I international sammenhæng er den danske økologipolitik succesfuld. Dette er en udfordring for mainstream landbrugsøkonomisk teori, fordi den tendentielt alene fokuserer på at optimere udbudssiden. Den danske politiks resultater må nemlig tilskrives en mere helhedsorienteret tilgang. At forklare dennes effekt kræver derfor et tilsvarende bredere teorigrundlag. Herunder må markedet forklares som et kompleks der omfatter relationer mellem aktører, der agerer både økonomisk, politisk og civilsamfundsmæssigt

Ingemann, Jan Holm

Danish

    Aalborg UniversitetØkonomi, teori og økologiIngemann, Jan HolmPublished in:ICROFS NytPublication date:2010Document VersionAccepteret manuscript, peer-review versionLink to publication from Aalborg UniversityCitation for published version (APA):Ingemann, J. H. (2010). Økonomi, teori og økologi. ICROFS Nyt, 2010(3), 9-11.General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.            ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.            ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain            ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access tothe work immediately and investigate your claim.Downloaded from vbn.aau.dk on: November 29, 20203/20109ArtiklerØkonomi, teori og økologiDen danske økologipolitik i international sam-menligning må siges at være succesfuld. Dette er en udfordring for den gængse, landbrugsøkono-miske teori. I en del af FØJO III projektet COP arbejdes der med at reformulere teoretiske sam-menhænge for at forklare succesen. Inden for økonomisk teori taler man om ”ortodokse” og ”heterodokse” teorier. Ortodoks teori baserer sig på en række grundlæggende antagelser, herunder om markedet som en afgørende, effektiv og retfærdig meka-nisme til at skabe det kor-rekte udbud og den korrekte efterspørgsel. Ud fra disse antagelser beskæftiger or-todokse økonomer sig med analyser, hvor samfundet i øvrigt (politik og civilsam-fund) i det store og hele holdes udenfor og betragtes som irrelevante for den økonomiske analyse. Den ortodokse økonomi er for tiden dominerende, og den bliver derfor også benævnt som hovedstrømmen (en direkte oversættelse fra det engelske udtryk ”mainstream”).Der findes dog også, hvad nogle kalder et modstykke og andre et supplement, nemlig heterodoks økonomi.Benævnelsen dækker over en bred vifte af teoridannel-ser, men det kan betragtes som et fælles karakteristi-kum, at disse teorier ikke har ubegrænset tiltro til, at markedet overladt til sig selv automatisk sikrer effek-tivitet, hensigtsmæssighed og retfærdighed. Som konsekvens ind-drager de heterodokse teoretikere gennemgående en større del af samfundet i deres analyser – det vil sige, at de ser på samspil mellem især økonomi, politik og civilsamfund.Hvis vi indsnævrer perspektivet til landbrug-søkonomisk teori, så har den ortodokse teori også i en længere periode været dominerende. Det har bl.a. medført, at det teoretiske fokus hovedsageligt har kredset omkring spørgsmål om, hvordan man kan effek-tivisere den enkelte bedrift og ad den vej effektivisere primærsektoren. Teori og landbrugspolitikDen gængse, landbrugs-økonomiske teori har dog også inddraget landbrugs-politiske spørgsmål, og i den sammenhæng har to perspektiver været domi-nerende. Det første drejer sig om sult og vedkommer hovedsageligt u-lande, hvor teoretikerne har stillet sig det spørgsmål: Hvordan kan vi forøge udbuddet af fødevarer? Det andet per-spektiv drejer sig primært om mæthed og vedkommer hovedsageligt de rige lande, og i denne sammenhæng har teoretikerne stillet sig spørgsmålet: Hvordan kan vi fortsat effektivisere de enkelte bedrifter og samti-digt undgå overproduktion? Set i forhold til de seneste 5-6 årtiers historiske udvik-ling har disse spørgsmål været oplagte og på mange måder hensigtsmæssige at stille. U-landene har fortsat været præget af sult, og de udviklede lande af tendens til (statssubventioneret) overproduktion – tænk bare på begreber som ”smørbjer-ge” og ”vinsøer”. Uanset om perspektivet Af Jan Holm Ingemann, lektor, Ph.D, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet3/201010Artiklerhar været sult eller mæthed, så har det gennemgående træk dog været, at teorien hovedsageligt har begrænset sit fokus til optimering af udbudssiden.Når vi arbejder med land-brugspolitik med henblik på at fremme økologisk jord-brug, så er det imidlertid en anden problemstilling, der er tale om; den handler ikke umiddelbart om sult eller mæthed. Den har heller ikke alene et mål om at opti-mere udbuddet ud fra given teknologi, men om at skabe marked for produktion og forbrug baseret på en særlig teknologi, der respekte-rer økologiske principper. Hermed handler opgaven om at realisere en flerhed af delmål: At få flere til at lægge om, at tilvejebringe ny teknologi, rådgivning samt forarbejdnings- og afsætningskanaler, at skabe tillid til hele den økologiske sektor på mellemlangt og langt sigt hos såvel produ-center som forbrugere m.m. Og frem for alt handler det om at etablere og udvikle markeder for økologiske fødevarer – vel at mærke markeder med en hensigts-mæssig efterspørgsel. Udvikling af markederfor økologiske varerI COP-projektet gennem-føres analyser af sammen-hængen mellem udvikling af markeder for økologiske fødevarer og den økologi-ske landbrugspolitik i en række lande. De hidtidige resultater understreger, at den danske økologipoli-tik må karakteriseres som forholdsvis succesfuld, fordi den netop har etableret og udviklet markeder. Hermed har den indeholdt initiativer på såvel udbuds- som efter-spørgselssiden og medført et hensigtsmæssigt samspil mellem staten og den pri-vate sektor. Når vi, i projektet, teoretisk skal begrunde og forklare denne succes, så har den ortodokse teori ikke særlig meget at byde på. Vi inddrager derfor hete-rodokse teorier – primært institutionel økonomi – med henblik på at udvikle den teoretiske begrundelse og forklaring. Hermed bliver det muligt at opnå en større bevidsthed om, hvordan den økologiske landbrugspolitik kan gøres endnu bedre.Marked – hvad/hvor?”Markedet” er ikke en enty-dig størrelse. Der er mange, forskelligartede fænomener som kan karakteriseres som markeder. Når jeg går i Brugsen er det udtryk for et marked. Når jeg går på internettet, er det udtryk for et andet marked. Når jeg køber dagligvarer, sker det på markeder med særlige karakteristika, og når jeg handler fast ejendom sker det på markeder med andre karakteristika. Markedet er heller ikke territorielt afgrænset. Hvor ligger f.eks. markedet for korn eller markedet for par-celhuse? Det er sjældent, at producenter og forbrugere i fysisk forstand møder hin-anden, men alligevel bliver der skabt forbindelser, der resulterer i køb og salg samt udvikling af produkter, tek-nikker og måder at handle på. Det er disse forbindelser, der udtrykker markeder, men deres form antager vidt forskellig karakter afhæn-gig af tid og sted, kultur og tradition. Markeder er med andre ord kontekstuelle, relationelle fænomener. Markeder måskabes og udviklesDette syn på markeder in-debærer således en erken-delse af, at markeder ikke er givne, ikke kommer af sig selv, og at markeder foran-drer form. De skal skabes, vedligeholdes og udvikles som en relation mellem mennesker, og markedernes form må skabes og udvikles under hensyntagen til de sædvaner, normer, rutiner og udviklingstendenser, som nu gælder for det givne land og den givne tid.I en kommende ICROFS nyt- artikel bliver der fulgt op med en nærmere redegørel-se for hvordan institutionel økonomi kan bidrage til teo-retisk at forklare den danske økologipolitiks succes.Læs mereLæs mere om COP - projektet på: www.icrofs.dk/Sider/Forsk-ning/foejoIII_cop.htmlFØJO III-projektet er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri.

Økonomi, teori og økologi

Organic Eprints

3/2010 9ArtiklerØkonomi, teori og økologiDen danske økologipolitik i international sam-menligning må siges at være succesfuld. Dette er en udfordring for den gængse, landbrugsøkono-miske teori. I en del af FØJO III projektet COP arbejdes der med at reformulere teoretiske sam-menhænge for at forklare succesen. Inden for økonomisk teori taler man om ”ortodokse” og ”heterodokse” teorier. Ortodoks teori baserer sig på en række grundlæggende antagelser, herunder om markedet som en afgørende, effektiv og retfærdig meka-nisme til at skabe det kor-rekte udbud og den korrekte efterspørgsel. Ud fra disse antagelser beskæftiger or-todokse økonomer sig med analyser, hvor samfundet i øvrigt (politik og civilsam-fund) i det store og hele holdes udenfor og betragtes som irrelevante for den økonomiske analyse. Den ortodokse økonomi er for tiden dominerende, og den bliver derfor også benævnt som hovedstrømmen (en direkte oversættelse fra det engelske udtryk ”mainstream”).Der findes dog også, hvad nogle kalder et modstykke og andre et supplement, nemlig heterodoks økonomi.Benævnelsen dækker over en bred vifte af teoridannel-ser, men det kan betragtes som et fælles karakteristi-kum, at disse teorier ikke har ubegrænset tiltro til, at markedet overladt til sig selv automatisk sikrer effek-tivitet, hensigtsmæssighed og retfærdighed. Som konsekvens ind-drager de heterodokse teoretikere gennemgående en større del af samfundet i deres analyser – det vil sige, at de ser på samspil mellem især økonomi, politik og civilsamfund.Hvis vi indsnævrer perspektivet til landbrug-søkonomisk teori, så har den ortodokse teori også i en længere periode været dominerende. Det har bl.a. medført, at det teoretiske fokus hovedsageligt har kredset omkring spørgsmål om, hvordan man kan effek-tivisere den enkelte bedrift og ad den vej effektivisere primærsektoren. Teori og landbrugspolitikDen gængse, landbrugs-økonomiske teori har dog også inddraget landbrugs-politiske spørgsmål, og i den sammenhæng har to perspektiver været domi-nerende. Det første drejer sig om sult og vedkommer hovedsageligt u-lande, hvor teoretikerne har stillet sig det spørgsmål: Hvordan kan vi forøge udbuddet af fødevarer? Det andet per-spektiv drejer sig primært om mæthed og vedkommer hovedsageligt de rige lande, og i denne sammenhæng har teoretikerne stillet sig spørgsmålet: Hvordan kan vi fortsat effektivisere de enkelte bedrifter og samti-digt undgå overproduktion? Set i forhold til de seneste 5-6 årtiers historiske udvik-ling har disse spørgsmål været oplagte og på mange måder hensigtsmæssige at stille. U-landene har fortsat været præget af sult, og de udviklede lande af tendens til (statssubventioneret) overproduktion – tænk bare på begreber som ”smørbjer-ge” og ”vinsøer”. Uanset om perspektivet Af Jan Holm Ingemann, lektor, Ph.D, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet3/2010 10Artiklerhar været sult eller mæthed, så har det gennemgående træk dog været, at teorien hovedsageligt har begrænset sit fokus til optimering af udbudssiden.Når vi arbejder med land-brugspolitik med henblik på at fremme økologisk jord-brug, så er det imidlertid en anden problemstilling, der er tale om; den handler ikke umiddelbart om sult eller mæthed. Den har heller ikke alene et mål om at opti-mere udbuddet ud fra given teknologi, men om at skabe marked for produktion og forbrug baseret på en særlig teknologi, der respekte-rer økologiske principper. Hermed handler opgaven om at realisere en flerhed af delmål: At få flere til at lægge om, at tilvejebringe ny teknologi, rådgivning samt forarbejdnings- og afsætningskanaler, at skabe tillid til hele den økologiske sektor på mellemlangt og langt sigt hos såvel produ-center som forbrugere m.m. Og frem for alt handler det om at etablere og udvikle markeder for økologiske fødevarer – vel at mærke markeder med en hensigts-mæssig efterspørgsel. Udvikling af markederfor økologiske varerI COP-projektet gennem-føres analyser af sammen-hængen mellem udvikling af markeder for økologiske fødevarer og den økologi-ske landbrugspolitik i en række lande. De hidtidige resultater understreger, at den danske økologipoli-tik må karakteriseres som forholdsvis succesfuld, fordi den netop har etableret og udviklet markeder. Hermed har den indeholdt initiativer på såvel udbuds- som efter-spørgselssiden og medført et hensigtsmæssigt samspil mellem staten og den pri-vate sektor. Når vi, i projektet, teoretisk skal begrunde og forklare denne succes, så har den ortodokse teori ikke særlig meget at byde på. Vi inddrager derfor hete-rodokse teorier – primært institutionel økonomi – med henblik på at udvikle den teoretiske begrundelse og forklaring. Hermed bliver det muligt at opnå en større bevidsthed om, hvordan den økologiske landbrugspolitik kan gøres endnu bedre.Marked – hvad/hvor?”Markedet” er ikke en enty-dig størrelse. Der er mange, forskelligartede fænomener som kan karakteriseres som markeder. Når jeg går i Brugsen er det udtryk for et marked. Når jeg går på internettet, er det udtryk for et andet marked. Når jeg køber dagligvarer, sker det på markeder med særlige karakteristika, og når jeg handler fast ejendom sker det på markeder med andre karakteristika. Markedet er heller ikke territorielt afgrænset. Hvor ligger f.eks. markedet for korn eller markedet for par-celhuse? Det er sjældent, at producenter og forbrugere i fysisk forstand møder hin-anden, men alligevel bliver der skabt forbindelser, der resulterer i køb og salg samt udvikling af produkter, tek-nikker og måder at handle på. Det er disse forbindelser, der udtrykker markeder, men deres form antager vidt forskellig karakter afhæn-gig af tid og sted, kultur og tradition. Markeder er med andre ord kontekstuelle, relationelle fænomener. Markeder måskabes og udviklesDette syn på markeder in-debærer således en erken-delse af, at markeder ikke er givne, ikke kommer af sig selv, og at markeder foran-drer form. De skal skabes, vedligeholdes og udvikles som en relation mellem mennesker, og markedernes form må skabes og udvikles under hensyntagen til de sædvaner, normer, rutiner og udviklingstendenser, som nu gælder for det givne land og den givne tid.I en kommende ICROFS nyt- artikel bliver der fulgt op med en nærmere redegørel-se for hvordan institutionel økonomi kan bidrage til teo-retisk at forklare den danske økologipolitiks succes.Læs mereLæs mere om COP - projektet på: www.icrofs.dk/Sider/Forsk-ning/foejoIII_cop.htmlFØJO III-projektet er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri.

https://vbn.aau.dk/ws/files/40447614/_konomi_teori_og_kologi_artikel_1.pdf

Økonomi, teori og økologi

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

VBN

Organic Eprints