Kristensen, Søren Bech Pilgaard

Danish

Open Access Journals at Aalborg University

Perspektiv nr. 16, 200935IndledningDet danske landskab er et kulturlandskab, for met og tilpasset tidernes skiftende behov. Den altdominerende arealanvendelse i de se -ne ste århundreder er landbruget, som i dag lægger beslag på de fleste områder. De sene-ste 150 år er det især gået stærkt med dræ-ning og opdyrkning af de såkaldte lysåbne halv naturarealer som hede, eng, overdrev. (Levin & Normander, 2008) anslår således at disse arealtyper mellem 1888 og 2000 er gået fra at dække 25% til 9% .Udviklingen er sket med forskellig hastighed og intensitet af hængigt af en række faktorer, hvor dyrk-ningspotentialet (jordbundsbonitet, vandings-muligheder, etc.) har spillet en central rolle. Det betyder at det danske landskab fremstår som en mosaik af områder der henholdsvis har været meget stabile og dynamiske, ken-detegnet ved skiftevis inddragelse og opgi-velse af landbrugsjord. Fra et forvaltnings-perspektiv er det vigtigt at kunne identificere de drivkræfter og processer der har påvir-ket områder med forskellig udviklingshistorie samt deres landskabelige konsekvenser, for at kunne prioritere mellem områder af for-skellig værdi.Denne artikel beskriver en analyse af de sid-ste 140 års landskabsudvikling i et case-om -råde i Midtjylland, med særligt fokus på at udpege hhv. stabile og ustabile områder, det vil sige områder der enten har haft uændret eller omskiftelig arealanvendelse i perioden. GIS baseret analyse af landskabsændringer - et case studie af landskabsændringer i et midtjysk landbrugslandskab mellem 1870 og 2006Søren Bech Pilgaard KristensenNår kommuner og andre myndigheder skal planlægge naturgenopretningsprojekter, kræver det indgående kendskab til landskabets dynamik for at udvælge områder som rummer de stør-ste naturværdier, er unikke, eller har en lang og stabil historie bag sig. Ved at kombinere infor-mation fra flere generationer af topografiske kort i en GIS analyse er det muligt at udpege de arealer som har været stabile i mere end 100 år, og som derfor potentielt rummer store natur-værdier. Denne artikel sammenligner udviklingen i to midtjyske nabosogne for at belyse hvor-dan landskabet har ændret sig mellem 1870 og 2006, samt hvilke drivkræfter der har påvir-ket udviklingen. Formålet er at identificere forskelle i udviklingsdynamik i forskellige landska-ber samt udpege stabile ekstensive arealer som ofte vil være de mest interessante ud fra et naturforvaltningsperspektiv.Formålet er således: 1) at belyse hvilke land-skabsændringer der er sket i periode, 2) at vurdere hvilke drivkræfter der har påvir-ket udviklingen samt 3) at identificere lang-tidstendenserne i hhv. stabile og dynamiske landbrugslandskaber.Data og metodeCaseområdet udgøres af Gadbjerg og Giv-skud sogne i Vejle kommune (se figur 1) som ligger ca. 10 km fra Give og 25 km fra Vejle. De to nabosogne er hver på ca. 35 km2 og er udvalgt fordi de repræsenterer to forskellige potentialer for landbrugsproduktion. Det nord-lige sogn (Givskud sogn) er kendetegnet ved store arealer med grov- eller finsandet jord-bundstyper, som generelt har et lavt næring-stofindhold og historisk set har været meget følsomt over for vinderosion (podzols og are-nosols i figur 1). Det repræsenterer såle-des det typiske midt- og vestjyske landskab, som var dækket af store hedearealer indtil sent i 1800-tallet eller starten af 1900-tal-let. Det sydlige sogn (Gadbjerg sogn) rum-mer en større andel af næringsholdige jor-der med et større ler- og silt-indhold (Luvi-sols og cambisols).  Dette sogn repræsente-rer derfor det tidligere og mere stabilt opdyr-kede Østjylland, beliggende øst for hoved-opholdslinien fra sidste istid. Desuden rum-mer begge sogne en række lavbundsområ-der i form af engstrækninger langs vandløb eller moser spredt i lavninger, som i tidligere tider udgjorde en vigtig ressource (tørv til Perspektiv nr. 16, 2009 36fo der og brændsel). Området var genstand for detaljerede spørgeskemaundersøgelser i 1973 og 1997, som også har bidraget med indsigt i landskabets udviklingshistorie (Jen-sen & Jensen, 1977; Kristensen, 1999; Kri-stensen, 2002).Datamaterialet der anvendes til analysen, er digitalt kortmateriale som følger:•  1870: høje målebordsblad (skala 1:20.000). Leveret digitalt af KMS.•  1950: indscannet og georefereret målebords-blad (skala 1:20.000)•  2006: Kort 10 (skala 1:10.000). Leveret digi-talt af KMS.Proceduren for analysen er følgende:Fremstilling af arealanvendelseskort for 2006. De relevante temalag klippes fra kort10 med sognegrænserne for caseområdet og joines i en shapefil med Arcgis. Denne shapefil udgør resultatkortet for 2006 og udgangspunktet for fremstillingen af arealanvendelseskortet for de to øvrige perioderFremstilling af arealanvendelseskort for 1950. Shapefilen for situationen i 2006 bruges som udgangspunkt for fremstilling af arealanven-delseskort for 1950. Der justeres (tilføjes eller sletttes) arealer i forhold til det oprette-de målebordsblad fra 1950.Fremstilling af arealanvendelseskort for 1876. Samme procedure anvendes som for 1950-kortet.Figur 1. Beliggenhed og jordbundsforhold i Gadbjerg og Givskud sogneFigur 2. Arealklasser i Givskud og Gadbjerg sogne i 1870.Perspektiv nr. 16, 200937Overlay analyse. De tre kort kombineres med en overlay-procedure, som resulterer i et kort der indeholder arealanvendelse for alle lokaliteter (polygoner) i de tre perioder. Ud fra dette kort identificeres områder med for-skellig udviklingsforløb (vha. calculate value i attribut-tabellen).ResultaterOverordnede landskabsændringer  1870-2006Igennem hele perioden dominerer landbrugs-arealet og udgør mellem 82% i 1870 og 79% i 2006 (se Tabel 1 og Figur 2-4). I andre are-alklasser ses der meget store udsving. Skov-arealet vokser således med 8 procentpoint mellem 1870 og 1950 og igen mellem 1950 og 2006, hvor det udgør 19%, hvilket lig-ger betragteligt over landsgennemsnittet på 12%. Væksten sker især på tidligere hede-arealer som tilplantes frem til 1950. I den-ne periode sker der også en tilplantning af landbrugsarealer, som typisk er hedearealer der først blev sent opdyrket pga. deres ringe bonitet og hurtigt blev opgivet og tilplantet af samme årsag. Dette såkaldte ”sidst ind-først ud”-tilplantningsmønster kendetegner man-ge tidligere hedesletter i Midtjylland. Våd-områderne reduceres også voldsomt i peri-oden, hvor de reduceres fra at udgøre 10% til 1.5% af arealet (hvis både de rene våd-områder og kategorien vådområder/hede-områder betragtes under ét).  Nogle få dræ-ningsprojekter har meget stor indflydelse på den udvikling. I 1959 drænes Rostrup mose i den sydlige del af Gadbjerg sogn, hvilket står for 20% af den nedgang i vådområder der sker mellem 1950 og 2006. Derudover står tre mindre dræningsprojekter for en tilsvaren-de reduktion i vådområder mellem 1973 og 2006. Der sker en begrænset vækst i area-let med søer og vandhuller mellem 1870 og 2006, som blandt andet er sket gennem brug af det tidligere Vejle Amts naturforvaltnings-midler, som i stort omfang gik til gravning af vandhuller. Tilsvarende er der sket en lille vækst i råstofområder, primært i grusgravs-arealer, som i 2006 udgør 0.4%  af arealet.I det følgende ses nærmere på udviklingen i de to sogne i perioden 1870-2006.Givskud sognGivskud sogn er det sogn der har oplevet de mest omfattende landskabsændringer i peri-oden 1870-2006. Landbrugsarealet er redu-ceret fra 83% i 1870 til 76% i 2006. Dette begrænsede fald i landbrugsareal er resulta-tet af to modsatrettede tendenser. Opdyrk-ning af hedeområder og dræning af vådområ-der øgede landbrugsarealet med 9 procent-point, mens tilplantning af marker reduce-rede landbrugsarealet med 17 procentpoint. Tilplantningen af tidligere hede og landbrugs-arealer øger skovarealet fra at udgøre 0% til 22% af det samlede areal og bevirker at der kun er få, små og spredte hedearealer tilbage i 2006.Gadbjerg sognLandskabsudviklingen i Gadbjerg sogn har væ -ret mere moderat end i Givskud sogn. Land-brugsarealet voksede fra 80% til 82% i peri-oden. I modsætning til Givskud sogn var der allerede et mindre skovareal tilstede i 1870 som gennem de samme processer som i Giv-skud sogn voksede fra 4% i 1870 til 14% i 2006. Vådområder udgjorde en større are-almæssig andel i Gadbjerg sogn, og blev reduceret fra 12% i 1870 til 2% af arealet i 2006. Overordnet set må landskabsmøn-stret i Gadbjerg sogn karakteriseres som langt mere stabilt end i Givskud sogn. Det er således hhv. 71% og 65% af landbrugsarea-let der har været anvendt kontinuerligt igen-nem hele pe rioden i hhv. Gadbjerg og Giv-skud sogn. Landskabsmæssigt var Gadbjerg Area (%) Arealklasse 1870 1950 2006Landbrug/by/infrastruktur 81.7 82.7 79.1Skov 2.3 10.4 18.1Råstofgrave 0.1 0.1 0.4Hede 6.0 2.3 0.4Sø/vandhuller 0.0 0.2 0.5Vådområder 3.5 2.3 1.5Vådområder/Hede 6.4 2.0 0.0Total  (7105 ha) 100 100 100Tabel 1. Oversigt over landskabsændringer i Gadbjerg og Givskud sogne mellem 1870 og 2006Perspektiv nr. 16, 2009 38sogn i 1870 mere fugtpræget og bevokset end Givskud sogn, men dræning, opdyrkning og tilplantning har mindsket disse forskelle gennem perioden.DrivkræfterEt af formålene med analysen er at identi-ficere de drivkræfter der ligger bag land-skabsudviklingen i landbrugslandskabet og deres arealmæssige konsekvenser. Det er en vanskelig opgave, idet landskabsændringer ofte er et resultat af et samspil mellem fak-torer der til og med kan være adskilte i tid og rum. F.eks. spiller skovrejsningsprogram-met der har været implementeret i Danmark siden 1990, en rolle for de seneste årtiers til-plantning, men dette politisk/administrative initiativ der oprindeligt er et EU-initiativ, skal igennem en lang beslutningskæde førend det rent faktisk udmunder i skovrejsning. Det er således blevet omsat til national lovgivning, implementeret i regionplaner, annonceret af skovdyrkerforeninger og endelig overvejet og ansøgt af en lodsejer på sin vej til mar-ken og skovtilplantning. I Tabel 2 er nogle af de overordnede kategorier af drivkræfter der har haft indflydelse på landskabsudvikling-en i de to sogne samt de specifikke aktivite-ter eller programmer som er mest relevante i denne sammenhæng, anført sammen med de landskabsændringer de har medført.DiskussionForskelle i udviklingsdynamikAnalysen viser at der er stor forskel i den ud vikling der præger landskaberne i de to nabosogne som er beskrevet i denne artikel. Store dele af Gadbjerg sogn har således væ -Figur 3. Arealklasser i Givskud og Gadbjerg sogne i 1950.Figur 4. Arealklasser i Givskud og Gadbjerg sogne i 2006.Perspektiv nr. 16, 200939ret stabilt landbrugsland siden 1870 mens Givskud sogn, på grund af det mere margina-le landbrugspotentiale dels er senere opdyr-ket dels har gennemgået en mere dynamisk udvikling. Udviklingen i dette sogn er kende-tegnet ved store skift i mellem arealklasser, hvor især hedeområder er forsvundet som følge af opdyrkning og tilplantning. Disse forskelle afspejler variationen i den måde de drivkræfter der blev præsenteret i Tabel 2 har påvirket den lokale udvikling. Denne sto-re variation i udviklingshistorik er også gen-fundet i andre undersøgelser af landskabs-ændringer i Danmark (Brandt et al., 2002; Caspersen, 2001; Levin & Brandt, 2006) og andre industrialiserede lande (Bender et al., 2005; Domon & Bouchard, 2007).De naturmæssige konsekvenser af udviklingen er generelt negative. Idet både hede- og våd-områder stort set er forsvundet, er habitat-vilkårene for mange fugle og pattedyr der udnytter sådanne områder, kraftigt forvær-ret. Omvendt er forholdene for de dyrear-ter der er knyttet til skovområder, på nog-le punkter blevet forbedret. Det trækker dog ned at de fleste skovarealer er ganske små (< 1 ha) og består af nåletræsbeplantninger uden den store artsdiversitet. Denne udvik-ling, med flere men mange små nye skov-arealer, kendetegner også den seneste land-skabsudvikling i store dele af England (Petit, 2008). Ud fra et naturforvaltningsperspek-tiv knytter interessen sig især til de lysåbne halvnaturarealer som har været stabile over Drivkræfter 1850-1950 1950-2006 Økonomi og markedsforholdOmlæggelse fra vegetabilsk til animalsk produktion og eksport Bevarer græsarealer som foderarealer til kvæg EU medlemsskab 1972-1985: Prisstøtte  Intensivering af landbrugsdrift, opdyrkning og dræning Politik og lovgivningLandbrugsreformer, selveje og husmandslovgivning  Udvidelse af det dyrkede areal Reduktion af halvnaturarealer (hede, vedvarende græs, vådområder)Læplantning Læhegn og læplantager: øget skovarealNational skovstøtte Plantager og småskove  EU medlemskab  Ca 1985-2006: miljøvenlig jordbrugsdrift Ekstensivering (skovrejsning, græsområder)Teknologi og jordforbedring Dræning Vådområder reducers  Kunstgødning  Vådområder og engstrækninger forsvinder Mekanisering  Udyrkede arealer forsvinder Tabel 2. Resume af vigtige drivkræfter og landskabsændringer i Gadbjerg og Givskud sogne mellem 1870 og 2006Perspektiv nr. 16, 2009 40en lang årrække. I de to sogne er det således de godt 100 ha der har været stabilt hede- eller vådområde igennem de sidste 130 år mest interessante (se figur 5).DatakvalitetEn kortbladsbaseret analyse af landskabs-udviklingen er selvfølgeligt stærkt påvirket af datakvalitet. I denne sammenhæng vil det f.eks. sige nøjagtigheden af opmåling af det oprindelige analoge (papir)kortblad samt den støj som forskelle i koordinatsystemer kan medføre. Selvom der selvsagt er meget større nøjagtighed i den nyere kortlægning, viser overlay-analysen at den ældre kortlæg-ning generelt også er meget præcis. Derud-over er denne analyse også påvirket af kvali-teten af den georeferering der er foretaget. Det vurderes at datamaterialet for 2006 og 1876 kortene er mest ens hvad angår kvalite-ten af georeferering, som i begge tilfælde er foretaget af KMS. Kortet fra 1950 er indscan-net og georefereret med ArcMap’s Georefe-rencing tool med brug af 3 paspunkter, og nøjagtigheden af indscanningen er størst i de centrale dele af kortbladet, og aftager mod yder kanterne.SignaturklasserUdover datakvalitet spiller forskelle i signatur-definitioner også en stor rolle i histori-ske kortbladsanalyser (Møller, 1995). Man skal bla. huske på at de arealklasser der er medta get på målebordsbladet fra 1876, som udgangspunkt er de klasser der havde mili-tær betydning (f.eks. mose- og engstræknin-ger og moser der kunne være ufarbare for ryttere når de er gennemvåde). I nærværen-de analyse blev det blandt andet konstateret at der i 1870 optræder en blandingskategori (hede og mose) som givet har afspejlet den faktiske situation, hvor en hedestrækning kan optræde mere eller mindre våd. Endvi-dere optræder der i 1950 en anden blan-dingskategori (hede og skov) som har afspej-let mere eller mindre tilvoksede hedeområ-der. I denne analyse er kategorien landbrug (arable) desuden en form for blandingskate-gori, fordi den er fremstillet som en restka-tegori der inkluderer alle arealer der ikke er omfattet af de øvrige signaturer. Det betyder at den udover landbrugsarealer også omfat-ter bebygget areal, rekreative arealer og infrastruktur (veje, jernbane). Disse arealty-per udgør dog kun 2% af det samlede areal i 2006, så kombinationen udgør derfor kun en begrænset fejlkilde.KonklusionAnalysen har peget på den store variation i ud viklingstræk der findes i det danske land-brugslandskab, selv indenfor små afstande. Dermed har den vist hvordan den konkre-te landskabsudvikling afspejler de forskelli-ge nedslag som overordnede drivkræfter kan resultere i, bla. afhængigt af forskelle i land-brugspotentiale. Analysen er ikke særligt GIS-teknisk krævende, men GIS er en stor hjælp Figur 5. Stabile ekstensive områder i Givskud og Gad-bjerg sogne i perioden 1870-2006.Perspektiv nr. 16, 200941til at organisere og sammenligne areal data fra forskellige perioder. Dermed er den en simpel og effektiv måde til at udnytte histo-risk kortbladsinformation i moderne natur-forvaltning. Kravene til datakvalitet er store og ekstra vigtige fordi der er tale om brug af historisk materiale. Den anvendte metode til udpegningen af områder med store naturin-teresser er udbredt i store dele af naturfor-valtningssektoren og rummer den fordel at det er muligt at kombinere disse resultater med andre forvaltningstemaer, f.eks. kort-lægning af planinteresser, fredede områ-der, landbrugsbyggeri, etc. Dermed kan den bidrage til at der i højere grad tages hensyn til naturinteresser i fysisk planlægning, f.eks. i forbindelse med kommuneplanlægning.ReferencesBender, O., Boehmer1, H. J., Jens, D. & Schu-macher, K. P. (2005): Analysis of land-use change in a sector of Upper Franconia (Bavaria, Germany) since 1850 using land regi-ster records. Landscape Ecology 20: 149-163.Brandt, J., Bunce, R. G. H., Howard, D. C. & Petit, S. (2002): General principles of monitoring land cover change based on two case studies in Bri-tain and Denmark. Landscape and Urban Planning 62: 37-51.Caspersen, O. H. (2001): Landbrug og land-skab 1800-2000. Pp. 111-134 in: Hels, T., Nils-son, K., Frandsen, J. N., Fritzbøger, B., & Olesen, C. R. (eds.): Grænser i landskabet. Frederiksberg, Odense Universitetsforlag.Domon, G. & Bouchard, A. (2007): The landscape history of Godmanchester (Quebec, Canada): two centuries of shifting relation-ships between anthropic and biophysical factors. Landscape Ecology 22: 1201-1214.Jensen, K. M. & Jensen, R. H. (1977): En land-brugsgeografisk analyse af Gadbjerg og Givskud sogne. Danish Journal of Geography 76: 34-51.Kristensen, S. P. (1999): Gadbjerg and Givskud revisited - changes in agricultural structure in two parishes in central Jutland between 1973 and 1997. Danish Journal of Geography 99: 69-80.Kristensen, S. P. (2002): Landbrugets påvirkning af landskabet. Geografisk Orientering 32: 380-387.Levin, G. & Brandt, J. (2006): Indikatorer for land-skabsændringer. Analyser af Komplekse landskabs-ændringer på baggrund af RUCs småbiotops-under-søgelse.  Copenhagen, Skov- og Naturstyrelsen.Levin, G. & Normander, B. (2008): Arealanvendel-se i Danmark siden slutningen af 1800-tallet. Fag-lig rapport fra DMU nr. 682. Aarhus, Aarhus Uni-versitet.Møller, P. G. (1995): Historiske kort og kulturland-skab. Pp. 271-294 in: Etting, V. (ed.): På opdagelse i kulturlandskabet. København, Gyldendal.Petit, S. (2008): The dimensions of land use chan-ge in rural landscapes: Lessons learnt from the GB Countryside Surveys. Journal of Environmental Management In Press, Corrected Proof.ForfatterenSøren Bech Pilgaard Kristensen, Lektor, Institut for Geografi og Geologi på Københavns Univer si tet, Øster Voldgade 10, 1350 Kbh. K, sk@geo.ku.dk

GIS baseret analyse af landskabsændringer - et csae studie af landskabsændringer i et midtjysk landbrugslandskab mellem 1870-2006

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

https://journals.aau.dk/index.php/gfp/article/download/408/331

GIS baseret analyse af landskabsændringer - et csae studie af landskabsændringer i et midtjysk landbrugslandskab mellem 1870-2006

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Open Access Journals at Aalborg University

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)