Denne artikel handler om sproglig praksis og sprogundervisning. Artiklen går tæt på Abdullahi, en otteårig dreng med somalisk baggrund, og følger ham på tværs af skolens sprogundervisning i dansk, engelsk og somali. Skolens velfriserede sprogcurriculum, hvor navngivne sprog anvises afgrænsede pladser, står i skarp kontrast til Abdullahis strittende sproglige praksis, der går på tværs af og udfordrer de sproglige grænser i skolens sprogcurriculum. Artiklens analyser er baseret på en lingvistisk etnografisk undersøgelse af sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning i folkeskolen. Med afsæt i sociolingvistiske analyser redegøres der i artiklen for to former for strittende sproglige praksis: dels at gøre engelsk relevant i somalitimerne, dels anvendelse af stiliserede indlærerstemmer. På baggrund af analyserne argumenteres der for en gentænkning af det sprogpædagogiske udfoldelsesrum, som børn tilbydes i skolens sprogundervisning
