I artiklen gennemgås historiske faser og ideologier i behandling af angsttilstande. Der tages udgangspunkt i oprettelsen af den første neuroseklinik i dansk psykiatri i 1961 og dermed den psykoanalytiske neuroselære. Herefter gennemgås centrale aspekter af indlæringsteoriens forståelse og behandling af angstneurosen, der aldrig slog igennem i Danmark. 1980’erne kaldes en intermediær fase, og dens revolutioner på angstområdet gennemgås med hovedvægt på navneskiftet fra angstneurose til panikangst og den øgede empiriske forskning. Faserne herefter er domineret af to kognitivt adfærdsterapeutiske retninger, der er stærkt nytænkende og principielt evidensbaserede. Disse leder frem til de nyeste faser, henholdsvis emotionsreguleringsforskningen og neurobiologisk funderet forståelse af angsttilstandene. Artiklen slutter i den Klinik for angstlidelser i dagens psykiatri, hvor forfatteren er leder, og udstikker nogle retningslinier for arbejdet her under forudsætning af ønsket om at bevare kliniker forsker-konceptet og levere evidensbaseret behandling
