Kultur & Klasse, Redaktionen

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Forord Man m@der ofte den pastand, at billedet spiller en stigende rolle i det moderne samfunds kommunikative kredsl~b. Det visuelles dominans anses for at vzre et af modemitetens konstituerende traek, og det forekommer uundgaeligt, at dynen af billedstof fra TV, biografer, video og illustrerede publikationer efter- handen vil f3 skriftkulturen til at gispe efter luft. For det indre blik tager to forskellige figurer form, nutidens billedlaeser over for fortidens bogstavlaser, og alt efter kulturpolitisk holdning bed~mmes de visuelle udtryksmidlers vzkst som endnu et demokratisk fremskridt eller som endnu en gravsten over oplysningens filosofiske og politiske diskurs. Den globale modemiseringspro- ces lader sig i alt fald ikke standse, siges det, den fortsztter u b ~ n h ~ r l i g t  sinafvikling af foraeldede tegnsystemer for at erstatte dem med nye og tidssva- rende. Imidlertid er diskussionen om forholdet mellem fortidens skrift og nutidens billeder - det galder naturligvis de fleste kulturpolitiske diskussioner, der f@- res p3 slagordsniveau - ikke s2 enkel. En dominerende billedkultur er f.eks. ikke uden videre et moderne f ~ n o m e n ,  og en politisk statsform som enevzlden havde ikke klaret sig uden det betydningsmzttede ikonografiske system, som barokken var. Det hzvder Bent Holm i dette nurnrners indledende artikel: Kongen og Narren. Symbol, teatralitet, spektakularitet i barokkens teater, hvor han analyserer barokkens teater som absolutismens metafysiske overbygning. Med sin strukturalistiske og genrehistoriske synsvinkel og orien- tering mod den politisk-historiske kontekst har artiklen det samme kulturanalytiske sigte som den artikel af Stephen Greenblatt om Durers monu- menter, vi bragte i K&K 71. Bent Holm beskriver barokkens teatralitet p i  baggmnd af et fransk og dansk illustrationsmateriale. Vi ser billeder af Ludvig 14. og Christian 5. som Apollon eller Jupiter i kristent-antikke scenerier omgivet af magtens, histori- ens og universets symboler, billeder der spredtes overalt i samtiden p3 salenes vagge og lofter, p2 teatrenes scener og i tidens billedb~ger: almanakkerne. Denne magtfulde barokke ikonografi dominerede tilmed kamevalskulturens modbilleder, som bl.a. Bakhtin og Peter Burke har analyseret. Narrekongen Harlekin er nok en parodi p2 Solkongen, men de to kongers visuelle fremtrae- den er identisk, holdt inden for tidens billedkonvention. I artiklens anden del lzses Holbergs Ulysses fra Ithacia som et opggr med denne billedmytologi. S k ~ n t  Holberg st~ttede nevzlden som en rationel og naturlig styreform, afvi- ste han dens patrzngende og arkaiske visuelle overbygning. Pa paradoksal vis brugte han teateret til at uddrive teatraliteten ned. Ogsa John Mortensens artikel handler om billeder, nzrmere bestemt om fors~get p3 at omsztte et af vor tids dominerende fortolkningsparadigmer, den freudske psykoanalyse, i spillefilmens billedforlob. Nicolas Roegs Bad Timing fra 1980 er kendt for sit tztte parlob med psykoanalysens teorier i opbygning af bide tematik og formsprog. Filmen forwller historien om en psykoanalyti- ker, der forelsker sig i sin patient og tematiserer samtidig konflikten mellem den indelukkede tosomhed og begzrets triangulzre struktur helt frem til vi- densdriftens tragiske slutspil. Roeg komponerer bade de enkelte billeder og hele billedsekvenser i overensstemmelse med det ubevidstes forskydnings-, fortztnings og associationslogik, hvorved det lykkes for ham at fortzlle og billedliggore parforholdets udviklingshistone med psykoanalysens redskaber. I sine detaljerede analyser lukker John Mortensen Roegs omhyggelige kon- struktion op og blotlzgger det tztte vzv  af farver, former og forlob, som er filmens betydningsstruktur. Litteraturen pA sin side har ogsa andre billeder end skriftbilledet. Realis- mens og naturalismens tekster med deres detaljerede natur-, person- og in- terieurskildringer har traditionelt vzret betragtet som ordskilderier, der efter bedste evne fors~gte at aftilde bade det borgerlige samfunds materielle virke- lighed og sjzlen i natursymbolets udtryk. Disse modernitetens f ~ r s t e  tekster, som man i dansk litteratur f.eks. kan finde i J.P. Jacobsens forfatterskab, har altsa vzret betragtet som tidlige forsog p2 sprogligt at opsuge det sociale livs stigende visuelle overflod, men ogsi dette velkendte forhold mellem billede og tekst kan problematiseres. Erik Østerud lzser siledes i sin artikel J.P. Jacobsen som natur- og krops- allegoriker Jacobsens naturalistiske detailbeskrivelser som allegorier. Detail- ophobningen viser ikke ud i virkeligheden, den blokerer tv~rt imod for lzse- rens visualisering og gØr figuraliteten til et underordnet moment i billedets lzselighed, hvorfor dets karakter af sammenvzvede leksikalske koder nzr- mere retter opmzrksornheden mod teksten selv. Inspireret af antologien Skud, redigeret af Anders 0stergaard og udkommet i ar, har ogsi Erik Østerud fra Jacobsens forfatterskab valgt »Et Skud i Taagen~ til sin analyse, der med held anvender resultaterne fra de senere Ars omfattende teoretiske arbejde med alle- gorien. Hovedtanken er, at Jacobsen i sine skonlitterzre tekster f ~ r s t  og frem- mest sogte at udtrykke sit velkendte darwinistiske natursyn, men at han ogsi med sine allegorier vil vise, at naturen ikke uden videre lader sig lzse  med kulturens briller. I Syv fantastiske analyser af Karen Blixens »Ringen« fortsztter LeifSØn- dergaard diskussionen fra J ~ r g e n  Holmgaards og JØrgen Dines Johansens ar- tikler i K&K 65-66 om tekstanalysens grundlag, idet han dels formulerer sine egne tekstanaly tiske principper, dels demonstrerer disse pnncippers anvende- lighed ved at gennemfere syv forskellige analyser af Blixens korte fortziling fra hver sit metodisk-teoretiske udgangspunkt. Hovedsynspunktet i Leif S@n- dergaards elleve tekstanalytiske principper er anvendelsen af en inklusiv me- tode, s o n ~  uboniert kan kombinere alle de semantiske paradigmer, der hver for sig belyser dele af teksten, samt respekten for tekstens polyfoni. Erik Nielsens artikel Om d@d og tic1 og Faulkner-novellen »A Rose for Emi- ly« er en analyse af en tidlig Faulkner-historie. Erik Nielsen interesserer sig for den saxlige tidskonception, der skulle give forfatterskabet et af dets vaesentlige stilistiske szrprzg. Med sin faderbundne sydstatsheltinde har novellen aben- lyse bade ~d ipa le  og politisk-historiske lag. men dens egentlige tema er tidens vzsen, den biologiske tids banale udtynding over for en betydningstung for- tztning af fortid og fremtid i det nxrvxrende nu. Mens bade Blixen og Faulkner herer til skriftkulturens tunge drenge k/m, er den unge forfatter Bret Easton Ellis, soin for nylig har chokeret den amenkan- ske offentlighed, bl.a. interessant ved at vende billedfloden s2 den strernrner tilbage i skriften. Birgit Olsen viser i Et amerikansk mareridt. Om Bret Enston Ellis' American Psycho, hvordan ELlis i sin roman fra 1990 beskriver den post- moderne subjektl~se amerikaner, som yuppien hvis sprog er progranmeret af modevarekatalogemes billed- og tekstflader, og hvis fravzrende personlighed derfor trues af enhver f~lelsesytring, der overskrider denne glimmerverden. Kun ved at myrde og lemli~ste de truende medmennesker, og isaer dem af hun- k ~ n ,  kan helten retablere sin selvkontrol. Ved romanens udgivelse opfordrede feministiske organisationer til boykot af forlaget, hvilket er pafaldende i et samfund, hvor, som Birgit Olsen ben~xrker, splatterfilmen h ~ r e r  til tidens gen- remzssige innovationer, og massemorderes retssager er den foretrukne TV- underholdning. Modviljen mod at se den seriese litteratur invaderet af de mest skrzmmende tendenser fra modemitetens billedkultur viste sig i den situation intakt. Nu~nmeret afrundes med tre anmeldelser. Red. 

Forord

https://tidsskrift.dk/kok/article/download/20561/18099

Forord

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)