De seneste årtier har brand management og branding strategier fået større og større prioritet for organisationer i deres bestræbelser på at positionere sig på markedet. Det gælder først og fremmest kommercielt drevne organisationer, men i stadig større grad er også politisk styrede organisationer blevet opmærksomme på vigtigheden af at have et stærkt brand. De seneste år har branding imidlertid bevæget sig ind i andre politiske felter, nemlig branding af steder, som byen, regionen og nationen – ja, selv en supranational størrelser som EU bliver brandet. Byer, regioner og nationer indretter sig i stigende grad efter markedets krav om på den ene side konkret organisering af for eksempel arbejdskraft og økonomi, og på den anden side fortællinger om oplevelser, værdier og erfaringer som knytter sig til disse steder. Derfor er disse territoriale enheder begyndt at formulere sig selv som attraktive brands, der profilerer stedernes særlige kvaliteter.
Nærværende paper forsøger at analysere profileringen af steder som en praksis der balancerer mellem bordering og branding som to parallelle logikker. Det er hypotesen, at forholdet mellem disse logikker kan aflæses i den måde, som forskellige brands fremstiller steder med både sentimentalitet og ironi. Anvendelsen
af dette perspektiv indbærer, at der tænkes en direkte sammenhæng mellem de former for organisering, som præger nationer, byer og regioner, og den måde som disse steder symboliseres gennem brands. Paperet falder i to sektioner: én om vilkårene for branding som symbolsk praksis under det globale, og én om den reelle organisering, som de bestemte symbolske former er udtryk for
