Kjærgaard, Peter C.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

anmeldelser148Jamen, han tænkte jo...Carl Henrik Koch. Descartes. Cen-trum 1999, 226 sider. 248 kr.Der kan være noget irriterende over Descartes. Og det er egentlig ikke så meget Descartes’ egen skyld. Sna-rere er det på grund af  den filosofiske dåsemad hans tanker idag bliver ser-veret som. Aftenskolegendrivelsen af  skepticismen, der bruger cogito’et som trampolin og flyver direkte ind i den knaldhårde sjæl-legeme dualisme har godt nok gjort Descartes kendt af  de fleste. Men samtidig er han blevet så letfordøjelig, at det kan være vanskeligt at se hvad der skulle have gjort netop ham til en af  tidernes største filosof-fer. Måske er det det, der er på færde. Hvis det er stor filosofi, så har de fleste nok lidt hjemmespunden lommeuld, de kan kaste ind i kampen.Selvfølgelig er Descartes ikke helt uden skyld. Metafysiske meditationer er så let at læse, at det også er let at bilde sig ind, at man ved, hvad der er på færde. Descartes har gjort det nemt for os. Vi kan snildt sætte os i hans sted, følge hans tankegang og i den rene erkendelses interesse med et knips ophæve århundreders afstand. Med ét argument og én front er det ingen sag at være filosof.Alene af  den grund bør vi glædes over Carl Henrik Kochs bog om Descartes. Men det er sandelig ikke den eneste grund. Endelig får vi en anstændig fremstilling på dansk, der befrier Descartes fra den filosofiske køledisk og præsenterer ham som den komplekse tænker han var. Internatio-nalt har den hemmelighed længe været kendt og kommer selvfølgelig heller ikke bag på folk herhjemme med en seriøs interesse for Descartes. Kochs bog er imidlertid en introduktion og dens publikum er pri-mært dem der ønsker at få noget at vide om Descartes, men ikke som det første vil konsultere den udenlandske litteratur. For dette publikum er der tale om en uhyre vigtig bog. Med den i hånden er der ikke længere nogen undskyldning for at forfladige og redu-cere Descartes’ argumenter til café au lait og tilbagelænet filosofisk friløb. Koch sætter argumenterne i sammen-hæng i en række glimrende læsninger af  Descartes’ regler, skriftet om meto-den, de metafysiske meditationer og værket om lidenskaberne. På den bag-grund får argumenterne en dybde og mening på tværs, der ikke er synlig i de enkelte værker. En af  Kochs store fortjenester er, at han netop præsente-rer en sammenhæng, der giver mening og forståelse for hvad Descartes var ude på, hvorfor han var ude på det og hvem han kommunikerede med.I den forbindelse er det vigtigt at være sig Descartes’ gennemgribende naturvidenskabelige interesse bevidst; en interesse der førte til en række vigtige videnskabelige og matematiske erkendelser både på det praktiske og det metodologiske plan og i kraft deraf  kom til at virke stærkt på samtidens videnskab. Heldigvis tager Carl Henrik Koch naturvidenskaben - og religio-nen for den sags skyld - alvorligt. Man ville da også være en både dårlig histo-riker og filosof, hvis man ignorerede de emner, der mere end noget andet optog Descartes, og motiverede og prægede hele hans tænkning. Læseren slipper ikke for at blive klar over, at intentionen med det ambitiøse værk Le Monde simpelthen var at forklare alle naturfænomener. Dette inkluderede områder som psykologi, fysiologi og kopernikansk kosmologi, der på bag-grund af  korpuskelteorien gav Descar-anmeldelser149tes muligheden for at redegøre for fænomenernes mekaniske årsager. Man er nødt til at kende denne ambition for at kunne forstå hvad der var drivkraf-ten i Descartes’ forsøg på at trænge ud af  bevidsthedens fængsel og nå frem til erkendelsen af  den fysiske verden. Men det er en videnskabshi-storisk ligeså vigtig forudsætning for at kunne forstå den newtonianske reak-tion mod den cartesianske naturfilo-sofi. Der er i de senere år kommet en del gode studier af  Descartes og videnskaberne (se f.eks. William Shea, The magic of  Numbers and Motion - The Scientific Career of  René Descartes, Canton 1991 og Stephen Gaukroger, Descartes - an intellectual biography, Oxford 1995, medens vi kan glæde os til Daniel Garber, Descartes Embodied - Reading Car-tesian Philosophy through Cartesian Science, Cambridge 2001). Men Koch gør det godt på dansk.Vi får en god fornemmelse af  jesuitternes og Mersenne-netværkets betydning for udbredelsen og diskussi-onen af  naturfilosofien generelt og for Descartes i særdeleshed. Det er næsten mere end man kunne forvente. Men det er på den anden side også nødvendigt, hvis man ønsker at fremvise bare en anelse af  den komplekse historie som Descartes’ filosofiske og videnskabe-lige virke skriver sig ind i. Jesuitternes kollosale betydning for udbredelsen af  den matematisk-eksperimentelle metode i det 17. århundrede har i de senere år været genstand for en stor videnskabshistorisk interesse (se f.eks. Peter Dear, Mersenne and the Learning of  the Schools, Ithaca 1990, samt Discipline and Experience - The Mathematical Way in the Scientific Revolution, Chicago 1995). Også hér er det godt, at vi danskere ikke går glip af  denne viden. Det er klart, at en bog af  denne karakter bliver nødt til at ude-lade visse ting og ind imellem sim-plificere både historie og argumenter. Alligevel er det lidt ærgerligt, hér at blive præsenteret for det velkendte bil-lede af  renæssancens interesse for de okkulte videnskaber overfor det 17. århundredes skeptiske naturvidenska-belige verdensbillede. Det passer selv-følgelig perfekt ind i skemaet hvor rationalisten Descartes lader fornuf-tens klare lys skinne og dermed afslø-rer den alkymistiske overtro. Men det er et historisk set problematisk bil-lede. Det er rigtigt, at Descartes både var en arg modstander af  alkymien og en vigtig person for det 17. århundre-des videnskabelige verdensbillede. Det sidste var Newton som bekendt også, men han brugte en meget stor del af  sit liv og karriere på netop alkymien. Det er i dag almindelig kendt og det er Koch selvfølgelig klar over. Men vi får det ikke at vide i hans bog og det er en skam, for det kan få visse læsere til at vedblive i troen på, at hele den vest-lige verden med ét slag blev gennem-ført rationalistisk. Det kan ikke engang filosofihistorien holde til, selvom der stadig er nogen der forsøger at slippe afsted med at fortælle den sådan.Dette er dog en detalje. Carl Henrik Kochs bog Descartes er et vel-skrevet og velkomment bidrag til at gøre danske læsere klar over, at der hér er mere at hente end skråsikker café-filosofi. Bogen har endvidere et andet plus. Koch melder klart ud. For ham består filosofi ikke af  meninger, men af  argumenter. Det kan man så synes om, hvad man vil - især på baggrund af  Descartes’ reaktion på Gassendis kritik af  meditationerne - men man er ikke i tvivl om, hvor man har Koch. Og det er ubetinget en fordel.Bogen udgør første bind i Cen-anmeldelser150trums nye serie De Store Filosoffer. Der er planlagt yderligere bind om Platon, Aristoteles, Hume, Adorno og Witt-genstein. Det er selvfølgelig fint nok. Den første bog i serien er en kærkom-men hjælp til at kvalificere undervis-ning og selvstudier i filosofiens historie. Men den bog vi rent faktisk mangler - nu vi har Kochs bog om Descartes - er en om Newton. Den er der virkelig brug for. Men hvornår får vi den?Peter C. KjærgaardEmanuel SwedenborgEmanuel Swedenborg, Drømme-bogen, Oversættelse ved Jette Frantzen, Hans Reitzels Forlag, Filosofibib-lioteket, København 1999, 106 s. 148 kr.E m a n u e l  S w e d e n b o r g  (1688-1772) inkarnerer om nogen en nordisk barok universallærd, ligesom en Leibniz på kontinentet. Han var en fremstående svensk videnskabsmand, vel bevandret i samtidens videnska-belige litteratur, uddannet i England og på kontinentet og med et kos-mopolitisk kontaktnet; han havde en høj stjerne hos suverænen (Karl XII.), og var ansat i den dengang teknolo-gisk avancerede og statspolitisk altaf-gørende bjergværksdrift.Imidlertid var han som baroklærd netop også en bredtfav-nende tænker, og - via en lige så tidsty-pisk religiøs åbenbaring - i sit senværk en lige så fremtrædende mystisk teolog, der endnu i dag har sin religiøse prose-lytter rundt om i form af  swedenborg-ske selskaber. I udpræget grad er det netop disse mystisk-religiøse visioner, der i dag påkalder den største interesse. Hans navn er kendt blandt religionshi-storikere, hvorimod de fleste af  hans videnskabelige teorier og indsigter hur-tigt blev overhalet af  de store viden-skabelige fremskridt i det 18. og 19. århundrede. Af  selvsamme grund har han aldrig fanget den samme opmærk-somhed blandt videnskabshistorikere, hvilket man kan beklage. For en bre-dere idéhistorisk forståelse kunne det være al mulig grund til også at få den videnskabelige del af  Swedenborgs værk belyst.Når det ikke har været tilfæl-det skyldes det formodentlig, at viden-skabshistorien typisk har beskæftiget sig med den sejrrige videnskab med vægt på de i bagklogskabens lys avan-cerede genier, de store tænkere, de korrekte antagelser, forestillinger og begreber, der bidrog til videnskabens fremskridt. Det har nemlig den fordel, at man kan læse retrospektivt. Pro-blemet er blot, at den metafysiske forestilling om en unilineær og enheds-lig Videnskabs (Fornufts) fremskridt deklasserer alle medierende mellem-regninger til kleingeister og hvileperi-oder – og Swedenborg er her en af  de uheldige. Han er ikke nået op på højde med sine europæiske kollegaer. En sådan forestilling om videnskaben hører imidlertid ikke til i Sweden-borgs egen tid, men er af  nyere dato, og for videnskabshistoriens vedkom-mende taler vi her primært om det 19. århundrede og dets videnskabs-apoteose. Men da var manden allerede diskvalificeret af  sit mystisk-religiøse engagement, fordi religion og viden-skab var blevet til gensidigt udeluk-kende størrelser. I det 17. århundrede - og endog langt ind i det 18. århund-rede - havde de intellektuelle imidlertid 

Jamen, han tænkte jo...

https://tidsskrift.dk/slagmark/article/download/104900/153734

Jamen, han tænkte jo...

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)