Flensted, Inge

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Perspektiv nr. 15, 200953BaggrundRegionsrådet i Region Midtjylland besluttede i efteråret 2007 i en ny hospitalsplan, at der skulle opføres et fagligt ambitiøst og attrak-tivt hospital i Vestjylland til afløsning af de 2 eksisterende hospitaler, placeret i henholds-vis Holstebro og Herning bymidter.De 2 kommuner blev i den anledning anmo-det om at beskrive mulige placeringer i områ-det mellem Herning og Holstebro. Der var således lagt op til endnu et slag i den kendte lokale ”krig” mellem de 2 mellemstore byer. Denne lokale strid er som altid yderst inte-ressant for den lokale presse, se Figur 1. Et faktum, der selvfølgelig var kendt, men dog ikke på samme måde erkendt i vores faglige verden ved opgavens begyndelse.Denne artiklen omhandler ikke de dybt spæn-dende og faglige GIS-analyser, som opgavens gennemførelse bragte med sig, men derimod den fagligt kommunikative vinkel, som opga-ven førte med sig. Opgaven gav anledning til 4 delopgaver i Her-ning Kommune:1. En planlægnings- og analyseopgave2.  En opgave omkring håndteringen af sagen i forhold til de politiske systemer3.  En mediemæssig og kommunikationsmæs-sig håndtering af sagen – såvel politisk som administrativt4.  Etableringen af et system, der tæt følger udmeldingerne fra regionen og de øvrige kommuner i Midt- og Vestjylland – ikke mindst HolstebroDelopgave 1 omfatter som et element GIS-opgaven, og resultatet er den rapport, der blev sendt til Regionsrådet, og som er tilgæn-gelig på Herning Kommunes hjemmeside (se reference).Delopgave 3 omfatter den kommunikations-mæssige del af opgaven, og den blev i Her-ning Kommune fastlagt til at skulle begrun-des i en faglig og saglig argumentation frem for en politisk og følelsesladet argumentation, Figur 2.Denne beslutning gav virkelig baggrund for, at det GIS-mæssige beslutningsgrundlag kun-ne komme i højsædet, og der var således lagt op til dybdegående analyser af, hvor et sådant nyt og moderne hospital skulle placeres.I det følgende beskrives nogle af de analy-ser, der blev lavet, og den måde, hvorpå de efterfølgende blev præsenteret i dagspres-sen.Et hospitals oplandEn af de første og mest efterspurgte analyser var beregningen af et givet hospitals opland eller optageområde, som det kaldes. Et hospital med en given placering har et opta-geområde, hvis grænse går der, hvor køreti-den til et nabohospital bliver kortere end til det givne hospital. Grænsen for et hospitals optageområdet ligger altså præcist der, hvor det tager samme tid at køre til nabohospita-let. Beregninger, der ligger til grund for opta-geområdets afgrænsning, har det fulde vej-net med hastigheder og eventuelle forhin-dringer som grundlag.Placering af et nyt og moderne hospital- set i et GIS-kommunikativt perspektivInge FlenstedI første halvdel af 2008 havde Herning Kommune til opgave at give sit bedste bud på place-ring af et nyt og moderne akuthospital i Vestjylland. Opdragsgiveren var Regionsrådet i regi-on Midtjylland. Ud over at opgaven blev en uhyre spændende og fagligt udfordrende GIS-opgave, blev den også et møde med pressen – her især den lokale dagspresse – som var dels overraskende, nyt og udfordrende. Det er formodentlig en sjældenhed at se sine dybt faglige resultater i den grad eksponeret i pressen med den drejning, som resultaterne også kan gives.Perspektiv nr. 15, 2009 54Figur 1. Sygehusets placering blev straks stemplet som en kamp mellem de 2 byer. Her de 2 borgmestres udtalelser hhv. Lars Krarup og Arne Lægaard. Herning Folkeblad 16. januar 2008Figur 2. I Herning Kommune skulle faglighed og saglig-hed være grundelementer i argumentationen for regi-onshospitalets placering, Herning Folkeblad.Figur 3. Optageområder for 2 forskellige placeringer af hospitalet i hhv. Tjørring v. Herning, lys grøn, og Tvis ved Holstebro, lys blå. Kilde: Herning KommuneTjørring TvisAntal personer i  optageområder 300.966 273.584Figur 4. Tabel over hvor mange personer, sygehuset vil dække ved 2 placeringer Figur 5. En placering ved Tjørring giver det mest befolk-ningstunge opland, Herning Folkeblad Perspektiv nr. 15, 200955Optageområdet for 2 forskellige placeringer af hospitalet ser fx således ud, figur 3:Når optageområdet er fastlagt, er det en sim-pel sag at ”tælle indbyggerne sammen” inden for dette område, og sammenligne hvor man-ge indbyggere, der ligger i hvert hospitals optageområde, figur 4:I figur 5 ses hvordan en sådan analyse præ-senteres i pressen.Afstande og tiderNår hospitalets opland er fastlagt, er en vig-tig faktor dernæst, hvor langt der er for bor-gerne til hospitalet målt i tid og afstand. Med oplandetsafgræsning, det detaljerede vejnet og befolkningstal, er der her blot tale om let-te beregninger – dog beregninger i massevis, som får computeren til at knurre i timevis, især når placeringer igen og igen forfines, så analyserne kan starte forfra.Figur 6 viser datagrundlaget for beregninger-ne: Optageområdet for en udvalgt placering (Tjørring) er vist med blå, det detaljerede vejnet med grå, befolkningsklynger indenfor optageområdet med blå pletter og den nær-meste/hurtigste vej med rød. Den nærmeste og den hurtigste vej behøver ikke være den samme, så der er tale om 2 forskellige bereg-ninger for tid og afstand Resultatet af beregninger vises i en simpel ta -bel med gennemsnitlig kilometerafstand og gennemsnitlig transporttid for hver af de 6 ana lyserede placeringer, figur 7.Hvad der ikke umiddelbart er indlysende er, at tallene dækker over stor forskel i den befolk-ningsgruppe, der dækkes af hospitalet ved de 6 forskellige placeringer.Dette har naturligvis stor betydning i den samlede hospitalsplan, men sådanne mere skjulte argumentationer kommer sjældent til udtryk i aviserne eller i pressemeddelelser. Her ser overskrifterne således ud (figur 8)BefolkningstyngdepunktEn af de meget populære analyser i arbejdet var beregning af befolkningstyngdepunktet. Når vi en gang havde beregnet et optageom-råde for en given hospitalsplacering, blev vi bedt om at beregne befolkningstyngdepunk-ter for dette optageområde.Befolkningstyngdepunktet var en af de van-skeligste opgaver rent fagligt, men det lykke-Tjørring Gødstrup Aulum Sinding Birk TvisGennemsnitlig tid 24,22 min 24,89 min 23,58 min 24,24 min 24,18 min 23,35 minGennemsnitlig afstand 35,34 km 34,50 km 33,73 km 33,99 km 36,77 km 32,47 kmBefolkningsgrundlag i optageområde313.504 314.207 302.265 300.532 352.193 279.742Figur 7. Tabel, der viser gennemsnitlig tid og afstand for borgerne indenfor hvert optageområdeFigur 6. Vejnet og befolkning repræsenteret ved samlin-ger i klynger i et optageområde.Perspektiv nr. 15, 2009 56des efter screening af adskillelige rapporter, artikler og lærebøger at finde frem til en for-mel, der kunne anvendes.Umiddelbart var det ikke så let at se, hvorfor netop dette punkt var så vigtigt. Men i sam-menhæng med befolkningsudviklingen gav det dog rigtig god mening.Med Danmarks Statistiks befolkningsudvik-ling inddraget i beregningerne kunne flytning-en af tyngdepunktet også beregnes, og det kunne dermed vises, at befolkningsudviklin-gen betyder, at tyngdepunktet flytter sig dra-matisk mod Herning - logisk nok, når man ser tallene, som de er vist med pressens over-skrift i figur 9.Således gengives dette i pressen, figur 9 og figur 10:Resultatet af beregningerne sælges således, selvfølgelig er der her igen tale om et lokalt Herningblad, hvorimod det i Holstebro blev udlagt, som usikre prognoser, der kunne bli-ve selvopfyldendePersonalets bopælHvad er et hospital uden personale? Der-for er der selvfølgelig også stor bevågenhed omkring, hvordan et hospital kan tiltrække personale. Det er jo ingen hemmelighed, at der ikke er samme tiltrækningskraft for tilflyttere i Vest-jylland som til de større byer. Til trods for masser af frisk luft, billige store boliger og fred og ro, så er de store byer mere tiltræk-Figur 8. Den vigtigste konklusion er, at en Herning-place-ring slår en Holstebro-placering, Herning Folkeblad d. 25. februar Figur 9. Sent i processen blev nye tal for befolkningsud-viklingen inddraget i beregningerne. Herning Folke-blad maj 2008Figur 10. De nye tal for befolkningsudviklingen gav anledning til nye konklusioner.. Herning Folkeblad 3. maj 2008Perspektiv nr. 15, 200957Figur 11. Her en direkte gengivelse af en af vore illustrationer, men en overskrift, der tækkes læsere. Herning Folkeblad 19.februar 2008kende. Især de højtuddannede læger har det med at hænge fast i universitetsbyerne, hvor de uddannes. Derfor er analyser af persona-le, opdelt i forskellige grupper også en vig-tig brik i spillet. Personale til hospitaler deles typisk op i 3 grupper: Læger, plejepersona-le og det øvrige personale. Den første gruppe er vanskelig at trække langt vestpå, hvilket Perspektiv nr. 15, 2009 58tydeligt fremgår af såvel rekruttingsgrundlag ved nye stillingsopslag som ved ledige stil-linger i det eksisterende hospitalsvæsen. En analyse af disse forhold indgik også i under-søgelsen en analyse, der blev gengivet i avi-sen med det kort, vi udfærdigede, figur 11.KonklusionDet gælder ikke altid ”kun” om at løse en dybt faglig opgave til UG med kryds og slange, set ud fra et fagligt professionelt synspunkt, men i nogle sammenhænge langt mere om at præsentere resultaterne på en forståelig måde for ikke så fagligt kyndige som beslut-ningstagerne oftest er. Det viste denne opga-ve os med al tydelighed. Utallige er de præ-sentationer, der er smidt i papirkurven - ikke fordi resultatet var forkert, men fordi resulta-tet ikke blev præsenteret ”godt nok”.Det er en anden dialog end vi er vant til. Der er ingen, der anfægter den faglige professi-onalitet, men der er masser af indvendinger mod farvevalg, valg af symbologi, baggrunds-kort og ikke mindst størrelse: Alt skulle helst presses ned på maksimalt et A3-papir, og hvor kan det være vanskeligt. Til trods for det frustrerende i denne helt anden udfor-dring, så er/blev det både forståeligt og i sig selv ganske spændende at kunne imødekom-me disse krav, som kom fra øverste sted hos os, nemlig vores borgmesterkontor. Og det er jo rigtigt: Hvad hjælper gode analyser, hvis de ikke kommunikeres ud, så de forstås på rette måde. Men selvfølgelig kan det lykkes, for kort er jo nu engang en fantastisk måde, at præsentere et beslutningsgrundlag på!Som fagfolk lægger vi også vægt på, at gøre opmærksom på de forudsætninger, der læg-ges til grund. Ændringer i forudsætninger-ne kan jo nemt flytte resultaterne en del. Men forudsætningerne og deres eventuelle sårbarhed, var der ikke fokus på. Her måt-te vi selv lægge bånd og forklare, hvad vores datagrundlag kunne anvendes til, og hvad det ikke kunne bære.Vores første ”pædagogiske” udfordring var således vores opgavestillere, internt i kom-munen. Den næste blev noget mere ustyrlig, nemlig den lokale dagspresse.Det var en særlig oplevelse at se resultater-ne, drejet mod en pressemæssig vinkel. Vi har heldigvis ikke på noget tidspunkt kunne sige, at noget var decideret fordrejet til uken-delighed eller ud over hvad resultaterne kun-ne bære, men ikke alle detaljer og forudsæt-ninger var dokumenteret i avisartiklerne.Ydermere kunne vi lære rigtig meget af det layout, vi så i dagspressen. På det punkt var det jo virkelig professionelle folk, der stod bag.Vi kom igennem opgaven uden de store skram-mer på disse udfordrende punkter, men lære-rigt har det været.Det var samtidig en gave, at Herning Kommu-nes udgangspunkt var de saglige og faglige begrundelser, for i modsat fald ville opgaven måske for vores faglige del have stillet sig anderledes, og måske på en måde, der var udfordrende på helt andre punkter.Alt i alt blev opgaven enormt spændende fag-ligt, og yderst lærerig på det kommunikati-onsmæssige plan.ReferencerHerning Folkeblad jan-maj 2008Rapport: Herning Kommunes hjemmeside, http://www. herning.dk/Om%20Kommunen/Planer % 20 og%20Politikker/ovrige%20planer/Regionshospitalet. aspx (Søg evt. Hospital)ForfatterInge Flensted, afdelingsleder Kort, GIS og IT, Teknik og Miljø, Herning Kommune,  ad-mif@herning.dk

Placering af et nyt og moderne hospital - set i et GIS-kommunikativt perspektiv

https://tidsskrift.dk/gfp/article/download/5932/5169

Placering af et nyt og moderne hospital - set i et GIS-kommunikativt perspektiv

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)