Naturlig regulering af kålfluer er effektiv i økologisk dyrkede hvidkålsparceller. Økologiske dyrkningssystemer med lavt input og høj strukturel kompleksitet skaber gode livsbetingelser for en række nyttedyr. Mellemafgrøder af foregående sæsons grøngødning gavner de store arter, mens små løbe- og rovbiller bliver tilgodeset i et økologisk system med bar jord mellem afgrøderækkerne

Eilenberg, J.

Meyling, N.V.

Navntoft, S.

Danish

Organic Eprints

1/2010 8ArtiklerØkologisk dyrkning af  hvidkål fremmer biodiversitet og naturlig regulering af skadedyrNaturlig regulering af kålfluer er effektiv i økologisk dyrkede hvidkålsparceller. Økologi-ske dyrkningssystemer med lavt input og høj strukturel kompleksitet skaber gode livsbetin-gelser for en række nyttedyr. Mellemafgrøder af foregående sæsons grøngødning gavner de store arter, mens små løbe- og rovbiller bliver tilgodeset i et økologisk system med bar jord mellem afgrøderækkerne.Økologiske dyrknings-systemer må gøre brug af de naturlige regulerings-mekanismer i skadedyrsbe-kæmpelsen, da anvendelse af kemiske pesticider ikke er tilladt. I højværdi-afgrøder som grøntsager er kun små skader acceptable. Derfor må man i økologisk grønt-sagsdyrkning skabe gode livsbetingelser for skadedy-renes naturlige fjender (bl.a. rovlevende insekter, snylte-hvepse og insektsygdomme), som kan bidrage til den naturlige regulering. I FØJO III projektet VegQure blev hvidkål, gu-lerødder, løg og salat dyrket i fire forskellige dyrknings-systemer:C1: Konventionel dyrk-   »ning (kontrolbehandling)O1: Simpelt økologisk    »dyrket system ifølge regler, afhængigt af højt ekstern inputO2: Økologisk dyrkning    »med lavt input, grøngød-ning og efterafgrøderO3: Økologisk dyrkning    »med lavt input, grøngød-ning og efterafgrøder samt mellemafgrøder mellem grøntsagsræk-kerne.Systemet O3 er specielt ved at skabe strukturel diversi-tet i dyrkningsfladen. Dette opnås ved at efterlade stri-ber af grøngødningen fra det foregående år som enmellemafgrøde mellem grøntsagsrækkerne. De tre økologiske dyrk-ningssystemer spænder fra det simplest mulige (O1) til mere komplekse og selv-forsynende systemer med reduceret input (O2 og O3). I VegQure har vi over flere dyrkningssæsoner undersøgt effekten af de fire dyrkningssystemer på bestandsudviklingen hos udvalgte skadedyr samt de-res naturlige fjender i hvid-kål. Dette giver mulighed for at studere den naturlige regulering i systemerne over tid, samt at afgøre hvor gode livsbetingelser syste-merne giver for de naturlige fjender.Naturlig reguleringaf kålﬂuerGennem tre dyrkningssæ-soner i 2007, 2008 og 2009 fulgte vi udviklingen af bestanden af den lille kål-flue, Delia radicum, som er et vigtigt skadedyr i hvidkål. I Danmark har kålfluen nor-malt to generationer pr. år og æggene lægges i jorden omkring plantens stængel. Første generations fluer lægger æg i jorden samtidig med at kålen udplantes i maj, mens anden generation flyver og lægger æg i juli til august. I VegQure indsamlede vi jordprøver fra kålplanter i disse to perioder i 2007-2009 for at fastslå æglægningen i de fire systemer.I alle tre år lagde første generation kålfluer no-genlunde samme antal æg (15-20 æg pr. plante). Dog ikke i O3, hvor niveauet faldt henover de tre sæso-ner sammenlignet med de øvrige systemer. Anden generations kålfluer lagde flest æg i O3 i 2007 (185 æg pr. plante), mens der i 2008 ikke var forskel mellem systemerne (80-90 æg pr. plante). I 2009 blev fær-rest æg lagt i O3 (35 æg pr. plante). Over de tre år faldt æglægningen med ca. 40 % pr. år, men i O3 faldt den med ca. 60 % pr. år.Når kålfluens æg klækker æder larverne af kålrød-derne. Siden forpupper larverne sig i jorden. Af-kommet fra første genera-tion bliver til voksne fluer i anden generation. Disses afkom overvintrer i jorden til det følgende år, hvor de klækker og bliver til første generation af voksne fluer. Antallet af overvintrende kålflue-pupper aftog i forsøgsparcellerne henover de tre sæsoner, men hvert år var der to til tre gange så mange pupper i system C1 sammenlignet med de tre økologiske systemer.Da der ikke blev lagt flere æg i C1 må vi konkludere, at overlevelsessuccesen fra æg til puppe var højest i det konventionelt dyrkede system. Resultaterne tyder derfor Dyrkningssystem Maj 2007 Maj 2008C1 25-30 25-30O1 5-10 25-30O2 5-10 10-15O3 > 70 50Tabel 1. Procent fælder med fangst af store løbebiller og jagted-derkopper i forsøgsparceller med hvidkål.Af: Nicolai V. Meyling, Søren Navntoft og Jørgen Eilenberg, Institut for jord-brug og økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet1/2010 9Læs mereLæs mere om VEGQURE - pro-jektet på: www.icrofs.dk/Sider/Forskning/foejoIII_vegqure.htmlFØJO III-projektet er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri.Artiklerpå, at de naturlige regule-ringsmekanismer fungerer bedst i de økologiske syste-mer. Kålfluernes naturlige fjender bidrager bl.a. til denne regulering.Effekter på diversitetenaf naturlige fjenderDet er velkendt at små løbe-biller og rovbiller (mindre end 8 mm) æder betydelige andele af kålfluernes æg, lige efter at de er lagt. Derfor brugte vi faldfælder i 2007 og 2008 til at fange biller og andre smådyr, som var aktive på jordoverfladen i kålparcellerne i de samme perioder, som kålfluerne lægger æg. I første æglægningspe-riode fangede vi to til fire gange så mange små biller i system O2 i forhold til de andre systemer. Dette gjaldt både i 2007 og 2008. Des-uden fortsatte tendensen under anden generations æglægning i 2008 (figur 1). De små løbe- og rovbiller udviste derved øget aktivitet i lav-input systemet O2, som adskiller sig fra O3 ved at have bar jord mellem afgrø-derækkerne. Anvendelsen af mellemafgrøder i O3 gav altså ikke en positiv effekt på de biller, som lever af kålfluens æg. Andre naturlige fjender blev også påvirket af de fire dyrkningssystemer. Vi indfangede også små tæppespindere (edderkop-pe-familien Linyphiidae), store løbebiller samt jagted-derkopper (familien Lycosi-dae) i kålparcellerne i 2007 og 2008.  Disse grupper blev påvir-ket på bemærkelsesværdigt forskellige måder.Stort set ingen tæppespin-dere var til stede i kålpar-cellerne i maj måned. I juli øgedes deres antal drastisk, men mest i de økologiske systemer (figur 2). Vi fangede tre til fire gange flere tæppespindere i økologisk dyrkede parceller i 2008 i forhold til de kon-ventionelt dyrkede. Faktisk afspejler ændringer-ne i antallet af tæppespinde-re de økologiske systemers bæredygtighed således at O1<O2<O3. Tæppespindere lever mest af bladlus, som også er ska-dedyr i hvidkål.Mange arter af store løbe-biller og jagtedderkopper er normalt tilknyttet levende hegn og skove. De mangler ofte i dyrkede marker. I maj måned øgedes antallet af disse arter i det økologiske system O3 (tabel 1). Mellemafgrødens struktu-relle diversitet i O3 bidrager derfor til at øge biodiversi-teten i dyrkningssystemet ved at skabe levesteder for arter, som ellers ikke findes i dyrkede marker. SystemeffekterDe mest lav-input økologiske dyrkningssystemer O2 og O3 giver ens effekter af na-turlig regulering af kålfluer. Økologisk dyrkning med højt eksternt input som i O1 tyder ikke på at give større problemer med kålfluer end O2 og O3. Til gengæld gavner O2 i høj grad de rov-levende biller, som æder kål-fluerne æg, mens O3 gavner biodiversiteten af naturlige fjender generelt ved at skabe strukturel kompleksitet.Små løbe- og rovbiller i 2008Maj JuliBiller pr. fældeC1O1O2O3Tæppespindere (Linyphiidae) i 2008Maj JuliEdderkopper pr. fældeC1O1O2O3Figur 1. Små (<8 mm) løbe- og rovbiller æder æg af den lille kålflue. Den største aktivitet af disse biller blev registreret i det økologiske system O2 med lille eksternt input.Figur 2. Flest tæppespindere blev fanget i de tre økologiske systemer, O1, O2 og O3, i forhold til det konventionelle C1 i juli 2008. Tæppe-spindere lever mest af bladlus.Økologisk dyrkede hvidkålsparceller med mel-lemafgrøder gavnede i høj grad store løbebiller og jagtedderkopper.Rovlevende biller og edderkopper blev regi-streret i hvidkålsparcellerne med faldfælder. I forgrunden ses en faldfælde med overdækning til beskyttelse mod regn.Over de tre år med registrering af kålfluerne æg-lægning sås den største reduktion i antal æg i det økologiske system O3. I dette system bevares striber af foregående sæsons grøngødning som mellemaf-grøder mellem rækkerne af hvidkål.Parceller i det økologiske system O2 med bar jord mellem rækker af hvidkål gav størst fangst af små rovlevende biller, som æder mange kål-flueæg.

Økologisk dyrkning af hvidkål fremmer biodiversitet og naturlig regulering af skadedyr

Meyling, Nicolai Vitt

Navntoft, Søren

Eilenberg, Jørgen

Copenhagen University Research Information System

Økologisk dyrkning afhvidkål fremmer biodiversitet og naturlig regulering af skadedyr

Økologisk dyrkning af hvidkål fremmer biodiversitet og naturlig regulering af skadedyr

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints

Copenhagen University Research Information System