Iversen, Karsten Sand

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

r� I il 11 li li Il I Hrablen Om Bohumil Hrabal (1914-1997) KARSTEN SAND IVERSEN Efter 'de socialistiske broderfolks' indmarch i Tjek­koslovakiet i 1968 fik Bohumil Hrabal "ifølge loven om genspejling" forbud mod at publicere, "men de­sto mere skrev jeg". Et forløjet og dødt sprog tvang et le'vende og livgivende under jorden. Hrabal havde støttet Dubcek og fik det hemmelige politis kærlig­hed at føle. Nerverne svigtede, han blev hospitalise­ret og levede derefter med en usund respekt for dets hyppige intimideringer og forhør. ·1 den pålagte tavs­heds år skrev han flere hovedværker som cirkulerede i samizdat-form. Fra 1976 kUlll1e hans bøger atter udkomme i Tjekkoslovakiet - på visse betingelser. Et interview åbnede døren: Til trods for eftergivenhed over for pres og lidet heltemodig adfærd forblev Hrabal en litterær helt i Svejks poliske fædreland. Var han ingen Jan Palach, ingen offerfakkel, brændte han desto mere for livets skønhed og sine teksters langsomme ulmen. Hvis han havde været hos "gudsbarnet Palach", skrev Hrabal i 1989 på 2oårsdagen for hans død, ville han have bedt ham brænde, ja, men af ordet der kunne blive kød. Hrabal troede på ordets forvandlende magt, ikke askens tavshed. Livet, ikke martyriet. Totalitære regimer har i al deres nervøse skrøbe-lighed og mangel på subtilitet, gerne et skarpt øje for hvad der modsiger deres ideologiske interesser -;;1r-----------------------------bl-g-Unifor:.mite.t,-ogJo.t-SLv.idLeLH.usak.,,:i:egimec,,....------­Han erklærede offentligt sin støtte til 'socialismen', som han omhyggeligt undlod at definere [ ... ] og underskrev Anti­Charteret, et dokument det tjekkoslovakiske regime påtvang de skabende som en reaktion mod Charta 77, det\m�nneske-CP--' rettighedsmanifest mange af hans gamle venner udsendte (Skvorecky). Hrabal gik på kompromis og lod censur og selv­censur diktere. I efteråret 1989, umiddelbart før re­gimets fald og Vaclav Havels indsættelse som præsi­dent, blev han beskyldt for kollaboration fordi han ikke underskrev protestnoten Nogle få sætninger som blev prøvestenen for om man var for eller imod sty­rets ubøjelige dogmer. Han ville oprindelig have skrevet under, men et hovedværk stod foran udgi­velse: "Jeg ville ikke bytte den underskrift [ . . .  ] for firs tusind eksemplarer af Alt for højlydt ensomhed","hele formålet med min tilværelse i denne verden har været at skrive Alt for højlydt ensomhed" - hvori det siges: "Jeg lever blandt mennesker der ville lade livet for en pakke pressede tanker." PASSAGE 50 - 2004 utryghed ved Hrabal følgerigtig og et ridderslag til digteren. Spørgsmålet er dog om myndighederne ikke forregnede sig, når de i 1976 troede at censur-indgreb kunne uskadeliggøre hans tekster - der al-lerede havde virket i undergrunden. Svaret findes i Alt for højlydt ensomhed: Inkvisitorer i hele verden brænder bøgerne forgæves, og hvis bøgerne indeholder noget af gyldighed, hører man dem le sagte i ilden, for enhver ordentlig bog peger altid et andet sted hen og ud over sig selv. Uanset hvor mange lunser man flår ud af Hrabals tekstkorpus, et dets art og væsen intakt, fordi det ikke er meninger han bringer til torvs, men en langt mere uhåndterlig og dybtliggende ideologikritik der ytrer sig som eros, hedonisme, latter. Det er en aideologisk (men ikke politisk uvirksom) skrift som i selve sin uregerlige form og uforudsigelighed fornægter hie­rarkier, institutioner, orden, endimensionalitet. "Min gud er Dionysos." 68 KARSTEN SAND IVERSEN Hrabal var daglig ølgæst på Den Gyldne T iger i Prag. Her hentede han farverige værtshushistorier, her lyttede han måske ikke mindst til måden den fol-vaske sig bagefter, hvorimod skomageren roligt kan pille sig i næsen, en slagter skal også være nøjeregnende kelige fortælling gebærder sig på: ikke i logiske for- - hvorpå følger historien om slagteren der af van-løb med stedse :fremadførende, lineær handling, vare fik forbindingen om sin finger bagt ind i en le-men fabulerende, anarkisk, hyperbolsk, i springske verpølse der endte på stabslægens tallerken. Mono-digressioner og parataktisk glideflugt ud ad tangen- logen munder ud i det litterære uendelighedstegn:ters tangenter. Hrabal nærede stor veneration for . . . Kun tiden, solens nedgang, sætter et interimi-den fødte mundtlige fortæller, således onkel Pepin stisk punktum, og forfatteren tager ordet. For "de som ville aflægge fjorten dages besøg på fader Hra- henrykte øjne" af den gamle mand affører pigen sigbals bryggeri i Nymburk og blev i fyrre år. bluse og shorts. Nøgen vas�er hun sig fra øverst tilI dionysiske billeder definerer Hrabal sin fortælle- nederst. Fortællingen afslører sig her som ren for-måde (paben{, dvs. snakken, at lade munden løbe) førelse, fuldbyrdelsen som undselig øjenlyst.som en "næsten kemisk reaktion" som den der gør Et mildt vanvid gennemtrænger teksten, dyb hu-most til vin og maltekstrakter til øl. Historierne mor og visdom. Skriften er kropslig og konkret, uren, yngler og myldrer, det ene ord tager det andet. Fi- og tirrer og modsiger enhver politisk dekreteret re-gurerne er rablende, men allerhøjst smågale, ufor- alismes orden og anstændighed. Selv, netop, et dydsi-bederlige hrablere som den ældre skomager (Pepin) ret småborgerligt regime er værgeløst mod så smit-der i Dansetimer for voksne og viderekomne, en firs si- tende sanselighed, så skamløs uskyld. "Og hvad der lang monolog uden punktum, taler til en kirse- angår min snakken, så er den mit forsvar mod poli-bærplukkende frøken. Hans hygiejne er tvivlsom, tik, ja� en er min politik." han er iført tre par bukser, og familien sender ham Cand. jur. Bohumil Hrabal arbejdede som forsik-ud i regnvejr så han dog kan :fa en afskylning. Den ringsagent, ved jernbanen og på et stålværk, en kran --------E>'alo.p.p.erende_,_ånd.elø_se �vada e:r. en vilter_blanding __ �amte_harn.i..hoY.:e.det....'..'.h_v..o:cefteLJlliLskl:iv.ei:i-bl�----af saftigheder, praleri, selvhævdelse, østrignostalgi bedre". Fra 1954 til 1958 pakkede han affaldspapir og hele kurser i ølbrygning eller skomageri. "Denne til genbrug i Spalenagaden i Prag. Alt for højlydt en-tekst skal vise, hvor kompliceret mennesket er, hvor somhed er henlagt til denne arbejdsplads. Monologen fuldt af poesi," har Hrabal sagt, og poesi og humor begyndte som frie vers a la Apollinaire, og i sin en-er der især i præcision, hukommelsens og fabulerin- delige prosaform bølger den endnu i mægtige ryt-gens: mer. Genkommende motiver og fraser mimer pres­og da han havde drukket ti øl, så pissede han helt op til rekla­meskiltet for Nachods væverier, helt op til accenten over a ... Poesien finder Hrabal uvægerligt i det lave og for­agtede, mens han med sikker kunstnerisk hånd slyn­ger sine ranker af tilsyneladende løst- eller ufor­bundne historier. Det kan lyde sådan: det er ligesom med bagerfaget, som min bror Adolflærte, det er en kunst at skubbe bagværk ind i ovnen, helt forsigtigt med brødspaden, ligesom i billard, når man laver horn på pladen må man ikke spytte i hænderne, hvis kontrolløren ser det, vanker der straks en lussing, og hvis bageren går ud og tisser, skal han semaskinens peristaltiske bevægelser. Det er ikke blot en mekanisk presse, men en forslugen sprog­kværn som forvandler det vragede og besudlede, banalt brugspapir såvel som undertrykte skrifter, til ny skønhed: blodigt slagterpapir, filosofiske skrifter, mus og fluer presses til kompakte baller af knust liv, men genopstår som undergravende betydning i Hra­bals tekst. I 35 år har Han.fa arbejdet i sin dybe kælder. To­pografisk befinder han sig mellem en himmel "der ikke er human" og samfundets underjordiske af­føringskanaler, mellem Kants beundrede stjerne­himmel og samfundets udsondringer. Gennem et hul i loftet hældes affaldspapir ned for at blive for­vandlet fra noget konkret og sanseligt med en brugs-l I l i -- ,�---HRABLEN historie til en abstrakt pakke som papirmøllen en­deligt vil forvandl� til hvidhed. Men Hanta modar­bejder anonymiseringen. I årenes løb har han sam­let og læst et stort antal af de kasserede bøger, han er belæst mod sin vilje og hans hjerne "mekanisk pressede tanker, hele idepakker". Han kæmper mod bøgernes udslettelse ved dels at inkorporere dem i sit hoved, dels at lægge en vær­difuld bog i hver pakke som et "hjerte". Skabelse, liv indsmugles i ødelæggelsen, kontrabanden er en signatur og en symbolsk tilintetgørelse af tilintet­gørelse, sabotage. Pakkerne smykkes tillige udven­digt med kasserede reproduktioner af stor maler­kunst. I disse handlinger rummes kunstnerens, tænkerens rolle i et samfund bestræbt på at udslette forskelle og lamme det personlige udtryk der står under stadig mistanke for opsætsighed mod syste­mets .monotoni og levende. død. I satiriske passager ekspliciteres kritikken af det kommunistiske . styre. Under sin kælder besøger Hanta gerne "kloakrensere med universitetsuddan­nelse" som udfører sociologiske studier over fækali­ernes art og kondomernes antal, "vor tids historie". Hrabal udtalte i 1987 i et italiensk interview at denne fortælling kunne læses helt realistisk som hi­storien om en arbejder der ikke forstår den nye tid og dens maskiner, og at han personligt0foretrak den læsning. Påstanden er, om ikke urimelig, så dog let­tere besynderlig når man betænker tekstens karakter af surreel fabulering og dens afstand til doktrinen om socialistisk realisme. Den forstås nok bedst som selvbeskyttende knæfald for regimet. Teksten var endnu ikke officielt udgivet i Tjekkoslovakiet, men kendt i udlandet. Som ægte tjekkisk rævepels lod Hrabal dog muligheden for en "symbolsk" læsning stå åben, ligesom han i sin tid havde undladt at spe­cificere hvilken sosj:--.llisme han hyldede. v, Hrabal skrev, p'å fortællingens bud, i frygt for sine egne :frygtløse skriverier, som gav ham så rig anled­ning til at frygte tankepoliti.et. Men frygten var til­skyndende og skriveriet hans redning fra politiets terror - en speget, udvejsløs dialektik som unddra­ger sig sorthvid moraliseren. "Jeg ønskede kun at dø." I et af sine breve til Dubenka opsøges han i Den Gyldne Tiger af en dansk journalist som _____ _,A....,_f dem-e:i;far,er--han-h.v.:01:dan._at:hej.d.e1:.e-11e.defi:a-1i ... ar.__ __ nåed€-til..sit-endeli.ge-opsummei::ende-sp.øi;gsmåL .. .  -D.e-s�geF--------bevæget sig op i overbygningen og akademikere må altså at mens andre forfattere led i fængsel som dissidenter og leve som arbejdere. Husak.-regimet var - måske in- medlemmer af Charta 77, så morede De Dem ... ? ... Åh, Despireret af Maos kulturrevolution, i hvert fald i en mener om jeg stønnede og led og blev forhørt, jamen, kære stendød dialektiks navn og sprog - kendt for at sætte danske dame, det var en selvfølge ... sådan som jeg blev ind-eksperter og smagsdommere fra bestillingen og lade kaldt og langsomt, men systematisk venligt plaget af vores hu-dem ydmyge som gadefejere og skraldemænd. Men mane politis funktionærer ... det var simpelt hen en del af ens netop nedefra rumler latteren. rettigheder og pligter som borger, der står ganske vist ikke no-Nye tider og sæder truer den flittigt øldrikkende og get om det i forfatningen, men de af mine venner der var og ikke alt for effektive Hantas liv. Han besøger en kæm- er følsomme, ja sarte, måtte vælge ... emigration ... og jeg emi-pepapirpresser og ser forfærdet en mælke- og juice- grerede indad, her til værtshuset for eksempel ... Og, kæredrikkende socialistisk brigades rationaliserede, klini- danske dame, hvor forfærdelig bange jeg plejede at være, og ske planindsats. Mælk, koslim som ikke en ko ville hvor frygtelig bange jeg er selv i dag! røre, bliver i Hantas foragt til en obskøn renhed, til sanselighedens pasteuriserede negation. Arbejderne er optaget af ferierejser, ikke af bøger og tanker, ame­rikanismen har usurperet realsocialismen. Ha:nta, og med ham en æra og en produktionsmåde, afskediges, men lægger sig som hjerte i den gamle maskine og la­der sig presse ind i en pakke affaldspapir. Han.fa ind-går i kredsløbet, regenereres og består, endelig et med sine elskede bøger, opgået i deres masse. Der er en værdighed i Hrabals pragerironiske gal­genhumor, i at vedstå sig sin menneskelige, alt for menneskelige frygt, som udstiller det grelle i jour­nalistens facile bebrejdelse. I fortællingen Tryllefløjten fra januar 1989, et al­derdommens fortvivlede selvopgør, behandler Hra­bal følelser af tomhed, krise, manglende mod. 70 KARSTEN SAND IVERSEN Men da jeg læste at Kafka havde villet springe ud fra femte sal i det hus hvor han boede, Maison Oppelt, en engrosvinhandel med op til syv hundrede tusind flasker værdifulde vine lagret under Det Gamle Bytorv, da jeg læste at Malte Laurids Brigge også boede på femte sal i Paris, da jeg hørte om de forskellige femtesale, udskød jeg mit spring ud ad vinduet - og hvis jeg havde styrken, ville jeg også købe en dunk benzin og sætte ild til mig selv, men jeg er bange, så tapper er jeg ikke ... Man har siden spekuleret over om Hrabal sprang el­ler. faldt da han i februar 1997, knap 83 år gammel, døde efter et styrt fra et vindue på femte sal på det hospital hvor han blev behandlet for sin gigt. Han var efter sigende stået op på et bord for at fodre fug-lene. Hvem ved. Måske ville han som Wu Tao-tzu, og som Hanta, gå ind i sit eget værk og dets over­flod af barokke episoder - med en sagte latter og et sent mod undslippe fortidens skygger. Litteraturliste Bohumil Hrabal: Tanzstunden far Erwachsene und Forlgeschrit­tene, Frankfurt 1995. - Allzu laute Einsamkei.t, in: Sanfte Bar­baren, Frankfurt 1987. - Hommage a Hrabal, udg. af Susanna Roth, Frankfurt 1989. - Total Fears, Plag 1998. Josef Skvorecky: Talkin' Moscow Blues,� London 1989. ·,._, LJ Danske oversættelser af Hrabal: Expres-baren Kosmos, København 1968. - Jeg har serveret for den engelske konge, Århus 1990. - Skarpt bevogtede tog, Århus 1991. - Dansetimer for voksne og viderekomne er planlagt til udgivelse på forlaget Batzer & Co. •

Hrablen

https://tidsskrift.dk/passage/article/download/2479/155144

Hrablen

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)