Der skal fastsættes en pris på drivhusgasser og landmænd skal belønnes økonomisk for at mindske udledningen

Svendsen , Gert Tinggaard

Danish

Organic Eprints

Er landbruget løsningen på klimaproblemet?     Af Gert Tinggaard Svendsen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Århus Uni-versitet  ”Der skal fasts￦ttes en pris på drivhusgasser og landm￦nd skal bel￸n-nes ￸konomisk for at mindske udledningen”.    Dette var et væsentligt budskab fra en kon-ference om landbrug og klima, der blev af-holdt i 2009 i København. FNs fødevare- og landbrugsorganisation, FAO og andre inter-nationale landbrugsorganisationer har anbe-falet, at landbruget skal inddrages aktivt i kampen mod klimaændringerne og have en central placering i en global klimaaftale. Det-te var hovedbudskabet fra en historisk kon-ference om landbrug og klima, der blev af-holdt i 2009 på Axelborg i København. Blandt de væsentligste budskaber på konferencen var også, at der skal fastsættes en pris på drivhusgasser og at landmænd skal belønnes økonomisk for at mindske udledningen af drivhusgasser. Spørgsmålet er, om land-mænd kan blive fremtidens klimahelte og samtidig tjene på det?  Én oplagt måde at prisfastsætte drivhusgas-ser på og samtidig belønne landmænd øko-nomisk er, at lade dem handle med drivhus-gasser under Kyotoaftalen, som har eksiste-ret i EU siden 1. januar, 2005. Formålet er at nå de ambitiøse målsætninger om at reduce-re udledningen af drivhusgasser i EU med 8% fra 1990-2012 og 20% i 2020. For øje-blikket er alene industri og kraftværker om-fattet af EU’s kvotesystem. De ikke-kvoteomfattede sektorer er “bønder, biler og boliger”.  Landbruget udgør ca. 10% af EU’s og 18 % af Danmarks samlede drivhusgas-udledninger. Landbruget må derfor alt i alt kunne forventes at bidrage væsentligt til den fremtidige reduktion af drivhusgasser såvel i verden som helhed, EU og Danmark.  Angående landbrug, tyder meget på, at for eksempel økologiske landbrugs- og dyrk-ningsmetoder har et stort potentiale med hensyn til reduktion af drivhusgasser.  For eksempel vil en økologisk landmand i Dan-mark kunne sælge overskydende kvoter til et kraftværk, hvis det er billigere for ham at nedbringe sit udslip af drivhusgasser end det er for kraftværket.   Thomas Færgemand, direktør for Concito, Danmarks grønne tænketank, har foreslået, at f.eks. CO2 lagret i jord skal tælle med. Der kan vise sig at være både dyrknings- og mil-jømæssige grunde til at øge kulstofmængden i landbrugsjorden, idet veltilrettelagt jord-brug kan opbygge jordens pulje af organisk stof. Dette medvirker igen til at binde CO2 i jorden. Ligeledes vil biomasseudnyttelsen til energi, f.eks. via udnyttelse af affalds- og restprodukter samt dyrkning af flerårige energiafgrøder (pil og energimajs) på margi-nale arealer, kunne frigøre kvoter. Endvidere vil drivhusgasudledninger i landbruget kunne reduceres gennem teknologiændringer i form af forbedret gyllehåndtering, ændret foder-sammensætning, reduceret jordbearbejd-ning, udtagning af landbrugsjord samt redu-ceret husdyrproduktion.   Mange muligheder åbner sig, f.eks. vil der også være en ekstra gevinst forbundet med at plante ny skov, som binder CO2, snarere end at fælde skov, hvilket jo er et stort pro-blem i mange u-lande, særligt i Vestafrika.   Så ja - hvis landmændene får mulighed for at handle CO2 -kvoter i EU, vil de efter alt at dømme kunne blive fremtidens klimahelte og samtidig tjene på det.                Denne klumme blev bragt d. 18. juni 2010 i Økologi & Erhverv nr. 458. 

Er landbruget løsningen på klimaproblemet?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints