Høiris, Ole

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

140man bevæger sig i, og at man forholder sig til den viden, der findes på området. Ellerskan vi jo starte forfra hver gang.Lars Jensen,Ph.d., adjunktKultur- og SprogmødestudierRUCSteen Bergendorff: Europas udvikling. Skiftende livsbetingelser og individualisme.Allerød: Litera 2002. 173 sider. ISBN 87-91242-06-1. Pris: 198 kr.Forholdet mellem Europa eller den nordlige og rige verden og kolonierne eller ulandenehar de seneste mere end 100 år givet anledning til en række modeller, som har påpegetdet globale systems modsætninger. I slutningen af det 19. århundrede diskuteredesocialisterne i 2. Internationale, om man skulle støtte den kapitalistiske udvikling i defeudale kolonier for hurtigere at bringe dem og – for nogle teoretikeres vedkommende– dermed hele verden frem til socialismen. I 1960’erne udviklede den teori sig, at denordlige og vestlige staters rigdom byggede på fattiggørelsen og underudviklingen afulandene. Ifølge en gren af teorierne var der tale om et globalt kapitalistisk system, ogderfor måtte proletariatet i ilandene og i ulandene være solidariske i den fælles globaleklassekamp mod kapitalismen og imperialismen. I en anden gren af teorierne blev endel af de rigdomme, den vestlige kapitalisme hentede i ulandene, brugt til at købe derige landes arbejderklasse, hvorfor hovedmodsætningen i verden gik mellem de udvik-lede og de underudviklede lande. Her var der ingen klassesolidaritet. Steen Bergendorffsbog tilslutter sig det sidste synspunkt, dog med nogle moderniseringer. Det er nu ikkelængere arbejderklassen, der bliver købt, men middelklassen, og årsagen til middelklas-sens styrke er ikke dens revolutionære potentiale, men at den via demokratiet har enmagt over staten, som så til gengæld redistribuerer stadig større dele af den akkumu-lerede kapital. Prisen betales af de 80 % af verdens befolkning, der ikke nyder godt afdette system, men som tværtimod betaler gildet, et gilde som bliver stadig dyrere, damiddelklassens forbrugsbehov hele tiden vokser kraftigt.Det politiske demokrati er ifølge Bergendorff tæt forbundet til kapitalismen, idetlighedspolitikken i nord bygger på og forudsætter en voksende global ulighed. Demo-kratiseringsbestræbelserne fremstilles som et nyt korstog i såvel Østeuropa som i dentredje verden, hvor befolkningerne skal underkastes den nye religiøse treenighed:informationer, det frigjorte individ og demokratiet. Demokrati og menneskerettighederbetragter forfatteren som en del af forbrugersamfundets magtteknologi, en del af denmåde, individet disciplineres til at ophøje valget til livets mening – i forbrugersamfundetstjeneste. Eksport af dette til ulandene er imperialisme. Og oven i dette smykker euro-pæerne deres liv i velstand med nogle evolutionistiske fortællinger om verden, hvor dehenviser til egen overlegenhed på en lang række vigtige områder, herunder og ikkemindst individualismen. Og denne individualisme er ved siden af verdenssystemet denanden vigtige faktor i Steen Bergendorffs bog. For at vise sine pointer vil forfatterenfølge individualismens historie og betingelser i en verden, som analyseres som et sam-menhængende, ubrydeligt og altomfattende system. Dette skulle så blandt andet gøre141op med den udbredte antagelse om en europæisk udviklingshistorie baseret på euro-pæernes egne fortræffeligheder.Individualisme forstås som løsrivelsen af individet fra de familiale relationer ogerstatningen heraf med det societale reproduktionssystems relationer. Dette behandlesførst i middelalderen, hvor Steen Bergendorffs udsagn om, at individualisme inden foralle sammenhænge var fraværende synes at stå i skærende kontrast til den livlige debatom individet, som foregik gennem det meste af middelalderen. Her et citat fra værketOm Landenes Love af Bardesanes, som levede mellem 154 og 222:Med den frie vilje styrer mennesket sig selv, ligesom englene også gør det, og ligesomenglene kan falde, så kan menneskene det også. Ledetråden for mennesket er at gøre,hvad man gerne vil have, at andre gør ved én, mens man skal undlade at gøre, hvad manikke ønsker, andre skal gøre mod én. Men det betyder ikke, at alle mennesker gør detsamme, for var det tilfældet, var mennesket jo styret af sin natur og derfor uden fri vilje.Dette refererer naturligvis til det grundlæggende kristne problem, at uden fri vilje,ingen individuel skyld i synd, og det er medtaget her for at vise, at selv om afsættet iBergendorffs middelalderopfattelse passer logisk med hans kapitalisme- og individua-lismehistorie, så kunne han godt have skænket kilderne en anelse opmærksomhed.I Bergendorffs udlægning sker der en evolution op gennem feudalismen. Først varder en slags hierarkiseret subsistensøkonomi, som gav kollektivitet. Så kom der simpeludveksling, som medførte abstrakte personer, mens abstrakte relationer baseret påpengeformidlet udveksling medførte individualitet. Det var således kommercialiseringen,som først udviklede sig som langdistancehandel med byerne som knudepunkter, derudviklede individualiteten. Og brændstoffet til denne udvikling og Europas vej til magteni verden var de rigdomme, man fandt i Amerika. Herfra kom så meget guld og sølv, atEuropas pengemængde blev mangedoblet.Bergendorff fremstiller nu historien i et spil mellem logikker, historiske forhold ogkonkrete og meget detaljerede oplysninger, men med den kerne, at udviklingen skermed nødvendighed, og det samme gør refleksionen hos klassikere som blandt andre E.Durkheim og F. Boas, der formulerede bud på denne udvikling. Ved det 20. århundredesbegyndelse er individet ikke bare frisat – om end som Durkheim og Boas i robotform –det er også blevet objekt for samfundets abstrakte relationer. Og springer man næsten100 år længere frem fremstilles individet med Niklas Luhmann som helt frisat og dermedsocialt rodløs, og det er nu kun forbundet til det sociale felt via det økonomiske systemog som knudepunkter for kommunikation.Frisætningen af kroppen fra skabelsens guddommelighed, altså verdsliggørelsen afmennesket, fremstilles som en vigtig del af historien, som ender i foreningen af individetog den individuelle krop. Også denne udvikling læses ind i den vesterlandskevidenshistories vigtigste forfattere, som derved fremstilles som robotagtige reflekser aftidens strukturer. Descartes’, Newtons, Lockes og Hobbes’ værker fremstilles som i sintid Lévi-Strauss sagde det om sine værker – de har skrevet sig selv. Resultatet afudviklingen blev, at personerne eller individerne forholdt sig til hinanden i varecirku-lationens strukturer. Essensen af udviklingen er således blevet, at individerne skal gøresig gældende på markedet ligesom varerne. Derfor ligestilles de nu i modsætning tilfeudaltidens fødselsbetingede status, og heri ligger demokratiets kerne. På markedet erde tilegnede egenskaber det centrale – det er den brugsværdi, individerne skal ud og142sælge på markedet. Demokratiet bliver således ifølge Bergendorff det kapitalistiskevareudvekslingssystems politiske overbygning, og forudsætningen for denne udviklingvar og er udbytningen af Den Ny Verden i den europæiske civilisations reproduktion. Jademokratiet baserer sig ifølge Steen Bergendorff på en større undertvingelse af andrefolkeslag end nogen tidligere civilisation har formået!Disse temaer forfølges i en række kulturhistoriske afsnit, hvor alt er så bundet afglobal kapitalismelogik, at man kommer på den tanke, at konsekvensen af en sådanstålsat systemtænkning vel må være, at også denne bog har skrevet sig selv gennem entilfældig forfatter, hvorved den er en af det globale ulighedssystems ideologiske produkter.Men dette er en af de konsekvenser, forfatteren ikke tager.Bogen indeholder en række udmærkede beskrivelser af træk i den europæiske kultur-historie og er værd at læse på grund af disse fremstillinger. Et eksempel er en gennemgangaf debatten om følelserne, som ender med, at det følelsesmæssige selv er en socialkonstruktion. Det er således en form for falsk bevidsthed, at vi oplever og tolker følelsersom autentiske, og årsagen til denne opfattelse er, at individet er isoleret i den socialereproduktion og derfor henvist til konstant at relatere sig og måle sig i de situationer,det indgår i. Det hele baserer sig på „den fleksible kapitalisme“, en kapitalisme der igener baseret på virksomheder som et globalt netværk af relativt autonome enheder medkombinationer af individuelle færdigheder som altid er udskiftelige.Og tilsvarende er der et interessant afsnit om følelsen af frihed. Ræsonnementet erher, at individet er fremmedgjort fra verden ligesom tegnet er det fra det betegnede.Individet efterspørger stadig nye tegn, hvad der medfører øget forbrug og dermedressourceoverførsel og dermed igen maksimal underkastelse af arbejdets tvang. Denfrihed, individet oplever, er således baseret på næsten maksimal underkastelse af repro-duktionssystemets kode. Steen Bergendorff mener, at individerne nu optræder som kodensrobotter, og de udveksler kun med hinanden via produktionsapparatet, hvor forskel måetableres ved forskel i varevalg eller forbrug. Men friheden er kun til at vælge mellemforskellige mærker af det samme. Altså – man er tvunget til at forbruge, men opleverdet som frihed. Det frigjorte individ skal have indtægt for at kunne forbruge og dermedoverleve, hvad der har medført stigende social tvang og individuel underkastelse underproduktionsapparatet. „Der er ingen tvivl om, at individet selv oplever sin opførsel sombaseret på frihed og personlig valg, men da alle individer gentager den samme typevalg, kan man sige, at de alle er underlagt samme kode, og derfor ikke handler i frihed.“Og det er her, koden knækker.Det er hårdt nok, at Steen Bergendorffs simple afspejlingspostulater fører til, atdemokrati og sundhed er rent ideologiske fænomener. Man skal da vist være modernistiskfundamentalist for ikke lige at stoppe op og tænke, at demokrati og sundhed på trods afat være udviklet i en periode med og ofte i klar konflikt med kapitalistisk økonomi ogglobal udbytning, dog er fænomener som man kan sætte pris på. Men når dennesystemiske tænkning fører til, at det, at vi føler os frie, er en falsk følelse, så står jeg af.En følelse kan da ikke være falsk for den, der ærligt føler den. Hvis man føler sig fri, erman vel fri, selv om man kan stille et scenarium op, hvorudfra man ikke ville være fri.Eller kan man påstå, at det er bedre at føle sig fri, uden at være det, end at være fri udenat føle sig fri. Og her er vi ved det centrale problem ved bogen. Da forfatteren udlederstort set alt fra kærlighed over demokrati og menneskerettigheder til sundhed og følelseaf frihed af det grusomme kapitalistiske verdenssystem, bliver disse fænomener også143fremstillet negativt. Og dertil kommer, at det alternativ, der stilles op, er usselt. Detudledes ikke af nogen logik, men lyder, som det fremgår på side 155: „Nul vækst er godvækst. Small is beautifull.“ Og dette udbygges med en bemærkning om, at roden til altdet onde ligger i relationen mellem samfundene, ikke i de enkelte samfund. Det erVestens store forbrug, der er skurken, og alternativet er fordeling, omsorg og med-menneskelighed: „Faktisk er det netop disse egenskaber, der findes i mange af de landeder med sædvanlig misforståelse kaldes udviklingslande“, får vi at vide sidde 164 – ogforundres over, hvordan dette udsagn kan forenes med de bestialske regimer og usikreog usle leveforhold, man har oplevet og stadig oplever i mange ulande.Jeg er langt hen enig med Steen Bergendorff i, at den globale kapitalisme er en kata-strofe for den tredje verdens fattige befolkninger, og at Vestens rigdom og Sydens fattig-dom hænger sammen. Jeg hilser det velkommen, at der stadig er nogen, der kritisk for-søger at fremstille de strukturer, der gør en mere retfærdig verden umulig. Men jeg stårhelt af, når fremskridt som demokrati, menneskerettigheder og i det hele taget en menne-skeværdig tilværelse forkastes, og når man med henvisning til race, intelligens, varmeeller kulde, hudfarve – eller som her – ressourcer fradømmer verdens store fattige befolk-ninger retten til og muligheden for at få et menneskeværdigt liv eller forsøger at roman-tisere det liv, den tredje verdens fattige masser lever.I stedet ville det have været mere i overensstemmelse med hele bogens systemlogikat filosofere over, at der måske skulle et andet globalt system til, hvis verdens fattigeogså skulle have et menneskeværdigt liv og den middelklasselevestandard, vi andrenyder godt af. Men selvfølgelig – hvis man anser demokrati, sundhed, frihed, godøkonomi og menneskerettigheder som ulidelig kapitalistisk undertrykkelse og menneskersom handlingsmæssige, følelsesmæssige og intellektuelle systemrobotter, så er det nokbedre at sende disse mennesker tilbage til middelalderens mørke, hvor alt var småt ogfolk havde ægte familiære fællesskaber og subsistensøkonomi. Den vesterlandske roman-tiske drøm om at vende tilbage til barndommen eller paradis, eller hvor denne ædlevilde tilstand ellers er placeret, har efterhånden mindst 2500 år på bagen, så man skal jonoget længere tilbage, end Steen Bergendorff forestiller sig, for at finde den. Men hvisman kunne komme tilbage dertil, så ville man sikkert til glæde for læseren få tid til atforetage en enkelt korrekturlæsning eller stavekontrol på en bog, før den sendes gennemtrykken.Ole HøirisCenterlederCenter for KulturforskningÅrhusE.M. Chilver & Ute Röschanenthaler (eds.): Cameroon’s Tycoon. Max Esser’sExpedition and its Consequences. New York/Oxford: Berghahn Books 2001. 204sider. ISBN 1-57181-310-1. Pris: £17.Som tredje bind i en samling tilegnet Cameroun-studier fokuserer denne bog på MaxEssers liv og fortjenester, en tysk forretningsmand, som banede vejen for udviklingenaf plantager i det sydvestlige Cameroun, og som selv blev rig gennem dette forehavende.

Steen Bergendorff: Europas udvikling. Skiftende livsbetingelser og individualisme

https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/106662/156309

Steen Bergendorff: Europas udvikling. Skiftende livsbetingelser og individualisme

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)