Flerårige højværdiafgrøder skal levere højkvalitetsprotein og biomasse til energi og samtidig håndtere udfasning af konventionel husdyrgødning, løse ukrudtsproblemer og løfte biodiversiteten i det økologiske planteavlssædskifte

Sørensen, K L

Organic Eprints

25. september 2015 nr. 57410 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALDNoteringenXSvinBasisnotering (70,0-94,9) uge 39: 9,40 kr.Friland A/S giver i uge 39 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (god-kendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhæn-gigt af afsætningssituationen - for uge 39: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.XSmågriseVejledende notering fra Viden-center for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 37: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.004,16 kr. (0). Kg-regule-ring: 12-25 kg: 19,45 kr. 25-30 kg: 17,77 kr. 30-40 kg: 14,47 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.XKvægFriland A/S giver følgende mer-priser for økologisk kvæg leveret i uge 39: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 8,50 kr. pr. kg. Kontrakttil-læg*: 2,00 kr./kg. Ikke-kvalitets-godkendte kvier og stude form > 3,5: 4,50 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 7,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,25 kr. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.XTyrekalveVejledende notering på økolo-giske tyrekalve fra Brancheud-valget for Økologiske Kødprodu-center: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.Flerårige højværdiafgrøder skal levere højkvalitets-protein og biomasse til energi og samtidig hånd-tere udfasning af konven-tionel husdyrgødning, løse ukrudtsproblemer og løfte biodiversiteten i det økolo-giske planteavlssædskifte0XOWLIXQNWLRQHOOH ÁHUnULJH K¡MY U-diafgrøder er en potentiel løsning Sn ÁHUH DI GH VWRUH XGIRUGULQJHU Løkologisk planteavl. MultiPlant er navnet på et projekt, som skal adres-sere såvel lav jordfrugtbarhed og ukrudtsproblemer i det økologiske planteavlssædskifte som udfasning af konventionel husdyrgødning. Et andet mål er at løfte biodiversiteten hos økologiske planteavlere. Det for-tæller økologikonsulent ved Seges Økologi, Darran A Thomsen.- I Multiplant arbejder vi på at udvikle systemer, som forbedrer produktivitet og økonomi i økologisk planteavl ved at producere store mængder biomasse pr. arealenhed, som kan anvendes til energi, protein til enmavede dyr og/eller grovfoder, og som samtidig er robuste i relation til frugtbarhed og rodukrudt, siger konsulenten.Omdrejningspunktet i MultiPlant HUÁHUnULJHNY OVWRIÀNVHUHQGHPDQ-geartsblandinger med kløvergræs og urter.Trækker protein udAmbitionen er, at multiblandingerne dels kan levere foder i form af kvali-tetsprotein af høj værdi til enmavede dyr, dels kan producere biomasse til biogasproduktion, og dels kan øge biodiversiteten.- Vi vil prøve at trække protein ud af den grønne biomasse, som vi tra-ditionelt har brugt til grovfoder. Og så VNDOUHVWSURGXNWHWÀEUHQHEUXJHVtil kvægfoder eller som biogassub-strat, forklarer seniorforsker ved År-hus Universitet Karen Søgaard.Forskerne undersøger også, hvor-dan urter i kløvergræs påvirker bio-gasproduktionen.Penge for kløvergræsSom økologisk planteavler vil man ifølge Karen Søgaard altid gerne have kløvergræs med i sædskiftet og også gerne have penge ud af kløver-græsset.- Her prøver vi at udvikle et sy-stem, hvor der kan sælges noget, siger hun.Hun peger på, at der opstår nogle gevaldige problemer, når konventio-nel gødning udfases.- Den bedste måde at skaffe næ-ringsstoffer på og øge frugtbarheden er med kløvergræs, pointerer forskeren.Karen Søgaard vurderer, at klø-vergræs producerer 1.000 kg under-jordisk kulstof pr. ha på et år og det dobbelte, hvis afgrøden ligger i to år.Har forskellige slætstrategier- Det ser rigtig træls ud, men det er jo ikke til malkekøer, siger hun i en par-cel med mandshøje cikorieplanter. - Det koster meget at høste en PDUN ÀUH JDQJH RJPnVNH NDQGHWvære en økonomisk fordel, hvis vi kan lade den stå i længere tid, og så HUGHUGHVXGHQÁHUHEORPVWHU WLOEL-erne og andre bestøvere.- Det er derfor, vi har de underlige slætstrategier, forklarer hun.Der er parceller, som er urørt og andre, hvor der er taget et eller ÁHUHVO W L O¡EHWDIY NVWV VRQHQ,QRJOHIRUV¡JVOHGWDJHVÀUHVO WSUår, nogle høstes to gange, og noget høstes kun én gang midt i oktober.Karen Søgaard fortæller, at der i hvid- og rødkløver er noget mindre udbytte, hvor der kun er høstet én gang sammenlignet med to gange. Lucernen, der står ved siden af, vil gerne vokse i lang tid, og giver ens udbytte.Rødkløver udkonkurrererAt lucerne giver bedre vækstbetin-gelser for de øvrige arter end rødklø-ver illustreres af meget høje cikorie-planter i lucerneparcellerne, der ikke er slået af i denne sæson.I blandingen med mange arter giver rødkløver udfordringer. Den vokser simpelthen for godt og bliver meget dominerende.- Den producerer meget kvælstof, men er også en stærk konkurrent, konstaterer hun.Ligger tre stederParcellerne ligger på JB4 ved Ålum vest for Randers.Forsøget med mangeartsblan-dinger blev etableret i foråret 2014, hvor de blev udlagt i vårbyg.Forsøget ligger tre steder på for-skellige jordtyper og med forskelligt opland i forhold til bestøvning.De ti blandinger fordeler sig på tre forskellige typer - proteinblandinger kun med bælgplanterne hvid- rød-kløver og lucerne - og så er der blan-dinger med energiafgrøder og med forskellige urtearter som vejbred og kommen til biodiversitet.I blandinger med mange arter fylder cikorien rigtig meget. I forsøget vokser cikorie rigtig godt i første brugsår. Det er sorten Spadona, der er an-vendt i forsøget. Den er godkendt i EU til julesalat, men er ikke udviklet til græsmarksblanding. Det er sand-synligvis forklaringen på, at mange i praksis oplever, at den har meget lav persistens. I andre EU-lande - Sveri-ge og England - er der en mere prag-matisk tilgang til reglerne. Her mar-NHGVI¡UHV ÁHUH JRGH FLNRULHVRUWHU- eksempelvis Puna - til græsmarker.Cikorie har ifølge Karen Søgaard god biogaspotentiale.Tørstofudbytte giver gasI projektet undersøges biogaspro-duktionen fra de forskellige blandin-ger i forsøgsanlægget i Foulum.Tidligere forsøg viser, at biogas-SURGXNWLRQHQ L GH ÁHVWH DIJU¡GHUstort set er lige stor uanset, hvor ud-viklede afgrøderne er, når de høstes. Det, der gør forskellen i metanudbyt-te pr. ha, er udbyttet i ts pr. ha.Forsøgsværten ved Ålum, Bo Jun-ker, kunne godt tænke sig at have de ÁHUnULJHDIJU¡GHUPHGLVLWV GVNLIWHmed henblik på salg til udvinding af protein og til biogas.BlomsterstriberDet er seniorforsker ved Århus Uni-versitet, Beate Strandberg, som un-GHUV¡JHURPGHÁHUnULJHDIJU¡GHUHUgodt for bierne.Ifølge forskeren har de vilde bier det ikke godt. I det almindelige land-brugslandskab mangler der planter, som blomstrer hen over sommeren. - Der er store huller mellem de pe-rioder, hvor landbrugsafgrøder som raps blomstrer, fortæller hun, mens sommerfugle, bier og andre insekter boltrer sig i parcellerne med lucerne-blomster.- Lige her har jeg set syv arter af sommerfugle og to uglearter, siger hun, mens hun forklarer, at stort set alle arter i blandingerne er vigtige for bestøvere.Hvis man som landmand gerne vil gøre noget for bestøverne, skal man udvælge striber eller områder, hvor PDQG\UNHUVSHFLÀNW WLOGHWWH IRUPnOog så dyrke resten af markerne mere traditionelt. Og striberne skal ligge i kanten af markerne eller lige uden for markerne.Højværdiafgrøder løser problemerMULTIPLANTAF KAJ LUND SØRENSENSeniorforsker ved Århus Universitet, Karen Søgaard, synes, at denne parcel ser træls ud, men undskylder det med, at de mandshøje cikorieplanter jo ikke er foder til malkekøer. Foto: Kaj Lund Sørensen.2PGUHMQLQJVSXQNWHWL0XOWL3ODQWHUÁHUnULJHNY OVWRIÀNVHUHQGHPDQJHDUWV-blandinger med kløvergræs og urter. I blandingen med cikorie og hvidkløver K¡VWHVGHUnUOLJWÀUHJDQJH)RWR.DM/XQG6¡UHQVHQ

Højværdiafgrøder løser problemer

http://orgprints.org/35225/1/artikel_oekologi_erhverv_2015%20%281%29.pdf

Højværdiafgrøder løser problemer

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints