A Grundtvig-Conference in IndiaBy K.E. BuggeIn January 1999 an international Grundtvig-conference was held in India. The venue was Jadavpur University, Calcutta. Since time immemorial Calcutta has been a seat of learning.Not only the classical religious texts were studied, but for more than 200 years the intellectuals of Calcutta have also been deeply involved in social and political issues. In the middle of the 19th century this blend of culture, scholarship and social reforms inspired a series of initiatives aiming at providing improved educational opportunities for the backward sections of society. The educational efforts of Jadavpur University (established 1956) must be understood in this perspective

Bugge, K. E.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

AfK. E. BuggeGrundtvig-Konference i IndienAt Grundtvigs skoletanker har vundet udbredelse i Den tredje Verden, har man længe vidst. Ikke desto mindre vil det nok forbavse de fleste, at en international Grundtvig-konference i januar 1999 gennemførtes i Indien. Konferencen fandt sted på Jadavpur University i Calcutta. I det følgende skal først berettes om konferencens kontekst, hvorefter arrangørerne præsenteres. Efter nogle ord om programmet og deltagerne, skal et par centrale temaer fremdrages og kom­menteres. Afsluttende opridses nogle af konferencens perspektiver.KontekstCalcutta vil være de fleste bekendt som hjemstedet for Mother Theresas selv­opofrende arbejde blandt slumbeboeme. Det vil imidlertid være urigtigt kun at associere byens navn med nød og elendighed. Calcutta var den største by i det britiske imperium næst efter London og hovedstad i britisk Indien helt frem til 1912. Byens brede gader, flotte muséer og rummelige parker bærer vidnesbyrd om denne fortid.I den regionale sammenhæng var Calcutta hovedstad for provinsen Benga­len, et område hvis økonomiske velstand i høj grad byggede på jute-industrien. I indisk sammenhæng har netop Calcutta halt uoverskuelig stor betydning, dels som center for et blomstrende kulturliv, dels som politisk knudepunkt. I begge henseender har Calcutta gennem flere århundreder været en inspiration for resten af Indien.Gennem århundreder har Calcutta været kendt som lærdomscenter. Her har man ikke alene dyrket studiet af Sanskrit og af de klassiske religiøse tekster. Siden omkr. år 1800 har byens intellektuelle også været dybt engageret i sociale og politiske reformer. Denne blanding af kultur, lærdom og reformiver har her sat sig spor i en tidlig indsats for at skabe forbedrede uddannelsesmuligheder for de underpriviligerede. En foregangsmand på dette område var den her i Dan­mark næsten ukendte Ishwarchandra Vidyasagar (1820-1891). På Jadavpur University, der oprettedes i 1956, fortsættes denne tradition.185ArrangørerAsoke Bhattacharya, der er professor ved Jadavpur University, har både i efteråret 1997 og i 1998 været på studiebesøg i Danmark. I Grundtvig-Studier 1998 er det første af disse besøg, hvor han ledsagedes af sin kollega Dr. Tandra Mitra, kort omtalt; endvidere har han i samme årgang offentliggjort en artikel under titlen »People’s Education in India.«Professor Bhattacharya er leder af universitetets center for voksenuddan­nelse: »Adult, Continuing Education and Extension Centre« (ACEE). Centerets aktiviteter er opdelt i en akademisk og en ikke-akademisk sektor. I den først­nævnte afdeling forestår man fortsættelseskurser (»Continuing Education«) for interesserede på flere forskellige niveauer, over 40 kurser i alt. Disse kurser sigter mod opnåelse af bestemte kvalifikationer, der kan forbedre vedkommen­des indtægts-og karrieremuligheder. Muligvis vil man kunne sammenligne den­ne undervisning med vort »Åbent Universitet«. Endvidere driver centeret forsk­ning på voksenuddannelsesområdet. Det er netop i forbindelse med centerets forskning, at man har søgt og opnået kontakt med udenlandske kolleger. Ende­lig er centeret aktivt mht. udvikling af undervisningsmaterialer, bl.a. produk­tion af videoer.Den ikke-akademiske virksomhed er benævnt »Extension and Field Out­reach«. Extension-arbejdet kan formentlig sammenlignes med vort Folkeuni­versitet. Der er her tale om undervisning, der er tilgængelig for alle uden hensyntagen til akademiske forudsætninger, og der sigtes ikke mod nogen be­stemt eksamen. -  Outreach-arbejdet udgør centerets praktiske feltarbejde i et bestemt, afgrænset lokalområde. Her gennemføres læse-og skrivekurser (»litera­cy programmes«) samt opfølgende kurser for dem, der har opnået denne færdig­hed. Endvidere arrangeres et mindre antal praktiske, erhvervsforberedende kurser. Blandt de nyeste initiativer inden for feltarbejdet kan nævnes under­visning af Calcuttas gadebørn og af handicappede. Det er således i denne ikke- akademiske virksomhed, at den for byens lærdomscentre karakteristiske for­ening af akademiske studier og socialt engagement gør sig gældende. Det er også på dette punkt, at man på ACEE-centeret føler sig i dyb overensstemmelse med intentioner i den danske folkehøjskole.186Ud over de nævnte aktiviteter anser man det også for vigtigt at oprette og vedli­geholde gode forbindelser både til medierne, dvs. til presse, radio og TV, samt til private organisationer, de såkaldte NGOs, dvs. Non-Govemment Organisa­tions. Endelig skal nævnes centerets videnskabelige publikationer, der bl.a. om­fatterprofessor Bhattacharyas interessante bog »Empowering the Neoliterates«, trykt i Calcutta i 1994.1 undertitlen, der lyder »Relevance of Danish Folk High School and Co-operative Movements for Adult Education in India«, knyttes en direkte forbindelse til Danmark.Hele denne mangesidige virksomhed varetages af tre videnskabelige med­arbejdere, en teknisk assistent samt et kontorpersonale på to sekretærer og to kontorbude. Det er ikke mange især i betragtning af, at den ene af de tre viden­skabelige stillinger var ubesat. Ikke desto mindre var det fra dette miljø, at ind­bydelsen til konferencen udgik. Det var imponerende, hvad disse ret få personer magtede at få stillet på benene.Program og deltagereKonferencen strakte sig over to dage: Fredag d. 15/1 -  Lørdag d. 16/1-1999. Den officielle åbnings-ceremoni (»Inauguration«) indledtes med en smuk reci­tation af Tagores digt om den sande frihed, »Where the mind is without fear«. Derpå fulgte en række korte indlæg, 9 i alt. Talerne repræsenterede dels univer­sitetet,dels fremtrædende politikere, bl.a. delstatens finansminister, dels de or­ganisationer og institutioner, som ACEE samarbejder med, heriblandt andre universiteter i Calcutta. Center for Grundtvig-Studier, Aarhus Universitet, var repræsenteret af professor Jens Holger Schjørring.En rastløs vestlig konference-deltager kunne muligvis undre sig over, at en så udførlig indledningsceremoni var påkrævet. Den indiske praksis tjener imid­lertid flere nyttige formål. Dels bliver en række af deltagerne præsenteret for forsamlingen, dels får arrangøren (ACEE) på den måde mulighed for at kvittere for opbakning bag konferencen. Først som sidst tjener ceremonien dog til, at der falder en velsignet ro over sindene.Om eftermiddagen tog man så fat på rækken af plenum-foredrag med efter­følgende drøftelse. To danske og to indiske talere havde ordet. Lørdag formid­dag bragte fem foredrag på hver en halv times tid. Ordstyrereren var her TanvirMokammel fra Bangladesh. Et halvt års tid forinden havde han på sit moders­mål Bengali udgivet en bog om Grundtvig. Oversat til engelsk lyder titlen »Grundtvig and People’s Education«. Lørdag eftermiddag afsluttedes kon­ferencen med fem foredrag og afrundende opsamling og taktil de medvirkende.Det var lidt vanskeligt at fastslå antallet af deltagere. Fra værtslandet var der 16 talere, hvoraf nogle kun deltog i åbningsceremonien. Fra Danmark var kom­met 9, fra Bangladesh 2 samt en enkelt deltager fia hvert af de øvrige lande, USA, England og Sverige. Derudover deltog som tilhørere ca. 20 kolleger fia andre institutter på universitetet samt ca. 30 studerende, der vandrede ud og ind.Uden for programmet, men i snæver tilknytning til konferencen, var for de udenlandske deltagere arrangeret en to-dages udflugt til Tagores Shantiniketan. Historiske tråde forbinder denne berømte institution med Danmark og folke­højskolen. 1 1926 aflagde Tagore besøg på Den Internationale Højskole, Hel­singør. Et foto fia denne begivenhed ses bl.a. i Max Lawsons jubilæumsskrift til skolen (1996). Shantiniketan, der nu har status som universitet, er center for pædagogisk og landbrugs-økonomisk udviklingsarbejde.187TemaerKonferencens første hovedtema var Grundtvig, hvis tanker og virkningshistorie blev udførligt behandlet af en række udenlandske foredragsholdere (A.M. Allchin, K.E. Bugge, Kim Ame Pedersen, J.H. Schjørring, Lilian Zøllner) og i de indiske bidrag især af Asoke Bhattacharya. I disse bidrag blev Grundtvig præsenteret for en kreds af tilhørere med meget varierende forudsætninger, og man gjorde rede for nyere strømninger inden for Grundtvig-forskningen. Nogle søgte desuden at trække forbindelseslinier til konferencens hovedtema: Under­visning og udvikling. Også flere af de indiske foredragsholdere kom ind på Grundtvig, der, som det blev sagt, opfattedes »mainly as an educational thin­ker«. Relevansen af Grundtvigs tanker for udviklingslandene blev tydeligt fremhævet, idet dog understregedes, at det ikke gjaldt om at overføre, men om at tilpasse hans ideer. »Not transfer but adaptation«. Professor Dilip Kumar Sinha fra Visva-Bharati University i Calcutta tilføjede, at Grundtvig og Tagore havde visioner. Nu gjaldt det om analyse og praksis.188Konferencens andet store tema var »Education and Development«, under­visning og udvikling. Bidragene til belysning af dette emne kunne opdeles i to grupper. Talerne i den ene gruppe leverede en række interessante oplysninger om den aktuelle situation i Indien mht. undervisning og skolegang for folkets brede masser.Et centralt anliggende er her bestræbelserne for at fremme befolkningens »literacy«, dvs. læse- og skrivefærdighed. Ifølge professor Pabitra Sarkar var læsefærdighedsprocenten i 1901 5,3 5 %; i 1951 var den 16,67 %, og ifølge den nyeste opgørelse fra 1991 er den 52,21%. Et enkelt distrikt i delstaten Kerala opnåede i 1989 »fiill literacy«, og siden er andre distrikter fulgt efter. I den ef­terfølgende diskussion drøftedes bl.a. hvad der helt præcist skal forstås ved »full literacy«.I den anden gruppe af bidrag rettedes søgelyset især mod forholdet mellem undervisning og udvikling. Professor Amiya Kumar Dev fra Vidyasagar Uni­versity i Calcutta fastslog som sin opfattelse, at der ikke kan være tale om ud­vikling, før hele befolkningen har gennemgået grundskolen (»universal primary education«). De efterfølgende foredrag gjorde opmærksom på en række pro­blemer i dette projekt. Den førnævnte professor Sarkar påpegede, at det kunne være svært at få »de oplyste« tilbage til landsbyerne, en opfattelse der deltes af Dr. Patricia Sharpe fra USA. Finansminister Ashim Dasgupta gjorde opmærk­som på, at undervisning i hvert fald ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Forat skabe udvikling vil den enkelte landsbybo desuden have brug for jord, kapital og et godt helbred!På konferencens anden dag fortsattes diskussionen af professor Holger Bernt Hansen fra Københavns Universitet. HBH gjorde indledningsvis gældende, at man lige så godt kunne sige, at udvikling var forudsætning for undervisning, som omvendt. Under alle omstændigheder måtte forholdet mellem disse to størrelser ikke ensidigt anskues som et forløb, der udfolder sig i et før og et efter. Der er snarere tale om en nødvendig samtidighed. Hvad dette angår hen­vistes til den indiske nobelpristager, økonomen R. Sen, der har udtalt, at »edu­cation should be geared to development«.Derpå anholdt HBH begrebet »adult education« og gjorde rede for dets mangetydighed. Endvidere blev det med eksempler illustreret, hvorledes man i Den tredje Verden prioriterer forholdet mellem almen og erhvervsforbere- dende undervisning anderledes end i de vestlige lande. Denne forskel i prio-189ritering bringer en skævhed ind i ulandenes forventninger til den danske fol­kehøjskoles idé. Dertil kommer problemerne med at sammenligne enhedskul­turen i det 19. århundredes Danmark på den ene side og den brogede mang­foldighed af sprog og kulturer i de nye afrikanske og asiatiske stater på den anden. Begreber som modersmål og nation giver her helt andre associationer.Afsluttende rejstes spørgsmålet, om Den tredje Verden faktisk har brug for Grundtvig. Efter HBHs opfattelse er svaret ja, dersom man bruger Grundtvig på rette måde, bl.a. til at inspirere befolkningen til at tage et politisk ansvar.- Det siger sig selv, at dette oplæg, der gjorde op med mange gængse forestillin­ger, gav anledning til en omfattende og livlig diskussion.PerspektiverAf fremadrettede perspektiver kan nævnes, at Asoke Bhattacharya har planer om at oprette et Grundtvig-Institut som nyt forsknings- og uddannelsescenter ved Jadavpur University. I løbet af sommeren er der udarbejdet et dokument, der dels præsenterer idéen, dels indgår som bilag til en ansøgning om økono­misk støtte.Dersom man får held med dette initiativ, vil et nyt Grundtvig-Institut kunne slutte sig til dem, der i løbet af de senere år er oprettet dels i Nigeria, dels ved Göteborg Universitet. Under alle omstændigheder er der grund til at ønske pro­fessor Asoke Bhattacharya tillykke med alt det, han til dato har udrettet, ikke mindst med gennemførelsen af den her omtalte, i alle henseender vellykkede konference.Men også selve ACEE-centeret er der grund til at lykønske. I september modtog det UNESCOs hæderspris for fremragende indsats på voksenunder­visningens område. Prisen blev overrakt i New Delhi d. 8. september 1999 -  på Grundtvigs fødselsdag, naturligvis!

Grundtvig-Konference i Indien

https://tidsskrift.dk/grs/article/download/16364/14168

Grundtvig-Konference i Indien

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)