Faldet i kornets protein-indhold, som er registreret gennem årtier skyldes primært planteforædling, og muligvis klimaforandringer. Derimod ser et ikke ud tilat det kan ikke tilskrives begrænsninger i kvælstofgødskningen

Borgen, Anders

Danish

Organic Eprints

FREMTI DENS PI.ANTEAVLER t'h/j t-&å,f:i//'mIi,';,{åe&s*srøl c---*e'f*3?r;mf1t'i;$rs..rrtur., ,*.|.a'.s, ;. .*' .,'Mere indhold idendigita le udgaveAGRAR'å: Fs p;dF"1.* .*:4 l# "t xr Protejntndholdet i korn bestemmes af mange forskelligefaktorer som klimaet, sortsvalget, nedmuldniig af halm åggødningsmængden. Foto: Colourbox.Vinteren 2AI3-I4 var meget mild, og kornets vækst startede megettidligt i forå ret. Dette gav kornet i Danma rk en lang vækstsæson og re_sulterede iet hØjt udbytte. År med høje udbyttervil normalt resulterei lavt proteinindhold i kornet, og som forventet var det gennemsnitligeproteinindhold i 2014 lavt. Det var dog ikke kun i 2014, at protein_indholdet var lavt. Faktisk falder det gennemsnitlige proteinindholdgradvist fra år ti I å r, hvilket skyldes blandt andet pla nteforædli ng og engradvist længere vækstsæson som følge af klimaforandrlnger.Nogle politikere har, uden at undersøge de faglige sammenhængenærmere, straks kædet det faldende proteinindhold sammen medindførelsen af kvælstofkvoterne i r99g eller andre af de mlljøtiitag,der begrænser kvælstofgødskningen 1 dansk landbrug.Proteinindholdet i korn bestemmes dog af mange forskellige faktorersom kijmaet, sortsvaiget, nedmuldning af halm og gødningsmæng_den. Det er således korrekt, at gødnlngsmængden og især kvælstof_mængden har indflydelse på proteintndholdet i korn, men der er jkkefagligt beiæg for at sige, at det fortsat gradvise fard i proteinindhordethar sammenhæng med gødningsnormerne, idet disse har ligget no-gerlurde stabilt i flere år.For at finde den rette medjcin til patienten er det vigtigt at finde derette å rsager ti I problemet, og det er for primitivt blot at gjve gødning_snoTrnerne skylden for udviklingen, uden at inddrage betydningen afardre faktorer i aralyser.MaltbygDanmark er og har altid været et af verdens førende maltbyg,produ_cerende lande, netopfordi man i maltbygønskeret højt stivelsesind-hold til at danne sukker tii arkohol og et forholdsvis lavt proteinind-hold for at forhindre ukiarhed iøllet. De fleste lande har klimatiskebetingelser, der gør, at de har svært ved at producere maltbyg medtilstrækkeligt højt stivelsesindhoid og lavt proteinindhold. Danmarkderimod har generelt fugtige somre, hvjlket er optimalt for produkti_on af ma ltbyg, og selv om der også j Da nmark er nogle å rmed proble_mer i nogle marker med enten for hø1t eller for lavt proteinindhold,så erdet lykkedes med planteforædling at lave sorter, som giver godechancer for at opnå netop det proteinindhold, som i vort klima ogvore dyrkningsbetingeiser giver et optimalt indhold. Dansk maltbyghar jkke et generelt problem med for lavt proteinindhold. Derjmodkan det mere usta bi le vejr, vi ha r set i de senere år, gøredet vanskeligtat finde den rette sort, som passer netop tjl årets klimatjske betin-gelser, hvilket kan resultere i både for højtogfor lavt proteinindholdafhængigt af årets betingelser.Markedet for dansk maltbyg er ikke begrænset af for lavt protejnind-hold. Forskellige sorter har lorskelligt proteinindhold, og malterierneudvælger i samarbejde med grovvarebranchen den sort, der forventesat have netop det proteinindhold, som man ønsker ud fra betingel-serne for jord, klima og gødningsniveauer. Der er stort set frit valg påalle hyldertilatvælge en sort med det proteinindhold, man ønsker, ogdet vjl der være uanset, om rnan har en stor eller hlle gødningsmæng-de til rådighed. Når proteinindholdet nogie år er for højreller for lavt,så skyldes det, at de anbefalede maltsorter lkke passer tjl årets klima,som ikke var kendt, da man valgte maltbygsort.BrødhvedeHvede adskiller sigfra maltbygved, at man tjl mei Ønskeret højt prote_inindhold, og især i vinterhvede udgør detdanske klima en udfordrlngmed hensyn til at udvælge en sort, der giver et tilstrækkeligt højt pro-teinindholdIGRO ] FEBRUAR 15IIIr For at fi nde den rette rnedrcin til patlenten er det vigtigt at fi nde de rette år-sager trl problemet, og det er for prirnjtivt blot at give gødningsnormerne skyden for udviklingen, uden at inddrage betydningen afandre faktoreri analysen.Foto: Co ourbox.NaturErhvervstyrelsen udarbejder på baggrund aftal fra blandt andetlandsforsøgene en liste over sorter, sorn anbefales ti1 brødhvede, oghvert år udføres der ekstra forsøg med disse sorter, som vjser udbytteog proteinindhold.Forsøgene inkluderer hvert år både en sortsblanding alde mest dyrke-de hvedesorter og referencesorten Hereward, som er kendt for at haveen udmærket bagekvalitet. Som det ses affigur 1, så er proteinind-holdet i Hereward i disse forsøg fuldstændig uforandret igennem deseneste 20 år, mens der er en tendens til, at proteinindholdet j sorts-blandingerne er svagt faldende.Sammensætningen af sortsblandjngerne ændres fra år til år, og detlaldende proteinindhold skyldes en ændret sortssarnmensætning isortsblandingerne. Forsøgene er en del af den lovpligtige værdiaf-pr øvning, hvor dyrkni ngsforholdene afspej ler den a lmindelige prakslsi dansk landbrug, herunder de ændrede de gødningsnoTmer, som erindførtfor at beskytte vandmiljøet. Der er altså intet, der tyder på, aten ændret gødnjngspraksis j de seneste 20 år har haft nogen indfly-delse på proteinindholdet r de konkrete sorter, men derjmod er der entendens til, at sorterne løbende udskiftes til sorter med stadigt laverep rotei ni nd hol d.Der vjl altid være en negativ sammenhæng mellem en kornsortsudbytte og indho det af protein. I år, hvor udbyttet er højt på grundaf nedbør og vækstsæsonens længde, vil proteinindholdet genereltvære lavt. Det samme gælder de forskellige sorter, hvor sorter medhøjt udbyttepotentiale generelt har lavere proteinindhold end sor-ter med lavt udbytte. Dette fremgår tydeligt af figur 2, som viserudbytte og proteinindhold j de brødhvedesorter, der blev dyrket i2O).2. Forsøget i figur 2 blev dyrket under de godkendte gødning-snormer for brødhvede, som ligger 40 procent over gØdningsnor-merne for almindelig foderhvede. Forsøg med dyrkning af brød-hvede med et gødningsniveau for brødhvede blev gennemført i alleårene 2O10-2013. I ingen af årene havde nogen af de godkendtebrødhvedesorter et proteinindhold, der ikke kunne leve op til kva-Ijtetskravet for brødhvede på 11,5 procent protein, og i alle årenevar der sorter, som lå langt højere på 13-14 procent, hvilket er fuldtpå højde med god brødhvede fra udlandet. Der er altså intet, dertyder på, at man iDanmarkikke kan producere brødhvede med tjl-strækkeligt proteinindhold, heller ikke i år med klimabetinget lavtp rotei n nivea u.I Danmark afregnes korn efter en stort set fast pris plus et tillæg forbrødhvedesorter, der har over 11,5 procent protein. Landmandenfår sjældent en høiere afregning for hvede, der ligger på 12 eller 13procent protein, og landmanden har så edes lille eller slet intet incita-ment tjl at vælge sorter, som glver et meget højt proteinindhold, somalt andet lige vil give et lavere udbytte. Derfor vil landmanden altidvælge sorter, som med god sandsynlighed vll ligge over kvalitetskravetfor brødhvede, men ikke højere end hø1stnødvendigt. I mange andrelande har landmændene et langt stØrre incitament til at vælge bedrebrødhvedesorter, end man gør i Danmark, fordj de d6r får en gradvishøjere pris ved stigende proteinindhold. I Tyskland dyrkes eksempel-vis en kategori af brødhvedesorter, der kaldes elitesorter, og som haren bedre bagekvalitet oghøjere proteinindhold end almindelig brød-hvede.I Danmark dyrkes denne type brødhvede stort set ikke, da landmæn-dene ikke har et tilsvarende jncitament til at gå på kompromis medudbyttet. Dette sammen med klimaet er hovedårsagen til, at danskbrødhvede generelt har et lavere proteinindhold end vore sydligerena boer.1996 2000År rs94 1998I Sortsb andinger2A122002 20a6 2010 2014I BrødhvedesortenHereward- Lineær {Sortsb andinger) - Lineær (Brødhvedesorten Hereward)r Udviklingen i proteinindhold i dansk hvede. Proteinindholdet falder i sorts-blandingerne, fordi disse øbende udskiftestjL de højestydende sorter, men serman på en enkelt sort som eksempe vis Hereward, så er derjkke sket noget faldi proteinindhold jde sjdste 20 år, hvorvandmiljøplanerne er blevetimplemen-teret. Kilde: Den Lovpligtige Værdiafprøvning (www.sortinfo.dk)Udvlklingen i proteinindhold j de sidste 2O årAGRO FEBRUAR 15Hvis nogen i grovvarebranchen ønsker sig, at der i Danmark var enstørre produktion af brødhvede med højt proteinindhold, vjlle denemt kunne skaffe sig dette ved at give en højere pris for korn medhøjt proteinindhold, for der er mange sorter, der j det danske klimaog med det nuværende eller endnu lavere gødningsniveau kan give etmere end tilstrækkeligt proteinindhold.Vårhvede dyrkes stort set ikke i Danmark, som man gør i udlandet,selvom det er velkendt, at proteinindholdet er væsentlig højere end ivjnterhvede, og potentialet for at dyrke højproteln hvede i Danmark erslet ikke udnyttet, blandt andet på grund af afregningsmodellen. Dervil derfor heller ikke i fremtiden med de nuværende eller med endnulavere gødningsnormer være noget problem med at skaffe tilstræk-kelige mængder af dansk brødhvede med tilfredsstillende proteinlnd-hold. Det er udelukkede et spørgsmål om pris og sortsvalg, fordihø1tproteinindhold koster udbytte, således som det altjd har gjort både iDanmark og i a/le andre lande.Det sidste århundredeI de sidste 150 år har planteforædlingen stræbt efter at udvikle sor-ter med et stadigt højere udbytte, og en af konsekvenserne afdenneudvikling har været et stadigt faldende proteinindhold. Efterhåndensom proteinindholdet j hveden er faldet, er det forsøgt holdt oppeved tildeling af stigende gødningsmængder. Derfor er proteinind-holdet jkke faldet helt så meget i praksis, som man skule forventeud fra den udbyttestigning, der er et resultat af plantefdrædling.Gødningstilførs en blev femdoblet alene i perioden fra omkringanden verdenskrig og frem tjl oliekrjsen satte jnd i I973. Selvomder i den samme periode er sket en udbyttestigning på omkring 5Oprocent, så var resu{tatet en markant Øget bruttotildellng af kvæl-stofgødning, som har været med til at holde proteinindholdet j mo-derne korn næsten oppe på niveauet for de gamle kornsorter fra fØr'andbrugets'^drsrrial'sering.Omkostningen har så været, at kvælstofoverskuddet, altså det tabtil omgivelserne af kvælstof, som ikke udnyttes af planterne, steg fraomkring 30 kg pr hektar i 1947 ti) omkring 180 kg pr hektar i 1990.Dette massive tab, som resulterede i forureningen af vort vandmiljø,var baggrunden for indførelsen af diverse vandmiljøplaner, som hartvunget landbruget til at forbedre udnyttelsen af næringsstofferne.Myten om, at vi i Danmark ikke kan producere hvede og byg medtilstrækkeligt højt proteinindhold er opstået ved, at man har obser-veret et faldende proteinindhold ifoderkornet. Nogle politikere oglobbyister har så brugt det som argument for at stoppe indsatsenfor at forbedre vandmiljøet, men her blander man tingene sammen.Det er rigtigt, at proteinindholdet ifoderkornet erfaldende, men deter en proces, der også foregår i andre lande, og som har stået på iover 100 år også i perioder med stigende gødningstilførsel. Denneudvikling er en følge af planteforæd ling og måske klimafora nd ringer,og der er ikke noget, der tyder på, at dette gradvise fald i proteinind,holdet er accelereret efter indførelsen af vandmjljøplanerne. Gen-nemfØrelsen af vandmiljøplanerne har ikke haft nogen indflydelsepå protelnindholdet i hverken Hereward (figur 2) eller andre sorter,som har været dyrket i de seneste 20 år. Derimod er der sket et faldi det gennemsnitlige proteinindhold i kornet, fordi man fortsat for-ædler og vælger nye kornsorter med stadigt højere udbytte og til-svarende lavere proteinindhold. Det vil fortsat være muligt at vælgesorter tii brød og mait, som har et tilstrækkeligt proteinindhold,men man må i Danmark såvei som i alle andre lande acceptere, athvis man vil producere korn med højt proteinindhold, så vjl det altjdbetyde et lavere udbytte.At ti lade øget gødningstilførsel og husdyrtæthed for at kompen-sere for de nyeste højtydende sorters lave protelnindhold vil være atgentage den strategi, som man har haft siden 2. verdenskrig med atlade miljøet betale prisen for planteforædllngens landvindinger. Detvil nok kunne kompensere for en del af det faldende protein-indholdj foderkornet, men resu ltatet vi I igen føre til øget f oru reni ng af va nd-miljøet, og det vil ikke få nogen effekt på proteinindholdet j hverkenbrødkorn eller maltbyg, da dette styres af at vælge de rette sortertilde givne betingelser. IFonog med Xvedæortcr l91E-1923.1312,5cooqcooLI413,5L211,5Forsøg med brødhvede 2012.\-rnvvJ ruu urn\I \ tBAsano>- I r-"KWSMagic.t '\n*.--n.N!*a&vi-hvedIKg.75"47+.976.?/).575.5?5'973.3752424.03.S5.t5.O4.85.34.83.8.5.6lmlælssl98,s4 I0.1 is3j93s)0 rrsl95Vqt tÆggc.pr. Hl.1 6u;6.Il3.ll26ta3t?.9r2.ct3.4t2.6t3.0t42r25Udbytte hkg/har Sammenhængen mellem udbytte og proteinindhold idanske brødhvedesorter. Sorter med højt proteinindhold dyrkes kun meget sjældent i Danmark,fordi udbyttet i djsse sorter er lavere. Kilde: Landsforsøgene (www.sortinfo.dk)100 105 110 115 12067.263.4s8.06{.S85.5 :6as I65.0 '63.e lss.6 iI6t458944.94r.745.242.O38.5+c.; I+s.o Iso.o I++.r It Forsø1, derviser, at hveden i gamle dage havde et lavere udbytte, men et hØjiproteinlndhold som gennemsnit over fem år på trods al at gødningsti iørslenvar langt lavere end vore dages gødningsnormer. (Æggehvide = proteinind-hold). Kilde: Landbrugets Kulturplanter 1926 af K.Hansen ogO.Chrjstensen.St$dfd-l..|. {Vclbullsbolm)., . I! 40.7Tritolium-H. (Trtfolium)...,.. i 40.4Pansrr-H. (Sralø0 . ,,, ...-.. . ,, 40,1Dsnle.H. (Abed).. .. . .. ,- .. . :' gS.gSmuhved€ Il (Tystotrc)r). ^... I 38.4lfilteltrinr-H, ll (Hollrnd) ,. . ,r 3?.8Sol-H. [Srs'ol). .. ,..i, 3?.tFylgla.H. (Svelef) .. . .. .......' 3?.?Ekstrg Sgrlreherd ltr (Sutø0. li æ.SSqrdchc.d Mrsrer.H. (englmd)ll 30,?29

Udviklingstendens i kornets protein-indhold

https://orgprints.org/34183/3/protein_34183.pdf

Udviklingstendens i kornets protein-indhold

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints