ANDS er den australske satsning i håndtering og formidling af forskningsdata. De har midlerne – masser af dem – men spørgsmålet er, hvad de kan bidrage med af visioner og ideer til de danske forskningsbiblioteker

Heller, Alfred

Nondal, Lars

Erfaringer fra en studiebesøg på 7 universiteter i Australien, hvor vi fokuserede på arkivering og genbrug af forskningsdata og andre biblioteksmæssige forhold. Det viser sig at de australske kollegaer har gennemført organisatoriske, proceduale og ressourcemæssige tiltage for at kunne håndtere forskningsdata i hele livscyklus. De er nu i gang med at implementere procedurerne som normalforløb

Online Research Database In Technology

Forskningsdata Down Under - og måske right here?

Copenhagen Business School: CBS Open Journals

Forskningsdata Down Under – og måske right here?ANDS er den australske satsning i håndtering og formidling af forskningsdata. De har midlerne – masser af dem –men spørgsmålet er, hvad de kan bidrage med af visioner og ideer til de danske forskningsbiblioteker.Af Alfred Heller ajh@dtic.dtu.dk, DTU Bibliotek – Danmarks Tekniske Informationscenter og Lars Nondalln.lib@cbs.dk, CBS Bibliotekustralien har i flere år investeret store beløb i forsk-ningsinfrastrukturen, og lige nu er forskningsdata et afde højest prioriterede indsatsområder. Det var derforoplagt, at vi på DEFF’s studietur til Australien i oktober2010 aflagde besøg hos Australian National Data Service(ANDS), som er et nyt initiativ sat i verden for at lette au-stralske forskeres vej til nemt at publicere, finde, genbrugeog udgive forskningsdata.ANDS så dagens lys i 2009 og er nu en organisation med ca.50 ansatte. Foreløbig har man bevillinger til 2013, og det erikke småpenge, det drejer sig om: 390 mio. kr. lyder de sam-lede bevillinger på for perioden 2009 til 2013.Det er ANDS’ erklærede mål at genbruge forskningsdata –”More Australian researchers reusing research data moreoften”, som der står på deres hjemmeside. ANDS vil give au-stralske forskere adgang til data, der giver dem konkurrence-fordele i forhold til forskere i udlandet, og samtidig skal detvære attraktivt for udenlandske forskere at søge til australskeuniversiteter, mens udenlandske universiteter skal ansporestil at indlede forskningssamarbejder med australske universi-teter. ANDS mener desuden – som de fleste andre – at det ernødvendigt med åben adgang til forskningsdata for at kunnese forskerne efter i sømmene og efterprøve deres resultater.Markedsføring og formidling af forskningsdataOverordnet set har ANDS to opgaver: Det er et nationaltmarkedsførings- og formidlingsorgan for forskningsdata, ogdet handler om at sørge for, at forskningsdata bliver gjortsøgbare og synlige. Men for at kunne formidle data skal devære tilgængelige, og derfor arbejder ANDS intensivt medprojekter i forskningsenheder og universiteter, der går ud påat opdyrke kompetencer, hvad angår forskningsdata.Det betyder, at ANDS primære arbejdsområde er metadata ogformidling, mens det tunge arbejde med lagring, storage oglangtidsopbevaring af forskningsdata varetages lokalt på deenkelte universiteter. Det er en arbejdsdeling, der begrundesi, at ANDS trods de massive bevillinger endnu ikke er en per-manent institution.På de enkelte australske universiteter arkiveres forsknings-data/metadata som oftest i traditionelle Institutional Reposi-tories, som oprindeligt er bygget op omkringpublikationerne. I de tilfælde, hvor data fylder rigtig meget,finder man kun metadata i det institutionelle arkiv, mens rå-dataene findes i særlige storage-faciliteter.Og som med publikationerne er en af de store udfordringer atfå forskerne og forskningsprojekterne til at aflevere deresdata. Det er sjældent teknikken, der er det største problem,men derimod de lidt blødere aspekter som kultur, psykologiog tradition, der har betydning for, om og hvornår data bliverafleveret.Hvad høstes?Der opereres med flere forskellige slags metadata omkring etsæt forskningsdata. Et eksempel er de såkaldte ’experimentalmetadata’, som opstår og fanges umiddelbart i forbindelsemed et forsøg, det vil sige ved for eksempel målinger og ob-servationer. Senere tilføjes andre metadata til et sæt forsk-ningsdata, men det er kun det sidste sæt, som kaldes enten’discovery metadata’ eller ’collections metadata’, somANDSimporterer eller høster fra universiteterne.Udover central høstning har de enkelte forskere mulighed forat lade deres data registrere direkte hos ANDS ved hjælp af”Publish My Data self-service/ Register My Research Data”,en service, der mest er beregnet for forskere tilknyttet organi-sationer, hvorfra det ikke er muligt for ANDS at høste de til-svarende metadata.A16“Den store udfordring er at få for-skerne og forskningsprojekterne tilat aflevere data. Det er sjældentteknikken, der er det største pro-blem,men derimod de lidt blødereaspekter som kultur, psykologi ogtradition, der har betydning for, omog hvornår data bliver afleveret.”17Undgå særskilte søgemaskinerData samles hos ANDS i en “Australien Research Data Com-mons” (ARDC), hvis portal har fået navnet Research DataAustralia (http://services.ands.org.au/home/orca/rda/). Menda man søger at tilpasse sig forskernes sædvanlige søgemøn-stre og ikke vil introducere alt for mange særskilte søgetjene-ster, lægger man faktisk mere vægt på at generere etomfattende system af websider, der høstes af de store søge-maskiner (Google, Yahoo osv). Der genereres websider forhver forsker, hvert projekt, hver region/delstat osv.Udover at sørge for at disse websider høstes af søgemaski-nerne, fokuserer man på, at de også eksponeres i de særlige,fagspecifikke databaser eller dokumentationssystemer, derfindes indenfor de forskellige fagområder.ANDS stiller ikke ultimative krav om, at forskningsdata stil-les kvit og frit til rådighed for enhver, der finder frem til demvia ANDS-portalen. Men alle datasæt skal være beskrevetmed oplysninger om, hvor data findes, og ikke mindst, hvemman skal henvende sig til for at få adgang.Kodeks for forskningspraksisAlle australske universiteter er underlagt Australian Code forthe Responsible Conduct of Research(http://www.nhmrc.gov.au/publications/synopses/r39syn.htm.Det er et kodeks, som gælder for både den enkelte forsker ogdet enkelte universitet, og målet er at sikre ansvarlig forsk-ningspraksis – ikke mindst, hvad angår håndtering af forsk-ningsdata og -resultater.ANDS arbejder intensivt med projekter på de australske uni-versiteter, og man har indtil videre brugt 90 mio.kr på pro-jektarbejdet. Projekterne falder i to kategorier: ’Seeding theCommons’ og ’Data Capture’.‘Data Capture’-projekter handler typisk om enkelte forsk-ningsprojekters evne til at indsamle data ’automatisk’, dvs.datafangsten finder sted ved målinger eller observationer iforbindelse med et forsøg eller et eksperiment. ‘Seeding theCommons’-projekterne finder derimod typisk sted indenforde blødere discipliner og handler i højere grad om at få op-bygget institutionelle infrastrukturer og procedurer til ind-samling og organisering af forskningsdata. Derudover drejerdet sig om, at få de nødvendige metadata sendt videre til Au-stralian Research Data Commons (ARDC).Forskningsbiblioteket som aktør på dataområdetMen hvilken rolle spiller så de australske universitetsbiblio-teker i al dette? Kompetencer til håndtering af metadata, somANDS jo handler om, er i høj grad til stede på bibliotekerne– i hvert fald hvis vi taler om ’discovery’- eller ’collection’-metadata. Og det er jo også bibliotekerne, der har arbejdetmed og ansvaret for de Institutional Repositories, der er cen-trale omdrejningspunkter i håndteringen af netop metadata.Arbejdsdelingen på de australske universiteter er derforskruet sådan sammen, at IT-organisationen tager sig af arki-veringen af de ofte store datasæt, mens bibliotekerne står formetadata og ikke mindst for rådgivning, kontakt, uddannelse,forskerinterviews – og dermed de såkaldte Data ManagementPlans.University of Melbourne er grundlagt i 1853 og er af Times Higher Education World University Rankingsbedømt som australiens bedste universitet i 2010.Foto:CreativeCommonswww.flickr.com/photos/36199303@18Data Management PlansData Management Plans er i det hele taget en af ANDS’kongstanker, og på hjemmesiden (http://www.ands.org.au/re-searchers/manage-data.html ) findes materiale om detteværktøj til forberedelse af dataindsamling, datahåndtering ogtil beskrivelse, tilgængeliggørelse og arkivering af data.På Monash University og University of Melbourne er dettearbejde i høj grad placeret hos universitetsbibliotekernes for-skerservices/institutservices. På Monash har biblioteket ud-peget flere Data Management Specialists, der hjælperinstitutter og forskere med at få procedurer og kompetencerpå plads. Specialisten går i dialog med forskerne og er medtil at formulere et projekts Data Management Plan.Som resultat af arbejdet med Data Management Plans harMonash desuden udarbejdet en Research Data PlanningChecklist (http://www.researchdata.monash.edu.au/resour-ces/datahdrchecklist.doc), der bruges af bibliotekets dataspe-cialist, når vedkommende tager et behovsafdækkendeinterview med forskeren/forskergruppen i starten af et forsk-ningsprojekt.Ved siden af tilbydes der intern undervisning og uddannelses-forløb for forskerne, f.eks. som led i de ph.d-studerendes in-troduktionsforløb. Så forskerservice på Monash handler i ligeså høj grad om data management som om bibliometri, cita-tionsanalyser, Open Access og informationssøgning. Endelighar Monash University som sådan udarbejdet en foreløbigpolitik for håndtering af forskningsdata (http://www.researc-hdata.monash.edu.au/resources/draftpolicy.html).Centralt datalager og feesMens Monash University var de første på området og i øvrigtvar med til at starte ANDS, så har University of Melbourneværet først om at indføre en egentlig politik på området. Dehar tilmed opbygget et centralt datalager, som alle fakulteterog forskere kan bruge.Her opereres i øvrigt med ’data fees’, hvor forskningsprojek-terne skal betale for at få lagret deres data. Det giver univer-siteterne mulighed for at etablere økonomisk bæredygtigemodeller. Og når f.eks. forskningsråd stiller krav om forsvar-lig lagring af data efter projekternes ophør, er det blevet legi-timt og almindeligt at inkludere disse omkostninger iprojektansøgningerne.University of Melbourne Library kan ligeledes præsentere enveludviklet efteruddannelsesstrategi for bl.a. data. Der ud-dannes specialister i data, copyright, data management, la-gring, langtidsbevaring osv. Og forskningsprojekternetilbydes hjælp fra metadataspecialister og dataspecialister frabiblioteket.Bibliotekerne som motivationsfaktorMen uanset indsatsen på Monash og Melbourne, så er detikke en opgave, der kan løses på kort tid. University of Mel-bourne giver udtryk for, at det kommer til at tage fem år, førder er nogenlunde styr på tingene. Og som i tilfældet medindsamling af data fra forskere og projekter er det heller ikkedenne gang teknikken, der fremhæves som det største pro-blem, men de organisatoriske udfordringer og forskernes ad-færd.Forskerne skal være motiverede, hvis de skal bidrage. Nogetaf motivationen kommer selvfølgeligt ’oppe fra’, når der bli-ver formuleret eksplicitte krav om datahåndtering, f.eks. ikraft af Australian Code for the Responsible Conduct of Re-search.Men der er også brug for mere positiv motivation. Og herkan bibliotekerne komme på banen. Ikke mindst fordi biblio-tekerne har en positiv track-record hos både forskere og insti-tutionsledelse, når det handler om konkrete services somforskningsregistrering, arkivering og publicering – og ikkemindst formidling. I stedet for de administrative byrder, derer forbundet med arbejdet med data, bør der lægges vægt påat opfatte data som et aktiv – for både forskeren og institutio-nen – der formidlet på den rigtige måde kan give øget synlig-hed og prestige i en meget konkurrencepræget verden.Danske forskningsbiblioteker som datahjælpereKan vi tage noget med hjem? Ikke overraskende kan vi ihvert fald konkludere, at forskningsbiblioteker absolut kanspille en central rolle, når man taler om opgaver som håndte-ring af forskningsdata, herunder lagring, langtidsbevaring ogformidling. Og det vil derfor være både naturligt og hensigts-mæssigt, at bibliotekerne får større opgaver og ansvar pådette område, evt. i samarbejde med IT-afdelinger.En anden og måske mere overraskende konklusion er, at bib-liotekerne egentlig føler sig ret komfortable i rollen som da-tahjælper. Efter de indledende udfordringer føler deaustralske forskningsbiblioteker det naturligt at varetage deopgaver, der knytter sig til forskningsdata. De opfatter demsom naturligt sammenhængende med andre forskerstøtteop-gaver som citationsmetoder, publiceringsværktøjer, OA ogmeget mere. Og at det i øvrigt giver gode udviklingsmulighe-der og kompetencespring for dele af personalet.Så det går fint i tråd med den trend, der findes på danske uni-versitetsbiblioteker, hvor fokus i stigende grad rettes mod ud-vikling af forskerservices.Danmark har i forhold til Australien en mere veletableret tra-dition for og infrastruktur til håndtering af forskningspubli-kationer og videnskabelig kommunikation. Derimod er vejentil både lokale og nationale løsninger på forskningsdataområ-det endnu lang.Data på dagsordenenForskningsdata ligger stadig i mange tilfælde gemt (ogglemt?) på usikre steder, og de er ofte utilgængelige for andreforskere. Men forskningsdata er ved at komme på dagsorde-nen. På det politiske plan sker det i kraft af Videnskabsmini-steriets Handlingsplan om forskningsinfrastruktur, de fagligepanelers rapporter og endelig Open Access-udvalgets rapportfra foråret 2010.Også DEFF har i den nuværende handlingsplan forsknings-data på dagsordenen. I 2010 har DTIC, AAU, KUBIS, KB isamarbejde med Dansk Data Arkiv (DDA) arbejdet med etprojekt, der bl.a. har til formål at belyse en række spørgsmålomkring forskernes incitamenter til at deltage i arbejdet medindsamling og formidling af forskningsdata. DEFF-projektetskal afrapporteres i begyndelsen af 2011.

Forskningsdata Down Under – og måske right here?

https://rauli.cbs.dk/index.php/revy/article/download/3152/3316

Forskningsdata Down Under - og måske right here?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Online Research Database In Technology

Copenhagen Business School: CBS Open Journals