Hvis landmænd får mulighed for at handle CO2-kvoter i EU, vil de efter alt at dømme kunne blive fremtidens klimahelte og samtidig tjene på det

Svendsen, Gert Tinggaard

Danish

Organic Eprints

2/2010 8ArtiklerEr landmænd fremtidens klimahelte?Hvis landmændene får mulighed for at handle CO2 -kvoter i EU, vil de efter alt at dømme kunne blive fremtidens klimahelte og samtidig tjene på det. FNs fødevare- og land-brugsorganisation, FAO, har regnet ud, at skovfæld-ning og landbrug står for ca. 35 procent af de men-neskeskabte drivhusgasser i verden. FAO og andre internationale verdens-omspændende landbrugs-organisationer har derfor anbefalet, at landbruget skal inddrages aktivt i kampen mod klimaændringerne og have en central placering i en global klimaaftale. Dette var også hoved-budskabet fra en historisk konference om landbrug og klima, der blev afholdt i 2009 på Axelborg i Køben-havn. Det var første gang, at landmandsledere fra hele verden var samlet for at drøfte dette emne. Såvel da-værende Klima- og Energi-minister Connie Hedegaard samt Fødevareminister Eva Kjer Hansen var til stede på konferencen for at modtage landmændenes budskaber. Ligeledes fandt daværende Klima- og Energiminister Connie Hedegaard det sær-deles positivt, at landbruget nu selv tager initiativ og viser vilje til at gå foran. Blandt de væsentligste budskaber på konferencen var, at der skal fastsættes en pris på drivhusgasser og at landmænd skal belønnes økonomisk for at mindske udledningen af drivhus-gasser. Spørgsmålet er, om landmænd kan blive fremti-dens klimahelte og samtidig tjene på det?EU’s kvotesystem Én oplagt måde at prisfast-sætte drivhusgasser på og samtidig belønne landmænd økonomisk er, at lade dem handle med drivhusgas-ser under Kyotoaftalen. Et sådant kvotesystem har eksisteret i EU siden 1. Ja-nuar, 2005. Formålet er at nå de ambitiøse målsætninger om at reducere udledningen af drivhusgasser i EU med 8% fra 1990-2012 og 20% i 2020. Samtidig skal ande-len af vedvarende energi i Danmark udgøre 30 % af det samlede energiforbrug i 2020. For øjeblikket er alene industri og kraftværker om-fattet af EU’s kvotesystem. De ikke-kvoteomfattede sektorer er “bønder, biler og boliger”.  Landbruget udgør ca. 10% af EU’s og 18 % af Danmarks samlede drivhus-gasudledninger. Landbruget må derfor alt i alt kunne for-ventes at bidrage væsentligt til den fremtidige reduktion af drivhusgasser såvel i verden som helhed, EU og Danmark.Der er allerede fastsat normer på EU-niveauet vedrørende gennemsnitlig udledning af CO2 fra produ-cerede biler. Transportsekto-ren er ansvarlig for ca. 20% af den samlede udledning i EU. Ligeledes er boliger i vid udstrækning indirekte regu-lerede via kraftværker, som de modtager el og varme fra. Boligerne i EU bidrager samlet med 10%. Potentiale i økologisk jordbrugAngående landbrug, tyder meget på, at for eksempel økologiske landbrugs- og dyrkningsmetoder har et stort potentiale med hensyn til reduktion af drivhusgas-ser. Der findes mange ’lavt hængende frugter’, som er lette at plukke. Først og fremmest gøres ikke brug af handelsgødning og pestici-der, og dermed fås et relativt lavt energiforbrug. En mod-sat rettet effekt er dog et lidt større energiforbrug til den Af Gert Tinggaard Svendsen, Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet2/2010 9Artiklermekaniske ukrudtsbekæm-pelse. Økologisk planteavl rummer i særdeleshed et særligt potentiale for at ned-bringe udslippet af drivhus-gasser på en relativt billig måde, som gør det økono-misk attraktivt at skabe og sælge kvoter for drivhusgas-ser i markedet. Potentialet er dog mindre inden for kvægbrug og negativt for grøntsagsdyrkning (Halberg 2008). For eksempel vil en øko-logisk landmand i Danmark kunne sælge overskydende kvoter til et kraftværk, hvis det er billigere for ham at nedbringe sit udslip af drivhusgasser end det er for kraftværket. Alle aktørerne i markedet vil reagere på den-ne pris på drivhusgasser, som omregnes til € per ton CO2 -ækvivalent. Købere og sælgere i kvotesystemet for drivhusgasser vil reducere eller forøge deres udslip af drivhusgasser indtil samt-lige individuelle marginale reduceringsomkostninger er lig med kvoteprisen. Både køber og sælger tjener penge ved handel, fordi nedbrin-gelse af udledningerne nu kan foretages af det billigste sted, altså der hvor frugten hænger lavest.Øget kulstofmængde i landbrugsjordThomas Færgemand, direk-tør for Concito, Danmarks grønne tænketank, har fore-slået, at f.eks. CO2 lagret i jord skal tælle med. Kunder-ne kan for eksempel være virksomheder som DONG Energy og Vattenfall, der vil udvide energiproduktionen på kulbaserede værker.Der kan således vise sig at være både dyrknings- og miljømæssige grunde til at øge kulstofmængden i land-brugsjorden, idet veltilret-telagt jordbrug kan opbygge jordens pulje af organisk stof. Dette medvirker igen til at binde CO2 i jorden. CO2 kan således lagres i jorden på mange måder. En af dem er våde enge, der sikrer at det kulstof jorden inde-holder, ikke brændes af og bliver til CO2  i atmosfæren. ”Så længe der er vand på, sker der en oplagring på 10 ton CO2 om året. Kan man sælge det til 200 kr. pr. ton, er der en indtægt på 2.000 kr. pr. hektar,” siger Thomas Færgemand.Ligeledes vil biomasseud-nyttelsen til energi, f.eks. via udnyttelse af affalds- og restprodukter samt dyrk-ning af flerårige energiaf-grøder (pil og energimajs) på marginale arealer, kunne frigøre kvoter. Endvidere vil drivhusgasudledninger i landbruget kunne reduce-res gennem teknologiæn-dringer i form af forbedret gyllehåndtering, ændret fodersammensætning, reduceret jordbearbejdning, udtagning af landbrugsjord samt reduceret husdyrpro-duktion. Mange muligheder åbner sig, f.eks. vil der også være en ekstra gevinst forbundet med at plante ny skov, som binder CO2, snarere end at fælde skov, hvilket jo er et stort problem i mange u-lande, særligt i Vestafrika. Så ja: Hvis landmændene får mulighed for at handle CO2 -kvoter i EU, vil de efter alt at dømme kunne blive fremtidens klimahelte og samtidig tjene på det. Litteratur Halberg, Niels (2008) ‘Energiforbrug og drivhusgasudledning i økologisk jordbrug’ i H.F Alrøe og- N. Halberg (red), Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisek-tor, Foulum: ICROFS, s. 463-74.Landbrugsrådet (2009) ’Succes på landmæn-denes klimatopmøde’http://www.landbrugsraadet.dk/view.asp?ID=15855Thalbitzer. Frederik (2010): Landmænd bli-ver fremtidens klimahelte, Mandag 11. januar 2010 12:36.http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2010/1/11/Landmaendbliver-fremtidensklimahelte.htmLæs mereLæs mere om COP - projektet på: www.icrofs.dk/Sider/Forsk-ning/foejoIII_cop.htmlFØJO III-projektet er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri.

Er landmænd fremtidens klimahelte?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints