Allerede inden de tre monstre&nbsp;Katrina, Rita og Wilma slog til mod&nbsp;USA i henholdsvis august, september&nbsp;og oktober, havde s&aelig;sonen 2005&nbsp;sat rekorder. Blandt andet p&aring; grund&nbsp;af flere og kraftigere hurricanes i de&nbsp;f&oslash;rste &ndash; normalt rolige &ndash; m&aring;neder&nbsp;juni og juli end noget tidligere &aring;r

Cappelen, John

Hansen, Niels

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

4 GeologiskNyt 5/05Af Niels Hansen og John Cappelen, DMIAllerede inden de tre monstreKatrina, Rita og Wilma slog til modUSA i henholdsvis august, septem-ber og oktober, havde sæsonen 2005sat rekorder. Blandt andet på grundaf flere og kraftigere hurricanes i deførste – normalt rolige – månederjuni og juli end noget tidligere år.Sæsonen for tropiske orkaner i Atlanterha-vet løber officielt fra 1. juni og frem til 30.november – normalt med størst aktivitetmellem 1. august og slutningen af oktober.Men i år opstod det sjette system (der navn-gives med alfabetets sjette bogstav, og som iår hed Franklin) allerede den 22. juli. Aldrigtidligere er F-stormen forekommet så tidligt isæsonen. Hidtil har det tidligste for stormnummer seks været den 3. august, og detvar tilbage i 1993.RekordårSæsonen 2005 oplevede også kraftige syste-mer allerede før Katrina; selvom det antage-ligt er den, alle vil mindes i årene fremover.Blandt andet slog Emily til mod Mexico i toomgange midt i juli med vindhastigheder påover 200 km/t (56 m/s).To øvrige rekorder blev til kort efter hin-anden sidst i oktober. Først målte amerikan-ske hurricane-hunterfly det laveste center-tryk i en hurricane nogensinde, da Wilmanåede ned på 882 hPa (hektopascal), og fådage senere opstod sæsonens 22. tropiskestormsystem i Atlanten (Alpha), hvilket er étflere end den hidtidige rekord på 21 fra 1933(se inddelinger af tropiske storme og orkaneri tabellen nederst på næste side).KatrinaI starten af august valgte den amerikanskevejrtjeneste NOAA og orkanvarslingscentretNHC at opgradere deres allerede ekstremevarsel for hurricanesæsonen 2005. Detskulle blive til i alt mellem 18 og 21 navn-givne storme fra juni til oktober 2005 (et lav-tryk navngives, når middelvinden når 63 km/teller 17,5 m/s).Af de navngivne storme skulle ni til el-leve nå hurricanestyrke, og et sted mellemfem og syv af disse blive kraftige hurricanes(det vil sige over kategori 3).Sidst i august blev Hurricane Katrina såEt godt år for hurricanes- en sæson til rekordbøgernefødt som tropisk lavtryk nummer 12 og nåe-de en styrke, der gav den navn den 24.august. I løbet af torsdag den 25. augusthavde Katrina samlet energi nok til at bliveen hurricane med vindstød på op til 148 km/t(41 m/s).Det var også torsdag den 25. august,at Katrina gjorde landgang første gang i detsydlige Florida. Katrina gjorde entré som enkategori 1-hurricane og oversvømmede ga-der og huse som resultat af den massivenedbør.Da Katrina igen forlod Florida, kom sy-stemet ud over den Mexicanske Golf. Detmeget varme vand gav fornyet styrke, ogKatrina nåede helt op i kategori 5 inden næ-ste landgang i Louisiana lidt øst for NewOrleans, hvor systemet dog igen var “nede”som en kategori 4-hurricane.Flere mindre byer langs kysten blev stortset fjernet fra landkortet, men opmærksom-heden rettede sig mod musikbyen NewOrleans, der havde alle ingredienserne til enkatastrofe.Store dele af New Orleans ligger nemlignær eller under vandniveauet i både hav-bugten mod øst, søen Lake Pontchartrainmod nord og Mississippifloden, der løbergennem selve byen. Godt nok er der byggetomfattende diger, men de er gamle, dårligtRita som en kategori 5 hurricane i Den Mexicanske Golf den 21. september 2005. Rita fulgte på dettetidspunkt stadig samme bane som Katrina 3½ uge tidligere, men endte som bekendt med at gå i landlangt vest for New Orleans. (Foto: MODIS-instrumentet på NASA’s Aqua-satellit)5GeologiskNyt 5/05vedligeholdt og slet ikke dimensionerede tilen fuldtræffer fra en kategori 4- eller 5-hurricane.Ud over de geografiske og infrastruktur-mæssige problemer så er New Orleans ogsåen af de socialt mest sårbare større byer iUSA. Byen ligger i bund, hvad angår uddan-nelsesniveau og økonomisk formåen, hvilkettilsammen giver lav mobilitet. Det medførte,at en forholdsvis stor del af indbyggerneenten ikke kunne eller ikke ville forlade byeni tide.Resultatet kender de fleste af os fra me-diernes intensive dækning. Over 1.200 men-nesker omkom og mange, mange flere harintet at vende tilbage til – noget man normaltkun ser i forbindelse med naturkatastrofer iden tredje verden.Et par uger efter Katrina var den for øv-rigt rigtig gal igen – og Hurricane Ritagjorde sig da også stort set øjeblikkeligt uhel-digt bemærket ved i begyndelsen at følgeKatrinas bane gennem Floridastrædet og ud iDen Mexicanske Golf. Rita endte dog medat ramme lige øst for grænsen mellemLouisiana og Texas som en kategori 3.Det mest bemærkelsesværdige ved Rita,Oversergent af 2. grad i den amerikanske kystbevogtning Shawn Beaty spejder efter overlevende i New Orleans dagen efter Hurricane Katrina. Bemærk,hvordan vandet, der hovedsageligt kom fra søen Lake Pontchartrain, står meterhøjt og næsten når tagskægget på mange etplanshuse. (Foto: U.S. CoastGuard/Oversergent af 2. grad Nyxo Lyno Cangemi)Saffir-Simpson-skalaenTropiske storme og orkaner bliver kategoriseret efter barometertrykket i stormens centrumog vindhastigheden i den roterende bevægelse.TypeTropisk lavtrykTropisk stormTropisk orkanTropisk orkanTropisk orkanTropisk orkanTropisk orkanKategoriTDTS12345Centertryk [hPa]-- >980965-980945-965920-945<920Vindhastig-hed [m/s]<17,517,5-32,432,5-42,442,5-49,950,0-57,958,0-68,9>69,0Stormbølge-højde  [m]--ca. 1,5ca. 2-2,5ca. 2,5-4ca. 4-5,5> 5,5Potentiel “kendt”skade--Nogen skader på krat og træer ogikke fastgjorte beboelsesvogneStore skader på beboelsesvognesamt hustage; træer vælterBeboelsesvogne fuldstændigtødelagt; store træer vælter: småbygninger skadetBeboelsesvogne fuldstændigtødelagt; underetage af huse nærkysten potentielt oversvømmetOmfattende ødelæggelser påhuse, industribygninger; små huseblæser væk; underetage af bygninger inden for 500 meter afkysten og mindre end 4,5 meterover msl. bliver ødelagt6 GeologiskNyt 5/05var den voldsomme reaktion, den medførte iUSA med hensyn til evakueringer og bered-skab på grund af Katrinas hærgen få ugertidligere. Flere end 100.000 mennesker blevjaget ud af kystbyerne, og en ikke ubetydeligdel af dem, der mistede livet i forbindelsemed Rita, omkom under de tumultagtige sce-ner på hovedvejene ud af Houston. Ogsåuden for USA var interessen enorm. Aldrighar et vejrsystem været fulgt så tæt i medi-erne, som Rita blev det.I New Orleans beordrede myndighedernefor øvrigt igen indbyggerne evakueret, fordide frygtede, at de skrøbelige, lappede digerville bryde sammen endnu en gang. Det vi-ste sig at holde stik, til trods for at Rita gik iland flere hundrede kilometer mod vest.Hurricanes – et blik bag kulisserneHurricanes tilhører klassen af tropiske cy-kloner. Andre steder i verden hedder densamme type systemer fx tyfoner. Tropiskecykloner betegner lavtrykssystemer med ettværsnit på op til ca. 500 kilometer udenegentlige fronter over et tropisk eller subtro-pisk havområde.Fase 1: Tropisk forstyrrelseDet hele starter som en “forstyrrelse” – ensamling af tordenvejr i en ustabil atmosfæreover et varmt hav (normalt mindst 26,5 °C)– et sted i troperne eller subtroperne.Hovedenergikilden til tropiske systemeraf denne art stammer simpelthen fra varmeog fugtighed tilført via fordampning fra hav-overfladen. Der er ingen organisation, ogman kan dårligt se forstyrrelsen i vind- ellertrykfeltet. Hvis forstyrrelsen får lov at leve imere end 24 timer, kan det udvikle sig…Fase 2: Tropisk lavtrykNår først en gruppe af tordenvejr har væretsamlet længe nok under de rette atmosfæri-ske betingelser, kan de organisere sig ogblive til et tropisk lavtryk.Bestemmende for det er, at der forekom-mer de første tegn på organiseret cirkulationi centret af tordenstormene, og at trykketfalder. Samtidig vil vinden nær centret blæsefra 36 til 63 km/t (10 til 17,5 m/s).Den afbøjende kraft, corioliskraften, derpåvirker alle ting, der bevæger sig på denroterende Jord – også vinden, er vigtig her.Den sørger for, at det lave lufttryk i denbegyndende rotation i det tropiske lavtrykkan vedligeholdes, da vindene så populærtsagt ikke bevæger sig lige ind og fylderlavtrykket op.Fase 3: Tropisk stormNår et tropisk lavtryk har udviklet sig såmaksimumvindene ligger mellem 63 og 117,7km/t (17,5 og 32,7 m/s), betegnes systemetsom en tropisk storm. Stormen er nu mereorganiseret og begynder at blive mere cirku-lær i sin form, og rotationen er åbenbar. Be-Hovedelementerne ien tropisk orkan. Dekraftigste vinde fin-des i øjemuren og detlaveste lufttryk i selveøjet. Regnbåndene ogden kraftige nedbørstrækker sig langt udfra centrum af syste-met. (Grafik: UVHModificeret efter“Gyldendals storebog om vejret”.Gyldendal, 1999)LStationær frontKoldfrontVarmfrontKoldluftVarmluftLLKoldfrontVarmfrontKoldfrontNedbør VarmfrontNedbørVarmfrontKoldfrontStationær frontOkkluderet frontDannelseaf lavtrykKold luftVarm luftUdviklingen af et lavtryk påvores breddegrader. Denkolde luft fra nord er vist medblå farve og den varme luftmed rødt. Pilene angiver devigtigste luftstrømme, og far-ven viser dens oprindelse.Lavtrykket er markeret med etL. (Grafik: Modificeret af UVHefter DMI, anvendt i 3/04)“Øjemur”Bånd af spiralerende,regnfulde uversskyer(regnbånd)ØjeUdad-spiralerendevinde i stor højdeStormensrotationVold af havvandFlodbølgeIndstrømning afvarm, fugtig luftTropisk orkan7GeologiskNyt 5/05mærk, at storm på vores breddegrader(ifølge Beaufort-skalaen) først starter ved24,5 m/s og ikke allerede ved 17,5 m/s, somdet gælder for tropiske systemer.Fase 4: Tropisk orkanMed et fortsat fald i overfladetrykket – ognår middelvinden (målt over 10 minutter)overstiger 117,7 km/t (32,7 m/s) - bliver sy-stemet til en tropisk orkan. Rotationen om-kring centret er nu meget tydelig.En karakteristisk ting ved en tropisk cy-klon er det mørke område, der tit findes icentret. Dette kaldes øjet. Omkring øjet fin-des de mest intense vinde og den kraftigsteregn, i det man kalder øjemuren. Ellers sesskyerne og nedbøren at være organiseret ispiralerende bånd kaldet regnbånd.Forløbet fra den første forstyrrelse tilden fuldvoksne tropiske cyklon af orkan-styrke tager i snit to til fire døgn, selvom detkan variere en del. Levetiden for et systemvarierer også meget, men normalt lever de ito til tre uger, inden de dør. Det sker somregel, når de mister kontakt til det varmevand, enten fordi systemet går i land ellerkommer for langt væk fra Ækvator.Danske orkanerOrdet hurricane er oprindeligt det sammeudtryk som ordet orkan. Begge stammer defra det spanske huracán, der blot betyder“kraftig vind”. Men en hurricane og endansk orkan er i bund og grund to forskelligefænomener.De danske orkaner (og storme) opstårnormalt langs polarfronten og lever hovedsa-geligt af temperaturforskellen mellem luft-masser. Jo større forskel – jo kraftigere harlavtryksudviklingen mulighed for at blive.Det betyder, at vi oftest får storme ogorkaner i efteråret og i første halvdel af vin-teren. Her er temperaturforskellene størstmellem den endnu varme sydlige del af dennordlige halvkugle og den relativt kolde nord-Orkan over Danmark den 3. december 1999 klokken 18:15 (tidsangivelsen på billedet er UTC, somer én time efter dansk normaltid). I middelvinden nåede vi op på, hvad der svarer til kategori 1 påskalaen for tropiske orkaner (38 m/s på Rømø klokken ca. 18:00 dansk tid). (Foto: NOAA/DMI)lige del af halvkuglen. Det kommer fx tiludtryk, når kold arktisk luft fra Canadastrømmer ud over den varme Golfstrøm.Forskelle mellem luftmasser er ikke enenergikilde, der kan sammenlignes medvarmt havvand, og lavtryksudviklinger hos osnår da heller ikke op på den ødelæggendekraft, vi ser i tropiske cykloner.Vi kommer altså aldrig til at opleve enTropiske orkaner kan ikke stoppesKraft som 33 atombomberAtombomben, der ramte Hiroshima, havdeen kraft, der svarer til 15.000 tons TNT. Entropisk orkan som Rita eller Katrina udlø-ser en energi, der svarer til 33 Hiroshima-bomber – i minuttet.Alene derfor kan orkaner ikke stoppesmed menneskekraft: De rummer ufatteligemængder af energi, og der skal tilsvarendemængder af energi til for at påvirke dem.For hver dag en større orkan lever,udløser den ifølge det amerikanske orkan-overvågningscenter NHC mere end halv-anden gang så meget energi som verdenssamlede lagre af atomvåben tilsammen.Rent bortset fra, at forureningen fra etatombombardement ville blive spredt medorkankraft, hvis man rent faktisk besluttedeat forsøge at bombe en orkan væk frahavets overflade, så er der et andet pro-blem:Orkaner er lavtrykTrykket i midten af en orkan er betydeligtlavere end det omgivende tryk, og jo lavereorkanens tryk er, jo værre er den.Hvis man fyrede en atombombe af imidten på orkanen, ville man bare forværrelavtrykket. Derfor skal energien udløsesuden om orkanen og 'presse den sammen',hvis det skal have en nogenlunde fornuftigeffekt.Alternativt kunne man løfte trykket imidten af orkanen ved at smide ekstra luftned i øjet på orkanen. For at ændre enkategori 5-orkan som Katrina til en kate-gori-2 orkan – som svarer til den værste,der har ramt Danmark - skal der smides500 millioner ton ekstra luft ind i orkanensmidte.“Det er vanskeligt at forestille sig enpraktisk måde at flytte rundt på så megetluft”, konstaterer orkan-overvågnings-centeret NHC tørt.Påvirkning næppe muligVed DMI er forskningsleder Leif Laursenhelt enig. “Påvirkning af konkrete orkanerer ikke mulig og bliver det formentlig næppei dette århundrede”, siger han.Netop fordi energimængderne i orkanerer så store, giver det heller ikke mening atforsøge at angribe orkanerne, før de harvokset sig stærke. Selv 10 procent af enorkanstyrke er langt mere, end det er men-neskeligt muligt at håndtere eller påvirke.Man har i flere omgange i USA foreta-get forsøg med at nedkaste bl.a. tøris iorkaner for at mindske deres styrke. I40’erne og 50’erne skete det i forbindelsemed Project Cirrus, i 60’erne og 70’erneforegik det under forsøget ProjectStormfury. Det kom der ikke nogle brug-bare konklusioner ud af.“Og skulle det endelig blive muligt atpåvirke vejret på større skala, så vil effek-ten sprede sig som ringe i vandet i jordensglobale vejrsystem”, fastslår Leif Laursen.“Får man regn til at falde ét sted, så udløserman tørke et andet”, slutter han.Journalist Bo Elkjær, Ekstra Bladet,Skipper@eb.dk8 GeologiskNyt 5/05egentlig hurricane i Danmark med denedbørmængder og de vindhastigheder, dervar på banen under fx Katrina og Rita.Århundredes orkan herhjemme den 3.december 1999 var en lille orkan med ca.140 km/t (38 m/s), som det højeste måltegennemsnit over ti minutter. Til sammenlig-ning var fx Katrina oppe på det dobbelte imiddelvind, mens den var en kategori 5-hurricane over Den Mexicanske Golf.En hurricane på langfartMen interessant nok kan vi faktisk få rester-ne af hurricanes forbi vores del af verden -dog i svækket form. Det er ikke så ofte, detsker, for normalt dør systemet under passa-gen af højtryksbæltet ca. 30° nord for Ækva-tor. Hurricane Maria viste dog i starten afseptember, hvordan den slags skal gøres.Maria startede sin tilværelse i Atlanten islutningen af august 2005 som et kompleksaf tordenvejr, der langsomt bevægede signordover uden på noget tidspunkt at gå i land.Undervejs blev Maria intensiveret til enegentlig hurricane og var på et tidspunktoppe i kategori 3 med et centertryk på 960hPa og vinde i den roterende bevægelse påover 50 m/s (180 km/t).Da Maria kom tilstrækkeligt langt modnord, forsvandt hovedenergikilden – detvarme havvand. Selve lavtrykket levede dogvidere som et extratropisk system. Extratro-pisk betyder egentlig blot “uden for troperne”.Kolde og varme luftmasser på voresbreddegrader blev blandet ind i rotationen,og energien til videreudviklingen kom hoved-sageligt fra temperaturforskellen mellemluftmasserne, mens systemet bevægede sigøstover. Som det sker, når luftmasser medforskellige karakteristika bliver indblandet,dannes der fronter – en varmfront og enkoldfront.Efter en lang tur først mod nord og såmod øst ramte Maria Norge den 14. sep-tember som et stormlavtryk. I forbindelsemed Marias landgang i Vestnorge oplevedeflere kystbyer meget store nedbørmængder.Blandt andet fik netop Bergen-området over110 millimeter – eller 11 gulvspande vand pr.kvadratmeter – i løbet af natten, hvilket ud-løste flere fjeldskred, der kostede mindst énperson livet.En helt usædvanelig sæsonDet har altså været en helt usædvanlig sæ-son for hurricanes – tropiske orkaner i At-lanten. Udover de mange, tidlige,  kraftige,uddybede og voldsomt omtalte som Katrina,Rita og Wilma har vi haft endnu et par pud-sige hændelser, der gør 2005 til noget heltspecielt.Blandt andet gik et tropisk system forførste gang nogensinde direkte i land iEuropa uden en tur forbi Nordamerika påvejen. Det var Vince, som i starten af okto-ber blev dannet ud for Afrikas vestkyst ogramte Den Iberiske Halvø – dog uden atgøre større skade. Vince blev for øvrigtdannet over havvand, der kun var ca. 23 °Cvarmt og hamrede dermed en pæl igennemden forudsætning, at tropiske cykloner kræ-ver over 26,5 °C under bugen.Endnu en rekord blev for øvrigt slået,netop som det sidste punktum skulle sættes idenne artikel. Den tropiske storm Beta nå-ede orkan-styrke og blev derved sæsonens13. egentlige hurricane. Det betyder, at re-korden fra 1969 for flest systemer, med over32,7 m/s i middelvind, også er slået…Den tidligere tropiske orkan, Maria, som stormlavtryk (skyspiralen til venstre) i det nordlige Atlanterhav. (Foto: METEOSAT-8 EUMETSAT)Nationalparkernes skove – benyttelse og beskyttelseLørdag d. 14. januar 2006 kl. 10-17 på Naturhistorisk Museum i Århus.HeldagskonferenceSkovens økonomiske drift, hensynet til naturen og fritidsfolkets interesser kan komme tilat kollidere. Indbyderne til konferencen ønsker at belyse problemerne og finde frem til mulige forslag til løsninger.      Lovgivningen om nationalparkerne er under udarbejdelse og der er mulighed for at fåindflydelse på denne. Foredragsholderne er udvalgt med henblik på at give en alsidig be-lysning af problemerne.Foredragsholderne er:Bent Agerskov (formand for følgegruppen for Nationalparkerne)Bent Odgaard, professor, Århus UniversitetThomas Færgemann, DNUffe Gjøl Sørensen, WWFJesper Fredshavn, DMU, KaløEigil Holm, Danmarks BiavlerforeningHenning Enemark , FriluftsrådetDansk Skovforening. Foredragsholder endnu ikke fastsatThomas Secher, Direktør, Naturhistorisk Museum i ÅrhusDer er diskussion efter hvert foredrag og en sammenfatning til sidst.Konferencens foredrag publiceres i "Flora & Fauna".Alle er velkomneTilmelding og nærmere oplysning på www.floraogfauna.dk. Yderligere info fås hos for-mand for Naturhistorisk Forening for Jylland Eigil Holm, tlf. 7566 5130; eigil.holm@pc.dkKonferencen arrangeres af Naturhistorisk Forening for Jylland og Naturhistorisk Museum i Århus i samarbejde med skovriderne Niels Bundgaard og Lars Møller Nielsen.

Et godt år for hurricanes - en sæson til rekordbøgerne

https://tidsskrift.dk/gn/article/download/3608/3125

Et godt år for hurricanes - en sæson til rekordbøgerne

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)