Kjærgaard, Peter C.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

anmeldelser163Ideernes bagmændPreben Hartmann-Petersen, Men-deleev og det periodiske system (2000, 96 sider). Bjarne Kous-holt, A. K. Erlang og teletrafik-ken (2000, 101 sider), H. C. Ørsted og fornuften i naturen (2000, 112 sider); Paul Stra-thern, Bohr og atomet (1999, 88 sider), Crick & Watson og DNA-molekylet (1997, 90 sider), Darwin og evolutionen (1999, 87 sider), Einstein og relativiteten (1997, 82 sider), Hawking og de sorte huller (1997, 76 sider), Newton og tyngdekraften (1999, 86 sider). Alle i serien Idéernes bagmænd udgivet af Polyteknisk forlag i Lyngby. Kr. 98,- pr. titel.Polyteknisk Forlag har lanceret en bog-serie, de kalder Idéernes bagmænd. Der er indtil videre kun tre ud af  ni bøger med dansk forfatter, men for-laget har annonceret at flere vil følge trop. De øvrige bøger er alle skrevet af  den myreflittige Paul Strathern. Ham kan man ikke andet end blive impone-ret over. Strathern har i den engelskta-lende verden slået sit navn som popula-risator fast med de hurtigt læste, under-holdende og meget informative filo-sofi- og videnskabsprimere i serierne The Philosophers in 90 Minutes og The Big Idea: Scientists who Changed the World.Der er gode grunde til umid-delbart at være skeptisk overfor seriens titel - især den engelske. Kan man iso-lere og reducere langvarige forsknings-processer og -traditioner til enkeltper-soners heroiske kamp for at destillere den rene videnskabelige idé? I løbet af  de seneste fire årtier er denne type historieskrivning blevet en sjælden vare i den seriøse videnskabshistoriske litte-ratur. Men man behøver heldigvis ikke være bange for, at Strathern genopliver heltekvadet. Serien giver et godt bil-lede af  videnskaben på både godt og ondt, og formår i de fleste tilfælde at indplacere de portrætterede forskere i en teoretisk, historisk og institutionel sammenhæng. Det er næsten mere end man kan forlange af  bøger på denne længde. Men det virker og det hjælper til at give læseren et mere nuanceret billede af  naturvidenskaberne.Strathern er ikke bange for at stoppe op og engagere læseren til kri-tisk tænkning. I både Bohr og atomet og Crick & Watson og DNA-moleky-let får vi eksempler på, at videnskaben er løbet fra moralen. Vi har knap nok lært at leve med kernefysikkens moral-ske problemer, der som bekendt kan føre til vor egen udslettelse, før vi i molekylærbiologien får tilegnet os en viden, som vi ikke helt ved, hvordan vi skal bruge. Strathern tøver ikke med at kalde den en farlig viden. Vi kan i dag ændre liv i næsten ubegrænset omfang og det bliver vi nødt til at forholde os til. Det duer ikke at spille uskyldige, lukke øjnene og håbe at tingene nok i sidste ende vil udvikle sig på passende vis.Strathern minder os om, at den retning forskningen tager er bestemt af, hvad mennesker vil. Sandhed kan ikke stå uden vilje i moderne natur-videnskab. Men det betyder heldigvis ikke, at vi får  tegnet et negativt billede af  videnskaberne. Tværtimod. Seriens anmeldelser164bøger er gennemgående præget af  en engagerende entusiasme på videnska-bens vegne, uden at der gives køb på den kritiske distance. Samtidig åbnes der for hvordan faktorer som ambiti-oner, uduelighed, dygtighed, dumhed, drømmeri, held og uheld alle har været medvirkende til at skabe de videnska-belige resultater, som vi kender i dag. Hvis man har brug for en hurtig introduktion til centrale emner i moderne naturvidenskab og informa-tion om nogle af  de personer der var med til at skabe den, så er Idéernes bagmænd et godt sted at starte. Man kunne nok have ønsket Ørsted-bogen en mere opmærksom redaktion. Der er ingen undskyldning for at byde læserne sjuskede passager som “Elektrisérma-skinen eller båndgeneratoren, som den også kaldes, findes den dag i dag i ethvert fysiklokale i den danske folke-skole, mange kender den under navnet en båndgenerator”. Det er dog ikke et generelt problem. Bøgerne er billige, lette at læse og overvejende gode.Peter C. KjærgaardMedicinens historie - herfra hvor vi stårRoy Porter, Ve og vel - Medici-nens historie fra oldtid til nutid, Rosinante 2000, 834 sider, 499 kr.Den særdeles produktive engelske historiker Roy Porter har fået oversat sit meget roste medicinhistoriske over-sigtsværk The Greatest Benefits of  Mankind - A Medical History of  Humanity from Antiquity to the Pre-sent fra 1997 til dansk, hvor det er blevet givet den lidt skævt rammende titel Ve og vel - Medicinens historie fra oldtid til nutid. Porter, der er professor ved Wellcome Institute for the History of  Medicine i London, har i mange år været en markant frontfigur inden for det medicinhistoriske felt, hvilket ikke mindst skyldes hans selvproklamerede forsøg på at redde medicinhistorien fra forskellige antagede helbredssvækkel-ser. I 1980’erne diagnosticerede han således medicinhistoriens helbred som sygdomsramt og identificerede de mest alvorlige sygdomme som scientisme (reduktion af  medicinens historie til lægevidenskabens historie) og presen-tisme eller positivisme (rekonstruktion af  medicinens historie som en kumu-lativ fremskridtsproces hen imod det aktuelle niveau). Ikke mindst havde det medicinhistoriske felt i mange år fungeret som et forholdsvist internt anliggende for lægevidenskaben, hvil-ket kom til udtryk ved, at medicinens historie blev fortalt med udgangspunkt i den aktuelle lægevidenskab, der blev fremstillet som det foreløbige resultat af  en simpel fremskridtsproces, der bestod i de store lægers vedvarende heroiske kamp imod fortidens falske teorier og inadækvate metoder. Til bekæmpelse af  denne sygdom udka-stede Porter så en effektiv terapi, der skulle bestå i en socialhistorisk inspire-ret medicinhistorie, hvis intention var at beskrive medicinens historie som en kompleks proces, der var indflettet i en bredere samfundsmæssig, social og kulturel kontekst.Denne videnskabsteoretiske intention genfindes i høj grad i Ve og 

Ideernes bagmænd

https://tidsskrift.dk/slagmark/article/download/104915/153754

Ideernes bagmænd

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)