Lucerne giver både i renbestand og blandet med græs høje udbytter ved slæt. Ved afgræsning er lucerne også god, men der mangler egnede sorter

Eriksen, J.

Kristensen, T.

Søegaard, K.

Danish

Organic Eprints

26Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dkA4 1. Lucerne - en ”booster”?Der har i de senere år været in-teresse for lucerne både til slæt og til afgræsning. Dette indlæg omhandler de senere års forsøg med  lucerne  i  renbestand  og  i blanding.Udbytte og kvalitet ved slætLucerne  i  renbestand  er  kendt for at give et stort udbytte, når antallet af slæt begrænses. Det viste sig også at være tilfældet i et parcelforsøg på Foulum, hvor der blev høstet 11-16 t tørstof/ha i lucerne (tabel 1). Udbyttet var størst i 2. brugsår. Tørstof-udbyttet  blev  reduceret  næsten 30% ved at høste et slæt mere pr. år. Mulighederne for at dyrke lucerne sammen med græs som en  ensileringsafgrøde  blev  og-så undersøgt. Lucernen klarede sig godt sammen med alm. raj-græs, og mere end halvdelen af afgrødetørstof  var  lucerne  (ta-bel 1). Den klarede sig dårligere sammen med rajsvingel (Perun), hvor  der  var  ca.  40%  lucerne. Foderværdien af lucerne er for-holdsvis lav, hvilket gør, at FE-udbyttet  i  lucerne  som  renbe-stand var mindre end i lucerne blandet med græs med samme slætantal.Lucernegræs kunne være et alternativ til rødkløvergræs. Til sammenligning  er  rødkløver dyrket sammen med rajsvingel derfor vist i tabel 1. Både rød-kløverandelen  og  udbyttet  var højere  end  i  lucerne  sammen med rajsvingel. Selv i 3. brugsår var udbyttet størst i rødkløver-græs.  Den  gennemsnitlige  fo-derværdi var den samme i lucer-negræs som til rødkløvergræs.Kvalitet af lucerneblade og stængel Lucernens  stængler  havde  en Dyrkning af lucerneLucerne giver både i renbestand og blandet med græs høje udbytter ved slæt. Ved afgræsning er lucerne også god, men der mangler egnede sorter.Karen Søegaard, Troels Kristensen & Jørgen EriksenAarhus UniversitetDet Jordbrugsvidenskabelige FakultetInstitut for Jordbrugsproduktion og Miljøkaren.soegaard@agrsci.dkTabel 1. Det årlige gennemsnit af udbytte og kvalitet af lucerne i renbestand og i blanding med henholdsvis alm. rajgræs og rajsvingel (itali-ensk rajgræs type). Som reference er vist rødkløver blandet med rajsvingel. Desuden er andelen af bælgplanter vist. .27Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dkA4 1. Lucerne - en ”booster”?meget dårligere kvalitet end bla-dene (figur 1). Da stængelande-len stiger, og bladandelen falder gennem tilvæksten, er det med til, at kvaliteten af lucerne falder kraftigt gennem tilvæksten. For-skellen mellem blade og stæn-gel var betydelig større end for rødkløver, og lucerne er derfor en  mere  inhomogen  afgrøde. Lucernens stængler var kraftigt lignifiserede og fordøjeligheden af organisk stof meget lav. Til gengæld var der meget lidt NDF (cellevægskulhydrater) i blade-ne, og fordøjeligheden af orga-nisk stof var høj. En stor del af NDF i lucer-nens  stængler  var  ufordøjelig (iNDF),  men  til  gengæld  blev den  fordøjelige  del  nedbrudt hurtigt. Allerede efter 24 timer var det meste nedbrudt (figur 1). I foråret blev NDF i lucernebla-de nedbrudt som rødkløverblade og  -stængel.  I  sensommervæk-sten var der større forskel mel-lem fraktionerne. Efter 24 timer var en større andel af den fordø-jelige NDF nedbrudt i lucerne-blade og -stængel sammenlignet med rødkløver (figur 1). Lucerne til afgræsningKøer æder gerne lucerne under afgræsning, og mælkeydelsen er stor. Det blev vist i et forsøg på Rugballegård, hvor køerne græs-sede et stort tilbud, og afgrøden var domineret af enten lucerne, rødkløver eller hvidkløver. Op-tagelse og mælkeydelse var den samme på de tre meget forskelli-ge grønsværd (Kristensen et al., 2007).  Køerne  græssede  lucer-nen  meget  jævnt,  og  afgrøden var faktisk mere jævn efter end før afgræsning, hvilket tyder på, at  køerne  kunne  lide  den  høje lucerne og ikke gik efter græs-set længere ned i afgrøden. Men ved storfoldsafgræsning har lu-cernen ikke kunnet holde. På 5 gårde blev der etableret lucerne i 2007 i den mark, hvor køerne skulle afgræsse i 2008. På fire af gårdene blev der afgræsset i storfold, og lucerneandelen blev hurtigt reduceret. På den sidste gård var der til gengæld rotati-onsgræsning,  hvilket  har  kun-net opretholde en god lucerne-bestand (tabel 2). Lucernesorten var  i  alle  tilfælde  en  slættype. Muligheden for at hjælpe lucer-ne ved en afgræsningspause ved at tage et slæt i foråret blev un-dersøgt, men som det ses i tabel 2, havde dette ingen effekt.  KonklusionLucerne  og  kvælstofgødet  lu-cernegræs  har  givet  udbytter på  samme  niveau,  men  udbyt-tet  af  foderenheder  har  været lavere end i rødkløvergræs. Fo-derværdien  af  lucernens  blade og  stængler  er  grundlæggen-de  forskellig  fra  rødkløverens. Ved afgræsning fungerer lucer-nen godt, men den holder ikke ved storfoldsafgræsning med de sorter, der p.t. er på markedet i Danmark.  LitteraturKristensen T, Eriksen J & Søe-gaard  K.  2007.  Afgræs-ning af græsblandinger med bælgplanter  og  cikorie.  Ny Kvægforskning 5(2):2.■Figur 1. Kvalitet af blade og stængler i maj og august. NDF nedbrydning bestemt i vomvæ-ske, NDF, lignin (ADL) og fordøjelighed af organisk stof.   Tabel 2. Botanisk sammensætning i september 2008, hvor der i foråret blev taget et slæt el-ler afgræsset. Resten af sæsonen blev der afgræsset det meste af tiden.

Dyrkning af lucerne

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints