I projektet med økologiske æglæggende høner under FØJO III blev effekten af forskellige grovfodertyper, samt urter og grønkål undersøgt på parametre som ægproduktion, foderforbrug og ægkvalitet

Hammershøj, M.

Steenfeldt, S.

Danish

Organic Eprints

6 1/2009Det overordnede formål med projektet har været at undersøge forskellige strategier for produktion af økologiske æg af høj og dif-ferentierbar kvalitet m.h.t. udseende (blommefarve), smag og aroma, skalstyrke og æggehvidens protein-indhold, og dermed skabe større produktdiversitet af økologiske æg i forhold til konventionelle æg. Med baggrund i kravet om 100% økologisk foder fra 1/1-2012, har der også været stor fokus på at undersøge muligheden for at dyrke protein-råvarer under dan-ske betingelser. Herudover er projektets formål også at undersøge næringsværdien af råvarer, der anvendes i foder til økologiske æglæg-gende høner, så behovet for essentielle næringsstoffer dækkes. Hvis hønerne ikke får dækket deres behov for methionin, kan det påvirke både ægproduktion og -kva-litet. Adgang til forskelligt grovfoder er vigtigt for økologiske høner, da grov-foderet har betydning for hønernes velfærd, samt en god indflydelse på mave-tarmkanalens udvikling og sundhed. Derudover forventes forskellige typer af grovfoder, urter og kål at indvirke på forskellige kvalitetsparametre af ægget, eks. blommefarven, samt æggenes smag.Grovfoder og fuldfoderDer indgik to høneafstam-ninger i forsøget, hhv. Loh-mann Silver, som repræsen-tant for en højtydende høne og New Hampshire, der har en lavere produktivitet, men som antages at have et mindre behov for nærings-stoffer. Hønerne fik foder, der var baseret på dansk-dyrkede protein-råvarer som sojabønner og lupin, samt quinoa, der sammenholdt med andre cerealier, har et højere indhold af methionin. Dyrkningen af sojabønner og quinoa på Jyndevad For-søgsstation i 2007 var vel-lykket, og råvarerne indgik i det foder, der blev brugt i forsøget. Som grovfoder anvendtes majsensilage, lucerneensilage og gulerød-der. Grovfodertypen havde indflydelse på hønernes generelle indtag af fuld-foderet. Lucerneensilage viste sig at være ikke helt så populært hos hønsene som I projektet med økologiske æglæggende høner under FØJO III blev effekten af forskellige grovfodertyper, samt urter og grønkål under-søgt på parametre som ægproduktion, foderfor-brug og ægkvalitet.Anvendelse af forskelligt grovfoder, sojabønner,urter og kål i økologiskægproduktion Af Sanna Steenfeldt og Marianne HammershøjDet Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet ArtiklerFigur 1: Gennemsnitlig ægmasse produceret over 5 ugers fodring med forskelligt grovfoder.Kontrol = majsensilage, basilikum og timian = majsensilage iblandet den angivne mængde tørrede krydderurter, grønkål = 100% grønkål.Ægmasse/høne/æg           Kontrol           Basilikum 1,5 %             Basilikum 3 %              Timian 1,5 %                   GrønkålLæs mereDu kan læse mere om forskningsprojektet QEMP om bl.a. kvali-tet i økologiske æg på ICROFS’ hjemmeside:www.icrofs.dk/Sider/Forskning/foejoIII_qemp.html1/2009 7majsensilage og gulerødder. Begge høneafstamninger havde et højere forbrug af fuldfoder, når de samtidig fik lucerneensilage end hø-ner, der fik majsensilage og gulerødder. Mht. ægproduktion viste det sig, at lucerneensilage betød en generel øget æg-lægning og ægvægt, hvilket totalt set gav et højere æg-masse (g æg/h/dag) output i forhold til majsensilage og gulerødder. Dette kan enten skyldes det højere indtag af fuldfoder, og/eller en bedre forsyning med aminosyrer fra lucerne end fra maj-sensilage og gulerødder. Hvordan grovfoderets ami-nosyresammensætning ser ud, vides senere i 2009 efter at analyseresultaterne er bearbejdet. Analyser af de 3 grovfodertyper fra tidligere forsøg viste, at lucerneensi-lage havde et højere indhold af bl.a. methionin end både majsensilage og gulerødder. Især gulerødder har et lavt aminosyreindhold.Én af de ægkvalitetspa-rametre, som blev påvirket af grovfodertypen, var æggeblommens farve. De høner, som fik lucerneensi-lage, lagde æg med mør-kere, mere rødlig og gullig æggeblommefarve. Samtidig blev æggeblommen lysere og mindre rødlig igennem projektperioden d.v.s. jo ældre hønerne blev.Urter og kålI et kortere delforsøg over 5 uger fra oktober til novem-ber 2008 blev effekten af to forskellige tørrede krydder-urter (thimian og basilikum) iblandet majsensilage, samt grønkål, anvendt som grov-foder, undersøgt på ægpro-duktion og ægkvalitet. Det viste sig – ikke overraskende – at hønerne var meget glade for at æde grønkålen. Der var en tydelig positiv effekt på både æglægning og ægvægt af grønkål som grovfoder i forhold til de øvrige behandlinger med majsensilage og krydder-urter. Samlet set gav det en signifikant større mængde ægmasse produceret, som illustreret i Figur 1.Den største effekt var dog på æggeblommens farve, som især for den røde farve-komponent steg signifikant med indtaget af grønkål (Figur 2). Dette skyldes sandsynligvis grønkåls indhold af karotenoidet violaxanthin, som overføres til æggeblommen. Senere i projektet analyseres både grovfoderets og æggeblom-mernes indhold af forskel-lige karotenoider.Forventningen til delfor-søget var, at krydderurterne ville påvirke smagen af æggene, hvilket dog kun var tilfældet i mindre målestok. Til gengæld blev smagen af æg fra høner, som havde fået grønkål, karakteriseret som mindre vandet, mere ”grøn” og æggene lugtede mindre af svovl i forhold til de øvrige behandlinger. En præferencetest viste, at æg fra høner fodret med grønkål blev foretrukket på grund af blommens udse-ende og æggenes smag.PerspektiverForsøgene med forskelligt grovfoder har vist, at det i den økologiske ægpro-duktion er muligt at på-virke produktionsniveau og æggenes kvalitet ved valg af grovfodertype. Der er behov for at undersøge flere relevante grovfoderemners effekt på ægkvaliteten samt disses næringsstofbidrag til hønerne og den produk-tionsmæssige betydning heraf. Samlet set er der mulighe-der for at skabe en differen-tieret ægkvalitet m.h.t. smag og udseende i fremtidens økologiske produktion.I projektet er det lykkedes at dyrke sojabønner under danske klimatiske forhold, hvilket styrker muligheder-ne for at kunne sammensæt-te et økologisk foder baseret på 100% danske råvarer til ægproduktion indenfor en overskuelig fremtid.ArtiklerFigur 2: Udvikling i æggeblommens farve-komponent a* (rødlighed) over 5 ugers fodring med forskelligt grovfoder. Kontrol = majsensilage, Basilikum og Thimian = majsensilage iblandet den angivne mængde tørrede krydderurter, Grønkål = 100% grønkål.Hønealder, ugerBlommefarve a*

Anvendelse af forskelligt grovfoder, sojabønner, urter og kål i økologisk ægproduktion

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints