Kontakt og intersubjektivitet er temaer i såvel filosofien som i psykologien. Kontakt og intersubjektivitet belyses ved eksempler fra et empirisk arbejde med fokus på en autistisk drengs deltagelse i musikundervisning i skolen. Der fokuseres på, hvad et kropsfænomenologisk perspektiv kan bidrage med i forhold til mere gængse psykologiske undersøgelser af autismefænomenet. Det fænomenologiske perspektiv har betydning for valg af empiri og metode samt for de begreber, der knytter sig til forståelse af drengens musikalske artikulationer. Teori-teorien om sindet har haft stor indflydelse inden for autismeforskningen. Zahavi og Parnas kritiserer denne teori for manglende klarhed i begreber om intersubjektivitet, hvilket får konsekvenser for forståelse af det autistiske barns muligheder. Begrebet ‘den levede krop’ kan da være et mødested for fænomenologien og teori-teorien
