Nye komparative forskningsresultater viser, at politikker, der alene fokuserer på udbudssiden - sådan som landbrugsøkonomisk teori traditionelt lægger op til - ikke har optimal effekt. Derimod er der klare tegn på, at mere helhedsorienterede politikker er anderledes effektive

Ingemann, Jan Holm

Danish

Organic Eprints

4/2010 8ArtiklerØkologisk landbrugspolitik  virker – hvorfor og hvordan?Resultater fra FØJO III projektet COP har vist, at politikker, der alene fokuserer på udbudssiden – sådan som landbrugsøkonomisk teori traditionelt lægger op til – ikke har optimal effekt. Derimod er der klare tegn på, at mere helhedsorienterede politikker er anderledes effektive. Indsigten fra institutio-nel økonomi indebærer, at markeder ikke kan betragtes som givne, men som rela-tioner mellem mennesker. Disse relationer skabes og udvikles i spændingsfeltet mellem økonomi, politik og civilsamfund. Markedernes form og muligheder afhæn-ger af dette samspil. Den generelle pointe er, at for at få markederne til at fungere er der noget, der skal gøres og noget der kan gøres. Et marked kan kun fungere, hvis der er fastsat nogle spilleregler, herunder regler om, hvilke sanktioner der er, hvis man ikke over-holder spillereglerne. Hvis jeg bare tager varer i Brugsen uden at gå til kas-sen for at betale, så er der klare sanktioner, hvis det bliver opdaget. Disse skal-opgaver, i forhold til marke-det, indebærer primært, at et samfund må have nogle formelle institutioner til at sætte spilleregler og sankti-onere f.eks. gennem et rets-væsen, og der må fastlægges muligheder for at indgå aftaler/kontrakter, som man kan have tillid til. Kan-opgaverne hand-ler om, at de økonomiske, politiske og civilsamfunds-mæssige aktører kan indgå i formelle og uformelle netværk med henblik på at skabe og udvikle markeder – f.eks. ved at indgå aftaler om særlige politikker. Her kommer begrebet ”institutionel kapacitet” ind som centralt. Begrebet dækker over et samfunds evne til at sikre samspil mellem økonomi, politik og civilsamfund i respekt for dette samfunds tradi-tioner og erfaringer, med henblik på at indrette det samfundsmæssige produk-tionssystem sådan, at der bl.a. sikres bedst mulige, økonomiske afkast til sam-fundet. Eftersom verden er i konstant forandring handler den institutionelle kapacitet også om samfundets evne til at forholde sig til de udfor-dringer, der følger af at være placeret i samspil med en omverden, der bevæger sig.  Økologisk landbrugspoli-tik og institutionel kapa-citetCOP-projektets hidtidige resultater viser, at politik-ker, der alene fokuserer på udbudssiden – sådan som landbrugsøkonomisk teori traditionelt lægger op til – ikke har optimal effekt. Der-imod er der klare tegn på, at mere helhedsorienterede politikker er anderledes effektive. Det er politikker, hvor der tages hensyn til så-vel udbuds- som efterspørg-selssiden, og hvor aktørerne (forbrugere, virksomheder, organisationer, politiske be-slutningstagere, forvaltning) sættes i stand til, i sidste ende, at spille sammen om at skabe, vedligeholde og udvikle markeder for økolo-giske fødevarer. Når vi skal forklare disse resultater, så er det således ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på udbudssiden eller betragte markedet som en ude fra givet størrelse. Vi må i stedet basere os på et teoretisk grundlag, der begrebsligt kan sætte øko-nomiske mekanismer ind i en bredere, samfundsmæs-sig sammenhæng, forklare hvorledes disse mekanismer fungerer, under skiftende Af Jan Holm Ingemann, lektor, Ph.D,   Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning,   Aalborg Universitet4/2010 9Artikleromstændigheder, samt for-klare, hvorledes markeder dannes og udvikles som et samspil mellem økonomi, politik og civilsamfund. Det er til det formål, vi, i COP-projektets økonomisk-teoretiske del, i stort omfang inddrager institutionel økonomi. Herved sigter vi mod at forklare, hvorledes de generelle, økonomiske mekanismer fungerer til forskellig tid og i forskellige samfund. Og det gør vi med det specifikke mål at kunne bidrage til at afdække, hvorledes politikker kan medvirke til at efterspørgsel trækker udbud og udbud skubber efterspørgsel, hvor-ledes træk og skub spiller hensigtsmæssigt sammen, og hvorledes de generelle samfundsmæssige betin-gelser kan udnyttes til at fremme et hensigtsmæssigt samspil mellem aktørerne.Det økologiske marked er et kompleks af markederNår vi taler om markedet for økologiske fødevarer, så må vi endvidere erkende, at det ikke blot handler om udbud af, og efterspørgsel efter, økologiske fødevarer i detailhandelen. Markedet for økologiske fødevarer er i virkeligheden et kom-pleks af markeder, der er forbundet med hinanden. Det er f.eks. markeder for produktionsmidler, mar-keder for viden, markeder for finansiering, markeder for afsætning fra landmand til forarbejdningsvirksom-heder, markeder for afsæt-ning til danske forbrugere, markeder for eksport o.s.v., og det er samtidigt nogle rutiner og normer (institu-tionelle rammer) omkring disse markeder. Sådan et kompleks må også forstås som relationer, der skabes, konsolideres og udvikles i et samspil mellem aktører, der agerer økonomisk, politisk og civilt. Ligeledes må det erkendes, at der for dette kompleks – ligesom det gælder generelt – er nogle fundamentale spilleregler, der nødvendigvis må være fastlagt, og at der samtidigt er rum for handlinger og samspil, der kan gøre mar-kedskomplekset mere eller mindre hensigtsmæssigt og effektivt. Det er her begrebet in-stitutionel kapacitet bliver relevant som grundlag for at forklare, at dansk økologisk landbrug har demonstreret en vis succes. Netop begre-bet om institutionel kapaci-tet, set i sammenhæng med dets teoretiske fundering i institutionel økonomi, forekommer at være i stand til at generere brugbare for-klaringer, som den gængse, landbrugsøkonomiske teori har vanskeligt ved at tilve-jebringe. Da dansk økologisk land-brug for alvor blev introdu-ceret i 1987 skete det ikke i et institutionelt vakuum, men med afsæt i en gennem mere end 100 år indøvet og udviklet institutionel tre-kant mellem økonomi, poli-tik og civilsamfund, der om-fattede græsrodspionerer, etablerede organisationer, politiske beslutningstagere, offentlige forvaltninger og virksomheder. Der var med andre ord i forvejen en hensigtsmæssige institutionel kapacitet til stede, og den blev udnyttet, udbygget og videreudviklet gennem de efterfølgende år, hvor aktørerne også lærte af deres erfaring – en læring der bl.a. blev omsat i udvik-ling af økologisk landbrugs-politik.Videreudvikling af en ef-fektiv politikI COP-projektets økonomisk-teoretiske del tilbagestår nu, at få denne indsigt koblet til mere generelle indsigter fra landbrugsøkonomisk teori og herunder lægge op til en videreudvikling af effektiv politik for økologisk landbrug.  Denne artikel er en fortsæt-telse af artiklen: ”Økonomi, teori og økologi” bragt i ICROFSnyt nr. 3, 2010.Læs mereLæs mere om COP - projektet på: www.icrofs.dk/Sider/Forsk-ning/foejoIII_cop.htmlFØJO III-projektet er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri.

Økologisk landbrugspolitik virker - hvorfor og hvordan?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints