Ifølge HistorieLabs landsdækkende undersøgelse ‘Historiefaget i fokus - dokumentationsindsatsen’ opfattes historiefaget af eleverne som overvejende kedeligt og uvæsentligt. Denne artikel er et bud på, hvordan man ved hjælp af en brugerstyret kompetenceorienteret didaktik kan gøre historieundervisningen mere vedkommende for eleverne, når man samtidig vil arbejde med museumsbesøg som led i åben skole

Madsen, Trine Elkjær

Villemoes, Jacob Skeel

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

RADAR - Historiedidaktisk Tidsskrift 2018 årg. 5 (1)Udvikling af historiekompetencer gennem museumsbesøgIfølge HistorieLabs landsdækkende undersøgelse‘Historiefaget i fokus - dokumentationsindsatsen’ opfattes historiefaget af eleverne som overvejende kedeligt og uvæsentligt. Denne artikel er et bud på, hvordan man ved hjælp af en brugerstyret kompetenceorienteret didaktik kan gøre historieundervisningen mere vedkommende for eleverne, når man samtidig vil arbejde med museumsbesøg som led i åben skole.Forfatter: Trine Elkjær Madsen og Jacob Skeel Villemoes, lærerstuderende ved Professionshøjskolen Absalon.114Modstridende fagsynHistorieundervisningen i folkeskolen skal ifølge læreplanen for faget bidrage til elevernesudvikling af historiekompetencer (Undervisningsministeriet). Således tages afstand fra dettraditionelle fagsyn, der ofte gør sig gældende i praksis, hvor formålet medhistorieundervisningen ofte opfattes som det, at eleverne bliver i stand til at reproducereførsteordensviden jf. HistorieLabs undersøgelse (Knudsen og Poulsen 2016). Denne form forundervisning kan anskues som hæmmende for elevernes nysgerrighed samt i værste faldogså for deres læring, idet eleverne ikke opnår ejerskab over deres læringsproces, nårvidensområderne af eleverne opleves som løsrevet fra deres livsverden (Pietras 2018).Brugerstyret didaktik som et alternativ til traditionel historieundervisningVed en brugerstyret didaktik forstås i nærværende artikel en didaktik, som tagerudgangspunkt i brugeren, eller med andre ord i eleven. Historiedidaktikeren Bernhard EricJensen mener, at historieundervisningen skal være et kvalificerende lærested for producenterog brugere af historiebevidsthed (Jensen 2012: 103). Denne tilgang gør eleverne tilmedskabere af undervisningens indhold med det primære formål, at undervisningen oplevessom relevant og vedkommende for eleverne og dermed sætter sig bedre fast i dereserindring (Jensen 2012: 104).En brugerstyret didaktik kan antage mange former, men i nærværende artikel vil vikoncentrere os om Jens Aage Poulsens bearbejdning af den tyske historiedidaktiker AndreasKörbers FUER-model (Poulsen 2015), der lægger op til udvikling af elevernes historiskeFoto: Undervisning i museumsregi. Museumskoncernen ROMU.115tænkning (Pietras 2018) gennem arbejde med deres historiske kompetencer. Körbers modelindeholder fire forbundne kompetenceområder:1. Undersøgelseskompetencer forstået som elevernes kompetencer til at stille relevantehistoriske spørgsmål.2. Metodekompetencer forstået som elevens kompetencer til konstruktion og dekonstruktion afhistorisk viden.3. Orienteringskompetencer forstået som elevens kompetencer til at perspektiverefortidsfortolkninger til sin egen livsverden.4. Kompetencer til at håndtere historisk indhold forstået som elevens kompetence til at finderelevante historiske informationer og på den baggrund blive i stand til at kvalificere sinviden om fortiden.Disse fire kompetenceområder skal tilsammen kvalificere elevernes historiske tænkninggennem en undersøgende historieundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes undren.Inspiration til tilrettelæggelse af en sådan undervisning kan findes i Körbers model som vistnedenfor.Körbers model bearbejdet af Jens Aage Poulsen (Se evt. Poulsen 2015)Museumsbesøg som led i den brugerstyrede didaktik116Museumsbesøg har en særlig relevans for undersøgende arbejde i historieundervisningen,idet den giver mulighed for, i højere grad end traditionel klasserumsundervisning, at udfordreelevernes eksisterende forståelser af dem selv og deres omverden (Vassström 1999: 385).Således kan museumsbesøg være med til at udvikle såvel elevernes undersøgelses- somorienteringskompetencer. Nysgerrighed er forudsætningen for, at eleverne reelt undres, ognysgerrighed kan især vækkes i autentiske omgivelser, hvor eleverne bliver præsenteret forhistoriske scenarier, som de i mange tilfælde kan opleve og erfare på egen krop (Poulsen ogPietras 2016: 257). Samtidig gør disse autentiske omgivelser den faglige viden meremeningsfuld for eleverne, hvilket er sammenhængsskabende for eleverne (Ejbye-Ernst ogBentsen 2017: 25). Når alle sanser er i brug vækkes elevernes nysgerrighed og motivation(Poulsen og Pietras 2016: 256f.). Kropslige erfaringer kan altså som før nævnt danne afsæt forudfordring af elevernes eksisterende historiebevidsthed og dermed fungere somudgangspunkt for elevernes udvikling af såvel orienterings- som undersøgelseskompetencer.Erfaringerne formodes desuden, i kraft af deres kropslige fundering, bedre at fastgøres somerindringer hos eleverne frem for traditionel historieundervisning.Museumsbesøg som triggerForfatterne til denne artikel har, i et praktikforløb med en 8. klasse, anvendt Roskilde Museumsudstilling om Roskilde Festivalen samt Museum Ragnarocks musikudstilling som afsæt forelevernes undren til opstart af et, med samfundsfag tværfagligt, undervisningsforløbomhandlende sub- og ungdomskulturer.Folkeskolen, hvor vi havde vores praktikforløb, er en lokal Roskilde-skole, og dermed kunneeleverne selv møde op på Roskilde Museum og efterfølgende cykle til Museum Ragnarock. Atkunne anvende nærmiljøet på denne måde er selvsagt en enorm fordel for et forløb somdette, ligesom det for skolerne i Roskilde Kommune, som led i udviklingen af åben skole-partnerskaber, er omkostningsfrit at besøge museerne under ROMU.Eleverne gik på opdagelse i udstillingerne for at vække deres nysgerrighed og undren, ogeleverne fandt på den baggrund en tidsperiode, subkultur eller lignende, som de senere, vedhjælp af egne kompetencer til at håndtere historisk indhold, behandlede yderligere.Afhængigt at elevernes forhåndskendskab stillede de en række spørgsmål, som de blev bedtom at notere – eksempelvis hvilken betydning musik eller påklædning har for unge.Eleverne besøgte museerne uden at være blevet undervist i emnet; de var blot forberedt på,at de i udstillingerne skulle lokalisere en undren, de havde lyst til at undersøge nærmere vedhjælp af en problemstilling. Således anvendtes museumsbesøgene som triggere til elevernesundren.En vigtig overvejelse at gøre sig som lærer i forhold til denne fremgangsmåde er, at det fornogle elever kan være en udfordring at begå sig i projektlignende arbejdsformer som denne(Gregersen og Mikkelsen 2007: 129-131), hvorfor læreren må være særligt opmærksom påstilladseringen af disse elever. Stilladseringen kan eksempelvis foregå ved, at lærerenforbereder afgrænsede temaer eller opmærksomhedspunkter til eleverne, eller ved at lærerener fysisk tilstedeværende omkring eleverne.Tilbage på skolen blev eleverne undervist i emnet sub- og ungdomskulturer, ligesom117sociologiske begreber blev præsenteret. Særligt indgik Maffesolis begreb neotribalisme, derafdækker, hvorledes senmoderne fællesskaber præges af flygtighed og fælles faste ritualerafgrænset til varigheden af eksempelvis en fodboldkamp eller koncert. Efterfølgende dragerpublikum hjem og er således ikke længere en del af neostammen. Denne fremgangsmåde varen vigtig del af stilladseringen af elevernes kobling af deres undren og kropslige erfaringer tilden gennemgåede teori. Således kunne spørgsmålet nævnt ovenfor omhandlende musik ogpåklædnings betydning for unge generelt stilladseres til at lyde: Hvilken betydning har musiksom medskaber af unges identitet? En anden mulig fremgangsmåde er lærerens vejledningog hjælp til at finde ressourcer og kilder til besvarelse af elevernes problemstillinger.Museumsbesøg øger elevernes udbytte af historieundervisningenIfølge såvel lærere som elever er det givende, at historieundervisningen foregår andre stederend i klasselokalet (Knudsen og Poulsen 2016: 30). Det fremgår ligeledes afDokumentationsindsatsen, at et øget fokus på æstetiske læreprocesser og det anderledeslæringsrum kan være udbytterigt for eleverne i historiefaget (Knudsen og Poulsen 2016: 28),hvis der er gjort didaktiske overvejelser omkring hensigten med at tage eleverne ud af skolenog ind i deres omverden eller omvendt. I forlængelse af dette kan eksempelvis genstande påmuseer give eleverne mulighed for indlevelse grundet genstandenes konkrete og autentiskekarakterer, hvilket kan styrke elevernes historiebevidsthed i højere grad end andre læremidler(Poulsen og Pietras 2016: 252).Hermed en opfordring til at medtænke museumsbesøg i planlægningen afhistorieundervisningen, så denne kobles til elevernes kropslige erfaringer og derved bidragertil motiverede og nysgerrige elever.Anvendt litteraturEjbye-Ernst, N., Barfod, K. og Bentsen, P. (red.). Udeskoledidaktik – for lærere ogpædagoger. Hans Reitzels Forlag. 2017. pp. 15-29.•Gregersen, C og Mikkelsen, S. S. Ingen arme, ingen kager! En Bourdieu-inspireretpraksisanalyse af skolens sociale sortering. Unge Pædagoger. 2007.•Jensen, B. E. Et historiedidaktisk overblik, i Binderup, T. og Troelsen, B. (red.).Historiepædagogik. Kvan. 2012, pp. 96-115.•Knudsen, H. E. og Poulsen, J. Aa. Historiefaget i fokus – dokumentationsindsatsen.HistorieLab, 2016, /wp-content/uploads/2016/01/Rapport-Historiefaget-i-fokus-dokumentationsindsatsen-endelig-version.pdf•Pietras, J. En undersøgende og problemorienteret historieundervisning. HistorieLab,2018, /undersoegende-problemorienteret-historieundervisning/•Pietras, J. og Poulsen, J. Aa. Museet, stedet, genstanden, i Pietras, J. og Poulsen, J. Aa.sHistoriedidaktik – mellem teori og praksis. Hans Reitzels forlag. 2016, pp. 251-257.•Poulsen, J. Aa. Historisk bevidsthed, tænkning og kompetencer? HistorieLab,2015, /historisk-bevidsthed-taenkning-og-kompetencer/•Undervisningsministeriet. Historie. Anv. 18. april 2018. https://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/ffm/historie•Vassström, L. F. A. (red.). På museeum. Roskilde Universitets Forlag. 1999.118•Forslag til videre læsningSkoven i skolen. http://www.skoven-i-skolen.dk•Jordet, Arne N. Nærmiljøet som klasserom. Cappelen Akademisk Forlag. 1998.•119

Udvikling af historiekompetencer gennem museumsbesøg

https://tidsskrift.dk/radar/article/download/111344/160373

Udvikling af historiekompetencer gennem museumsbesøg

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)