Zethsen, Karen Korning

English

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

215Bente Halkier: Fokusgrupper. Samfundslitteratur: RoskildeUniversitetsforlag.  2002 (121 sider - 110 kr.)Brugen af fokusgrupper som metode bliver mere og mere udbredt, også udenfor de traditionelle anvendelsesområder marketing og samfundsvidenskaberne,og det er der mange gode grunde til. Der er dog også områder eller måske snarereprojekter/problemstillinger, hvor metoden ikke er så anvendelig, og der er ogsåtalrige måder, hvorpå man kan anvende fokusgrupper og de data, der bliverproduceret. Hvis man har planlagt at benytte sig af fokusgrupper, eller hvis manblot trænger til lidt metodisk inspiration inden for det kvalitative område, så erBente Halkiers grundbog om fokusgrupper et rigtig godt udgangspunkt.Bogen er inddelt i fem kapitler. Kapitel 1 Fokusgrupper i samfundsviden-skabelig forskning lægger ud med at definere fokusgrupper (i tråd med Morgan1997:2) som ”[…] en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinterak-tion omkring et emne, som forskeren har bestemt” (p. 11). Derefter diskuteres,hvornår fokusgrupper kan anvendes, til hvad, og i hvilke tilfælde det er tilrådeligtat supplere med andre metoder. Det understreges (pp. 15-16) at fokusgrupperførst og fremmest er gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger,interaktioner og normer, men at den sociale kontrol i fokusgruppen kan hindre,at alle forskelle i erfaringer og perspektiver kommer frem. Sidstnævnte er jo iøvrigt et problem der deles med andre kvalitative metoder (jf forholdet tileksempelvis intervieweren).Allerede i kapitel 2 Vigtige valg ved fokusgrupper introduceres det gennem-gående konkrete eksempel på et forskningsprojekt med fokusgrupper, som ogsåbliver anvendt i kapitel 3 og 4. Projektet bruges bogen igennem til at konkretiserede forskellige metodiske valg forskeren står over for, og det må siges at være etglimrende pædagogisk værktøj. Det præciseres, at projektet har et socialkonstruk-tivistisk kulturteoretisk udgangspunkt, og at det naturligvis netop er ud fra detteteoretiske grundsyn, at de forskellige små og store valg motiveres. Forfatterenunderstreger med dette eksempel vigtigheden af, at være sig sit overordnedeteoretiske standpunkt (samt sin problemstilling) bevidst inden valg af metode.Kapitlet fortsætter med en gennemgang af de mere detaljerede metodiske valg,så som hvem der skal deltage i fokusgruppen, hvordan man skal få fat på delta-gerne, hvor mange man skal bruge, hvorhenne den skal afholdes, etc., etc. Kapitletgår (i lighed med for eksempel Bloor et al. 2001) helt ned i meget praktiskedetaljer, der potentielt kan have stor indflydelse på fokusgruppens forløb. Afsnit-tene omkring disse praktiske detaljer er ren sund fornuft, men kan være en storkonkret hjælp og bruges som huskeliste, hvis man ikke tidligere har arbejdetmed fokusgrupper.216Kapitel 3 At gennemføre fokusgrupper omhandler selve afholdelsen affokusgruppen. Der diskuteres, og der gives gode råd om, hvordan man skalindlede, styre (eller det modsatte) og afslutte seancen, og de grundlæggendeetiske spilleregler ridses op. I slutningen af kapitlet gennemgås kort mulighedenfor virtuelle fokusgrupper, og de fordele/ulemper det ved en umiddelbarbetragtning vil være forbundet med.Kapitel 4 At bearbejde fokusgruppedata beskæftiger sig med, hvordan manbehandler de opnåede fokusgruppedata. Først diskuteres, hvor detaljeret manbehøver at transskribere, og derefter gennemgås tre redskaber, der kan brugestil at danne sig et overblik over og systematisere datamaterialet (med andre orden form for tematisering), nemlig kodning, kategorisering og begrebsliggørelse.Dernæst gennemgås forskellige fortolkningsteknikker, og forfatteren understregervigtigheden af, at man som forsker tydeliggør sine antagelser for andre og ersystematisk, så andre har mulighed for at gennemskue og vurdere ens fortolk-ninger. Tre eksempler på meget specifikke fortolkningsmetodikker præsenteresfor læseren. Det drejer sig om konnotationer, metaforer og selvfølgeligheder.Den sidste del af kapitel 4 præsenterer læseren for fire redskaber der kan benyttes,hvis man har til hensigt også at se på interaktionsformen i fokusgruppen (somforfatteren påpeger, er dette ikke nødvendigvis interessant for alle projekter).Disse metoder præsenteres kort og er interaktionsanalyse, samtaleanalyse,diskurspsykologi og diskursanalyse. Alt i alt præsenterer kapitel 4 læseren forutrolig mange mulige redskaber til bearbejdning af fokusgruppedata. Pga. dettestore antal er det klart, at der ikke kan gås særlig meget i dybden, men det kanvære vanskeligt at opnå en ordentlig forståelse for alle redskaberne, da de hoved-sageligt kort gennemgås ved hjælp af ikke-defineret/forklaret fagterminologi.Men som oversigt over mulige redskaber og som inspirationskilde er der megetat hente i kapitel 4.Bogens konkluderende kapitel – kapitel 5 Overbevisende brug af fokusgrup-per – centrerer sig om hovedspørgsmålet ”hvor gyldig er den viden, de analyserog de argumenter, vi producerer ved at bruge fokusgrupper?” Det er i høj graden diskussion om gyldigheden af de resultater, der produceres ved hjælp afkvalitative metoder, og diskussionen er særdeles relevant også inden for anvendtlingvistik. Forfatteren argumenterer for, at pålidelighed og gyldighed ikke kuner et spørgsmål om at kunne reproducere med samme resultat til følge, menderimod handler om at gøre sine præmisser, metoder og resultater eksplicitte oggennemskuelige for andre, så de har mulighed for at vurdere, om der er lavet etordentligt stykke arbejde. De resultater, der kommer ud af dette arbejde, kanikke siges at være statistisk signifikante, men man kan derimod bruge dem til atgeneralisere analytisk (eller med andre ord generere fornuftige hypoteser om,hvordan noget forholder sig), med bogens ord kan man ”…generalisere fra fundne217mønstre i sociokulturelle relationer i datamaterialet til idealtyper for disserelationer” (p. 113).Målgruppen for Bente Halkiers bog må siges at være samfundsforskere (somforfatteren selv) fra den erfarne af slagsen til studerende. For en ikke-samfunds-forsker er der en del tilsyneladende almindelige udtryk, der bliver brugt med enmeget specifik faglig betydning. Eftersom bogen er oplagt læsning for andreforskningsområder, ville den vinde ved en lille gloseliste bagest i bogen, derintroducerer og definerer de mest brugte fagudtryk så som ”relevante andre”,”betydninger”, ”forståelser”, ”livsverden”, ”samhandlinger”. Undertiden kandet også være svært for den uindviede læser at skelne mellem fagudtryk med enklar definition og forfatterens ret kreative sprog. Bogen er godt struktureret ogskrider logisk frem, og er derfor som regel nem at følge. Dog er enkelte afsnit ensmule rodede, og et par opsummerende punktopstillinger ville have været på sinplads. Det er dejligt med en dansksproget bog på området, og det er en storfordel, at der bruges en illustrerende case gennem hele bogen.I de første tre kapitler lægger bogens indhold sig, meget naturligt, ofte tæt opad David Morgans publikationer (mest 1997), suppleret med Michael Bloor etal. 2001. Derudover anvendes et meget bredt og godt udvalg af kilder – der ermasser af inspiration at hente, og det skorter ikke på forslag til, hvor man kanlæse mere.I pressemeddelelsen for bogen hedder det, at den ”…præsenterer en rækkevigtige metodiske valg og muligheder ved brug af fokusgruppeinterviews [jegforstår dog ikke, hvorfor de har valgt at kalde dem interviews], lige fra de førsteovervejelser om udvælgelse til den afsluttende analyse af data. Bogen sætterfokus på en række problemstillinger og indeholder en kritisk diskussion af,hvornår fokusgruppeinterviews er en velvalgt metode, og i hvilke tilfælde det ermere hensigtsmæssigt at anvende andre metoder.” Bogen holder, hvad den lover,og den kan varmt anbefales til dem, der ønsker ny metodisk inspiration ellersom allerede har besluttet sig for at bruge fokusgrupper. Der er ingen tvivl om,at metoden vil være særdeles anvendelig inden for visse områder af bådeoversættelsesforskning og lingvistisk forankret kommunikationsforskning, isærkunne man forestille sig, at den eksplorative anvendelse ville være tiltrækkendefor mange projekter.Bogen er forholdsvis letlæselig, sproget er ofte meget ligefremt (men under-tiden noget svingende i sværhedsgrad og stilniveau) og desværre ikke altid ligekorrekt (der burde også være læst en bedre sproglig korrektur). Disse forholdophæves dog så rigeligt af bogens gode, velargumenterede og interessanteindhold.218ReferencerMorgan D.L. 1997: Focus groups as qualitative research (2nd ed.). London: Sage. (1sted. 1988).Bloor, M., Frankland, J., Thomas, M., Robson, K. 2001: Focus groups in social research.London: Sage.Karen Korning Zethsen

Bente Halkier: Fokusgrupper. Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, 2002

https://tidsskrift.dk/her/article/download/25747/22660

Bente Halkier: Fokusgrupper. Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, 2002

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)