Dyrkning af flerårigt korn kan reducere energiforbrug og jord-erosion, men praksis er vanskelig under danske forhold

Borgen, Anders

Danish

Organic Eprints

,*j.{' F,q;' &,.r,.,  .,A,mders Borger"xfCIræd ner flerårXge ksrms&r&er* tXt frerntidems perrmmkulturlarrdbnuEAf Anders BorgenI dag sidder multinationa-le firmaer på næsten alforædling af korn og deresformål er ikke at løse mil-j øprob I em atikkerne for-bundet med korndyrkning.I den sammenhæng gØrAnders Borgen et enestå-ende arbejde med at for-ædle flerårige kornsortertilpasset det danske klima.Han appelerer til om flerevil være med i arbeidet,som en slags Open Source,hvor gode erfaringerdeles.Korns udbredelse og historieKorn er forædlede græsser, somhøstes med henblik På at udnYttekemerne. Kom var den førsteafgrøde,  som menneskene  begYndteat dyrke systematisk for 10.000 årsiden, og har lige siden være denmest dyrkede i næsten alle land-brugskulturer. Blandt komafiemefinder man også i dag alle de mestudbredte kulturplanter. Såledeskommer 80% af alle de kalorier, derfindes i verdens fødevarer, fra korn,og også i Danmark er korn den mestudbredte afgrødetype,  som dækker213 af det danske landbrugsareal.Når man ser på miljøet, og særligtlandbrugets betydning for miljøet,så er det derfor helt afgørende,hvordan kom dyrkes.Problematisk at korn har sinoprindelse  i mellemøstenAlt korn dyrkes som 6t-årigeafgrøder. Det vil sige, man Pløjeteller på andre måder forbereder jor-den på såning, og efter høst døtplantetne,  og erstattes af en andenafgrøde.Alle de korrrafter, vi dyrker iDanmark, har deres oprindelse24blandt vilde græsser i Mellemøsten,hvor klimaet er anderledes end iDanmark. I middelhavsområdet  reg-ner det om vinteren, mens som-meren er tør. Det er derfor naturligtfor græsser og ufter i dette områdeat have en vækstform, hvor afgrø-dens vækst baseres på vandet fravinterens nedbør, og at planten  dør iløbet af sommerens  tørke, og nyespirer frem, når der igen kommerfugt.næringsstoffer  til vandmilj øet, fordide ikke blevet "spist" af planter. Nårvandløb,  sØer og havområderomkring Danmark er blandt de mestnæringsstof-forurenede  vandmiljøeri verden, skyldes det primært, at dedominerende  afgrøder i Danmark ogvore nabolande er kornarter.Husdyrgødningen  får ofte skyld forat være synderen i landbrugetsnæringsstofforurening,  og det er daBrug for alternativerKorn er en fantastisk afgrøde.Ligeså problematisk som kornet errent miljømæssigt, lige såfascinerende er det, at en plante påså korl tid kan producere et så kon-centreret produkt, som er tØrt ogholdbart, når det høstes. Et moderneøkologisk landbrug  kan med en ind-sats på omkring  en eller få timersarbejde pr. hektar producere 4-8tons kom. Samfundsøkonomisk  erdet meget rationelt, at en stor del affødevareforsyningen  baseres på sårati onel en produktionsform.Udfordringen  synes jeg derfor ikkekun er at erstatte kornet med andreafgrøder, men også at ændrevilkårene for korndyrkningen,  såman undgår de mange miljømæssigeproblemer,  der er ved dennuværende dyrkningsform.I gamle dage blev kom normalt dyr-ket med udlæg af kløver og græs.Kløvergræsset  blev her sået sam-tidigt med kornet. Græs og kløverspirer og gror langsomt i starten. ogderfor kan kornet udvikle siguforstyrret, og først når kornet bliv-er høstet, bliver der vand og lys noktil, at kløveren og græsset kanudvikle sig, og optage denæringsstoffer,  som frigives fra jor-den i løbet af sommeren ogefteråret. På den måde undgår mannæringsstofforureningen  fra komet.Imidlerlid har man i dansk landbrugikke brug for så meget græs ogkløver. Derfor er der brug for atudvikle alternativer,  der kan løse demiljømæssige  problemer medkorndyrkningen.Jeg kan se to veje til at udvikle etkorndyrkningssystem, der kan min-imere problemerte  nemlig omvendtsædskifte og flerårigt korn.Omvendt sædskifteI stedet for at så græs og kløver somudlæg i korn, så kunne man ogsådyrke komet som udlæg i en andenafgrøde.  Vintersæd som vinterhvedeog vintemrg er kornsorter,  der skalgennem en kuldeperiode for at sætteaks. De forbliver i vegetativ vækstog sætter kun grønne blade, indtil deModen hvedeplante. ved grunden ses de nye grønne skud, der spirer.frem sitlst på sommerenI Danmark regner det som bekendtikke kun om vinteren, men hele åretrundt. Når planter dør om som-meren, og derfor ikke længereoptager næringsstoffer  fra j orden,vil jorden fortsætte med at frigivenæringsstoffer  fra nedbrydningen  afhumus eller ikke opbrugt  gødning,og med nedbøren udvaskes disseogså rigtigt, at der mange stederbliver bragt mere gødning ud, endder er behov for, men hvis der blevdyrket afgrøder, der i modsætning tilkorn var i stand til at optagenæringsstoffer  om efteråret, ville derikke være udvaskning af betydning.25har været gennem en vinter. Førstherefter kan de blomstre og sættekerner. Derfor sår man normalt vin-terhvede og vintemrg om efteråret,men da de vokser langsomt i starten,resulterer det i udvaskning og ned-brydning af humus.I stedet kan man så dem som udlægi en anden afgrøde om foråret, f.eks.i en æftemark. Ær1ter er en bæl-gplante, som kan levere kvælstof tilkornet, og kornet vil ikke genereæfterne, da kornet vokser langsomt istarlen. Jeg har i flere år prøvet atdyrke kom på denne måde, og detkan godt lade sig gøre.Imidlertid er der problemer  med atbruge de sotler, der er tilgængelige,da de jo er forædlet til anvendelse iet andet dyrkningssystem,  men prin-cipielt er der ikke noget i vejen medsystemet. Blot skal man sikre sig, atsorten er en rigtig vinter-type,  såman er sikker på, at den ikke sætteraks i det fbrste år, og desuden skalman helst bruge en sort, som erresistent mod rødsot, som er envirussygdom, der spredes med blad-lus.Det er ikke det store problem i etnormalt dyrkningssystem,  men nårvækstsæsonnen  bliver næstendobbelt så lang som notmalt,  så nårsygdommen  at udvikle sig til et kri-tisk niveau.Jeg er nu så småt gået i gang med atforædle hvede specielt til dennedyrkningsform.  Rug er det næppenødvendigt at forædle på, da denallerede har de ønskede  egenskaber.Jeg har ikke prøvet med triticale.Flerårigt kornDe kornarler, vi dyrker, dør, nårderes kemer er modne, men sombekendt vokser de fleste græsservidere. Det er lordi. de græsser vikender og dyrker, hører hjemme ivort klima, og derfor er tilpasset  ennaturlig vækst i vorl klima.En måde at tilpasse kornet til vorlklima kunne altså være at overføreegenskaber  fra græsserne til kornet.Heldigvis er kom jo et græs, ogmange græsser er så tæt beslægtetmed kornarterne,  at man kan krYdsedem med hinanden uden at skulle gåkunstige  veje med gensplejsningeller lignende  problemetiskemetoder.I Sovjet arbejdede man en del meddette i 1970'erne,  og i USA er manigen begyndt at interessere sig forforædling af flerårige kotnsofter.Komet modner normalt, og efterhøst kommer nye friske skud fremfra plantens vækstpunkt  underjor-den, og danner grundlaget  for næsteårs afgrøde. Man undgår pløjning,og opnår en tidlig etablering,  somgiver kraftige planter.  Selvom nogleplanter forsvinder afden ene elleranden grund, så danner deresterende  planter tuer, som bliverkraftigere og kraftigere for hverl år,og der bliver derfor også behov forfærre planter med tiden.Erfaringerne herfra er, at man kandyrke og høste på det samme korn i3-5 fr, altså ligeså længe som debedste græsmarker, der bruges til athøste græsfrø på.Jeg har i nogle år forsøgt at dYrkeforskellige  sorter af flerårigt  korn.Sorlerne har jeg skaffet fra USA.Erfaringerne herfra er lidt blandede.De steder i USA, hvor komet erforædlet har ligesom  middelhavseg-nene en tør sommer. Med denfugtige sommer vi har i NordeuroPa,sker der det, at planterne begYnderat sætte nye skud allerede indenhøst, og man får derfor en uensmodning, hvilket er meget uheldigt.Dels er det upraktisk med de fugtigegrØnne skud, når der høstes, dels vilplanten bruge energi til de nyegrØnne skud på et tidspunkt, hvorlandmanden helst vil have, at a1tplantens energi bruges til at dannekemer.Der forestår derfor et meget omfat-tende forædlingsarbejde  med atfinde linier med mere ensaftet mod-ning inden de flerårige komafterbliver praktisk anvendelige i vorlklima. Men i princippet skulle derikke være noget i vejen for, at detkan lade sig gøre, ogjeg har haftrugplanter,  der nu har givet ftø 3 Fr itræk.Planteforædling til husbehovPlanteforædling er i dag koncentr-eret på nogle få firmaer, ogudviklingen  går foftsat mere ogmere i den retning. Bare 10 multina-tionale firmaer kontrollerer i dagnæsten l0oÅ af verdens såsædssalg.26Forsøgshaven med de mange kornsorterDisse firmaer er de samme, somsØger at fremme genmanipuleredeafgrøder, og som kæmper en indædtkamp mod at andre forsøger at gåandre veje end deres. Hvis man vilen anden verden, så er der al muliggrund til at gå imod strØmmen  ogbegynde at forædle  selv. Faktisk erdet ikke så vanskeligt, som nogleforsøger  at gwe det til.Planteforædling går i al sin enkelhedud på at skaffe nogle forskelligeplanter, og udvælge de bedste. I enmodetne komsofi er alle plantergenetisk ens, og man kan derforikke udvælge de bedste.En moderne sorl udvikler sig derforheller ikke fra år til år. I gamle dage,hvor man dyrkede landsorler  medmange forskellige planter mellemhinanden, ville de bedste plantersætte flere kerter end de mindreveltilpassede,  og på den måde kunnekornet af sig selv tilpasse sig skif-tende vilkår, eller flytningen  fra etområde til et andet.Hvis man vil lave planteforædling idag, må man derfor først skaffe sigforskellighed mellem planterne. Detsker normalt ved at man krydser toplanter af forskellige  sofier medhinanden. Det kræver lidt instruk-tion og vejledning, men er ellersikke så svært. Man kan dog ogsåskaffe sig forskellighed ved at fånoget forærende. Således harjegfået det flerårige kom fra USA, ogjeg giver geme noget videre tilandre.Det store arbejde ligger i at udvælgede bedste planter. Her kan manenten observere de enkelte planter,og udvælge de, som man godt kanlide, eller man kan dyrke blandingenunder de vilkår, som man geme vilforædle til. Så vil de planteq derpasser bedst til vilkårene sætte flestForfatteren  i sin kontnark i.færd med atk4:dse  hvetleplanter.korn, og fra år til år vil afgrødentilpasse sig til vilkårene.Den første metode er mest arbejd-skrævende  og går hurligst, men harden ulempe,  at udviklingen  går i stå,når man har et resultat, for så er derikke længere  nogen variation atudvælge efter. Den anden metodemed at lade afgrøde selv tilpasse sigtager længere  tid, men man vil ihøjere grad bevare variationen. ogman vil til al evighed kunne fort-sætte med at udvikle afgrøden ogtilpasse den til nye vilkår. Heldigvishar man også muligheden for atkombinere metodeme.Multinationale firmaereller hjemme forædlingPersonligt har jeg ikke tillid til, atde multinationale  fitmaer vil løsemiljøproblemerne i dansk landbrug,og jeg tror derfor, at vi selv skal gå igang med at udvikle kornet derhen,hvor vi geme vil have det.Jeg tror på et system, der minder omOpen Source i IT-verdenen. Altså etsystem,  hvor vi i kamp mod indus-triens monopol hjælper hinandenmed at skabe et bredt udbud ogaltemative løsninger. Altså et sys-tem, hvor man ikke forsøger atforhindre andres udviklingsarbej  demed patenter, hemmelighedskræm-meri og andre sortsbeskyttelser, menhvor man tværtimod frit deler mestmuligt ud til andre for på den mådeogså at få mest muligt tilbage. Etsystem, hvor formålet er at udviklenye planter,  som man har brug for,lrem for at udvikle planter,  somplanteforædleren  kan tjene flestpenge på. Det har desværre vist sig ipraksis ikke at være det samme.Vær med til forædlingsarbejdetJeg håber derfor, at nogle flere vilhave lyst til at hjælpe medforædlingsarbejdet.  Enten ud fra deid6er jeg her vil skitsere, eller mednogle helt andre idder. Jo flere, dervil være med til udviklingsarbejdet,jo hurtigere vil det gå.Anders Borgen er phd. i agronomiog har firmaet Agrologica.www.agrologica.dkwww.kulturplanter.dkwww. facebook. com/anders. chr.borgenwww.youtube. com/user/anders-borgen27

Anders Borgen forædler flerårige kornsorter – til fremtidens permakulturlandbrug

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints