Det “Chinesiske” Examens-Væsen[The “Chinese’’examination system]By K. E. BuggeGrundtvig's assaults on the educational practices of his time include attacks on “the Chinese examination system”. This surprising figure of speech is encountered in the initial sections of the third volume of his World History (1842), in which he deals inter alia with the first European sea-voyages to China in the early 16th century. In this context he describes the ponderous and exaggerated thoroughness in which the Chinese officials “examined” the Portuguese ships on their way to the harbour of Canton. Grundtvig, however, does not reveal any knowledge of the educational systems of China.According to Grundtvig’s footnotes his account is based on a comprehensive Portuguese publication, the Italian translation of which was accessible to him at the Royal Library in Copenhagen. The book is Fernando Lopes di Castagneda, Historia dell’ Indie Orientali (Venezia 1578). In this way we learn that Grundtvig was able to read Italian, a competence that of course was based on his supreme mastery of Latin

Bugge, K. E.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Det Chinesiske Examens-VæsenAfK. E. BuggeI Grundtvigs angreb på “den sorte Skole” optræder fra 1838 og fremefter vendingen “Det Chinesiske Examens-Væsen”. Det viser sig, at denne særpræ­gede sprogbrug har nøje forbindelse med Grundtvigs udarbejdelse af bd. III af Haandbog i Verdens-Historien, der omhandler “Nyaarstiden”. Bindets første hæfte udkom i 1842, hvor der blandt andet berettes om de store opdagelses­rejser. I den forbindelse omtales Kina og kineserne og specielt portugisernes ankomst til Canton. Et hovedpunkt er beretningen om, hvorledes de kinesiske embedsmænd med uendelig langsommelighed og overflødig grundighed “examinerer” de tilrejsende. Grundtvigs kritik af det kinesiske examens- væsen bygger altså ikke på kendskab til kinesernes uddannelsessystem. A f Grundtvigs noter fremgår, at hans litterære grundlag har været et på italiensk udgivet værk af Fernando Lopes di Castagneda, Historia delVIndie Orientali (Venezia 1578). At Grundtvig var i stand til at læse italiensk, har man ikke tidligere vidst. Baggrunden er naturligvis hans solide kundskaber i latin.Grundtvigs voldsomme udfald mod “den sorte Skole” er som regel for­muleret i ordrige serier af særprægede gloser. Eksempelvis kan han tale om vort “aldeles udanske og unaturlige, ligesaa hovedløse som hjerteløse Skolevæsen, med al deraf flydende Hjertekulde, Hjerne- Forstoppelse, Hjerne-Betændelse, Sløvhed, Dorskhed, Trællesind, Glimmersyge og al folkelig og menneskelig Elendighed” (GSkv II, 229). Fra og med 1838, nærmere bestemt fra og med bogen om Skolen for Livet, møder man pludselig også ordet “kinesisk” midt i sådanne serier af negative udtryk.1 Ordet optræder derefter jævnligt i Grundt­vigs angreb på latinskolemes og universitetets eksamenspraksis.Følgende formuleringer er noteret: I Skolen for Livet og Academiet i Soer fra 1838 nævnes “Chinesiske Examiner” (GSkv II, 113). I Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer fra 1840 karakteriseres “hele det Chinesiske Examens-Væsen” med brug af udtryk som tomt, unaturligt og forskruet (GSkv II, 178). I Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Høiskole fra 1847 møder man et endnu mere udførligt angreb på den praksis, at vi her i Landet “især med vore Examener, saamange som mueligt og i saamange forskiellige Ting som mueligt, har baaret os saa chines is k ad, som mueligt.” En dansk højskole, derimod, “hvor vi aldeles fulgde vort eget Hoved”, den ville være “det Chinesiske ligesaa modsat, som Chi- nesemes og vore Fødder altid var hverandre” (GSkv II, 214). Senere i samme bog forekommer endnu et angreb på det kinesiske92 K. E. Buggeeksamensvæsen, som denne gang kritiseres for, at man har lagt vægt på det ydre skin, idet de studerende “lærde det maaskee af Chineserne, at lade, som vi læste al Verdens Bøger og læste ikke endda, hvorved vi jo nok vidste, vi blev ikke sprænglærde, men tænkde, vi (...) kunde hytte vort eget Skind” (GSkv II, 220).Disse gentagne udfald imod det kinesiske eksamensvæsen kan meget vel være baggrunden for, at selve landet Kina omtales som “Chinas Helvede (...) under vore Fødder”, som det hedder i Om Nordens videnskabelige Forening, 1839 (GSkv II, 160).De anførte citater rejser en række spørgsmål. Først, i al almindelig­hed: Hvorfor i al verden angriber Grundtvig kineserne? De har jo ikke som tyskerne og svenskerne angrebet Danmark? Dernæst mere speci­fikt:1. Hvorfor kommer disse angreb netop i slutningen af 1830’eme?1. Hvad er kernen i Gmndtvigs kritik af “Det Chinesiske Examens-V æsen”?2. På hvilket gmndlag udtaler Gmndtvig sig?Hvorfor kommer disse angreb netop i slutningen af 1830’erne?Den omstændighed, at angrebene på kineserne dukker op i slutningen af 1830’eme, har sandsynligvis nær sammenhæng med Gmndtvigs historieskrivning i disse år. De første to bind af hans store Haandbog i Verdens-Historien var udkommet henholdsvis i 1833 og 1836. BindIII, der omhandler “Nyaarstiden”, dvs. tiden fra ca. 1500 og fremefter, udkom i tre hæfter, det første i 1842 (Bibi. nr. 518A III). Netop i første hæfte behandles de store opdagelsesrejser. Det er i den forbindelse, at vi finder en forholdsvis udførlig omtale af Kina og kineserne, nemlig på sideme 161-164 i første hæfte (svarende til US VII, 501-503). Før vi går videre, skal vi se lidt nærmere på denne omtale. Så vidt vides, er denne passage om kineserne tidligere kun fremdraget og kommenteret i 1999 i Ole Vinds disputats Grundtvigs historiefüosofi (Vind 1999, 368).Det pågældende afsnit er i Gmndtvigs fremstilling indføjet i hans beskrivelse af portugisernes opdagelse af Indien i årene omkring 1500. Mens fortællingen om Indiens opdagelse i Begtmps udgave fylder hele 7 sider, så fylder opdagelsen af søvejen til Kina kun 114 side. Indien har åbenbart optaget Gmndtvig mere end Kina. Men lad os høre, hvad han skriver. Indledningsvis nævnes, at Indiens portugisiske statholder Alfonso de Albuquerque (1453-1515) udsendte en delegation til Kina. Under ledelse af en militærmand ved navn Fernando Perez Andrada gik rejsen til Canton, som var den eneste havn, europæerne fik adgangDet Chinesiske Examens- Væsen 93til. Dette møde mellem Kina og Europa fandt sted i 1517. Derpå ræsonnerer Grundtvig (US VII, 502-503) videre om, atMeget af det Chinesiske, der først stak Europæerne i Øine, aabenbar er blevet efterlignet af dem, uden at de vel selv har mærket det. Uagtet derfor Menneske-Aanden ei kan tage mindste Deel i den Beundring af Chinesernes Fuldkommenheder, som selv Castaneda [dvs. Grundtvigs litterære kilde] er fri for, og som siden især Franske Penne udbredte over hele Europa, er det dog lige sandt og mærkværdigt, at det først var i China, man lærde fiin Bordskik med Servietter og Tallerkener, Gaffel og Kniv, Artighed med smukt at tage Hatten af for fornemme Folk, og en ordenlig Examinering og Rangeren af Embedsmændene, med de mangfoldige hinanden skakkende [dvs. gensidigt kontrolleren­de] Stillinger og Indberetninger, og En af os maa fristes til baade at lee og græde, naar vi læse, hvordan der om hele Andradas Tog, fra Øen Veniaga op ad Floden til Cantons Mure, blev sendt udførlige Indberet­ninger til høiere Steder, ikke blot fra “den Store, den Mindre og den Mindste” (Tu-Tan, Con-Kwan og Com-Pin) hver især, men fra Syv endnu mindre, hvoraf Nogle lød gunstig for Portugiserne, Nogle ugunstig, og Nogle ingen af Delene.Saaledes begyndte da Europæernes Bekiendtskab med Chinas strænge Politi, dræbende Ensformighed, døde Afretning, stadselige Tomhed, uendelige Langsomhed og fortvivlede Alsidighed, der efter- haanden blev hardtad ligesaa almindelig som Theen, og hermed lade vi indtilvidere China fare, ligesom Portugiserne enstund synes at have gjort.I denne beskrivelse af Kina har Ole Vind fæstnet sig dels ved Grundtvigs udtalte afstandtagen fra enhver beundring af “Chinesernes Fuldkommenheder”, dels ved at denne vurdering har sin rod i hans overbevisning om de nordeuropæiske folks åndelige overlegenhed. Der er imidlertid også andet og mere at sige om denne tekst. Vi vender derfor nu tilbage til nr. 2 af de ovennævnte tre spørgsmål:Hvad er kernen i Grundtvigs kritik af “Det Chinesiske Examens- Væsen”?Teksten falder i tre dele. En indledning, hvor Grundtvig noterer sig, at søvejen til Kina blev opdaget i “det verdenshistoriske Skudaar 1517”. Der er altså for ham tale om en stor og ekstraordinær begivenhed, der meget passende fandt sted i det skelsættende år, da reformationen indledtes med Luthers opslag af sine 95 teser på slotskirkens dør i Wittenberg. Efter denne optakt omtales kinesernes høfligheds- og om­gangsformer, der tidligere med så stor begejstring især er blevet skildret i franske bøger,2 og som mange har hørt om. Væsentligt mere (15 linjer mod 2) fylder imidlertid den derpå følgende beskrivelse af94 K. E. BuggeAndradas besværligheder med de kinesiske embedsmænd og deres omstændelige rapporter, der skulle afsendes til højere myndigheder, før Andrada kunne få lov til at sejle videre. Det er denne beskrivelse, der udgør hovedsubstansen af Grundtvigs fremstilling af begiven­hederne.Her møder vi altså ordet “Examinering”.3 Hvad betyder så det? Har Grundtvig haft kendskab til det kinesiske uddannelsessystem? Har han haft kendskab til de omfattende og velorganiserede eksamener, der i Kina krævedes bestået, for at man kunne blive ansat som embedsmand? Dette system holdt sig med få afbrydelser fra ca. 200 f. Kr. til kejserdømmets fald i 1912 (Paludan 2005, 33,134 & passim).Det kan naturligvis ikke udelukkes, at Grundtvig har læst noget herom i et værk, vi ikke kender. Men skulle det være tilfældet, er det påfaldende, at vi så ikke får noget konkret at vide, hverken om, hvor­ledes de kinesiske embedsmænd blev uddannet og eksamineret, eller om, hvordan embedsværkets hierarki faktisk var opbygget. Det eneste, vi får at vide om uddannelsen og om selve hierarkiet, er, at man gik “ordenlig” til værks, det vil sige grundigt og efter bestemte regler. Hvad vi derimod får meget at vide om, er, hvorledes de kinesiske embedsmænd fungerede i praksis. De brugte umådelig lang tid på fuld­stændig meningsløst at kontrollere hinanden med indberetninger gennem i hvert fald ti led. Resultatet af deres anstrengelser var da også mangetydigt: Positivt, negativt og intetsigende.Under sit studium af europæernes møde med kineserne i 1517 har Grundtvig altså noteret sig, at “Examinering og Rangeren” er en formålsløs og livshæmmende praksis. Det er derfor ikke tilfældigt, at når han kritiserer eksamenssystemet i datidens latinskole og på univer­sitetet, da udtaler han sig helt i overensstemmelse med den salut, hvormed han afslutter sin beskrivelse af Andradas sejlads til Canton. Både i datidens eksamener og i kinesernes bureaukrati møder man den “dræbende Ensformighed, døde Afretning, stadselige Tomhed og uendelige Langsomhed'.På hvilket grundlag udtaler Grundtvig sig?Vi kommer nu til det tredje spørgsmål: På hvilket grundlag er det, at Grundtvig udtaler sig? Herom lader hans udførlige noteapparat os ikke i tvivl. På de 9 sider, der beskriver europæernes opdagelse af Indien og Kina, anføres ét bestemt værk hele 38 gange! Det drejer sig om et værk, som Grundtvig kalder “Castanedas Historie om Ost-lndiens Op­dagelse”. Grundtvig oplyser tillige, at dette værk, der oprindeligt udkom på portugisisk, “Findes kun her i den Italienske Oversættelse af Ulloa. Venedig 1578” (US VII, Grundtvigs fodnoter på 493 og 501).Det Chinesiske Examens-Væsen 95Bogen har Grundtvig haft adgang til på Det Kongelige Bibliotek, hvor han i sidste halvdel af 1830’eme var en særdeles flittig låner.4Den korrekte titel på dette værk, som Grundtvig har været mere end almindeligt optaget af, er Historia de ll’Indie Orientali, hvortil føjer sig en udførligt beskrivende undertitel på 9 linjer. Forfatteren præsenteres på titelbladet: “Sig. [dvs. Signor] Fernando Lopes di Castagneda”, åbenbart en adelig person, hvem Grundtvig altså har valgt at benævne efter dennes gods eller slot. Endvidere fremgår, at værket er oversat fra portugisisk til italiensk ved Signor Alfonso Ulloa, og at bogen er trykt i Venezia i 1578. Grundtvig berømmer dette værk. Han fremhæver fremstillingens “Friskhed”, og forfatteren kalder han Portugals Herodot. Og Grundtvig fortsætter med, athele Værket stadfæster hans Forsikkring, at det er Frugten ikke blot af mange Aars Flid, men af fortroligt Bekiendtskab saavel med Begiven­hedernes Skueplads som med de lange Reiser, Krigs-Bulderet og det hele Livs-Røre, han vel ofte for smaalig, men altid lysvaagen og træffende beskriver (US VII, 503).Der kan nu drages nogle konklusioner samlet om de ovenfor anvendte tre punkter:Ad 1 (Tidspunktet): Grundtvigs opdagelse af kineserne finder sand­synligvis sted i årene 1837-41 under arbejdet med første hæfte af Haandbog i Verdens-Historien, Bind III.Ad 2 (Substansen): Grundtvig har stiftet bekendtskab med den kinesiske embedsmandskultur i forbindelse med et studium af opdagelsesrejsernes historie. Han har ikke dokumenteret noget kendskab til det kinesiske undervisningsvæsen eller til, hvorledes eksaminationen af kandidaterne rent faktisk foregik. Han har derimod noteret sig et dybt frustrerende resultat af det kinesiske system.Ad 3 (Grundlaget): Om Gmndtvigs sprogkundskaber véd vi (Toldberg 1946, 41-69), at han af de gamle sprog beherskede latin, græsk, hebraisk, angelsaksisk og oldislandsk. Af nyere sprog talte og skrev han tysk og engelsk og havde derudover kortvarigt syslet med nygræsk. Fransk mestrede han ikke og har øjensynligt ikke gjort sig nogen anstrengelser for at lære det. I en af sine tidlige dagbøger kalder han sig selv for “ufransk” (US I, 70). Men nu véd vi altså, at Grundtvig også læste italiensk! Hvordan kunne han det? Det kunne han naturlig­vis, fordi han var en stiv latiner. Det grundige kendskab til latin, et sprog, som han ellers udtalte sig voldsomt imod, har således ikke blot været en forudsætning for, at han kunne oversætte Saxo, hvis latin ifølge Hal Koch “fuskere i sproget nok skal holde sig fra” (Koch 1959, 31). Gmndtvigs fortrinlige latinkundskaber har også hjulpet ham til med glæde og udbytte at læse Fernando Lopes di Castagnedas Historia dell’Indie Orientali i værkets italienske oversættelse fra 1578.96 K. E. BuggeForkortelserGSkv I-II: K. E. Bugge (udg.) (1968), Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast, bind 1 -2, København.US I-X: Holger Begtrup (udg.) (1904-09), Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Udvalgte Skrifter, bind 1-10, København.VK 1812: N. F. S. Grundtvig (1812), Kort Begreb a f  Verdens Krønike i Sammenhæng.VK 1817: N. F. S. Grundtvig (1817), Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum.LitteraturlisteVærker af GrundtvigBegtrup, Holger (udg.) (1904-09), Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Udvalgte Skrifter, bind 1-10, København.Bugge, K. E. (udg.) (1968), Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast, bind 1-2, København.Bugge, K. E. og Nielsen, Vilhelm (udg.) (1983), N. F. S. Grundtvig: Statsmæssig Oplysning. Et udkast om samfund og skole, København.Fortegnelse over den a f N .F .S .  Grundtvig efterladte Bogsamling, som bortsælges ved offentlig Auction (1873), København.Grundtvig, N. F. S. (1802-04), “Af Grundtvigs Dagbøger” i US I, 12- 115.---- (1812),“Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng” i US II,167-422.---- (1817), Udsigt over Verdenskrøniken fornemmelig i det LutherskeTidsrum, København.---- (1834), “Den Latinske Stil. (Et Skole-Program.)” i US VIII, 26-39.---- (1843), “Haandbog i Verdens-Historien. Efter de bedste Kilder. EtForsøg”, III, i US VII, 377-704.Værker af andre forfattereBugge, K. E. (1966), “Grundtvigs Holberg-studium i 1804” i Guldalderstudier. Festskrift til Gustav Albeck, Aarhus, 1-9.Castagneda, Fernando Lopes di (1578), Historia dell’Indie Orientali, Venezia.Elbek, Jørgen (1960), Grundtvig og de græske salmer, København.Koch, Hal (1959), N. F. S. Grundtvig, 2. udg., København.Det Chinesiske Examens-Væsen 97Paludan, Ann (2005), Chronicle o f the Chinese Emperors. The Reign- by-Reign Record o f the Rulers o f Imperial China, London. Toldberg, Helge (1946), Grundtvig som fd o lo g , København.Vind, Ole (1999), Grundtvigs historiefdosofi, København.N oterDenne artikel er en bearbejdet version af en forelæsning holdt påVartov, den 26. marts 2007, til ære for Flemming Lundgreen-Nielsen ianledning af dennes 70-års fødselsdag.1 Andre udfald mod eksamensvæsenet, hvor kineserne ikke inddrages, findes fx i artiklen “Den Latinske Stil” fra 1834 (US VIII, 36) og i Statsmæssig Oplysning ligeledes fra 1834, men først trykt i 1983 (Bugge 1983, 55). -  Kortfattet omtale af Kina findes tidligere. I VK 1812 erklærer Grundtvig, at “Tid og Stilling” ikke tillod ham at skrive om de asiatiske folk, herunder om “Oldingen Kina” (US II, 183). Se endvidere Grundtvigs udtalelse over for Alexander Hamilton under dennes besøg i København i 1849 i artiklen “A signal witness? Hamilton meets Grundt­vig (1849-50)”, andetsteds i denne udgave af Grundtvig-Studier (s. 27). I 1817 karakteriseres englænderne som “et Slags Chineser i Hjertef ’, fordi de er uden større interesse i “aandige Kampbaner” (VK 1817, 345). Nu og da bruger Grundtvig i ikke-kinesiske sammenhænge billedet af den kinesiske mur til illustration af en uoverstigelig forhindring (fx US VIII, 34, og GSkv II, 85).2 Det vides ikke, hvilke “Franske Penne” Grundtvig hentyder til. I Fortegnelse over den af N. F. S. Grundtvig efterladte Bogsamling, som bortsælges ved offentlig Auction, 1873, er under Asiens Historie kun to bøger om Kina anført, en tysk rejsebeskrivelse fra 1698 og en dansk fra 1865. Om ikke andet kan Grundtvig have sin fornemmelse vedrørende fransksprogede værker om Kina fra Holbergs epistler, hvis Tome III, 1750, han læste sig igennem i maj 1804 (Bugge 1966, 6-7). I sin ep. 253 nævner Holberg to franske kilder, Jean Baptiste du Halde (Description géographique, historique, chronologique et physique de Vempire de la Chine et de la Tartarie chinoise, I-IV, Paris, 1735) og en af denne citeret ældre forfatter, Louis le Comte (Nouveaux Mémoires sur l ’étatprésent de la Chine, I-III, 1696-1701).At “examinere” betyder i det 18. århundredes sprogbrug fortrinsvis at undersøge eller forhøre, mens betydningen af kundskabsprøve var underordnet. I vore dage er det omvendt. Grundtvig er åbenbart med til at fremme et skifte, da han griber det ældre udtryk og anvender det kritisk om kundskabsprøveme i 1830’eme.4 Jf. Elbek I960, 18.

Det Chinesiske Examens-Væsen

https://tidsskrift.dk/grs/article/download/16511/14304

Det Chinesiske Examens-Væsen

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)