De danske folkeskolers indsats med anvendelse af internettet til at levere data om karakterer og trivselsmål halter ikke blot bagefter, men er endog meget langt fra målsætninger om åbenhed og gennemsigtighed. Det var ellers et meget klart formuleret krav i Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (vedtaget tilbage i 2002) samt i 360 graders eftersynet af skolerne, der i den netop udkomne rapport bl.a. anbefalede langt stærkere fokus på resultater.
En kortlægning af 200 folkeskoler jævnt fordelt på de fem regioner viser, at det stadig i langt overvejende er generel information om skolerne, der dominerer hjemmesiderne, og at folkeskolerne ikke har integreret eksempelvis karaktergennemsnit og andre forbrugerdata på hjemmesiderne. I stedet skal forældre og børn gå via andre informationskanaler for at få data om karakterer for den enkelte skole. Det kan eksempelvis ske via UNI-C eller CEPOS.
Ud af de undersøgte 200 folkeskoler er det kun 15% af skolerne, der kommer op på et niveau, hvor de er på omdrejningshøjde med målsætninger om gennemsigtighed og sammenlignelighed via internettet. De øvrige 85% halter så meget bagefter, at undersøgelsen konkluderer, at det er vanskeligt at se loven er internaliseret i den digitale ledelse og kommunikation til brugerne. Der kan være to mulige årsager til dette. Enten er skolerne uvidende om hvordan man lægger informationer op på nettet eller de forsøger bevidst at undgå sammenlignelighed og tilgængelighed. Uanset om det skyldes manglende viden eller modvilje, er resultatet, at danske børn og forældre i praksis er ladt i stikken af skolerne.
Der findes flere portaler og online databaser, hvor data for karaktergennemsnit fordelt på fag og klassetrin kan findes. Det er imidlertid kun en lille del af folkeskolerne, der benytter denne mulighed. Mange af de skoler, der linker til data, tager så betydelige forbehold for disse data, at det langt fra stimulerer brugerne til at hente, anvende og vurdere oplysninger om karakterer