Damkjær, A.

Majborn, B.

Nielsen, S.P.

Radioaktivitet og stråling er en naturlig og uundgåelig del af livet på jorden, både på godt og ondt. Meget tyder på, at disse naturfænomener byder på flere fordele i fremtide

Online Research Database In Technology

  General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.   Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.  You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain  You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal  If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.         Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 24, 2019Vor radioaktive klodeMajborn, B.; Damkjær, A.; Nielsen, S.P.Published in:RisønytPublication date:2000Document VersionOgså kaldet Forlagets PDFLink back to DTU OrbitCitation (APA):Majborn, B., Damkjær, A., & Nielsen, S. P. (2000). Vor radioaktive klode. Risønyt, (1 (temanummer omfremtidens forskningsområder)), 14-15.14 RISØ NYT 1/00Radioaktivitet ogstråling er en naturligog uundgåelig del aflivet på jorden, både pågodt og ondt. Megettyder på, at disse natur-fænomener byder på fle-re fordele i fremtidenR adioaktivitet og røntgenstråling blev op-daget for godt hundrede år siden. Erken-delsen af, at vores klode er radioaktiv førte osfrem til et helt nyt verdensbillede inden forvidenskab, teknologi og politik. Strålingen fikhurtigt gavnlige anvendelser i lægevidenska-ben, men den nukleare teknologi viste sig atvære et tveægget sværd. Atomenergien gav osen helt ny energikilde, som i størrelse kunnesammenlignes med kul og olie - og samtidigten militær teknologi med en hidtil usetdestruktiv kraft.Denne dobbelthed kom til at præge sidstehalvdel af det tyvende århundrede. Atomener-gien er taget i brug i mange lande og i dag er17% af verdens elproduktion baseret på kerne-kraft. Men dobbeltheden består og stednavne-ne Hiroshima og Nagasaki vil altid være knyt-tet til atomenergiens altødelæggende militærekraft. Også den fredelige udnyttelse af atom-energien vækker bekymring hos mange, enbekymring, som blev forstærket af Tjernobyl-ulykken i 1986.Mikrostrålevåben mod kræftsyge cellerI det nye århundrede vil radioaktive stoffer ogioniserende stråling fortsat blive anvendt indenfor forskning, medicin og industri. Radioaktivi-tet og stråling kan måles med stor præcisionog anvendes meget fleksibelt. På det medicin-ske område kan man fx forestille sig at styrestrålingen på mikroniveau, så den med højpræcision rammer hver enkelt kræftcelle. Det vil betyde, at man i  langt højere grad endi dag vil kunne uskadeliggøre kræftceller medet minimum af skade på omkringliggende sun-de celler.Sikre kernekraftværkerAtomenergien er kommet for at blive, isærhvis det fremover viser sig, at CO2 problemeter så reelt, at der bliver brug for at udnyttebåde atomenergi og vedvarende energi såmeget som muligt for at mindske brugen affossilt brændsel. I de næste 10-20 år vil derblive udviklet nye reaktortyper, udtjente anlægvil blive nedlagt og der vil blive taget stilling tilslutdeponering af radioaktivt affald. I løbet afde nærmeste år vil de første slutdepoter blivegodkendt, hvor Finland formentlig kommerførst med en løsning.Automatisk overvågning af radioaktivforureningI Danmark forsker vi ikke i udvikling af nyereaktortyper. Derimod opretholder vi engrundlæggende nuklear viden med vægt pånuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse, bered-skab og radioaktivitet i miljøet, og vi forsker iden videre udvikling og anvendelse af nuklea-re metoder.Ulykker og uheld med spredning af radio-aktive stoffer kan fortsat ikke udelukkes, så detvil kræve opretholdelse af nationale nukleareberedskaber. I den videre udvikling af bered-skabssystemer spiller informationsteknologienen afgørende rolle. Disse systemer omfatterI hundrede år har vi vidst, at jorden er radioaktiv. Alligeveler det en almindelig opfattelse, at radioaktivitet er farlig,selv i forsvindende små mængder. Den opfattelse holderikke i det lange løb. Som for så meget andet, vi udsættesfor, gælder det også for radioaktivitet, at risikoen er etspørgsmål om dosis. Foto: FOCI Image Library.Vor radioaktiveklode15RISØ NYT 1/00avancerede overvågningsteknikker medautomatiske målesystemer, data- oginformationsudveksling og matematiskmodellering af spredning og deponeringaf radioaktivt materiale.Sikker viden om strålingens biologi-ske virkningInden for strålingsbeskyttelsen vil der iløbet af de næste 20 år ske et gennem-brud i vor viden om virkningen af lavestrålingsdoser på biologiske systemer.Allerede nu forskes der  intenst i strålin-gens virkninger på molekylart niveau, fxmed undersøgelser af, hvordan forskelligetyper stråling direkte kan påvirke DNA-molekyler og hvorledes genetiske forholdkan påvirke biologiske systemers følsom-hed for strålingsskader.Når vi skal vurdere den  risiko, derer forbundet med lave strålingsdoser,sker det ved epidemiologiske under-søgelser af befolkninger, der har væretudsat for stråling. Man sammenlignerden udsatte befolknings sundhedstil-stand med en kortlægning af destrålingsdoser folk har fået for år tilba-ge. Det er derfor meget vigtigt at kun-ne foretage pålidelige bestemmelser afdisse doser fra fortiden. Til dette formåludvikles der metoder til såkaldt retro-spektiv dosimetri. Her er Risø førende iudviklingen af  luminescens-dosimetri,hvor man måler, hvor stor en strålings-dosis, der er akkumuleret i folks omgi-velser, fx i mursten i deres huse. Udvik-lingen på dette område er meget loven-de og vil fortsætte i de kommende år.Beskyttelse mod radioaktivitet imad og drikkeErfaringerne har vist, at selv en lille foru-rening af fødevarer eller drikkevand kanvække betydelig uro og dermed få storeøkonomiske konsekvenser. Det gælderogså, hvis der er tale om radioaktiv foru-rening. Vi skal derfor fortsat kunne vurde-re konsekvenserne af en radioaktiv forure-ning hurtigt og effektivt, såvel når derkan være tale om strålingsdoser med enmulig sundhedsmæssig betydning somved meget lavere doser. Dette forudsæt-ter en detaljeret viden om, hvordanradioaktive stoffer spredes og omsættes inaturen, og hvordan man måler deres til-stedeværelse og bestemmer deres kon-centration i miljøprøver. Inden for radio-økologien vil der i fremtiden fortsat værebehov for direkte målinger af radioaktivi-tet, men også andre målemetoder sommassespektrometri vil i stigende grad bli-ve taget i anvendelse. Bedre måleteknikkerNukleare metoder anvendes i dag til man-ge formål inden for forskning, industri ogmedicin. Det gælder sensorteknik baseretpå ioniserende stråling, strålingssterilise-ring af bl.a. medicinsk udstyr og en rækkediagnostiske metoder. Potentialet for enfremtidig udvikling på disse områder erstort. Fx kan anvendelse af betastrålingkombineret med avanceret computerana-lyse af beta-spektre give nye muligheder imedicinsk diagnostik, og neutronaktive-ringsanalyse vil kunne anvendes endnumere end i dag som en sikker reference-metode til bestemmelse af, hvor meget vieksponeres for en række grundstoffer iindåndingsluften i arbejds- eller fritidsmil-jøet eller fra vore fødevarer. Inden for mil-jøforskning kan både menneskeskabte ognaturligt forekommende radioaktive isoto-per anvendes som sporstoffer for trans-portprocesser. Øget anvendelse af disseisotopteknikker vil forbedre forståelsen af,hvorledes forurening spredes og omdan-nes i miljøet, og danne baggrund for enpålidelig risikovurdering.Radioaktivitet på godt og ondtI hundrede år har vi vidst, at jorden erradioaktiv. Alligevel er det en almindeligopfattelse, at radioaktivitet er farlig, selv iforsvindende små mængder. Den opfat-telse holder ikke i det lange løb. Som forså meget andet, vi udsættes for, gælderdet også for radioaktivitet, at risikoen eret spørgsmål om dosis. Om hundrede århar vi glemt, at radioaktivitet og strålingengang var så følsomme emner, at detkunne hæmme en rationel udnyttelse. Til den tid vil man også på dette områdebruge alle de muligheder, naturen ognaturlovene forærer os.Af afdelingschef BENNY MAJBORN,programleder ANDERS DAMKJÆR ogprogramleder SVEN P. NIELSENAfdelingen for Nuklear SikkerhedsforskningPå det medicinske område kan man fx forestille sig atstyre strålingen på mikroniveau, så den med høj præci-sion rammer hver enkelt kræftcelle. Det vil betyde, atman i langt højere grad end i dag vil kunne uskadelig-gøre kræftceller med et minimum af skade på omkring-liggende sunde celler. Foto: FOCI Image Library.Risø er førende i udviklingen af  luminescens-dosimetri,hvor man måler, hvor stor en strålingsdosis, der erakkumuleret i folks omgivelser, fx i mursten i dereshuse. Udviklingen på dette område er meget lovendeog vil fortsætte i de kommende år. Foto: Boye Koch.

Vor radioaktive klode

https://orbit.dtu.dk/ws/files/175712802/riso_1_2000s14_15.pdf

Vor radioaktive klode

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Online Research Database In Technology