set interessante, letlæselige analyser, primært afhvad diverse stofbrugere – og ikke stofmisbrugere vel at mærke – mener om deres stof-brug, muligvis stofforbrug. Antologiens analyser er således særligt nyttige for fx lokal-politikere, der skal udtænke nye initiativer på dette område. For eksempel viser Sørensensanalyse, at de unge, der tager ecstasystoffer, såmænd opererer med risikovurderinger,bare nogle helt andre end fx sundhedsmyndighedernes. Tilsvarende viser Dahls analyseaf rygeklubber, hvilke sociale funktioner disse klubbers tilstedeværelse også udfylder(ud over at de unge bliver skæve sammen). Antologien er tillige velegnet for studerende,der skal bevæge sig ind på „misbrugsområdet“ (dvs. „stofbrugsområdet“ i antologiensterminologi).En af antologiens største svagheder er, at indledningskapitlet – som er ganske ambi-tiøst – stiller læseren udsigter i vente, der ikke indfries. Hele magtfokusset mellembehandler og klient, som diskuteres – og problematiseres – i dette kapitel, får vanskeligekår i analyser, der beskæftiger sig med velfærdstilbud, som stofbrugeren kan vælge ogvrage imellem. På samme måde lader dette fokus sig heller ikke fremanalysere i deTA 51 Arbejde 152 sider afventer sidste rett. 19.06.06.pmd 20-06-2006, 21:01125126kapitler, der handler om stofbrugernes perspektiver – stofbrugere, der vel at mærke erkontaktet uden for behandlingssystemets rækkevidde.Nanna Mik-MeyerPh.d., adjunktAfd. for Ledelse, Politik og FilosofiCopenhagen Business SchoolNeil Blair Christensen: Inuit in Cyberspace. Embedding Offline Identities Online.København: Museum Tusculanum Press 2003. 135 sider. ISBN 87-7289-723-6. Pris:148 kr.Neil Blair Christensen er født i Illoqqortoormiut (Scoresbysund) i Østgrønland og harboet forskellige steder i Grønland, indtil han som otteårig flyttede med familien tilDanmark. Han er eskimolog fra Københavns Universitet, og bogen bygger på hanshovedfagsspeciale fra 1999. Formålet med bogen er at vise, hvordan (nogle) inuitterbruger og forholder sig til internettet, og forfatterens umiddelbare svar er, at det gør depå meget praktiske, specifikke og hverdagsagtige måder, og at de bruger internettet ikultur- og identitetsbekræftende øjemed. Når forfatteren selv fremhæver, at han kunkan udtale sig om nogle inuitters brug, skyldes det hans materiales karakter og denkendsgerning, at han ikke har søgt at forfølge eventuelle eksempler på en anden ogmindre identitetsorienteret og praktisk brug af nettet.Emnet for bogen er motiveret af, at der så godt som ikke er skrevet noget om inuitteri cyberspace. Med emnet slår forfatteren to temaer an og placerer sig dermed centralt ito større diskussioner. Dels har vi den løbende diskussion om forholdet mellem inuitterog modernitet, dels diskussionen af cyberspacelitteraturen og -teoretikerne, hvis empiriskeforankring tilsyneladende ofte er ret beskeden. Det er en kendsgerning, at inuitter gernefremstilles meget forenklet af folk udefra som enten glade fangere eller bedrøvede ofrefor (post)moderniteten. Denne fremstilling knytter sig til en ekstern antagelse om, atindfødthed er i konflikt med lønøkonomi og moderne teknologi. Mens inuitkulturer og-identiteter således ofte tænkes og fastholdes inden for en museal ramme af folk udefra,argumenterer forfatteren for, at inuitter ikke nødvendigvis bliver mindre inuitter af atleve et såkaldt moderne liv og anvende skiftende teknologier. Det bliver de kun, hvis deselv opfatter det på den måde.Mens cyberspaceforskningen ifølge forfatteren typisk opererer med et skarpt skelmellem „online“ og „offline“, søger han at påvise en sammenhæng mellem de to rum.Bogen rummer således en kritik af cyberspaceteoretikere, der ofte arbejder i en traditionuden empirisk forankring og typisk falder i to grupper. På den ene side har vi utopisterne,der ser nettet som et potentielt frigørende redskab, der blandt andet implicerer endekonstruktion af identiteter og en overskridelse af sted. På den anden side har vi dysto-pisterne, der har et teknologisk deterministisk syn på nettet og dets virkning på folk.Neil Blair Christensen viser derimod, hvordan inuitter på hjemmesider m.m. hævderderes kulturelle identitet ved at henvise til deres „offline“-lokalsamfund, og at fysiskeog materielle betingelser spiller en meget væsentlig rolle i forbindelse med dennehenvisning. Inuitter optræder altså eller præsenterer typisk sig selv på nettet som ensærlig slags med en særlig identitet fra et særligt sted, der ligger højt mod nord og erTA 51 Arbejde 152 sider afventer sidste rett. 19.06.06.pmd 20-06-2006, 21:01126

Vibeke Asmussen & Steffen Jöhncke (red.): Brugerperspektiver. Fra stofmisbrug til socialpolitik?

https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/106713/156349

Vibeke Asmussen & Steffen Jöhncke (red.): Brugerperspektiver. Fra stofmisbrug til socialpolitik?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)