I 75 ud af 100 tilfælde kan en effektiv ukrudtsharvning i vårbyg erstatte kemi – uden at det går ud over økonomien. Men det kræver forskning og innovatio

Rasmussen, Jesper

Danish

Organic Eprints

I 75 ud af 100 tilfælde kan en effektiv ukrudtsharvning i vårbyg erstatte kemi – uden at det går ud over økonomien. Men det kræver forskning og innovation Jesper	Rasmussen,	Institut	for	Jordbrug	og	ØkologiDet	Biovidenskabelige	Fakultet,	Københavns	UniversitetUkrudtsharvning  forbindes  sædvanlig-vis  med  bekæmpelse  af  enårigt  ukrudt  i økologiske  afgrøder.  Men  måske  er  der også plads til ukrudtsharven i det konven-tionelle  landbrug?  Det  giver  økonomiske modelberegninger anledning til at tro. De viser,  at  ukrudtsharvning  i  vårbyg  er  kon-kurrencedygtig  med  herbicider  i  75  ud  af 100  tilfælde.  Beregningerne  er  foretaget på grundlag af Landscentrets forsøg og er præsenteret i en rapport fra Miljøstyrelsen (Pesticides Research No. 114, 2007). Det  ser  derfor  ud  til,  at  ukrudtsharvning kan  indgå  i  en  integreret  bekæmpelses-strategi, hvor der er fokus på at reducere forbruget  af  kemiske  midler  til  bekæm-pelse ukrudt. Hvis  halvdelen  af  arealet  med  vårsæd  blev ukrudtsharvet,  ville  sprøjtning  mod  ukrudt kunne  undgås  på  cirka  325.000  hektar, og  behandlingshyppigheden  i  vårsæd  ville kunne reduceres fra 0,91 til 0,46.Bedst med én kraftig harvning Som det er med alle modelberegninger, er beregningernes  forudsætninger  vigtige.  I beregningerne  fra  Miljøstyrelsen  forudsæt-tes  det,  at  der  kun  foretages  én  harvning pr.  sæson.  Foretages  der  flere,  forringes økonomien.I praksis foretages der ofte flere harvninger pr. sæson. I slutningen af 1990’erne (den nyeste undersøgelse vi har), blev cirka halv-delen af de økologiske marker med vårsæd ukrudtsharvet, og af dem blev mere end halvdelen harvet mere end én gang.I modsætning til hvad mange tror, er der ingen  forsøg,  som  viser,  at  det  er  bedre med  flere  skånsomme  harvninger  –  med cirka  en  uges  mellemrum  –  end  én  kraf-tig harvning på et optimalt tidspunkt. Det har derfor ofte været diskuteret, om man hellere  skulle  satse  på  én  harvning  på  et optimalt  tidspunkt  i  stedet  for  gentagne skånsomme harvninger. Den  umiddelbare  fordel  ved  skånsomme harvninger er, at de ikke behøver at være så  kraftige,  at  der  er  nævneværdig  risici for  skader  på  afgrøden.  Giver  den  første harvning ikke den ønskede effekt, kan den følges op af endnu en harvning. Ulempen er,  at  behandlingsomkostningerne  bliver store, hvis der skal harves flere gange, og der er ingen garanti for, at der opnås en bedre bekæmpelse.Kræver timingSkal der kun harves én gang, stilles der imid-lertid større krav til viden og kunnen, for så har det større betydning med pålidelig viden om, hvor kraftigt skal der haves – og hvornår det er optimalt. Harves  der  for  kraftigt,  skades  afgrøden unødigt, og harves der ikke kraftigt nok, er der for mange ukrudtsplanter der overlever. Harves der for tidligt, vil der spire for meget ukrudt frem efter harvningen, og harves der for sent, kan det være svært at bekæmpe de ukrudtsplanter, som har vokset sig store. Upræcis rådgivningRådgivningen  er  ikke  særlig  præcis  på  disse områder, selvom der i tidens løb har været gen-nemført en del forsøg med ukrudtsharvning. Desværre kan vi se i dag, at forsøgene ikke har bidraget med så meget viden, som man kunne have håbet. Hovedårsagen er, at man reelt ikke ved, hvor kraftigt der er blevet havet i forsøgene. Lidt forenklet kan man sige, at de gamle forsøg med harvning svarer til forsøg med bekæmpelse af ukrudt, hvor man ikke får oplyst, hvilket herbicid eller dosering, der er sprøjtet med.Hvor kraftigt skal der harves?Ved  ukrudtsharvning  er  det  ikke  så  vigtigt at vide, hvordan der er harvet (harveindstil-Ukrudtsharven         kan afløse kemiagrologisk Side 22JordbearbejdningFokusling  og  kørehastighed).  Det  der  tæller  er, hvordan afgrøde og ukrudt har reageret på harvningen umiddelbart efter behandlingen er foretaget.I den nuværende rådgivning hedder det, at harvningen højest må dække 10-20 procent af  kornets  blade  med  jord,  og  at  der  skal tages højde for, hvor meget ukrudt der skal bekæmpes. De praktiske udfordringer ligger i,  hvordan  man  afgør,  hvornår  10-20  pro-cent af kornets blade er dækket med jord, og hvor meget ukrudt der med fordel skal bekæmpes i den givne situation.I praksis skal harveaggressiviteten altså tilpas-ses de aktuelle forhold, og for at kunne gøre det, må man have en idé om, hvordan både ukrudtet og afgrøden reagerer på harvnin-gen – enten ved at prøve sig frem, eller for den trænede ved at se på størrelsesforholdet mellem ukrudt og afgrøde. Mangler hjælpemidlerI  figur  1  er  der  gengivet  et  eksempel,  hvor man  har  prøvet  sig  frem  i  en  konventionelt drevet mark på Københavns Universitet. Man ser,  at  der  blev  opnået  85  procent  bekæm-pelse ved 10 procent tildækning af afgrøden med jord. Ved kraftigere harvning, eksempelvis 20 procent tildækning af afgrøden, blev der opnået  90  procent  ukrudtsbekæmpelse,  og ved endnu kraftigere harvning steg bekæm-pelsen næsten ikke. Der var altså ingen grund til at harve kraftigere, end at cirka 10 procent af afgrøden blev dækket med jord. Ved kraf-tigere harvning gik det først og fremmest ud over afgrøden.Desværre er det vanskeligt at vurdere afgrø-detildækningen objektivt ved blot at se på afgrøden – og det er vanskeligt at vurdere, hvor  meget  ukrudt  der  med  fordel  skal bekæmpes. Til begge opgaver ville det være en fordel med nogle hjælpemidler.Ny smart teknologiDer  findes  allerede  brugervenlig  teknologi, som anvendes til at måle harvningens umid-delbare effekt på afgrøden. Med et digitalt kamera, en computer og en internetforbin-delse, kan man på få minutter få en objektiv beregning af, hvor meget afgrøden er blevet dækket med jord ved harvning. Laver man samtidig nogle tællinger af ukrudtet før og efter behandling, kan man beregne et selektivitetsforhold, som er forholdet mellem den  mængde  ukrudt  som  er  bekæmpet  og den mængde korn som er dækker med jord. Vejledning i ukrudtsharvning i vårsæd:1.	 	 Harvning	foretages,	når	størstedelen	af	ukrudtet	har	kimblade,	og	kornet	har	tre	til	fire	blade.2.	 	 Højst	10-20	procent	af	kornets	blade	må	dækkes	med	jord,	afhængigt	af	hvor	meget	ukrudt	der	skal	bekæmpes.3.	 	 Balancen	mellem	ukrudtsbekæmpelse	og	tildækning	af	afgrøden	vurderes	løbende.	4.	 	 Harvning	i	kornets	et-	til	to-bladstadium	skal	udføres	med	stor	forsigtighed.5.	 Harvning	i	tørt	vejr	er	at	foretrække	frem	for	vådt.6.	 Kørehastigheden	varieres	efter	forholdene	i	intervallet	mellem	fem	og	ti	kilometer	i	timen.7.	 Jo	større	ukrudtsproblem,	des	mere	intensiv	skal	harvningen	være.	8.	 	 Rækkeafstanden	kan	øges	til	det	dobbelte,	hvis	intensiv	harvning	planlægges.9.	 	 Forebyggende	strategier	bør	tages	i	anvendelse,	hvis	der	er	mere	end	500	til	600	ukrudtsplanter	pr.	kvadratmeter.Vejledningen er modificeret efter; www.lr.dk/planteavl/informationsserier/dyrkningsvejledninger/oeukrharvaaogmaaertdv.htm	En selektivitetskurve fra en konventionelt drevet mark, hvor sammenhængen mellem harvens effekt på afgrøden (tildækning med jord) og effekten på ukrudtet (bekæmpelse) er vist ved sti-gende harveaggressivitet.Hvis afgrøden er stor i forhold til ukrudtet, kan der opnås en høj bekæm-pelse uden at ret meget af afgrøden dækkes med jord ved harvning. Der vil kunne bekæmpes cirka 85 procent af ukrudtsplanterne på billedet ved 10 procents dækning af kornplanternes blade med jord. En sådan harv-ning vil være konkurrencedygtig med kemisk bekæmpelse.Det er der givet et eksempel på i figur 1.  Teknisk set vil det være muligt at foretage en måling  af  afgrødetildækning  og  ukrudtsbe-kæmpelse med en mobiltelefon med kamera, og så modtage en SMS, som giver en anvis-ning på, hvor kraftig den optimale harvning forventes at være i den givne situation. Forskning er næsten gået i ståOm de tekniske muligheder bliver realiseret er vanskeligt at afgøre. Foreløbig har de kom-mercielle interesser endnu ikke været så store endnu,  og  forskningen  i  ukrudtsharvning er næsten gået i stå. Udviklingen kan dog hurtigt vende. For der synes at være reelle muligheder for at inddrage ukrudtsharven i fremtidens integrerede ukrudtsbekæmpelse, og  der  spores  en  vis  interesse  rundt  om  i verden for at bringe ukrudtsharvningen ind i den moderne tidsalder.agrologisk Side 23

Ukrudtsharven kan afløse kemi

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints

Copenhagen University Research Information System