Peer review i et obligatorisk bachelorkursus for civilingeniørstuderende i medikoteknik

Abstract

Et nyudviklet peer review-system, der integrerer studenterdata, administration og grafiske procesoversigter, blev afprøvet i et obligatorisk bachelorkursus. Overens-stemmelse mellem de studerende og hjælpelærernes kvantitative bedømmelser blev undersøgt for en relativt udfordrende opgave med 15 delspørgsmål. 49 stude-rende afleverede besvarelser. Efterfølgende blev hver besvarelse bedømt af tre medstuderende, svarende til at 735 delbesvarelser blev bedømt. Ud af disse var der enighed mellem studenterbedømmerne og hjælpelærerne i 480 tilfælde (65 %). I under 3,5 % af tilfældene var der total uenighed. Der var tendens til, at jo mere rig-tigt en besvarelse blev bedømt, eller jo mere konkret svaret var, des mere enighed. En interviewundersøgelse hos de studerende viste stor opbakning til fremgangsmå-den og viste også, at de studerende fandt det meget nyttigt at se andre studerendes besvarelser såvel som rettevejledningen. Afslutningsvis gives en række anbefalinger til processen og systemet

    Similar works