CASE: Børn og unge anvender i stor stil Web 2.0 i sociale kontekster, men er ikke nødvendigvis kompetente i forhold til at anvende de teknologiske muligheder i uddannelsesmæssig og faglig sammenhæng. Denne artikel undersøger det kolosale potentiale for vores uddannelser og biblioteker

Kofod-Jensen, Lars

Wested, Hans

Copenhagen Business School: CBS Open Journals

ed Blogs, Facebook, Twitter, YouTube og delicious harInternettet bevæget sig fra det envejskommunikerende tilmodus 2 – Web 2.0. Fra informationsdatabaser er det mu-ligt at indhente al verdens viden digitalt til egen skærm,og med anvendelse af Web 2.0-teknologierne er det muligt atindgå i virtuelle relationer med andre ligesindede og bringe er-hvervet viden i spil.Aktive brugere af Web 2.0-teknologien indtager i forskelligeprocesser skiftende roller med ”deltagelse” som den centralemetafor. Eksperten har ikke monopol på sin viden, men må seden sat i spil af brugerne, som indgår i den videre vidensproduk-tion og med holdninger til det skrevne.Web 2.0-teknologien bygger på principper om samarbejde, vi-dendeling og fællesskab,. Det er således ikke kun en teknologi,men også et tankesæt for skabelse af relationer mellem menne-sker, som har oprettet profiler i forskellige tjenester på nettet, ogsom indgår i dialoger med hinanden. Synlighed på nettet er enforudsætning for, at man kan indgå i Web 2.0-relationer.Børn og unge anvender i stor stil Web 2.0 i sociale kontekster oghar nok teknologien tæt på, men de er ikke nødvendigvis kom-petente i forhold til at anvende de muligheder teknologien facili-terer i uddannelsesmæssig og faglig sammenhæng. Her ligger etkolossalt potentiale for vores uddannelser.Den nye vidensmedarbejderAbelone Glahn skriver på sin blog , at vi alle er vidensarbejdereog således eksperter inden for vores individuelle arbejdsområ-der. Viden skal omsættes i praksis. Dét at være kompetent af-hænger af konteksten og måden, vi tager ansvar inden for etfællesskab. Vores viden synliggøres gennem en social aktivitet,og vores kompetencer som medarbejdere giver mening og værdigennem samarbejdet med andre.Den ny tids vidensmedarbejder er kendetegnet ved at være opta-get af løbende faglig opkvalificering. Livslang læring foregår isamarbejdet, i praksisfællesskabet. Åbenhed, nysgerrighed ogtillid er vigtige elementer, og vigtigst er gensidigheden i samar-bejdskulturen.Foruden kurser og efteruddannelse anvender den nye viden-smedarbejder Web 2.0-teknologierne til at reflektere over egenpraksis i fællesskab med fagfæller. Ny viden konfronteres medanvendt praksis, hvor forskningsresultater udfordres i mødetmed praktikerne, hvorved ny beriget viden opstår til gavn forsåvel praksisfeltet som for den videre forskning. Der opstår der-med videnssynergier, hvor deltagerne i fællesskabet er bidrag-ydende og profiterer af opnåede resultater.Den nye vidensmedarbejder er Web 2.0-orienteret i den forstand,at der ikke kun trækkes på eksisterende viden på nettet, men atkompetencer og viden bringes ind i fællesskabet af den enkelte.Viljen og evnen til at dele og bidrage er lige så central som atkunne indsamle og vurdere eksisterende viden.Uddannelserne står overfor udfordringen med afsæt i de ungesWeb 2.0-kompetencer at løfte disse til at kunne fungere som denkommende tids vidensmedarbejdere. Denne opgave er en udfor-dring for vores opfattelse af viden og for vores traditionelle for-deling af roller mellem eksperter og novicer.Den nye videnDen nye viden er en evigt omskiftelig størrelse sammensat afekspertviden konfronteret med praksis og tilgængeliggjort pånettet i såvel faglige databaser som eksempelvis i blogs. Det erimidlertid en udfordring at opstille kriterier for kvalitetsvurde-ring af de nye Web 2.0-værktøjer og indholdet i disse. Kan enblog eller en Facebookgruppe vurderes på baggrund af deltager-nes kvalifikationer eller på antallet af “rigtige” informationer til-svarende Wikipedia?Den nye viden rokker ved vores opfattelse af eksperter og bru-gen af eksperters viden, idet vi løbende skifter roller alt efter,hvilken sammenhæng vi indgår i. Praktikeren anvender forske-rens viden, og forskeren er selv vidensøgende, når forskeren ogpraktikeren indgår i dialog om forskningen anvendt i praksis,eller når forskeren anvender praksisfeltets viden til videre forsk-ning og dermed ny viden. Web 2.0-teknologien kan, qua sinevne til omgående vidensspredning, formidle viden i alle stadier.Uddannelse i Web 2.0Fremtidens studerende skal have flere værktøjer i deres digitaleværktøjskasse end i dag, nemlig evnen til at kunne udvikle, del-tage og vedligeholde sociale og faglige netværk og fællesskaber.De studerende kan med fordel udnytte teknologiens mulighederfor at trække på ”en ny verden” af informationsressourcer og -kanaler med det sigte at de tidligt lærer at anvende værktøjernetil kontinuerligt at styrke, udvide og nuancere deres forståelsefor den praksis, som de uddannes til.Uddannelseskompetencer i det nye årtusindeCASE: Børn og unge anvender i stor stil Web 2.0 i sociale kontekster, men er ikke nødvendigvis kompetente i forholdtil at anvende de teknologiske muligheder i uddannelsesmæssig og faglig sammenhæng. Denne artikel undersøgerdet kolosale potentiale for vores uddannelser og biblioteker.Af Hans Wested, Professionshøjskolen Metropol hawe@phmetropol.dk og Lars Kofod-Jensen, Professionshøjsko-len Metropol lako@phmetropol.dkM20rendes faglige forudsætninger, men som også vurderer de stude-rendes evner til at indgå i virtuelle, faglige fællesskaber, atkunne vurdere anvendelsen og lødigheden af disse og at kunneindgå i Web 2.0-relationer på mediets betingelser.• behovet for at biblioteket offensivt går ind i disse læringsper-spektiver med alle de forudsætninger bibliotekerne allerederåder over.• behovet for at sætte bibliotekets særlige forudsætninger i spilfor at synliggøre læringsfællesskaber ud over den enkelte uddan-nelse / det enkelte hold / den lille studiegruppe som bidrag tilprofessionshøjskolernes forventede synergieffekt.Professionshøjskolen Metropol indgår i dette projektarbejdemed den særlige opgave at identificere internationale projekter,som har evalueret anvendelsen af Web 2.0-teknologien i biblio-tekssammenhæng, projekter, som kan løfte og perspektivere ar-bejdet med at udvikle fremtidens vidensmedarbejder tilkompetent Web 2.0-bruger.Sammen med Det Nationale Videncenter for e-læring og Uni-versity College Syddanmark er det projektets opgave at udformeet undervisningsforløb til en e-certificering af undervisere, og ettæt samarbejde mellem bibliotekarer og undervisere er et afdette projekts centrale værdier.21Det er en udfordring for uddannelsessystemet at understøttedisse muligheder, men sætter samtidig rammen for spændendeudvikling, som underviser og bibliotek i fællesskab kan gribe ogrealisere.Søgninger i blogs, Facebookgrupper m.v. kan give de studerendeadgang til viden og praksisrelationer, som kan være et værdi-fuldt bidrag til undervisningen. Uddannelsessystemet skal kunnehåndtere, at de studerende opnår en forståelse for, at udviklingenaf deres viden ikke kun er personligt anliggende. Kun ved atvære deltager – og handlingsorienteret – udvider man sin viden.Det er underviserens opgave at sikre de studerende et fagligtgrundlag, de kan anvende i deres videre søgen efter såvelny/praksisbaseret viden som i relationer med personer fra prak-sisfeltet, så de kan forholde sig kritisk og nuanceret til viden er-hvervet på nettet, og det er underviserens opgave at vurdere destuderendes evne til at kunne indgå i disse netværk med henblikpå, at de bliver fagligt kompetente Web 2.0-vidensmedarbejdere.Biblioteket og Web 2.0Mange biblioteker har taget Web 2.0-teknologien i anvendelsesom en måde anden måde at nå de eksisterende brugere på. MedFacebook-profiler og Twitter-meddelelser søger biblioteket atvære til stede, hvor brugerne færdes for derved at markedsførebiblioteket ad nye kanaler.Biblioteket har imidlertid også et ærinde ved at være medansvar-lig for de studerendes forudsætninger for at kunne anvende Web2.0 fagligt kompetent ind i egen uddannelse. Undervisning iWeb 2.0 ligger tæt op ad de kerneopgaver uddannelsesbibliote-kerne i dag løser: indsamling, organisering, validering, vurde-ring og ikke mindst formidling af viden tillige med undervisningi databasesøgninger og discipliner som opstilling af korrekte lit-teraturlister, noter og henvisninger samt deling af disse i fagligefællesskaber.Således har biblioteket yderligere en rolle at spille: i et snævertsamarbejde med underviserne skal biblioteket påtage sig medan-svaret for at gøre de studerende til kompetente vidensmedarbej-dere, som kritisk, analytisk og professionelt kan anvende Web2.0-teknologien i egen uddannelse og senere praksis. De stude-rende skal gøres fortrolige med et kodeks for adfærd, som gæl-der for faglige blogs og Facebookgrupper, så kvalitet oglødighed opretholdes og udvikles. Den opgave ligger lige for ogskal omgående adresseres.Uddannelseskompetencer i det nye årtusindeProjektet ”Uddannelseskompetencer i det nye årtusinde” har tilformål at udvikle et undervisningsforløb til en e-læringscertifi-cering / et modul i den pædagogiske diplomuddannelse og der-med bidrage til et kvalitetsløft af uddannelsernes undervisningved bl.a. at adressere følgende områder:• behovet for kriterier for kvalitetsvurdering af Web 2.0-ressour-cerne• behovet for en Web 2.0-didaktik som forholder sig til de nyeroller, undervisere og studerende skal indgå i, når praksisfeltetinddrages i undervisningen.• behovet for vurderingskriterier, som rækker ud over de stude-Fremtidens studerende skal have flere værktøjer i deresdigitale værktøjskasse end i dagFOTO:REVY&JAKOBBOSERUP

Uddannelseskompetencer i det nye årtusinde

https://rauli.cbs.dk/index.php/revy/article/download/2986/3074

Uddannelseskompetencer i det nye årtusinde

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen Business School: CBS Open Journals