Flensted, Inge

Open Access Journals at Aalborg University

Perspektiv nr. 4, 20035Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen indgik i slutningen af 1997 en aftale, som indeholder principper for et samarbejde om den tekniske og topograﬁske kortlægning. Den altovervejende baggrund for, at der skulle samarbejdes var ønsket om at undgå dobbeltarbejde. Hvorfor dog registrere bygninger, vandløb, veje o.s.v. 2 gange, hvis 1 gang er tilstrækkelig, specielt når det sker i offentligt regi og for skatteydernes penge. Der skulle derfor arbejdes med ideen om, at udpege FOT-objekter (Fælles ObjektTyper), kortobjekter som tilsyneladende fandtes i begge kortværker, men evt. kunne registreres 1 gang og blive fælles for de 2 kortværker.Inge FlenstedFOT-Fælles Objekttyper mellem TOP10DK og kommunernes tekniske kortSpørgsmålet om dobbeltregi-strering på kortområdet havde allerede på daværende tids-punkt havde været underka-stet forskellige undersøgelser, uden at der var fremkommet et klart resultat.For at udfylde samarbejdsaf-talen, blev Grundkortudvalget derfor nedsat og det blev bl.a. udvalgets opgave at fastlægge den grundlæggende geograﬁ-ske referenceramme, som al anden stedbestemt information kan registreres, sammenstilles og præsenteres på. Grundkort-udvalget nedsatte i sommeren 1998 en arbejdsgruppe ”Ar-bejdsgruppe vedrørende ud-pegning og etablering af fælles objekter” her kaldet FOT-teknik-gruppen til at foretage tekniske undersøgelser og afvejninger omkring mulighederne for at få etableret fælles objekttyper mellem TOP10DK og TK-kort-data. FOT-teknikgruppen blev sammensat af repræsentanter fra stat, amt, kommuner samt kortproducenter.Denne artikel omhandler de undersøgelser og resultater som FOT-teknikgruppens ar-bejde førte til gennem perio-den fra august 1998 til januar 2002.To kortværker kombineresUdgangspunktet for den tek-niske udredning var de gen-nemarbejdede og i praksis afprøvede speciﬁkationer for begge kortværker. Det syntes derfor som en simpel opgave at ”klone” disse speciﬁkationer ved at tage det bedste fra dem begge og kombinere det til et ”superkortværk”.Holdningen hos nogle var da også blot, at gruppen skulle mures inde indtil hvid røg kom op af skorstenen efter et par dages forløb, og så var den opgave klaret!Udgangspunktet for de 2 kort-værker har imidlertid været meget forskelligt.De tekniske kort er blevet produceret fra først i 80’erne fortrinsvis på foranledning af de enkelte kommuner og ud fra de tekniske muligheder og de anvendelser, der var aktu-elle på dette tidspunkt. Anven-delsen var som absolut første prioritet ledningsregistrering i privat og i offentligt regi.Forbedringer og tilpasninger har gennem tiden været med til at udvikle kortværket, så det i højere grad kunne imødekomme en bredere anvendelsesvifte, men trods dette blev kortværket i nogle kredse i 90’erne betegnet som en samling ustrukturerede og Perspektiv nr. 4, 20036usammenhængende streger – eller med andre ord som en gryde spagetti.TOP10DK blev speciﬁceret og udtænkt i 90’erne. GIS var ganske sikkert i tankerne som en af de meget udbredte anvendelsesmuligheder, og med det behov og langt bedre tekniske muligheder i en større organisation som KMS, blev kortværket udtænkt.TOP10DK blev derfor et vel-gennemtænkt, struktureret og sammenhængende kortværk, hvor også opdateringsmulighe-der og fremtidens teknikker på dette felt var med i fokus.Disse 2 umage kortværker var det, der skulle ”klones” uden at ødelægge vigtige grundlæg-gende egenskaber i noget af dem. Det indledende arbejdeGruppen tog udgangspunkt i de mangeartede anvendelser af kortdata, som gruppens repræsentanter stod for som følge af deres daglige arbejds-områder, og de krav der med disse anvendelser stilles til et moderne kortværk. Økonomi og til dels tekniske muligheder blev søgt udelukket fra udred-ningerne.Anvendelse af kortet og de enkelte objekter i kortet har således været i fokus i hele arbejdet.Herefter fastsattes efter, hvilke kriterier ens objekter i de 2 kortværker skulle udvælges til videre undersøgelse.Disse kriterier blev:Kortobjekter der opfyldte et eller ﬂere af disse kriterier blev udvalgt - i alt 25 - og det egentlige speciﬁkationsarbejde blev indledt. Men de første udredninger af-slørede snart en hel række af specielle problemstillinger som i mindst lige så høj grad og må-ske i højere grad end det en-kelte kortobjekts beskrivelse, måtte afklares og kunne være afgørende for om en fælles de-ﬁnition kunne realiseres.Disse særlige problemstillin-ger afspejlede netop de store grundlæggende forskelle, der er i de 2 kortværker. De væ-sentligste forskelle er:ObjektIDI TOP10Dk er alle elementer forsynet med sin egen iden-tiﬁkaiton, et objekt-ID. Dette nummer er “nøglen”, når der foretages ajourføring på objek-tet, udveksles data med bruge-ren, indrapporteres fejl m.v.Oprindelse på punktniveauBåde tekniske kort og TOP10DK indeholder informationer om hvorledes og hvornår et objekt er tilvejebragt, nøjagtigheden i objektet, ajourføringsdato osv. - altså vigtige oplysninger om objektets kvalitet.Ud over denne oprindelse på objekt-niveau indeholder TOP10DK-objekterne oprindel-se på de enkelte punkter (ko-ordinater) i objektet. Man kan således identiﬁcere de enkelte punkter i f.eks. en bygning, der har en anden (dårligere) kvalitet end selve objektet. Ydermere kan det identiﬁceres, hvilke punkter i et objekt der er ny-registrerede i forbindelse med en ajourføringSnap og topologiSnap anvendes i både TK og TOP10DK. Implementeringen er ikke ens, idet der i TK an-vendes snap inden for grupper af objekttyper og i TOP10DK anvendes snap generelt blandt alle objekttyperBy/land & forskel i nøjagtighedI TK-speciﬁkationerne er de-ﬁneret forskellige standarder Kriterium UddybningBehovObjektet bruges af mange.Objektet bruges som referencegrundlag for andre objekter, der evt. bruges af mange.Ofﬁcielle nøgler Objektet er tilknyttet nøgler i/fra ofﬁcielle registreringer og dermed “bærer” af administrative oplysninger.Ajourføringstungt Objektet er ajourføringstungt.Netværksobjekter Netværksobjekter vil ofte gå på tværs af ﬂere myndigheders områder.Oplagt Objektet er oplagt/let at etablere som fællesobjekt.Administrative grænserObjektet er en administrativ grænse, som ofte anvendes af mange instanser og i mange sammenhænge.Perspektiv nr. 4, 20037for kort, hvilket afspejler den afvejning, der i kommunerne må foretages mellem behov og økonomi.I modsætning hertil er TOP10DK et kortværk med ensartet detaljeringsgrad og nøjagtighed i hele landet.Speciﬁkationsarbejdet:Undervejs i forløbet med be-skrivelse af og undersøgelser omkring nye speciﬁkationer blev afviklet større og mindre forsøg. Resultatet fra nogle af forsøgene gav anledning til ganske mange diskussioner, diskussioner der rejste helt specielle problemstillinger, der knytter sig til bestemte objekttyper, det drejede sig især om Naturtypeobjekter og Bygningsobjekterne.Naturtypeobjekter (SKOV, LANDHEGN, SØ)Disse objekter har helt særlige karakteristika idet de:• ikke kan registreres med særlig stor nøjagtighed• er genstand for megen for-tolkning i kortlægningspro-cessen• er ajourføringstunge, hvis de vel at mærke skal holdes fuldstændigt opdateret• ofte berører ganske mange andre objekter og • er noget forskelligt registre-ret i TK og TOP10DKDisse objekter kan derfor i 2 forskellige kortværk se meget forskellige ud, uden at der reelt er tale om fejlregistreringer i nogen af dem.Disse objekttyper kræver derfor megen tilpasning til det kortværk, hvori de ikke er skabt og de vil uden denne tilpasning give et meget rodet og usammenhængende kort. Denne tilpasning var ikke sket i nogle af de første forsøg, der blev gennemført, hvilket har givet anledning til megen (uberettiget) kritik af FOT. Det blev ofte i forløbet med udarbejdelse af FOT-speciﬁka-tionerne sagt ”Ingen FOT uden bygning”. Bygning er selvsagt så vigtigt et kortobjekt og op-fylder så mange af kriterierne Et meget diskuteret spørgsmål: Hvor er SKOVEN registreret mest rigtigt; orange som skovpolygon på basis af de tekniske kort, eller grøn som fra Top10DK ?Perspektiv nr. 4, 20038for udvælgelse af fælles objek-ter, at de er et must.Men samtidig er de også klart det mest arbejdskrævende ob-jekt at etablere, hvis det skal leve op til krav i et moderne kortværk, især omkring regi-stertilkobling.FOT-bygning endte med at blive opdelt i 6 delobjekter:• TK-bygningsomfang – BYG-NING• DRIVHUS• TANK/SILO.• Punktformig geokode –BBR-PUNKT• BBR- BYGNINGSADSKILLELSE• En afledt TOP10DK-BYG-NINGMed disse objekter er der skabt en bygningsregistrering, der kan leve op til anvendelser på alle niveauer, der har været påtale i dette arbejde. AnbefalingerFOT-teknikgruppen fandt frem til, at grundtankerne bag FOT - på sigt - er den rigtige vej frem for den offentlige kortlægning og kortanvendelse i Danmark samt for integration af register- og kortdata.Af mere tekniske og generelle anbefalinger udtrykkes:at  oprindelse på punktniveau    indføres for FOT-objekterne.at alle FOT-objekter tildeles entydige identerat der arbejdes for sampro-duktion af FOT, TK og TOP10DK.at der arbejdes for en hyppi-gere og mere differentieret ajourføringstakt end hidtidig kendt for TOP10DK.at der arbejdes for større grad af brug af egenskabsdata end hidtidig kendt i den tek-niske og topografiske kort-lægning.at der arbejdes for, at FOT sup-pleres med et ortofoto base-ret på det billedgrundlag, der anvendes til selve kort-lægningen. at objektbeskrivelsere tages op til revision set i lyset af de erfaringer, der drages efter førstegangsprodukti-onen.Grundkortudvalget har natur-ligvis løbende fulgt arbejdet og har undervejs truffet mange delbeslutninger. Efter godken-delse af afslutningsrapporten iværksatte Grundkortudvalget en førstegangsproduktion efter de beskrevne objektbeskrivel-ser. Denne produktion udførtes efter en udbudsforretning i vinteren 2002-3 og er netop i denne tid ved at blive færdig-gjort med bl.a. bygningsobjek-OBJEKTGRUPPE OBJEKTBYGNINGSGRUPPEBYGNINGBBR-PUNKTBBR-ADSKILLELSEDRIVHUSTANK/SILOTOP-BYGNINGHYDROGRUPPESØFISKEDAMVANDLØBSMIDTEKYST HAVNTRAFIKGRUPPEVEJMIDTESTIMIDTEJERNBANETEKNIKGRUPPEHØJSPÆNDINGTELEMAST / TÅRNVINDMØLLENATURTYPEGRUPPEVÅDOMRÅDESKOVADMINISTRATIV GRUP-PEBYSTEDNAVNKOMMUNEGRÆNSEFølgende kortobjekter foreslås produceret som FOT-objekter:Perspektiv nr. 4, 20039terne, således at der kan ske en evaluering i efteråret 2003.AfslutningUdgangspunktet for arbejdet med speciﬁkation af fællesob-jekttyper var at undgå dob-beltarbejde i offentligt regi, men argumentationen for samarbejde også på dette felt er blevet voldsomt styrket gen-nem årene.Mange andre projekter som AIS (ArealIinformationsSy-stemet), Den hydrologiske Reference, Danmarks digitale Vejnet, PlanDK, og datamodel-leringen på ejendomsdataom-rådet peger i samme retning.Også på EU-plan er emnet ble-vet aktuelt i forbindelse med arbejdet omkring INSPIRE ((INfrastructure for SPatial In-foRmation in Europe).FOT er ikke blot et spørgsmål om kort og opgradering af eksisterende kortværker, men LINDEGÅRDSVEJHERLUFTROLLESVEJLÆSØVEJTUNØVEJKIKKENBORGVEJRØMØVEJMANØVEJMANØVEJRIBISVEJSAMSØVEJHESSELØVEJFANØVEJRØDTJØRNVEJSYRENVEJGULDREGNVEJJJASMINVEJVEJGADECHRYDESVEJBIRKEALLGASVÆRKSVEGHAVEVEJGODTHÅBSVEJENEBÆRVEJBERBERISVEJTHUJAVEJLYKLYKKESVEJDRONNINGENS BOULEVLINDEGÅRDSVEJENGHAVEVEJDÆMNINGENDR34323026 2422 201614 12A12108 64D4C4B4A27252321191715 139551253 51 49 47 45434139 3735 33 31 2927252321191538 34 30 22 201811426975546364329 753864 2B2A17371535113393172952732518231621141912171015131197531614121086B6A4B4A2A 2333129B29A2523211917151311975 3A31241816141210642164333129 2725 2321 7 5 31323045 4341103937B37A373533B33A333129272523 21B21A2119171513119175A310383675C75B75A6664625250484636343230282061816141219171311975318161412 108642343230282624222018 1614 12108B48A212B12A373533297531864215164349E49D49C49B49A49G49H753114614142214013813613413213012812612412120181614112110108106 10410210098969449F9290888684178280781176974107728570668666462605856545B1B5229B502B482A464444244043846B3646A69E69D69C69B69A676563615957555351A51 47C47B47A47 45 43 413937 3533312927B27 2523211917 15B15A15 131113911755 3A61H41G21F1E 1D1C 1B90B90A90 8886 848278 767472 70686664625452504846444038363432 302826242018A1614C14B 14121086A64211 9753122 2018161412108D228C8B8A215B15A25171910B8A71B6B18F18E18D18C18B1J1311E11D11C11B11A1128262422201816141210864242019161710158116947 326 24 22 2016 14 12 10 8 63230282689242220181677737169I69H69G69F¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶vvet spørgsmål om et datafæl-lesskab, der i langt videre ud-strækning peger fremad mod et mål, der i dag er meget i fo-kus, nemlig digital forvaltning.Dataharmonisering og data-fællesskab er således et af midlerne, der giver mulighed for at dette mål.Referencer:FOT-teknikgruppe: Afslutningsrap-port,  januar 2002FOT-arbejdsgruppe: Midtvejsrap-port, juni 1999.Kommissorium for Grundkortud-valget.De to første rapporter kan ﬁndes på KMS’s hjemmeside, under samarbejder – nationale – Grund-kortudvalget – FOT-arbejdsgruppe – rapporter. Den 3. under samar-bejder - nationale - Grundkortud-valget - Kommissorium.Om forfatterenInge Flensted, Herning Kommune, e-mail: kktif@herning.dk

FOT - Fælles Objekttyper mellem TOP10DK og Kommunernes tekniske kort

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Perspektiv nr. 4, 20035Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen indgik i slutningen af 1997 en aftale, som indeholder principper for et samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning. Den altovervejende baggrund for, at der skulle samarbejdes var ønsket om at undgå dobbeltarbejde. Hvorfor dog registrere bygninger, vandløb, veje o.s.v. 2 gange, hvis 1 gang er tilstrækkelig, specielt når det sker i offentligt regi og for skatteydernes penge. Der skulle derfor arbejdes med ideen om, at udpege FOT-objekter (Fælles ObjektTyper), kortobjekter som tilsyneladende fandtes i begge kortværker, men evt. kunne registreres 1 gang og blive fælles for de 2 kortværker.Inge FlenstedFOT-Fælles Objekttyper mellem TOP10DK og kommunernes tekniske kortSpørgsmålet om dobbeltregi-strering på kortområdet havde allerede på daværende tids-punkt havde været underka-stet forskellige undersøgelser, uden at der var fremkommet et klart resultat.For at udfylde samarbejdsaf-talen, blev Grundkortudvalget derfor nedsat og det blev bl.a. udvalgets opgave at fastlægge den grundlæggende geografi-ske referenceramme, som al anden stedbestemt information kan registreres, sammenstilles og præsenteres på. Grundkort-udvalget nedsatte i sommeren 1998 en arbejdsgruppe ”Ar-bejdsgruppe vedrørende ud-pegning og etablering af fælles objekter” her kaldet FOT-teknik-gruppen til at foretage tekniske undersøgelser og afvejninger omkring mulighederne for at få etableret fælles objekttyper mellem TOP10DK og TK-kort-data. FOT-teknikgruppen blev sammensat af repræsentanter fra stat, amt, kommuner samt kortproducenter.Denne artikel omhandler de undersøgelser og resultater som FOT-teknikgruppens ar-bejde førte til gennem perio-den fra august 1998 til januar 2002.To kortværker kombineresUdgangspunktet for den tek-niske udredning var de gen-nemarbejdede og i praksis afprøvede specifikationer for begge kortværker. Det syntes derfor som en simpel opgave at ”klone” disse specifikationer ved at tage det bedste fra dem begge og kombinere det til et ”superkortværk”.Holdningen hos nogle var da også blot, at gruppen skulle mures inde indtil hvid røg kom op af skorstenen efter et par dages forløb, og så var den opgave klaret!Udgangspunktet for de 2 kort-værker har imidlertid været meget forskelligt.De tekniske kort er blevet produceret fra først i 80’erne fortrinsvis på foranledning af de enkelte kommuner og ud fra de tekniske muligheder og de anvendelser, der var aktu-elle på dette tidspunkt. Anven-delsen var som absolut første prioritet ledningsregistrering i privat og i offentligt regi.Forbedringer og tilpasninger har gennem tiden været med til at udvikle kortværket, så det i højere grad kunne imødekomme en bredere anvendelsesvifte, men trods dette blev kortværket i nogle kredse i 90’erne betegnet som en samling ustrukturerede og Perspektiv nr. 4, 20036usammenhængende streger – eller med andre ord som en gryde spagetti.TOP10DK blev specificeret og udtænkt i 90’erne. GIS var ganske sikkert i tankerne som en af de meget udbredte anvendelsesmuligheder, og med det behov og langt bedre tekniske muligheder i en større organisation som KMS, blev kortværket udtænkt.TOP10DK blev derfor et vel-gennemtænkt, struktureret og sammenhængende kortværk, hvor også opdateringsmulighe-der og fremtidens teknikker på dette felt var med i fokus.Disse 2 umage kortværker var det, der skulle ”klones” uden at ødelægge vigtige grundlæg-gende egenskaber i noget af dem. Det indledende arbejdeGruppen tog udgangspunkt i de mangeartede anvendelser af kortdata, som gruppens repræsentanter stod for som følge af deres daglige arbejds-områder, og de krav der med disse anvendelser stilles til et moderne kortværk. Økonomi og til dels tekniske muligheder blev søgt udelukket fra udred-ningerne.Anvendelse af kortet og de enkelte objekter i kortet har således været i fokus i hele arbejdet.Herefter fastsattes efter, hvilke kriterier ens objekter i de 2 kortværker skulle udvælges til videre undersøgelse.Disse kriterier blev:Kortobjekter der opfyldte et eller flere af disse kriterier blev udvalgt - i alt 25 - og det egentlige specifikationsarbejde blev indledt. Men de første udredninger af-slørede snart en hel række af specielle problemstillinger som i mindst lige så høj grad og må-ske i højere grad end det en-kelte kortobjekts beskrivelse, måtte afklares og kunne være afgørende for om en fælles de-finition kunne realiseres.Disse særlige problemstillin-ger afspejlede netop de store grundlæggende forskelle, der er i de 2 kortværker. De væ-sentligste forskelle er:ObjektIDI TOP10Dk er alle elementer forsynet med sin egen iden-tifikaiton, et objekt-ID. Dette nummer er “nøglen”, når der foretages ajourføring på objek-tet, udveksles data med bruge-ren, indrapporteres fejl m.v.Oprindelse på punktniveauBåde tekniske kort og TOP10DK indeholder informationer om hvorledes og hvornår et objekt er tilvejebragt, nøjagtigheden i objektet, ajourføringsdato osv. - altså vigtige oplysninger om objektets kvalitet.Ud over denne oprindelse på objekt-niveau indeholder TOP10DK-objekterne oprindel-se på de enkelte punkter (ko-ordinater) i objektet. Man kan således identificere de enkelte punkter i f.eks. en bygning, der har en anden (dårligere) kvalitet end selve objektet. Ydermere kan det identificeres, hvilke punkter i et objekt der er ny-registrerede i forbindelse med en ajourføringSnap og topologiSnap anvendes i både TK og TOP10DK. Implementeringen er ikke ens, idet der i TK an-vendes snap inden for grupper af objekttyper og i TOP10DK anvendes snap generelt blandt alle objekttyperBy/land & forskel i nøjagtighedI TK-specifikationerne er de-fineret forskellige standarder Kriterium UddybningBehovObjektet bruges af mange.Objektet bruges som referencegrundlag for andre objekter, der evt. bruges af mange.Officielle nøgler Objektet er tilknyttet nøgler i/fra officielle registreringer og dermed “bærer” af administrative oplysninger.Ajourføringstungt Objektet er ajourføringstungt.Netværksobjekter Netværksobjekter vil ofte gå på tværs af flere myndigheders områder.Oplagt Objektet er oplagt/let at etablere som fællesobjekt.Administrative grænserObjektet er en administrativ grænse, som ofte anvendes af mange instanser og i mange sammenhænge.Perspektiv nr. 4, 20037for kort, hvilket afspejler den afvejning, der i kommunerne må foretages mellem behov og økonomi.I modsætning hertil er TOP10DK et kortværk med ensartet detaljeringsgrad og nøjagtighed i hele landet.Specifikationsarbejdet:Undervejs i forløbet med be-skrivelse af og undersøgelser omkring nye specifikationer blev afviklet større og mindre forsøg. Resultatet fra nogle af forsøgene gav anledning til ganske mange diskussioner, diskussioner der rejste helt specielle problemstillinger, der knytter sig til bestemte objekttyper, det drejede sig især om Naturtypeobjekter og Bygningsobjekterne.Naturtypeobjekter (SKOV, LANDHEGN, SØ)Disse objekter har helt særlige karakteristika idet de:• ikke kan registreres med særlig stor nøjagtighed• er genstand for megen for-tolkning i kortlægningspro-cessen• er ajourføringstunge, hvis de vel at mærke skal holdes fuldstændigt opdateret• ofte berører ganske mange andre objekter og • er noget forskelligt registre-ret i TK og TOP10DKDisse objekter kan derfor i 2 forskellige kortværk se meget forskellige ud, uden at der reelt er tale om fejlregistreringer i nogen af dem.Disse objekttyper kræver derfor megen tilpasning til det kortværk, hvori de ikke er skabt og de vil uden denne tilpasning give et meget rodet og usammenhængende kort. Denne tilpasning var ikke sket i nogle af de første forsøg, der blev gennemført, hvilket har givet anledning til megen (uberettiget) kritik af FOT. Det blev ofte i forløbet med udarbejdelse af FOT-specifika-tionerne sagt ”Ingen FOT uden bygning”. Bygning er selvsagt så vigtigt et kortobjekt og op-fylder så mange af kriterierne Et meget diskuteret spørgsmål: Hvor er SKOVEN registreret mest rigtigt; orange som skovpolygon på basis af de tekniske kort, eller grøn som fra Top10DK ?Perspektiv nr. 4, 20038for udvælgelse af fælles objek-ter, at de er et must.Men samtidig er de også klart det mest arbejdskrævende ob-jekt at etablere, hvis det skal leve op til krav i et moderne kortværk, især omkring regi-stertilkobling.FOT-bygning endte med at blive opdelt i 6 delobjekter:• TK-bygningsomfang – BYG-NING• DRIVHUS• TANK/SILO.• Punktformig geokode –BBR-PUNKT• BBR- BYGNINGSADSKILLELSE• En afledt TOP10DK-BYG-NINGMed disse objekter er der skabt en bygningsregistrering, der kan leve op til anvendelser på alle niveauer, der har været påtale i dette arbejde. AnbefalingerFOT-teknikgruppen fandt frem til, at grundtankerne bag FOT - på sigt - er den rigtige vej frem for den offentlige kortlægning og kortanvendelse i Danmark samt for integration af register- og kortdata.Af mere tekniske og generelle anbefalinger udtrykkes:at  oprindelse på punktniveau    indføres for FOT-objekterne.at alle FOT-objekter tildeles entydige identerat der arbejdes for sampro-duktion af FOT, TK og TOP10DK.at der arbejdes for en hyppi-gere og mere differentieret ajourføringstakt end hidtidig kendt for TOP10DK.at der arbejdes for større grad af brug af egenskabsdata end hidtidig kendt i den tek-niske og topografiske kort-lægning.at der arbejdes for, at FOT sup-pleres med et ortofoto base-ret på det billedgrundlag, der anvendes til selve kort-lægningen. at objektbeskrivelsere tages op til revision set i lyset af de erfaringer, der drages efter førstegangsprodukti-onen.Grundkortudvalget har natur-ligvis løbende fulgt arbejdet og har undervejs truffet mange delbeslutninger. Efter godken-delse af afslutningsrapporten iværksatte Grundkortudvalget en førstegangsproduktion efter de beskrevne objektbeskrivel-ser. Denne produktion udførtes efter en udbudsforretning i vinteren 2002-3 og er netop i denne tid ved at blive færdig-gjort med bl.a. bygningsobjek-OBJEKTGRUPPE OBJEKTBYGNINGSGRUPPEBYGNINGBBR-PUNKTBBR-ADSKILLELSEDRIVHUSTANK/SILOTOP-BYGNINGHYDROGRUPPESØFISKEDAMVANDLØBSMIDTEKYST HAVNTRAFIKGRUPPEVEJMIDTESTIMIDTEJERNBANETEKNIKGRUPPEHØJSPÆNDINGTELEMAST / TÅRNVINDMØLLENATURTYPEGRUPPEVÅDOMRÅDESKOVADMINISTRATIV GRUP-PEBYSTEDNAVNKOMMUNEGRÆNSEFølgende kortobjekter foreslås produceret som FOT-objekter:Perspektiv nr. 4, 20039terne, således at der kan ske en evaluering i efteråret 2003.AfslutningUdgangspunktet for arbejdet med specifikation af fællesob-jekttyper var at undgå dob-beltarbejde i offentligt regi, men argumentationen for samarbejde også på dette felt er blevet voldsomt styrket gen-nem årene.Mange andre projekter som AIS (ArealIinformationsSy-stemet), Den hydrologiske Reference, Danmarks digitale Vejnet, PlanDK, og datamodel-leringen på ejendomsdataom-rådet peger i samme retning.Også på EU-plan er emnet ble-vet aktuelt i forbindelse med arbejdet omkring INSPIRE ((INfrastructure for SPatial In-foRmation in Europe).FOT er ikke blot et spørgsmål om kort og opgradering af eksisterende kortværker, men LINDEGÅRDSVEJHERLUF TROLLES VEJLÆSØVEJTUNØVEJKIKKENBORGVEJRØMØVEJMANØVEJMANØVEJRIBISVEJSAMSØVEJHESSELØVEJFANØVEJRØDTJØRNVEJSYRENVEJGULDREGNVEJJJASMINVEJVEJGADECHRYDESVEJBI RKEALLGASVÆRKSVEGHAVEVEJGODTHÅBSVEJENEBÆRVEJBERBERISVEJTHUJAVEJLYKLYKKESVEJDRONNINGENS BOULEVLINDEGÅRDSVEJENGHAVEVEJDÆMNINGENDR34323026 2422 201614 12A12108 64D4C4B4A27252321191715 139551253 51 49 47 45434139 3735 33 31 2927252321191538 34 30 22 201811426975546364329 753864 2B2A17371535113393172952732518231621141912171015131197531614121086B6A4B4A2A 2333129B29A2523211917151311975 3A31241816141210642164333129 2725 2321 7 5 31323045 4341103937B37A373533B33A333129272523 21B21A2119171513119175A310383675C75B75A6664625250484636343230282061816141219171311975318161412 108642343230282624222018 1614 12108B48A212B12A373533297531864215164349E49D49C49B49A49G49H753114614142214013813613413213012812612412120181614112110108106 10410210098969449F9290888684178280781176974107728570668666462605856545B1B5229B502B482A464444244043846B3646A69E69D69C69B69A676563615957555351A51 47C47B47A47 45 43 413937 3533312927B27 2523211917 15B15A15 131113911755 3A61H41G21F1E 1D1C 1B90B90A90 8886 848278 767472 70686664625452504846444038363432 302826242018A1614C14B 14121086A64211 9753122 2018161412108D228C8B8A215B15A25171910B8A71B6B18F18E18D18C18B1J1311E11D11C11B11A1128262422201816141210864242019161710158116947 326 24 22 2016 14 12 10 8 63230282689242220181677737169I69H69G69F¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶vvet spørgsmål om et datafæl-lesskab, der i langt videre ud-strækning peger fremad mod et mål, der i dag er meget i fo-kus, nemlig digital forvaltning.Dataharmonisering og data-fællesskab er således et af midlerne, der giver mulighed for at dette mål.Referencer:FOT-teknikgruppe: Afslutningsrap-port,  januar 2002FOT-arbejdsgruppe: Midtvejsrap-port, juni 1999.Kommissorium for Grundkortud-valget.De to første rapporter kan findes på KMS’s hjemmeside, under samarbejder – nationale – Grund-kortudvalget – FOT-arbejdsgruppe – rapporter. Den 3. under samar-bejder - nationale - Grundkortud-valget - Kommissorium.Om forfatterenInge Flensted, Herning Kommune, e-mail: kktif@herning.dk

Danish

https://journals.aau.dk/index.php/gfp/article/download/306/229

FOT - Fælles Objekttyper mellem TOP10DK og Kommunernes tekniske kort

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Open Access Journals at Aalborg University

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)