Behandling af yverbetændelse er ansvarlig for størstedelen af antibiotikaforbruget i økologisk mælkeproduktion. Ofte fravælges antibiotikabehandling af mild yverbetændelse. Ubehandlede køer udgør imidlertid en fortsat smitterisiko for de øvrige køer i besætningen. Afgoldning af en enkeltkirtel er ophørt malkning af én kirtel i laktationen, mens koens øvrige kirtler fortsat malkes. Hvis en mild yverbetændelse kan lokaliseres til en enkelt kirtel hos koen, kan afgoldning af denne kirtel medvirke til at mindske smitten til andre køer. Virkningen af afgoldning af enkeltkirtler på mælkeproduktionen og koens kliniske udvikling blev undersøgt ved et eksperimentielt studie i fem økologiske malkekvægsbesætninger med malkerobotter. Halvfjerds køer med forhøjet celletal blev tilfældigt fordelt på to forsøgsbehandlinger; kirtel-afgoldning eller fortsat malkning. Køerne blev løbende undersøgt klinisk og ydelsesdata blev udtrukket fra malkerobotterne. I de første par uger efter kirtel-afgoldning sås kirtelhævelse og mælkeløb. Derefter aftog hævelsen og blev løbende erstattet af kirtelsvind i månederne efter kirtelafgoldningen. En del af køerne udviklede alvorlige kliniske tegn som forhøjet temperature (13 pct.) og tegn på smerte (29 pct.). Der var et gennemsnitligt tab på ca. 4 kg mælk/dag ved kirtel-afgoldning. En lavere kirtel-ydelse forud for afgoldning var forbundet med et mindre produktionstab, men jo tidligere i laktationen kirtlen blev afgoldet, desto bedre kompenserede de øvrige kirtler for ydelsestabet
