Derkx, R.

Jensen, M.

NARCIS 

Europæisk samarbejde - om udvikling og implementering af kontrolleret frøbehandling

Wageningen Yield 

At' Martin Jensen • seniorforsker • Danmarks JordbrugsForskning • Ârslev 
Ria Derkx • seniorforsker ved PPO Boomen • Boskoop, Holland. 
Europaeisk samarbejde 
-  o m  u d v i k l i n g  o g  i m p l e m e n t e r i n g  
a f  k o n t r o l l e r e t  f r o b e h a n d l i n g  
Planteskoler, forsknings- og frovirksom-heder fra hele Europa har i et EU 
CRAFT projekt samarbejdet om at udvikle 
nye metoder til kontrolleret forbehandling 
af trasfro i praksis. Opskrifter pâ optimal 
kontrolleret frabehandling er beskrevet for 
13 nye arter og en hurtigmetode til at 
unders0ge nye arter er udviklet. Ny teknik 
til mekaniseret frabehandling er afpravet 
med succes. 
Problemer med traditionel metode 
- fordele ved ny metode. 
I moderne planteskoleproduktion af skov-, 
haek- og laeplanter er det nodvendigt at 
have godt styr pâ froet og dets spireevne. 
Brug af kvalitetsfro og en god ophaevelse 
af spirehvilen er grundbetingelser for et 
godt résultat i marken. Traditionel kulde-
behandling gennemf0res ved fuldt eller 
naesten fuldt vandindhold i fraet. Da fra 
Tabel 1. 
Optimalt vandindhold og behandlingstid til trœfr0, udviklet og/eller testet 
i EU projektet Tree Seed Performance. Alle vandindhold er angivet pâ friskvaegtsbasis. 
Art varmestratif icering kuldebehandling 
uger vandindhold 
Abies alba 12-14 32-34 
Abies nordmanniana 10-12 32-34 
Abies procera 12-14 32-33 
Acer pseudopiatanus 16-20 45-47 
Carpinus betulus 6-8 uger 20°C i sphaqnum/sand 24 28 
Crataegus monogyna 10-12 uqer 25°C i sphaqnum/sand 24 28-30 (DK fro) 
24 (Ital. fro) 
Faqus sylvatica x+2* 30-32 
16-20 (fo r hojkvalitetsfro) 
Fraxinus excelsior -(vinqet eller afvinqet) 
16-20 uger 15°C i sphagnum/sand 20-24 42-43 
Malus sylvestris 16-20 34-35 
Prunus spinosa 12-16 uqer 20°C i sphaqnum/sand 18-22 25-26 
Pseudotsuga menziesii 12-18 34-36 
Rosa canina 'Inermis' 8 uqer 20°C i sphaqnum/sand 28 25 
Rosa multiflora - • 16-20 36-37 
Sorbus mouqeotii 14-20 38-40 
Tilia platyphyllos 32 uqer 25°C 20-24 38 
Tilia cordata 16 uger 20°C i sphaqnum/sand 24 42 
Prunus avium fuldt opfugtet fro i 2 uqer 20°C, 6 uqer 3°C, 2 uger 20°C, 2 
uger 3°C, 2 uger 20°C derefter 14-16 uger ved 3°C ved vand­
indhold pi 28%. 
Sorbus domestica 2 uger 20°C, 2 uger 3°C, 2 uger 20°C, 14-19 uger 3°C, 
vandindhold under slut kuldebehandlinq 39%. 
Sorbus torminaiis 2 uger 20°C, 2 uger 3°C, 2 uger 20°C, 16-21 uger 3°C, 
Vandindhold under slutkuldebehandling 39%. 
*Den optimale kuldebehandlingstid for Fagus sylvatica varierer fra parti til parti. Er frokvaliteten hoj 
giver 16-20 ugers behandling bedste resultater. I dârlige fropartier er den optimale behandlingtid oft-
est kortere. Brug x faktor til at bestemme den nodvendige behandlingstid. X faktoren er den kuldebe­
handlingstid i uger, der gâr fer fuldt opfugtede fr0 af partiet er spiret ca. 10 %. X-faktoren testes side-
iobende med den egentlige frobehandling pi f.eks. 4 x 50 fuldtopfugtede fr0 ved samme temperatur. 
For bog er det oftest optimalt at kuldebehandle i x + 2 uger ved det kontrollerede vandindhold. 
28  
af mange af vores trasarter kan spire ved 
temperaturer ned til 0°C, er det Me 
vandindhold en ulempe, da fra med de' 
korteste kuldebehandlingsbehov begyndc'r 
at spire under kuldebehandlingsprocesset1 
for de fra, der har den dybeste h vi Ie, e' 
fasrdigbehandlet. Bade for tidligt spirende 
fro og fro, som endnu er i hvile, vil miste5 
i Produktionen, hvorved den faktiske sp1' 
reprocent ofte bliver vaesentligt lavere end 
procent levende fro i partiet. Kuldebehand-
ling ved et kontrolleret lavere vandindhol 
er en fordel, da froet ikke kan spire ve 
det lavere vandindhold og dermed undga5 
for tidlig spiring. Men frohvilen kan g0^1 
ophaeves ved dette vandindhold. Derf°r 
tillader metoden at kuldebehandlinger] 
forlasnges ud over det normale. Herve1 
kan man sikre at alle levende fro er ude 
d 
af hvilen for sâning og samtidig opnas fr0> ------ --O - U - 1 I g 
der er mindre folsomme for hoje el 1er iav 
temperaturer under spiringen. 
Endnu begraenset praktisk 
udnyttelse af forskningsviden 
Selv om principperne for kuldebehandli1"1® 
ved kontrolleret vandindhold blev udvik|e 
for over 20 âr siden, og der blev gennen1 
dsats 
,den 
set 
fort en storre europaeisk forskningsin< 
pâ omrâdet midt i 1990'erne, er meto1 
kun implementeret i praksis i begrasn 
omfang. Nogle af de begraensende forho 
er, at det optimale kontrollerede van0 
indhold er specifikt for hver art og kun e< 
undersogt i et begraenset antal arter endn^' 
Ogsâ vanskelighederne med at styre van 
indholdet praecist i praksis har formoden' 
lig vaeret en barrière. Forsogsresultaterne 
def 
for 
er oftest baseret pâ smâ fropartier un 
laboratorieforhold. Der er derfor behov 
at skalere metoderne op og tilpasse de^ 
til de praktiske forhold hos fraproducenteJ 
og planteskoler. Som en vaesentlig f°r ^ 
til traditionel frabehandling er der ve 
kontrolleret vandindhold behov for at styre 
og kontrollere froet mere praecist. Metode<] 
bevaeger derfor frobehandlingen vask fr"j 
'tro og fornemmelser' ind i en ny aera 
veldokumenterede behandlinger via 'ma 
og veje' principper. 
gartnßf 
J 
Projektgruppen 
samlet 
til mode 
CRAFT projekt 
'-,°n Hollandske planteskoleejer Jan Kloo­
sterhuis og hans danske kollega Peter Sch-
jßtt tog i 2001 i samarbejde med Forsogs-
stationen for Planteskoleforskning i Bosko-
°P (PPO Boomen) og Danmarks Jord-
^ugsForskning, Forskningscenter Ârslev, 
'nitiativ til et EU CRAFT projekt, der skulle 
udvikle og afprove nye metoder for kon­
dolieret frobehandling i praksis. I projektet 
deltog en raekke europasiske planteskoler, 
lr0handlere, froteknologifirmaer, plante-
skolekonsulenter og forskningsinstitutioner 
'se faktaboks med projektdeltagere). 
1 projektet indgik en raekke afprovninger 
°8 forskningsundersogelser. Her naevnes 
udva|gte temaer og resultater. 
fâ 13 nye arter er der udviklet ny viden 
0rri optimalt vandindhold og behandlings-
l|d for bâde varme og kuldebehandling af 
lr0- Resultaterne er vist i tabel 1, og udvi-
^L'r dermed det antal arter, hvor kontrol-
eret vandindhold kan benyttes. En raekke 
arter med tidligere udviklet viden blev 
^esuden afprovet i praksis. 
Undersogelser ved PPO viste for eksem-
at en varmestratificering pâ 8 uger i Pel 
ask kan vaere tilstraekkelig for mange fro-
Partier, men at 16-20 uger ogsâ gav gode 
'esultater. 
Kontrolleret kuldebehandling virkede 
j?°dt pâ bâde vingede og delvis afvingede 
r0 af ask. Herudover lykkedes det for fir-
^aet Seed Processing Holland i Enkhuizen 
at afvinge fro af ask mekanisk for star-
!en af varmestratificeringen uden at skade 
irrien. Kun den del af vingen, der omgiver 
frer • • 
dfv 
~ u o ) -
°'se af hele vingen, der omslutter froet, 
ev endvidere forsogt men gav svingende 
sPireresultater. 
0et blev siddende. Til mekanisk sâning er 
' ingning en stor fordel. Fuldstaendig fjer-
*r'tisk vandindhold for spiring 
undersogelse af det optimale vandind-
for kontrolleret kuldebehandling i en 
En 
hold 
ny 
Danmarks Jordbrugsforskning, Ârslev, har 
derfor undersogt og udviklet en ny, hurtig 
og billig metode til at finde det optimale 
vandindhold i nye arter. Undersogelsen 
viste, at det optimale vandindhold for kon­
trolleret kuldebehandling af fro altid er det 
samme vandindhold som eller 1-2% lavere 
end det kritiske vandindhold for spiring af 
froet. Et lavere vandindhold gor frohvile-
ophaevelsen langsommere eller stopper 
den helt. Et vandindhold over det kritiske 
vandindhold for spiring vil ikke sikre mod 
for tidlig spiring under behandlingen og 
giver derfor ikke fuld kontrol med frohvile-
ophasvelsen. Det kritiske vandindhold for 
spiring er forskelIigt fra art til art, og mâ 
derfor undersoges separat. 
Ny hurtig metode 
Det kritiske vandindhold for spiring i en 
ny art kan normalt undersoges indenfor en 
periode pâ 3 til 5 uger og er derfor billig at 
udfore. Metoden gâr i korte traek ud pâ, at 
der tages fro fra en traditionel frobehand­
ling i forâret, nâr froet frohvilen er ophaevet 
og froet er klar til at spire. Disse fro deles 
op i en raekke smâ del partier, der hver tor-
res ned til forskellige vandindhold. Noget 
Traditionel udendors fwstratificering 
af froet tages ud for at teste de forskellige 
fropartier's vandindhold. Resten af froet 
holdes ved disse konstante vandindhold 
i f.eks. smâ glas, der âbnes fâ sekunder 
dagligt for at sikre iltadgang. Placeres glas-
sene ved 5°C vil man efter fâ uger kunne 
registrere hvilke vandindhold i fro, der 
tillader spiring og hvilke vandindhold, der 
haemmer spiringen. Det hojeste vandind­
hold, der netop ikke tillader spiring, udgor 
det kritiske vandindhold for spiring og er 
et godt bud pâ det optimale vandindhold 
for kontrolleret kuldebehandling i arten. 
Metoden er sâ enkel at virksomheder, 
som har interesse i at udvikle metoden til 
nye arter, selv vil kunne gennemfore disse 
undersogelser. Det anbefales dog at for-
soge sig i mindre skala med de nye vand­
indhold indtil erfaringsviden har bekraeftet 
at det virker i praksis. 
Storskala partier 
I projektet blev der ogsâ set pâ muligheder 
og problemer ved at gennemfore kulde­
behandling ved kontrolleret vandindhold 
i store fropartier. Behandling af et froparti 
pâ 250 kg Fagus sylvatica fro blev derfor 
sammenlignet med et delparti pâ kun 5 
art tager normalt relativ lang tid og er 
srfor dyr. Dette kan begraense udviklingen 
31 metoden i nye arter, isaer 'mindre arter'. 
29  
kg fra fra samme froparti. Det store parti 
blev kuldebehandlet i et lag pâ ca. 10 
cm pâ et betongulv i en lade, og blev 
'skovlet rundt' en til to gange om ugen. 
Vandindhold i fraet blev testet übende, 
herunder forskellige steder i partiet for at 
vurdere om vandindholdet var indenfor 
det 0nskede interval. Kuldebehandling 
af det lille fraparti foregik i en let âben 
plastikpose, hvor der ligeledes blev mâlt 
vandindhold undervejs. 
Begge partier gav samme, gode spire-
resultat. Ved det store parti var det mere 
besvaerligt at holde vandindholdet stabilt 
pâ 30-32 %. Det var n0dvendigt at tilfore 
vand fiere gange under behandlingen. 
Udt0rringen af fraet kan evt. begraenses 
ved at laegge et tyndt daekke over fra-
ene, f.eks. agryl eller fibertex, der tillader 
luftskifte. Vandindholdet i det lille parti i 
plastposen forblev stabilt i hele kuldebe-
handlingsperioden uden tilforsel af vand. 
Praktiske 
atprovninger 
De 6 planteskoler og 3 frovirksomheder, 
som deltog i det europaeiske projekt, 
afpravede kontrolleret kuldebehandling i 
praksis for arter, hvor der allerede forelâ 
anbefalinger fra forsog. De kontrollerede 
behandlinger blev sammenlignet med 
resultater af traditionelle behandlinger pâ 
samme frapartier. 
Kontrolleret kuldebehandling af fra 
viste tydelige perspektiver for alle virk-
somheder og mange af virksomhederne 
bruger nu kontrollerede frabehandlinger 
rutinemaessigt i fiere arter. Afpravningen 
viste klart, at det er nodvendigt at starte 
frabehandlingen lidt tidligere med den 
nye metode, da behandlingen tager lidt 
laengere tid end den traditionelle behand-
ling. Det vurderes ogsâ at det sandsynlig-
vis vil vaere fordelagtigt at opfugte fraet 
fuldt ud og holde det pâ kol 1-2 dage 
for sâning, sâ spiringen starter hurtigt i 
marken. Metoden virkede sserlig godt pâ 
Fagus sylvatica fra, hvor erfaringen 
med metoden er störst i EU. For Fra-
xinus excelsior, Prunus avium, Tilia 
cordata, Acer pseudoplatanus, 'Rosa 
canina 'Inermis', Sorbus domestica, 
Sorbus torminalis, Abies nordman-
niana, Abies procera og Pseudotsu­
ga menziesii var resultaterne ogsâ 
tilfredsstil lende. I betragtning af at 
virksomhederne kun har lidt erfaring 
med de nye metoder endnu, er det 
meget tilfredsstil lende at kunne opnâ 
minimum samme resultater, som ved 
den traditionelle behandling allerede 
efter 1-2 ârs afpravning. Nâr meto-
derne er k0rt fuldt ind, er det sand-
synligt at mervaerdien af at bruge den 
kontrollerede behandlingsmetode 
kan opnâs. 
30 
F A K T A  B O K S  
'Tree Seed Performance' projektdeltagere 
Danmark: Peter Schjotts Planteskole, Levinsen Skovfra A/S, 
Danmarks JordbrugsForskning, AHP, Ârslev. 
Holland: Jan H. Kloosterhuis Planteskole, Tenax Treeseeds and Treatments, 
PPO Boomen (Boskoop), Plant Research International, De Kooi Zaadtechnologie, 
Seed Processing Holland. 
Frankrig: Naudet's Planteskole, Vilmorin, INRA. 
Tyskland: Peter Harders Planteskole 
Belgien: van Huile B&C Planteskole 
Spanien: Brana Sociedade Cooperative Limitada. 
Problemarter 
Kontrolleret kuldebehandling i Prunus 
avium giver fortsat lidt variable resultater 
og bor anvendes med forsigtighed. Det 
anbefales at opfugte fraet fuldt ud fra start 
af behandlingen for at sikre at kirnen er 
opfugtet og derefter torre fraet til kon­
trolleret vandindhold omkring 28 %. I 
fremtiden vil det vaere onskeligt at kunne 
styre efter kimens vandindhold frem for 
vandindhold i hele stenen. Forskelle i 
fraskallernes tykkelse og kimens storrelse 
kan vaere en af grundene til, at der er 
fundet forskelle i kritisk vandindhold for 
spiring i danske og italienske frapartier af 
Crataegus monogyna. 
CMC - unit til mekanisering 
af frobehandling 
Fra i stratificeringsbakker bliver normalt 
blandet godt rundt 1 eller 2 gange om 
ugen for at sikre en ensartet vandfordeling 
og tiIstraekkelig iltadgang til alle fra. Dette 
sker oftest manuelt og indebaerer for en 
storre europaeisk planteskole et arbejds-
behov pâ typisk 1-1,5 mandeâr per âr 
til denne proces alene. En mekanisering 
af processen kan potentielt sikre en mere 
optimal blanding af fra og samtidig redu-
cere omkostninger i fremtiden. Danmarks 
JordbrugsForskning, Ârslev har udviklet 
en prototype af en frabehandlingsenhed 
(CMC unit , controlled moisture content 
unit) beregnet specifikt til mekaniseret 
kuldebehandling af fra ved kontrolleret 
vandindhold. CMC unit'en bestâr af en 
200 I plast tromle, der roteres af en elmo-
tor, der igen er styret af et programmerbart 
taend-slukur. Tromlen kan fyldes ca. halvt 
med fra og dermed kuldebehandle ca. 50 
kg Fagus sylvatica fra. Tromlen roteres 1-2 
gange per dag i kun 1- 2 minutter for ikke 
at slide fraet i stykker. 
4 planteskoler og 2 fravirksomheder 
har testet CMC unit'en med succes i Pr0' 
jektet. Laboratoriespiring og fremspiring 1 
marken var lige sâ god som hos fra, der var 
behandlet med kontrolleret kuldebehand­
ling i bakker eller plastposer. Desuden var 
det ret enkelt at styre vandindholdet a 
fraet i den naesten lukkede CMC unit. 
I frapartier, der er inficeret med pat0' 
gene svampe eller bakterier, forudses det 
dog at tromlen kan medfore opformering 
af disse og dermed give problemer. Da 
50 kg fra er et 'lille' fraparti, er der behov 
for at udvikle nye losninger, der kan tage 
meget storre framaengder. 
Projektet har demonstreret at det biol°" 
gisk og teknisk kan lade sig gore at meka-
nisere processen. 
Projektet,Tree Seed Performance, 
'cke blev finansieret af den Europa*5* 
Kommission via CRAFT-ordning611 
(Co-operative Research Action F°r 
Technology) og de private virksorv 
heder. ^ 
CMC unit til mekaniseret 
frobehandling. 
(Foto: D)F Ârslev) 
gartn# 


http://library.wur.nl/WebQuery/wurpubs/fulltext/463204

Europæisk samarbejde - om udvikling og implementering af kontrolleret frøbehandling

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

NARCIS

Wageningen Yield