Solen vil lyse i hen ved 4 milliarder&nbsp;&aring;r endnu, men f&oslash;r den tid er omme,&nbsp;har Solen udryddet alt liv p&aring; Jorden.&nbsp;Den slags stjerner vokser nemlig i&nbsp;lysstyrke og st&oslash;rrelse hele deres liv.&nbsp;Men Jorden har et par chancer for at&nbsp;bevare sin dyrebare last af liv

Laursen, Steen

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

40 GeologiskNyt 1/05Bemærk - eksempel15542 0000000000Postens bladnummer AbonnementsnummerAbonnementsnummer opgives ved henvendelse tilGeologiskNyt i forbindelse med adresseændringer o.l.Abonnementsnummer (10 cifre) er påtrykt til højre fordenne boks. Girokort udsendes særskilt.Af geolog Steen Laursen, GeologiskNytSolen vil lyse i hen ved 4 milliarderår endnu, men før den tid er omme,har Solen udryddet alt liv på Jorden.Den slags stjerner vokser nemlig ilysstyrke og størrelse hele deres liv.Men Jorden har et par chancer for atbevare sin dyrebare last af liv.I over fire milliarder år har Solen langsomttaget til i lysstyrke, og den nærer nu et myl-der af liv på vor planet, Jorden. Solensstyrke stiger desværre stadig, og i løbet afde næste to milliarder år vil alt dette liv blivetil aske, og Jordens overflade til smelte ogglas. Det er trist, om end nogle fjerne per-spektiver.I bogen, The five ages of the Universe,har Fred Adams fra University of Michiganog hans kollega Greg Laughlin fra Universityof California derfor regnet på livets chancefor at undslippe denne skæbne. De fandt, atJorden har 16 gange større chance for atundslippe Solen, end en fodboldfan har for attippe en 13’er; 1:100.000. Livets chance forat overleve er mindre.RedningsdværgenVores mulige redningsmand er en forbipas-serende stjerne. Alt taler for, at det vil væreen lille, rød dværgstjerne, for dem er dertemmeligt mange af. Dværgstjerner er bety-deligt mindre end Solen, men kommer sådanen tæt nok på, kan den vriste Jorden fra So-len ved hjælp af sin tyngdekraft.Det er imidlertid en kompliceret proces,og dværgstjernens chance for selv at gørearbejdet er blot 1:2.200.000. Det mest sand-synlige er, at dværgstjernen kommer tæt påen større planet, fx Jupiter og slynger denind igennem det indre solsystem. Ved hjælpaf sin tyngdekraft kan denne kæmpeplanetslynge Jorden bort fra Solen med en hastig-hed på over 220 kilometer i sekundet.Planeten kan desværre også risikere at kasteJorden direkte ind i Solen. Eller overøse osmed en meteorstorm af de asteroider, som iKosmisk håndbold- kastebold mellem tilfældigheder?dag cirkler fredsommeligt omkring Solen.Man kan godt have sine betænkelighederover for den redning.Is for ildDer er også andre problemer ved den red-ning fra Solens varme. For en ensom planetpå vandring i verdensrummet vil hurtigt frysetil, og vi vil forgå i en isvinter uden side-stykke i Jordens historie – og uden ende.Det vil blive så koldt, at atmosfærens kvæl-stof og ilt til slut danner dråber og regnerned som Jordens sidste iskolde regnvejr.Uden Solen vil kun det gamle, fjerne glimt aflys fra selve universets skabelse varme Jor-den, og så må vi nøjes med sølle -270 oC.Dværge i samarbejdeHeldigvis er der mere indbydende redninger.Det er nemlig også muligt, at den frelsendedværg ikke kommer alene, men cirkler om-kring en eller flere andre dværge. Det erganske sandsynligt, for de fleste stjernerindgår i sådanne systemer.Et stjernesystem kan vriste Jorden fraSolen efter det samme princip, som NASAbruger, når de accelererer en satellit op ellerændrer dens retning ved at sende den om-kring en planet. Her påvirker planetens tyng-dekraft og bevægelse en satellit. I vores til-fælde er det bare en planet, der bliver sendtomkring en stjerne. Desuden er her ikke tolegemer, men mindst fire som påvirker hin-anden: Solen, Jorden, to dværgstjerner samtde af Solens andre planeter, som ikke umid-delbart slynges bort.Der er mange muligheder for forløbet afdenne kosmiske håndboldkamp, men Adamshar regnet sig frem til en af dem: Kampenfløjtes i gang, og den ene af dværgstjernernesnupper omgående Jorden fra Solen, menkun 1.000 år senere takler Solen stjernen ogtager Jorden tilbage. Kampen fortsætter ihvirvler og slyng, og 7.500 år inde i spilletfanger den anden af de to dværge Jorden.Da kampen kort efter blæses af, forladerdenne stjerne frejdigt det komplicerede spilom Jorden som sejrherre.Livets redningDet resultat ville være optimalt, fordi Jordenda vil ende med at kredse omkring dværg-stjernen i en afstand, hvor liv kan trives påJorden. Desuden kan en dværgstjerne lyse imange tusinder af milliarder af år uden atsvulme op eller stige i lysstyrke.Desværre er denne mulighed for at reddelivet blot omkring 1:1.000.000.000, og vi kanforvente alvorlige jordskælv under den kos-miske håndboldkamp.Så med de farer, som hænger sammenmed de mulige redninger, er det nok bedst atsatse på, at vi får endnu to mia. gode år påJorden og så tager konsekvensen til den tid.Det kan da også være, at nogen finder på enredning med bedre odds i mellemtiden.Billedmanipulation: Worth1000.com

Kosmisk håndbold - kastebold mellem tilfældigheder

https://tidsskrift.dk/gn/article/download/3658/3175

Kosmisk håndbold - kastebold mellem tilfældigheder

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)